Fra institution til familiepleje

Relaterede dokumenter
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen - Børn og Unge

Den svenske model - DSM Dagsorden

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen

Anbringelsesprincipper

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Hvad bringer fremtiden?

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Fælles Børn - Fælles Indsats

Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i Herning Kommune

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Baseline. Sverigesprogrammet

Indsatsområder & løsningselementer

Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

Bilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

Sommeren er over os og det er tid, at ønske Jer alle en rigtig dejlig sommer!

Når kolde hænder bliver varme

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Indsatskatalog, Børne- og Ungecentret Norddjurs

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

At blive aflastnings- eller plejefamilie

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

Sagsnr Indholdsfortegnelse. Dokumentnr

Indsats- og Anbringelsespolitik

Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Tilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Brydes en døgninstitution for unge under VIFU

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Notat MHF/november Den svenske model

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Sammenhængende børnepolitik

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Aftale mellem Varde Byråd og Døgninstitutionen Tippen 2014

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Plejefamilier med særlige opgaver

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Netværkspleje erfaringer

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Mål i Budget 2018 Børn og Unge

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: og p-boernsim.dk

Hvad gør svenskerne?

Transkript:

Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier

Mindset Alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet. Derfor har vi fokus på: Livsduelighed og støtte til mestring Skolegang, som er en vigtig beskyttelsesfaktor Mest muligt ansvar til familien og netværket At løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den rette indsats på det rette tidspunkt er vigtig. Derfor har vi fokus på: Tidlig opsporing og forebyggelse Tværfagligt samarbejde og koordinering internt og eksternt Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer Alle overgange Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution kan benyttes som en behandlingsindsats, hvor børnene og de unge kan tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende

Tidligere programfilosofi Døgninstitutionen er et anbringelsessted Begrænset inddragelse af forældrene Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer De anbragte skal ind i en hverdag, døgninstitutionen har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i en døgnafdeling Medarbejderne er de anbragtes primære relationer En stabil institutionsanbringelse er et mål Fokus på stabilisering Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Barnets overleveres til andre ved udskrivning Ny programfilosofi Anbringelsesindsatsen er et tilbud, som skal forberede de anbragte og deres familier/netværk til et liv uden for døgninstitutionen så hurtigt som muligt Forældrene får et selvstændigt indsatsfokus Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til De anbragte skal ind i en hverdag, de og deres forældre har defineret Fokus på at socialisere de anbragte ind i prosociale miljøer uden for institutionen Medarbejderne er ikke permanente relationer. Medarbejderne skal finde og støtte op om de anbragtes primære og permanente relationer Institutionsanbringelse er en undtagelsestilstand, en nødsituation Fokus på udskrivning fra indskrivningens start Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet skal udskrives til Kommende omsorgsgivere og behandlere inddrages i institutionens arbejde så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets liv.

Herningmodellen Børn og Unge Målet, ambitionen & inspirationen Et investerings- og omlægningsprogram med ambitionen om en bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det med afsæt i den eksisterende forskning og viden på området og resultaterne fra afprøvningen i lille skala Mere og bedre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse og dermed mindre behov for anbringelser Flere gode anbringelser i netværk, slægt og plejefamilier og færre og kortere institutionsanbringelser Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse Jf. indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv

Herningmodellen - Børn og Unge Principper & Kernekomponenter Fælles forebyggende og inkluderende mindset Indsatstrappe med indsatser der matcher Styrket tværfaglighed og stærk monofaglighed Øget forældre- og netværksinddragelse Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer Mål Alle børn er en del af fællesskabet Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn har ret til at vokse op så tæt på et normalt hverdagsliv som muligt Bygger på Omlægning, Investering, Innovation og Viden Business cases Pilotafprøvning Hernings Sverigesprogram (2013-2015) Forskning på børne- og unge området Eksterne og interne monitoreringer og evalueringer v. SOS, MC, KORA og HK Partnerskab med Socialstyrelsen, Metodecentret, Konsortiet og andre aktører

Indsatstrappe Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om Den rette indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige anbringelser af børn og unge i socialt udsatte positioner anvendes plejefamilier. For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende

Michael 14 år Anbragt på Toften som 8 årig tidlig skadet Som 11-årig etableres en oplevelsesfamilie til ham Efter 1 år kommer han i pleje hos denne familie de vælger ham til kontaktpædagog fra Toften ansættes som kontaktperson Han er fortsat anbragt

Kasper 16 år 16-årig omsorgssvigt, vold, misbrug Ønske at være i en familie Plejefamilie

Marie og Malte 5 og 7 år Søskende anbragt på Nordlys med mor Anbragt i plejefamilie som små med tiden viser de er behandlingskrævende Tilknytningsforstyrrede Plejefamilien ikke godkendt til opgaven fastholdes pga. relationen Støttetiltag omkring familien aflastning, psykoeducation, legeterapi

Julie 12 år Havde været anbragt mange år på Toften uden planer om ændring Hun begynder selv at spørge om hvornår hun må få en plejefamilie Det handles der på og findes en familie

Line 14 år Anbragt forskellige institutioner smidt ud fra flere Udadreagerende adfærd, misbrug, manglende skolegang Svært for institution at rumme hende Intensivt afrusningstilbud med ophold hos mestringsfamilie + socialpædagogisk støtte og skolegang Hun går i skole efter 2 års fravær Ingen smitte-risiko som på institution Mere ro

Relevante fokuspunkter Gennemsnitsmodel implementeres Kræver mere arbejde!!! Fokus på hyppig opfølgning og tæt kontakt Villighed til alternative løsninger Fokus på støtte fremfor løn Barnets behov for omsorg kan varetages af almindelige plejefamilier og den professionelle støtte/behandling modtages udefra Langsigtede planer Støtten (f.eks. aflastning) etableres samtidig med anbringelsen

Familieplejen Herning kommune

Familieplejen i Center for Børn, Unge og Familier Organisering: 1 teamleder 1 faglig koordinator 6 familieplejekonsulenter i CBUF Opgaver: Rekruttering døgnpleje, aflastning, netværk Matchning Supervision Uddannelse Dokumentation Forstærkninger til plejefamilier

Antal supervisioner fordelt på aflastnings- og døgnfamiliepleje d. 18. maj 2017 Døgnplejefamilier i alt: 143 Herunder: Slægts-/netværkspleje: 11 Alm. plejefamilie: 116 Kommunal plejefamilie: 11 Ressourcefamilier: 2 Akut-plejefamilier: 1 Efterværn: 2 Familieplejens supervisionsopgaver fordelt på døgnplejefamilier Aflastningsfamilier i alt: 64 Herunder: Alm. aflastningsfamilier 47 Aflastning i barnets netværk 17 24 nye sager i 2017 som mangler matchning Alm. plejefamilier Kommunale plejefamilier Akut-plejefamilie Slægts- og netværkspleje Ressourcefamilier Efterværn

Familieplejens ydelser KEEP Døgeplejefam Middel støttebehov Individuelt tilrettelagte kursusforløb Døgnplejefamie Let støttebehov Døgnplejefamilie Stort støttebehov 2 årlige kursusdage Kommunale plejefamilier Netværksgrupper Familieplejen Akut plejefamilier 45-ledsagere 84-aflastning Ressource-familier Aflastnings-familier Netværksplejefamilier Samarbejdssamtaler Privat døgnpleje Mor-barn anbringelse

Ny efterspørgsel Flere børn/unge i plejefamilier Mere behandlingskrævende børn/unge i familiepleje Større fokus på muligheder i netværket Flere børn/unge i aflastning og mere tid i aflastning Nye efterspørgsler som ressourcefamilier, fritidsfamilier, mor-barn anbringelser i familiepleje Plejefamilien som led i en sikkerhedsplan

Fremtiden Udvikle plejefamilieområdet Vi satser meget på plejefamilier. Vi vil samle hele plejefamilieområdet et sted og udvikle nye samarbejdsmodeller og støttemodeller til plejefamilier. Ud over at lave gode tilbud til børn og unge skal vi være en attraktiv samarbejdspartner for plejefamilierne, da de har en vigtig rolle i Herningmodellen. Udvikle et fleksibelt tilbud til unge med massive problemer Med afsæt i bl.a. FFT og den viden vi har fra TFCO skal vi udvikle et tilbud som kan skræddersys til unge med massive problemer. Indsatsplan 2016

Forstærkninger til plejeforløb via indsatser fra Center for Børn, Unge og Familier Udnytte faglige viden og kompetencer i CBUF Korte kurser for plejeforældre/gruppeforløb for børn ART, social færdighedstræning i grupper, Marte Meo, KRAP Pædagogisk og evt. psykologisk udredning/behandling i plejefamilien Intensive pædagogiske udviklingsindsats, eksempelvis ift. at bryde en uhensigtsmæssig adfærd genskabe kontakt og finde ind i den daglige ramme igen eksempelvis ved fare for sammenbrud Træne plejefamilierne i at observere og arbejde struktureret og målrettet ud fra en plan, eks. KPV Sparring til plejefamiliens samarbejde med biologiske familier, daginstitutioner, skoler m.m. Forstærkninger fra TFCO pointskemaer sort-hvid-rollen tilgængelighed 24-7, mm.

Nye indsatser Tæt samarbejde mellem rådgiver og familieplejekonsulent og tæt opfølgning fra rådgiver i forhold til barnets trivsel i plejefamilien. Samarbejde i undersøgelse/ sparring matchning afsøgning udplacering opfølgning Konkret Pædagogisk Vejledning - KPV fra udslusningsplan til vedligeholdelsesplan Gennemsnitsmodel ved vederlagshonorering af plejefamilier KEEP Ressourcefamilier Flere indsatser på samme tid

Fokusområder Idéer og overvejelser Opkvalificering af Familieplejen Opkvalificering af plejeforældrene En anderledes og større vifte af plejefamilier ( akutte tidsbegrænsede ( også til de unge ) trænings-/øvefamiliermor-barn- anbringelser fritidsfamilier osv. ) Styrke samarbejdet mellem Socialtilsynet- Herning kommune-familieplejen Særlig fokus på familieinddragelse/udvikling familiebehandling/støttet samvær, evt. med samarbejdssamtaler mellem bio. forældre og plejefamilie Fokus på og inddragelse af barnets netværk herunder skole, fritid, idrætsforeninger m.v. Systematisk rekrutterings-strategi. Rekruttering af plejefamilier ( især til høj belastning ) + aflastningsfamilier evt. alternative aflastningsmuligheder aflastning i netværk Familieplejekonsulentens tilgængelighed hvordan reagerer vi bedst og hurtigst muligt, hvis en plejefamilie har behov Forståelse for mindsettet Evaluering af konsulenternes ydelser Familieplejekonsulenterne bruger FIT Feedback Informed Treatment Alle konsulenter uddannes til KEEPgruppeledere Erfaringsudveksling i grupper bestående af plejefamilier, rådgivere og familiepleje-konsulenter Udvikle plejeforældrenes forståelse af mindsettet i Herningmodellen Plejefamiliens kontrakt tilpasset Herningmodellen? Flere KEEP-grupper