Udgives af: Redaktion:

2 2012

PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) E-mail: kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisut/Oversættere: Bjørn Rosing Oplag: 1950 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.) E-mail: kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Assit - Fotos: Lise Hessner Benny Hegner Judithe Knudsen Ivalu Mathiassen Kirsten Olsen Leiff Josefsen Debbie Damm Peter Langendorff Hansen Sofie Larsen 2

Imai Indhold Siulequtaq... 4 Forord... 5 Skolebiblioteki - paasissutissanut ilikkagaqarniarnermullu qitiusoq... 6 Skolebiblioteket - et center for information og læring... 10 Ulu - oqaluttuassartaa... 14 Ulo en - histore, udvikling og nytænkning... 15 Erinarsorumatussuseq... 16 Syngelyst... 17 Iqalunni ilinniartitsisut ataatsimeersuarnerat... 18 Lærernes konference i Iqaluit... 20 Oqaluttualialerisa... 22 Eventyrkasse... 23 Siunissami atuarfimmi pisortaalerumaartut atuarfimmi pisortanngornissamut ilinniartinneqarnissat pisariaqarpa?... 24 Aallaaniarneq - imaatigut isumannaallisaaneq pillugu ilinniartitsinermi najoqqutassaq nutaaq... 30 Er en skolelederuddannelse nødvendig hos fremtidens skoleledere?... 28 Jagten - nyt undervisningsmateriale om sikkerhed til søs... 32 3

Siulequtaq P1-imi saqqummertukkut ugguuna, allaatigisanik ilaatigut skolebibliotekimut tunngasunik, Iqalunni ilinniartitsisut ataatsimeersuarnerannik atuarfinnilu pisortat suliami inissisimanerannik imaqartukkut nunatsinni atuartitsisut tamaasa nuannersumik pisariaqartileqisaminnillu aasaanerani sulinngiffeqarluarnissaannik kissaappagut. 4

Forord Med dette nummer af PI, som bl.a. har artikler om skolebiblioteket, lærerkonference i Iqaluit og skoleledernes rolle ønsker vi alle undervisere i Grønland en rigtig god og velfortjent sommerferie. 5

Skolebiblioteki - paasissutissanut ilikkagaqarniarnermullu qitiusoq Allattut: Bent Mortensen aamma Kirsten Olsen, Inerisaavik Skolebibliotekki nukittorsarniarlugu inerisarniarlugulu Inerisaavik skolebibliotekarinik pikkorissartitsinikuuvoq. Taamaattumik ilaatigut internetti ujarlernissamullu periarfissat, attaveqaatinik assinik passusisinnaasunik atuineq tamakkununngalu ilitsersuineq aammalu projektarbejdemi iluaqutaasinnaaneri tassani pingaartinneqarsimapput. Ingerlanneqarsimapputtaaq sumiiffimmi bibliotekimut tunngatillugu kulturikkut periarfissat. Kiisalu aamma Ilinniusiorfik saqqummiunneqarsimavoq. Pikkorissarneq modulinut marlunnut avitaavoq taakkua akornanni suliamik allaatiginninnertaqarluni. modulit taakkua akornanniittumi pikkorissarnerminni ilisimalikkanik atuillutik suliaqarnissaat aammalu namminneq skolebibliotekiata ineriartorfiunissaa qularnaarniarlugu. Pikkorissartummi nalunaarusiaasa nunami sumiiffinni assigiinngitsuni skolebibliotekit ineriartornikkut sumut killissimanerat erseqqilluinnartumik takutippaat. Atuarfimmi pisortat kommunillu tamatuminnga qanoq pingaartitsitiginerat assigiinngisitaartorujussuuvoq, inuttaqartinneqarnera aningaasatigullu periarfissaqarneq eqqarsaatigalugu. Ugguuna takuneqarsinnaapput pikkorissartut sammisassatut/ pingaartikkumasatut sammisassattut toqqarsimasaat Bibliotekilerinermut pikkorissarneq bibliotekeqarnermi ileqquusup allanngortinnissaa 9. kl.-imi projektopgavi PPT bibliotekip qanoq ilusilersugaaneranut suleriaasianullu Skolebibliotekip torsuusanik iluaquteqarnera Ilikkarniarnermi qitiusussamik takorluugaqarneq 7. klassimi projektarbejde Skolebibliotekip digitalisererneqarnera I-pads it Nalunaarusiaq suliassaq Suliassakkut tassuuna siunertaavoq pikkorissartut piffissami Sumiiffinni qinigassat eqqumiitsuliorneq assassornerlu alloriarfik akulleq 6

Saqqummiussukkaniittut naatsumik oqaatigalugit: Ilusissamik isumaliutissarsineq ulu (mappersakkamiittoq allaatigisaq takuuk) teriaq qatiggerisoq (atuakkap qimerlua qiversinneqassanngilaq) Bogmærkit (bogmærki namminerisaq titartaruk, laminererneqassaaq) taanna diplomitut atorneqarsinnaavoq Atortussat ingerlatsivinneersut (igitat) ilaatigut designopgavinut Atuarfiit ingerlatsiviillu assigiinngitsut akornanni isumaqatigiissutit Paasisimasallit illoqarfimmiittut attavigalugit oqaluttuat oqaluttuaralugit Bibliotekskultur bibliotekip pikkorissaatigineqarnera Biblioteki = ilikkagaqarfiusinnaasoq Atuartunut minnerusunut assilissat atorlugit ilisarnaatit (mus = muse-stille Bogmærkit atuagaasivimmi suminngaannit atuakkap tiguneranut nalunaaqutsiunneqarsinnaapput Tegn: bibliotekimi suna ajunngila (Nalilersuineq idekatalogilu) Oplæsningshulit eqqaamallugu bogformatit angisuut oplægningimut atorneqassammata Bibliotekip Ukiuata qanoq ingerlanera paasissutissat, skabelonit il.il. mærkedagskalenderi + Lærer-lærermappit Allanngorneq paasisaqarusunnerlu Periarfissat silamiittut: pinngortitamik paaqqinninneq grønne områdillu Sammisap ingerlarnga tor- Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 7

suutat atortussanik saqqummersitsinermut atorlugit Atuarfiup atassuteqaatinut tunngatillugu pilersaarutaa (siunertaq, anguniagaq imaalu) Siunissami bibliotekip qanoq ittuunissaanik takorluukkat Atuartitsinerup ataqatigiissumik ingerlanera skolebibliotekimi poortuganngorlugu Atuartunik ilinniartitsisunillu pikkorissartitsineq (atortussat digitaliusut) Mikroskop digitaliusoq Atuarfiup iluani Intranetip suleqatigiinnermi atorneqarnera inniminniinerit, atortussat nutaat, ilisimatitsissutit il.il. Pikkorissarnermik naliliineq Pikkorissartut qinnuigineqarput siumut isigalutik pissarsiarisimasatik isummerfigeqqullugit qinnuigineqarput nalilersuinermi immersugassaq pikkorissarnerup siunertaanik tunngaveqartoq atorlugu. Ataani immikkoortitaarlugit takussutissiaq peqataasut akissutaanni isummat iliuusaasinnaasullu ataatsimut oqaatiginerannik tunngaveqarpoq: Makkununnga tunngatillugu isumassarsiatsialaat: Paasissutissanik ujarlerneq: Paasissutissanik ujarlernermi pingaartut ilagaat pissarsiarineqartunik piukkunnarnersiuisinnaaneq, tamannalu sammineqarnerusariaqarpoq. Tamatumunnga tunngatillugu isumassarsiat pitsaasut amerlaqaat. Skolebibliotekip hjemmesidit piukkunnartut misissorlugillu innersuuttariaqarpai ujarlernissamullu pikkorissarneeqqarnik neqerooruteqarsinnaasariaqarluni. Suliamut tassunga tunngatillugu periarfissat aalajangersorneqartariaqarput IT-vejlederit suleqatigalugit. 7. aamma 10. kl.-imi projektarbejdemut tunngatillugu skolebibliotekip ilaatinneqarnera: Ilinniartitsisut sioqqutsilluartumik suut sammineqassanersut ilisimatitsissutigissavaat, skolebibliotekarillu problemformuleringimi (klassimi ilinniartitsisut suleqatigalugit) ikiuunnissaq neqeroorutigissavaa, atortussat katersorlugit hjemmesidenullu piukkunnartunut innersuussilluni.. Suliffinnut assigiinngitsunut suliassamut naleqquttunut atassuteqarnerit pilersinneqassapput atuarfiullu immikkut paasisimasalittut/projektudvikleritut atortagai allat suleqatigineqassapput. Skolebiblioteki Informationscenter -itut atorneqassaaq. Ikiuutissat digitaliusut pillugit pikkorissarneeqqat ingerlanneqassapput atuartunit saqqummiussinermi atorneqarsinnaasut aammalu tamakkua oqaatiginneriaatsinik assigiinngitsunik atuinissamut isumassarsissutaasinnaassapput. Najukkami kulturikkut periarfissanik ilaatitsineq Skolebibliotekarip suliassiissutit ilusilersorsinnaavai (ilinniartitsisoq suleqatigaluguusinnaavoq) katersugaasivimmut pulaarnissamut, taamaalilluni ujartuinerusumik siunnerfeqarnerusumillu sulia ingerlassaaq aammalu saqqummersitsinerit aaqqissuunneqarsinnaapput. Najukkami database pilersinneqarsinnaavoq immikkut paasisimasallit, atuarfimmut atatillugu sukkulluunniit ikiortigineqarsinnaasut peqatigalugit. Eqqaamallugu najukkami inuit ilisimasaasa atornissaat - assersuutigalugu piniartut puisinniarnermut pisallu qanoq iluaqutiginissaannut ilisimasaat. Illoqarfimmi qanoq pisoqarnersoq arajutsinaveersaaruk tamannalu pillugu ilinniartitsisut ilisimatikkit (allagarsiinikkut, intranetikkut). Atuarnermut tunngatillugu skolebibliotekip tapersuinissamut periarfissai: Skolebibliotekarip atuarnermi ilikkagassatut anguniakkat salliutissavai Pingaarnerutillugit sammisassanut siunnersuutit Siunertamut atortussat saqqummersillugit (internettet) 8

Paasissutissanik isummanillu pilersuineq, assersuutigalugu AtuaRakettip sammineqarnerani Ukiup ingerlanissaanut pilersaarut Atuartunik atuffassineq Ullunik atuarnermut tunngatillugu pingaarutilinnik malunnartitsineq Isummanik iliuutsinillu allanik pilersitsineq: Interaktive mediet, skolebibliotekip qanganisarpaluttup motiusumik ilikkagassanut qitiusunngortinnera, lærer-lærer-kopimapper, qaammatikkuutaartumik atuakkanik atuakkialerineq, attartortartunut nutaanut pckørekorti, sunngiffimmi sammisassanik aalajangersuineq, unnuit pinnguarfiusut, atuffassineq, saqqummersitsinerit amerlanerusut atortussanillu nittarsaassineq. Skolebibliotekaritut suliap immersornissaanut pisariaqartitat allat: Uteqqiattumik IT-imut pikkorissartsisisarneq PINNGIT- SOORNEQARSINNAANNGILLAT, tassuunami nutaanut malinnaajuartoqarsinnaavoq. Projektarbejde pillugu pikkorissarneq. IT-vejlederimik, ilinniartitsisunik atuartunillu suleqateqarnerulerneq. Inaarutaasumik oqaaseqaatit: Erseqqilluinnarpoq nunami sumi tamaani skolebibliotekit sulinerat ingerlatsinerallu assigiinngisitaartorujussuummat. Ilaasa skolebibliotekip pædagogisk servicecenteriussasoq qinersimavaat, allanili amerlasuuni ineriartornerup taassuma medieaamma læringscenteriunissaa qinerneqarsimalluni. Ineriartornikkut periarfissat pigineqareersut pingaartinneqartorujussuupput, assersuutigalugu paasissutissanik ujarlernermi aammali IT-imi medianilu. Atuar- finni amerlasuuni teknologi nutaaq taanna atorneqalersimavoq Intranet-itut, tassuunalu paasissutissiisarneq kommunikationi taamalu atuarfimmi suleqatigiinneq nukittorsarneqarpoq. IT-imut medianullu tunngasortaa amerlasuunik eqeertitsivoq ineriartorneq ingerlalluarpoq qimuttuitsut ingerlapput tamatumunngalu malinnaajumagaanni piffissamik, nukinnik aningaasanillu pilliuteqarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Atuartitsinerup allanngorartuunerutinnissaanut, soqutiginarnerunissaanut ullutsinnullu naleqqunnerunissaanut periarfissarpassuaqarpoq ujartuaaginnagassanik. Ilinniartitsisut sungiunniartariaqarpaat annertunerusumik IT-ip mediallu atornissaannut piukkunnarsartariaqarmat. Atuartitsinissap aaqqissuunneranut tekniki mutiusoq ilaatittariaqarpoq, taanna ileqquusumik atuartitsinermut tapertaalluarsinnaammat. Naalakkersuisut Ilinniartitaanermi periaasissamut missingersuutaat tassannga issuaaneq una naleqquttorujussuuvoq: Nunatsinni tamarmi atuartitsinermi fagini tamani IT-p atorneqarnissaa pingaartinneqassaaq. Tassani fjernundervisningi kisimi pineqanngilaq, aammali meeqqat atuarfianni atuartut piviusumik IT-p atornissaa, ilinniartinneqarnerminnut ilaatillugu ilikkassavaat, ilinniartitsisullu alloriarfinni tamani ilinniartitsinerminnut ilaatillugu IT-p annertunerusumik atornissaa ilikkassavaat. Tassunga tunngatillugu ilinniartitsinermi atortussat ineriartortinneqassapput, aammalu fjernundervisningimi periaatsit kalaallini pissutsinut naleqquttut isorliunerusunut atassuteqaatini killeqaqisuni akisoqisunilu atorluarneqarsinnaasut ineriartortinneqassallutik. 9

Skolebiblioteket - et center for information og læring Af: Bent Mortensen og Kirsten Olsen, Inerisaavik Inerisaavik har afholdt kursus for skolebibliotekarer for at styrke og udvikle skolebiblioteket. Derfor var der bl.a. sat fokus på internettet og dets søgemuligheder, på anvendelse af medier med billedbehandling og vejledning samt støtte til projektarbejde. Endvidere blev der arbejdet med inddragelse af de lokale kulturelle muligheder i bibliotekssammenhæng. Endelig blev Ilinniusiorfik præsenteret. Kurset var opdelt i 2 moduler med opgaveskrivning i den mellemliggende periode. Rapport opgave Målet med den opgave, som kursister skulle udarbejde i perioden mellem modulerne, var at anspore kursisterne til at gøre brug af den viden, de fik på kurset og sikre, at der skete udvikling på deres eget skolebibliotek. Kursisternes rapporter viste meget tydeligt, at der er rigtig stor forskel på, hvor langt man er nået med udvikling af skolebiblioteket rundt omkring i landet. Der er stor forskel på, hvordan man fra skolernes ledelse og kommunernes side prioriterer området, både hvad angår bemanding og økonomiske ressourcer. Her følger oversigt over de emner/fokusområder, kursisterne havde valgt at arbejde med: Lokale valg kunst og håndværk - mellemtrin Bibliotekskursus ændring af bibliotekskultur Projektopgaven i 9. Kl. PPT om bibliotekets indretning og arbejdsgange Skolebibliotekets udnyttelse af gangarealer Drømmen om et Læringscenter 7. klasse projektarbejde Digitalisering af skolebiblioteket I-pads Ideer fra fremlæggelserne i stikordsform: Giver ideer til design ulu (Se artikel andetsteds i bladet) Materialer fra virksomheder (affald) til bl.a. designopgaver Aftaler mellem skoler og forskellige virksomheder Kontakte resursepersoner i byen fortælle historier Bibliotekskultur bibliotekskursus Biblioteket = et læringssted 10

Udendørsarealer: naturpleje og grønne områder Emneforløb bruge gangarealer til aktuelle udstillinger af materialer Billedsymboler til de mindre elever (mus = muse-stille mus med ondt i ryggen (bogryg må ikke bøjes) Bogmærker (tegn eget bogmærke, lamineres) kan bruges som diplom Bogmærker kan bruges til markering af, hvor på hylden bogen er taget Tegn: hvad er godt på biblioteket (Evaluering og idekatalog) Medieplan for skolen (formål, mål og indhold) Visioner om fremtidigt bibliotek Undervisningsforløb som pakke fra skolebiblioteket Kurser for elever og lærere (digitale medier) Digitalt mikroskop Intranet til internt samarbejde på skolen reservationer, nye materialer, beskeder m.m Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Oplæsningshuler husk store bogformater til oplæsning Evaluering af kurset Ud fra et evalueringsskema baseret på kursets mål, blev kursisterne bedt om fremadrettet at reflektere over udbyttet. Nedenstående oplistning er sammenskrevet tilbagemeldinger af deltagernes ideer og mulige initiativer: Bibliotekets Årets gang fakta, skabeloner, mærkedagskalender + lærermapper m.m. Forandring og nysgerrighed 11

Gode ideer omkring: Informationssøgning: Kildekritik er en vigtig del af informationssøgning, som skal have endnu mere plads. Mange gode ideer til dette arbejde. Skolebiblioteket skal undersøge og henvise til velegnede hjemmesider og tilbyde minikurser i søgning. Der skal sættes rammer for dette arbejde i samarbejde med IT-vejledere. Inddragelse af skolebiblioteket omkring projektarbejdet i 7. og 10. kl.: Lærerne informerer i god tid om, hvilke emner, der skal arbejdes med, og skolebibliotekaren tilbyder at hjælpe med problemformulering (i samarbejde med klassens lærere), indsamler materialer og henviser til egnede hjemmesider. Der etableres kontakter til forskellige relevante arbejdspladser, og der samarbejdes med skolens øvrige resursepersoner/projektudviklere. Skolebiblioteket fungerer som Informationscenter. Der holdes minikurser i digitale hjælpemidler, som eleverne evt. kan bruge ved fremlæggelser samt gives inspiration til udvikling af diverse udtryksformer. Inddragelse af lokale kulturelle muligheder: Skolebibliotekaren kan udforme opgaver (evt. i samarbejde med læreren) til museumsbesøg, som på den måde bliver mere opsøgende og målrettet, og der kan arrangeres udstillinger. Man kan oprette en lokal database med resursepersoner, der kan trækkes på i alle mulige skolesammenhænge. Husk at udnytte de lokale folks viden fx fangernes viden om sælfangst og udnyttelse af fangsten. Vær opmærksom på, hvad der sker i byen, og informer lærerne (opslag, intranet). Skolebibliotekets muligheder for at støtte op omkring læsning : Skolebibliotekaren sætter fokus på læringsmål omkring læsning Forslag til overordnede temaer Udstiller materialer til formål (internettet) Formidling af info og ideer til arbejde (til fx Læseraketten) Årsplan Oplæsning for elever Markering af forskellige mærkedage for læsning Implementering af andre ideer og tiltag: Interaktive medier, udvikling fra gammeldags skolebibliotek til moderne læringscenter, lærerlærer-kopimapper, månedlige boganmeldelser, pc-kørekort til yngre lånere, fastlagte frikvartersaktiviteter, spilleaftener, højtlæsning, flere udstillinger og reklame for materialerne. Sparring/netværk med andre skolebibliotekarer på ATTATkonferencen. Andre behov for at udfylde rollen som skolebibliotekar: Ønsker om løbende IT-kurser er et MUST, så man hele tiden kan være up-to-date. Kursus i projektarbejde. Mere samarbejde med IT-vejleder, lærere og elever. Afsluttende bemærkninger Det er tydeligt, at skolebibliotekerne virker og fungerer meget forskelligt rundt omkring i landet. Nogle har valgt at udvikle skolebiblioteket til et pædagogisk servicecenter, mens man 12

andre steder har valgt at fortsætte denne udvikling til et medieog læringscenter. Der er stort fokus på de eksisterende udviklingsmuligheder fx inden for informationssøgning og IT og medier. På mange skoler er den nye teknologi taget i brug i form af Intranet, der styrker både information og kommunikation og dermed samarbejdet på skolen. Indlægget om IT og medier var for mange en øjenåbner udviklingen er i fuld gang, toget kører, og hvis man vil være ajour på området, er det nødvendigt at investere både tid, arbejdskraft og penge. Der findes så mange muligheder for at gøre undervisningen mere afvekslende, motiverende og tidssvarende. Lærerne skal vænne sig til og klædes på til at bruge IT og medier i større udstrækning. Den moderne teknik skal medtænkes i undervisningstilrettelæggelsen, så den bliver et godt supplement til den traditionelle undervisning. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Naalakkersuisuts udkast til Uddannelsesstrategi - har følgende citat meget apropos: Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. 13

Ulu - oqaluttuassartaa, ineriartorneq nutarterinerlu Allatoq: Bent Mortensen, Inerisaavik Ulumut tunngatillugu fagit arlallit ilaatillugit atuartitsinerup ingerlannissaanut najukkami periarfissat. Isle Hessner ip /Nanortallip atuarfiani skolebibliotekip isumassarsiaa Bibliotekimut pikkorissartitsinermi Inerisaavimmit ingerlanneqartumi ilaatigut ulup sammineqarsinnaa-nera siunnersuutigineqarpoq. Tassani skolebiblioteki aallarniisinnaavoq tassunga tunngasunik atuakkanik assilissanillu assigiinngitsunik saqqummersitsilluni aammalu internetimi tigulaariffiusinnaasut sumiinnerinik ilitsersuilluni. Skolebibliotekip aamma illoqarfiup katersugaasivianik suleqateqarneq pilersissinnaavaa. Tassani ulup oqaluttuarisaanermi qanoq inissisimaneranut tunngatillugu paasissutissat pissarsiarineqarsinnaassapput aammami atuartitsinerup uummarissumik isumassarsiviusumillu ingerlanissaanut isumassarsisitsisinnaalluni. Aturtut sanalutsinneqarsinnaapput ulut oqaluttuarisaanermeersut assilillugit ululiortillugit tamatumunngalu peqatigitillugu atuartut ilutsit atortussallu nutaat atorlugit kusanartuliorneq isumassarsiorneq misilissinnaavaat. Suliap ingerlanera saqqummersinneqassaaq, assersuutigalugu bibliotekimi. Atuartitsineq taanna fagit arlallit, ilikkagassatigut anguniagassat ilaatillugit ingerlattariaqassaaq, makkuusinnaasut: samfundsfagi, assassorneq & ilusilersuineq, eqqumiitsuliorneq oqaatsinillu ilinniartitsineq. 14

Ulo en - historie, udvikling og nytænkning Af: Bent Mortensen, Inerisaavik De lokale muligheder i et tværfagligt undervisningsforløb omkring ulo en. Ide og fotos af Isle Hessner / Skolebiblioteket Nanortalik skole På bibliotekskurset afholdt af Inerisaavik blev bl.a. foreslået et forløb med ulo en. Her kunne skolebiblioteket komme på banen med udstilling af forskellige bøger og billeder i forbindelse med emnet samt vejledning til links på internettet. Endvidere kunne skolebiblioteket etablere et samarbejde med byens museum. Her ville det være muligt at hente oplysninger og information om ulo en set ud fra et historisk perspektiv men også som inspiration til et kreativt undervisningsforløb. Elevprodukter kunne være fremstillet som historiske kopier af de oprindelige ulo er og samtidig et forløb, hvor eleverne gennem en æstetisk-kreativ proces udnytter form og/eller materialer til nye produkter. Forløbet udstilles for eksempel på biblioteket. Dette undervisningsforløb vil være tværfagligt, og læringsmål fra følgende fag kan dækkes: samfundsfag, håndværk & design, kunst samt sprogfagene. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 15

Erinarsorumatussuseq Allatoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik Erinarsorneq atuartitsinermut ilaatinneqarsinnaallunilu sapinngisamik akulikinnerpaamik ilaatinneqartariaqaraluarpoq. Meeqqat erinarsorumatoorujussuupput, erinarsornerlu tiguaasinnaallunilu, peqqinnartuullunilu atuartitsinermut allannguallaataasinnaavoq. Taamaattumik atuartitsisarnissat pilersaarusiorukku erinarsornerup ilaatittarnissaanut patsisissaqarluarputit. Erinarsornissamut patsisissat pitsaatsut qulit: Erinarsornerup meeqqat misigissutsikkut takorluuisinnaanikkullu ineriartornerat nukittorsartarpaa. Erinarsornerup meeqqat oqaatsimikkut aalaatsimikkullu ineriartornerat uummarissartarpaa Erinarsornerup meeqqat ilikkarsinnaanera uummarissartarpaa Erinarsornerup imminut tatiginerulerneq pilersikkiartortarpaa Erinarsornerup inooqataaneq nukittorsartarpaa Erinarsorneq kulturitta ilagaa Erinarsornerup kulturit, angutaaneq arnaaneq qanorlu utoqqaatigineq aporfigineq ajorpai Erinarsorneq tassaavoq meeqqat nipilersornikkut ineriartornerannut alloriarnerat siulleq Erinarsorneq qamuuna attuisinnaallunilu eqeersaanermik pilersitsisarpoq Erinarsorneq nassuiarneq ajornartumik qamuuna misigisitsisarpoq erinarsornerlumi nuannersuuvoq Erinarsorneq pillugu oqaaserineqarsimasut: Erinarsuutip pitsaasup uummat pujoralaajartarpaa Erinarsorneq oqaasiuvoq puigortariaqanngisat Erinarsortup isumakuluutit peertarpai Aapakaat erinarsorsinnaanngillat ilami aamma misilikkaluarnerluunniit ajoramikku Nipigerusutat pinnagu illit nammineq nipinnguit atorlugu erinarsorit Timmiaq suugaluartoq namminerisaminik erinarsuuteqarpoq Inerisaavimmi Atorniartarfimmi erinarsuutit assigiinngitsorpassut atuartitsinermi atugassanik isumassarsiorfiusinnaapput. 16

Syngelyst Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Sang kan og bør inddrages så ofte som muligt i undervisningen. Børn elsker at synge, og sang er både motiverende, sundt og med til at skabe variation i undervisningen. Så der er al mulig grund til at medtænke sang, når du planlægger et undervisningsforløb. 10 gode grunde til at synge: Sang styrker børns følelsesmæssige udvikling og fantasi Sang bevæger og skaber bevægelse Sang har en udefinerbar herlighedsværdi det er sjovt at synge Citater om sang: En god sang børster støvet af hjertet Sang er et sprog, du ikke må glemme Sang stimulerer børns sproglige og motoriske udvikling Den der synger, skræmmer bekymringerne bort Sang skærper børns indlæringsevner Sang opbygger selvværdet Sang styrker de sociale kompetencer Aber kan ikke synge men de prøver heller ikke på det Syng med den stemme du har, og ikke med den du gerne vil have Hver fugl synger sin melodi Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Sang er en del af vores kultur Sang kommunikerer på tværs af kultur, køn og alder Sang er første skridt i børns musikalske udvikling I Atorniartarfik i Inerisaavik kan du låne masser af forskellige sangbøger til inspiration til din undervisning. 17

Iqalunni ilinniartitsisut ataatsimeersuarnerat Allattoq: Ivalu I. Mathiassen, Naliliinermik suleqataasoq Nunavummi ilinniartitsisut februaarip 13-aniit 17-iat ilanngullugu 2012 ataatsimeersuarput. Ataatsimeersuarnermi siunertarineqarpoq ilinniartitsisut suleqatigiinnissaat ilisimasanillu paarlaasseqatigiinnissaq. Ataatsimeersuarnerup siunertaa tunngavigalugu ataatsimeersuarneq atserneqarsimavoq Piliriqatigiinniq - akilinermiutut suleqatigiinneq. Ataatsimeersuarnermi peqataanermi siunertaavoq alapernaanneq, kiisalu Nunavummi atuarfiup aaqqissugaaneranik assersuussisinnaaneq. Ataatsimeersuarneq 600 missaannit peqataaffigineqartoq Iqalunni, Nunavut illoqarfiisa pingaarnersaani ingerlanneqarpoq. Ataatsimeersuarneq aappassaa ingerlanneqarpoq, kingullermik ataatsimeersuarneq 2005-mi ingerlanneqarsimavoq. Aaqqissuisut tassaanerupput Nunavummi Ilinniartitsisut Kattuffiat, Nunavut Teachers Association. Kattuffiup ataatsimeersuarnermi suleqatigai Nunavummi suliffeqarfiit peqatigiiffiillu assigiinngitsut kiisalu Ilinniartitaanermi Naalakkersuisoqarfik. Ataatsimeersuarnissamut aningaasaliisut 30-it sinneqarput. Nunatsinniit ataatsimeersuarnermi peqataatinneqartut ukuupput: Aviaja Villadsen Duneq (Qaasuitsup Kommunea) Kulunnguaq Jeremiassen (Kommuneqarfik Sermersooq) Gry Vold (Qaasuitsup Kommunea) Ane Fleisher (Ilinniarfissuaq) Esther Rosing (IMAK) Lene Madsen (GU- Aasiaat) Aviaaja Egede Lynge (Inerisaavik) Ivalu I. Mathiassen (Inerisaavik) Nuka Alice Amossen Lund (KNR) Ataatsimeersuarneq workshoppitut aaqqissuussaavoq. Workshopini qulequttat sammisassallu atuartitsinermut tunngasut assigiinngitsorpassuupput. Oqalugiartitsinerit, oqallitsitsinerit, takutitsinerit, workshopinilu ilaatigut amernik mersorneq, qilaatiliorneq, aqutsisunik pikkorissaanerit, inuktitut oqaasiinik pikkorissarneq, imminornissamik pinaveersaartitsineq, allanngorartumik atuartitsinerit kiisalu allattarfimmik Smart-board-ip atornissaannut pikkorissartitsineq. Tamarmik atuartitsissummi atuartitsinermik kiisalu suleqatigiinnermut attuumassuteqarput, tassa sammisassat faglighedimut pamersaanermullu attuumassuteqarluinnarput. Ajoraluartumik workshopit ilai sila pissutigalugu taamaatittariaqarsimapput, taamaalilluta workshopinut allanut soqutiginartunut aamma peqataavugut. Ataatsimeersuarnerup ingerlanerani ullut tamaasa ilinniartitaanermut attuumassutilinnik pingaarnernik oqalugiartitsisoqartarpoq Keynote Speaker of the Day-imik taasakkaminnik. Makku oqalugiartuupput: Sandra Herbst, David Suzuki, Mary Simon kiisalu Tom Hierck. Nunatsinninngaanniit peqataasugut periarfissinneqarpugut piumasunut soqutiginnittunullu ataasiakkaarluta ilisaritinnissarput suliagullu pillugut saqqummiussilaarnissarput. Naggueqatitta apersuineranni maluginiagarput pingaarneq tassaavoq oqaatsivut pillugit soqutiginninnerat. Tupigusuutigivaat atuartitsissutini tamaginni kalaallisut oqaatsivut atorlugit atuartitsisinnaagatta. Nunavummi inuktitut oqaatsit nukarlerni kisimi (3. klassi tikillugu) atuartitsis- 18

sutigineqartarput. Taamaattumik Inuktitut oqaatsit atuaqatigiiaanni tamaginni, tassa akullerni angajullernilu atuartitsissutaalernissaat suliniutigineqarpoq. Ataatsimut isigalugu oqaatsit tungaasigut eqqummaarittorujussuupput, oqaatsit atorneqartut tamatigut nutserneqartarput. Mary Simon, Inuit Tapiriit Kanatami (ITK) præsidenti oqalugiaammini oqaatigaa atuarfiup aaqqissugaanera Inuit oqaasiinik naleqartitaannillu tunngaveqartariaqartoq. Canadami atuarfiit kinguaariinnut 1950-60-ikkunni inuusunut ajortumik kingunerlutsitsisimapput, tassami Inuit pisinnaatitaaffii arsaarinnissutigineqarsimapput kiisalu nammineq oqaatsiminnik atuigaangamik pillarneqartarsimallutik. Tamanna atuarfeqarfinnut tatiginnikkunnaarnermik kinguneqalersitsisimavoq. Ullumikkut atuartut atuarnerminni iluarusullutik ingerlalluassappata angajoqqaat peqataatinneqartariaqarput, paasitinneqartariaqarlutillu meeqqamik atuartinneqarnerannik aaliangeeqataassusermik pisinnaatitaaffeqarlutik. Tupigusuutigivarput Inuit suliffeqarfinni inissaqartitaannginnerat, allaammi taxatsitsisutut allatigulluunniit ilinniagaqarsimanngitsut suliffeqarfinni naammattuugassaanngillat. Taamaattumik malunnartumik Nunatsinni ilinniartitaanerup tungaatigut qaffasinnerusumik inissisimavugut. Peqataanitsinni maluginiagarput annerpaaq tassa Nunavummi kulturi tigussaasoq atuartitsinermi aallaavigineqarnerummat, nunatsinnilu pædagogikkimi kulturi ersinngitsoq aallaavigineqarniarnerulluni. Tassunga atatillugu kulturi tigussaanerusoq aallaavigalugu ilinniartitsisunut pikkorissaanerit arlallit peqataaffigaagut, soorlu qilaatiliorneq, amminik mersorneq, oqaatsinillu sammisaqartitsineq. Ataatsimeersuarnermi ulluinnarni ilinniartitsisut, atuarfiit pisortaat atuarfinnillu sullissisut suleqatigiinnerulernissaannut periarfissiivoq. Taamaattumik siunnersuutigerusunnarpoq nunatsinni assingusumik ulluinnarni ilinniartitsisutut sulisut aqutsisullu ataatsimoortillugit imminut naapeqatigiinnertalimmik aaqqissuisoqarsinnaasoq. Tulliani taamatut ataatsimeersuarnermi peqataasussatut aaqqissuisoqartillugu innersuukkusunnarpoq, Kalaallit Nunaanniit saqqummiisinnaanissaq periarfissinneqarnerussasoq. Suleqatigiiffissat arlaqarmata, iti- Inerisaavik nerusumillu har pulaffiginissaannut afholdt kursus for periarfissaqarniassammata. skolebibliotekarer for at styrke og udvikle skolebiblioteket. Derfor var der bl.a. sat fokus på internettet og dets søgemuligheder, på anvendelse af medier med billedbehandling og vejledning samt støtte til projektarbejde. Endvidere blev der arbejdet med inddragelse af de lokale kulturelle muligheder i bibliotekssammenhæng. Endelig blev Ilinniusiorfik præsenteret. Kurset var opdelt i 2 moduler med opgaveskrivning i den mellemliggende periode. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 19

Lærernes konference i Iqaluit Af: Ivalu I. Mathiassen, Evalueringsmedarbejder Lærerne i Nunavut afholdt konference fra 13.-17. februar 2012. Formålet med konferencen var samarbejde og vidensdeling blandt lærerne. Titlen på konferencen Piliriqatigiinniq betyder samarbejde på Inuktitut. Formålet med deltagelsen i konferencen var nysgerrighed og perspektivering af skolesystemet til Nunavut. Konferencen, med ca. 600 deltagere, blev afholdt i Nunavuts hovedstad Iqaluit. Konferencen blev afholdt for anden gang, første gang blev den afholdt i 2005. Hovedarrangørerne var lærernes fagforening i Nunavut, Nunavut Teachers Association i samarbejde med relevante institutioner og Departementet for Uddannelse. Konferencen var finansieret af over 30 sponsorer. Fra Grønland deltog følgende: Aviaja Villadsen Duneq (Qaasuitsup Kommunea) Kulunnguaq Jeremiassen (Kommuneqarfik Sermersooq) Gry Vold (Qaasuitsup Kommunea) Ane Fleisher (Ilinniarfissuaq) Esther Rosing (IMAK) Lene Madsen (GU- Aasiaat) Aviaaja Egede Lynge (Inerisaavik) Ivalu I. Mathiassen (Inerisaavik) Nuka Alice Amossen Lund (KNR) Konferencen var tilrettelagt i workshops-sessioner. Temaerne i de mange workshops var vidt forskellige indenfor undervisningsområdet. Der blev tilbudt foredrag, debat-paneler, demonstrationer inden for fagområder, alt lige fra skindsyning til trommedans, lederkurser, inuktitut for begyndere, selvmordsforebyggelse, undervisningsdifferentiering og kursus i brugen af Smart-board. Der var både faglige og pædagogiske temaer og ikke mindst samarbejde mellem ledelse og lærere. Dog måtte flere workshops melde afbud pga. vejret, og vi kunne deltage i de workshops, man synes var interessante. I løbet af konferencedagene var der flere interessante fællesoplæg - Keynote Speaker of the Day fra blandt andet Sandra Herbst, David Suzuki, Mary Simon og Tom Hierck. Den grønlandske delegation fik mulighed for at præsentere sig selv og deres arbejdsområder til de interesserede og nysgerrige lærere. Det mest påfaldende var, at lærerne i Nunavut var interesseret i det grønlandske sprog især som undervisningssprog. De er positivt overrasket over, at vi i Grønland kan undervise på vores eget sprog i alle fag. I Nunavut undervises der i inuktitut på yngstetrinnet (op til 3. klasse), og der arbejdes på inuktitutundervisning på alle klassetrin. Generelt har de stor opmærk- 20

somhed på sproget. På konferencen blev alt oversat. Ifølge Mary Simon, President of Inuit Tapiriit Kanatami (ITK), må man skabe et skolesystem, der er baseret på Inuit sprog og værdier. For 1950-60 er generationen er de canadiske skoler et traume, hvor Inuit blev frataget deres ret til og straffet for at tale deres eget sprog. Dette har resulteret i stor mistillid til skolevæsnet, og for at de nuværende elever kan trives på skolerne, må forældrene medinddrages og overbevises om, at de har medbestemmelsesret over deres børns undervisning. Det er tydeligt, at vi i Grønland har et højere uddannelsesniveau, og det var forbavsende at se, at Inuit ikke har plads på arbejdsmarkedet, ikke engang som taxachauffør eller andet ufaglært arbejde. En tydelig forskel mellem Grønland og Nunavut er udgangspunktet for kulturens brug i undervisning: Hvor vi i Grønland tager den mere abstrakte pædagogiske kultur som udgangspunkt, tager undervisningen i Nunavut afsæt i for eksempel i sælskindssyning, produktion af trommer og i inuktitut sprog. Konferencen giver lærere, skoleledere og folk, som arbejder med skolen, mulighed for et større samarbejde. Det er derfor anbefalelsesværdigt at arrangere en lignende lærerkonference i Grønland, hvor lærere og skoleledere mødes. Ved lignende invitationer til konferencearrangementer vil vi anbefale, at der skal gives mulighed for at holde et oplæg om deltagernes arbejdsområde, hvilket vil give anledning til et bedre samarbejdsnetværk og bedre mulighed for vidensdeling. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 21

Oqaluttualialerisa - Eventyrkasse Nalunaarutiginnittoq / Anmeldt af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Akullerni OQALUTTUALIAT pillugit atuartitsitsissutiliamik nalunaarutiginninneq Akullerni oqaluttualiat genreupput assut nuannarineqartut, uanilu atuartitsinissamik piareersakkami atuartup genrip iluani sorpassuit iserfigissavai. Tamanna pissaaq suliassat assigiinngisitaartorpassuit suliarinerisigut, oqaluttariarsornikkut, allattariarsornikkut suliatigullu aalajangersimasutigut. Ilinniartitsisumut ilitsersuutitaa peqqissaarluni suliaavoq immikkuualuttortai ilanngunneqarsimallutik, ilinniartitsisoq suliap ingerlanera tamaat najoqqutassaqarpoq. Atuartitsitsissutissap fagimi danskisoornermi ilikkagassatut anguniagassat arlallit aallaavigai, aamma Angusakka -ni imminut nalilernissamut immersuiffissaq ilanngunneqarsimavoq. Oqaluttualialerinermik sammisaq atuartitsinermik atortut pillugit sulisunit Ditte Bendtsenimit aamma Debbie Dammimit suliarineqarpoq, Atuartitsineq modulikkaarlugu, akunnerit marlukkaarlugit, piareersarneqarnissaa eqqarsaatigineqarpoq, ilaatigut Atuartitseriaatsimi Ilikkarluarfiusumi tunngaviit malinneqarlutik briefing, debriefing, sulliviit, IC aamma logboginut allanneq. Aammattaaq suleriaatsit assigiinngitsut atorneqarput, atuartut atuarnerup ingerlanerani suleqatigeeriaatsit assigiinngitsut aqqusaarinissaannik qulakkeerisut. Apersuinernut nipituumillu atuarnermut atatillugu atuartut nukarliit angajulliillu suleqatigisarnissaannut isumassarsiatsialannik pitsaasunik imaqarpoq. Atortut nuannarineqartut soorlu assiliivik mobililu ilanngunneqarput. Ilinniartitsisut atuartullu målcirkelit cirkelplanlægningilu atorlugit sulissapput. Atuartitsinissamik pilersaarutip atorneqarnissaa inassutiginarpoq. Siunnersuutinik naammasseriikkanik toqqartuiffigeriaannarnik, atuartitsinerup allanngorartumik ingerlanneqarsinnaaneranik periarfissiisunik ulikkaarpoq. Atuartitsinissamut atortoq akullerni ilinniartitsisunit arlalinnit misilinneqareersimasoq Atuartitsissutinik Atorniartarfimmit (Fællessamlingen) atorneqarsinnaaavoq. 22

Eventyrkasse Anmeldt af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Anmeldelse af undervisningforløb for mellemtrinet om Eventyr. Eventyr er en populær genre på mellemtrinnet, og i dette undervisningsforløb kommer eleverne rundt om genren på alle måder. Dette sker gennem et stort antal varierede opgaver, der lægger op til mundtlige, skriftlige og kreative aktiviteter. Lærervejledningen er meget grundig og detaljeret og en fantastisk god håndsrækning til læreren, som bliver guidet hele vejen igennem forløbet. Undervisningsforløbet, der er udarbejdet af pædagogisk medarbejdere Ditte Bendtsen og Debbie Damm fra Inerisaavik, tager udgangspunkt i flere læringsmål fra faget dansk, og inddrager endvidere Angusakkas selvevalueringsark. Der lægges op til at tilrettelægge undervisningen i 2 timers moduler bl.a. efter principperne i Effektiv Pædagogik med briefing, debriefing, aktivitetscentre, IC og logbogsskrivning. Endvidere bruges der forskellige arbejdsformer, der sikrer, at eleverne kommer til at samarbejde på forskellige måder gennem forløbet. Der er gode ideer til samarbejde med både ældre og yngre klasser i forbindelse med interview og højtlæsning. Der inddrages populære hjælpemidler som kamera og mobil. Der arbejdes med målcirkel og cirkeldiagram som redskaber for både lærer og elever. Undervisningsforløbet kan varmt anbefales. Der er rigeligt med grydeklar forslag, der kan vælges ud fra, hvilket giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Undervisningsmaterialet, der er afprøvet af lærere på mellemtrinnet, kan lånes fra Fællessamlingen. 23

Siunissami atuarfimmi pisortaalerumaartut atuarfimmi pisortanngornissamut ilinniartinneqarnissaat pisariaqarpa? Allattoq: Looqi Schmidt, Master of Education PI/SPS Ilulissat Massakkut atuarfimmi pisortat suliaminni atugaat siunissamilu taakkununnga unammigassaajumaartut sammillugit kandidatspecialera allappara. Tassunga atatillugu iluatitsillunga Inerisaaviup pisortaanit Jens Jakobsenimit atuarfimmi pisortat Nuummi 17. aamma 18. april ataatsimeersuarnerannut aggersarneqarpunga. Samminiagara pingaarnerutitaralu soorunami tassaavoq suliamut tunngatillugu pisortatut suliaq aammalu atuarfimmi pisortat pisortatut aqutsinikkut qanoq piginnaaneqartiginerat. Master- aamma kandidatspecialinnut atatillugu atuarfimmi pisortanik inunnillu tamatuminnga paasisimasalinnik, meeqqat atuarfiinut tunngatillugu pingaarutilimmik inissisimasunik itisilerisumik apersuisarsimavunga taamalu Merete Watt Boolsenip misissuinerminik 1 eqqartuinermini taasai inerniliinerilu arlallit takusinnaallugit. Atuarfimmi pisortat suliaminni atugaat assiginngisitaartorujussuusinnaapput, siunissamilu, naak peqqussut ataaseq malillugu suliaagaluarlutik assigiinngitsorujussuussapput. Uani oqallissaarummi naatsumi naatsumik saqqummiunniarpara atuarfimmi pisortap ataatsimut isigalugu suliami inissisimanerata allanngornera, ilinniaqqinnerup annertunerusumillu ilinniarnerup ilinniartitsisunut/atuarfimmi pisortanut ataasiakkaanut suliaminni ineriartornerannut sunniutaa aammalu atuarfimmi pisortassatut ilinniartitsinissamik pisariaqartitsineq. Atuarfimmi pisortap suliaata tamarmiusup allanngoriartornera Sulianni ilinniartitsisut seminariami ilinniarsimasut tamarmik atuarfimmi pisortaasinnaasutut isigalugit, aamma meeqqat atuarfii suliffiup iluani sulisuusunik pisortassaminnik pissarsisassasut aallaavigaara. Nangaanngivillunga taaguut atuarfiup pisortaa oqallissaarummi uani atorpara, naak nalunngikkaluarlugu atuarfinnit minnerusorpassuarni ilinniartitsisut atuarfimmi pisortatut suliitigisartut taammalu ataatsimiinnissamut pilersaarutaat atuartitsiitiginissamik ilaqartartut. Ilinniartitsinissaq pisariaqartinneqarpoq, erseqqilluinnarpormi ilinniartitsisorpassuit peqqussutip piviusunngortinnissaanut sakkussanik amigaateqartartut (.) aammami ilinniarnerit taakkua teoriip praksisillu ataqatigiissinnissaannut pingaarutilerujussuupput..(.). 2 Ataatsimut isigalugu politikikkut ilutsimik nutarterinissamik anguniakkat nutaat makkuninnga ilisarnaateqarput: anguniakkat nutaat, aaqqissuussaanikkut iliuuseriniakkat nutaat, aqutsinikkut nalilersueriaatsikkullu periaatsit nutaat aammalu tunaartaqarnerusumik pitsaassutsimik qularnaarinissamut periaatsit nutaat, kommunikationsteknologiit nutaat il.il. Ukiut kingulliit 10 12 ingerlaneranni malunnartumik atuarfimmi pisortap suliaa tamarmiusoq allanngoriartorpoq 1 Atuarfitsialak Atuarfiup pisortaata suliaanik misissuineq, Merete Watt Boolsen 2010 2 Meeqqat atuarfiini Qiteqqutsinermi nalilersuineq, november 2010 Nalunaarusiaq aamma maleruaanerup iliuuserineqartullu killiffiat qupperneq 33 Inerisaavik 3 Taanna qanoq suleriaaseqarnissamut nassuiaammut atuafiit arlallit pigisaannut paarlaanneqassanngilaq tassani pineqartoq tassa atuarfimmi pisortat ilinniarsimasamikkut inuttullu piginnaasaqarnermikkut suliassanik assigiinngisitaartunik tamakkuninnga naammassinnissinnaassusiat 24

allannguuteqarlunilu. Piumasaqaaterpassuit ingerlanissamullu nassuiaaterpassuit nutaat kinguneraat atuarfimmi pisortat annikigisassaanngitsumik, erseqqinnerusumik nassuiarneqanngitsunik, pisinnaasaqarnissamik nukissaqarnissamillu piumaffigineqarnerat 3, tassa taakkua pisortat sinniisaattut politikkertaqaqisumi sulinersut imaluunniit atuarfimmi suliassamut allamut akuunerat apeq-qutaatinnagu. Allanngoriartortitsinerup taassuma ilaatigut kinguneraa meqqat atuarfiannut peqqussut nutaaq annertoorlu nalunaarutillu alloriarfinni anguniagassanut ilikkagassatigullu anguniagassanut tunngasut aamma nalilersueriaatsit nutaat, IMAK-p aamma KANUKOKA-p akornanni periarfissat pillugit sulisut aalajangeeqataasinnaanerannut tunngatillugu isumaqatigiissut, ilinniartitsisut atuarfimmilu pisortat suliffiisa sivisussusianut tunngatillugu isumaqatigiissutit, suliffimmi avatangiisinut inatsit nutaaq, il.il. Allaatigisami uani apeqqut pingaarneq taamaalilluni tassaalerpoq atuarfimmi pisortap tamakkiisumik suliaa siunissami suliatut immikkoortutut isigineqalissanersoq? Iliuutsit tamakkua annertuut ilaatigullu paasiuminaattartut kingunerisa ilagaat atuarfimmi pisortap aaqqissuussaanermi assigiinngisitaartorpassuarnik piginnaasaqartariaqarnera, tamatumalu qaavatigut aamma piumasaralugu (pingaartutut) tappissumik organistionspsykologiimik, ilikkarnissamut aaqqissuussinermut, allann- Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 25

aaqqissuussinermut, allanngutsaalisitsinermut politikinik ineriartortitsinermut teoriinik assigisaannillu immikkut ilisimasaqarnissaq. Siunissami atuarfimmi pisortaaneq meeqqat atuarfianni atorfittut immikkoortutut isigineqassappat taamma isiginninneq allatut ajornartumik ilinniartitaanermik ilaqartittariaqassaaq, ungasinnerusoq isigalugu meeqqat atuarfiannut tunngatillugu peqqussutip sulinermullu isumaqatigiissutit allanngortinnissaanik pisariaqartitsissammat, piumasaqaat ilaatigut tassaasariaqassalluni atuarfimmi pisortat tamarmik pisortassatut aaqqissuussaasumik akuerisaasumillu ilinniarsimanissaat suliffik taamaattoq tigusinnaassagunikku. Imaaliinnarlugu periarfissaq tulluartoq tassaasinnaavoq massakkut atuarfimmi pisortaasut atuarfimmik aqutsinermik ineriartortitsinermillu bacheloritut ilinniarnissaannik neqeroorfigineqarnissaat tamatumalu kingorna master/kandidat-itut ittumik uigullugu. Isuma alla, atuarfimmi pisortat arlallit ataatsimeersuarnermi tikitaat tassaavoq suliamut tulluartumik aqutsineq ilinniarfissuup studieordningianut hovedfagitut/linjefagitut ilaatinneqalersinnaammat, assigisaanilluunniit iliortoqarsinnaalluni. Pingatsiunneqarsinnaavoq Suliamut tulliartumik, Danmarkimisulli, Tænketankimik pilersitsineq. 4 Sisammiunneqarsinnaavoq..?? Inuiaqatigiinni meeqqat atuarfiannut tunngatillugu siunissamut neriulluaaterpassuummata pisariaqalerunavippoq atuarfiup iluani, inuillumi akornanni atuarfimmi pisortanut tunngatillugu neriuutigisat qisuariarfigisariaqarnissaat. Atuarfimmi pisortat suliamut ilinniarsimasut siumullu sammisunik eqqarsarsinnaasut ilinniartinneqarsinnaapput, kisiannili una apeqqutaavoq alla, tassa meeqqat atuarfiata qanoq ilillugu aaqqissuunneqarnissaa eqqarsaatigineqarnersoq. Meeqqat atuarfiata tamakkiisumik aaqqissuunneqarnissa eqqarsaatigilluartariaqarpoq, ilaatigut meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi 2002-meersumi kapitali 9 43 piffissaq suliffiusumut tunngasoq aamma meeqqat atuarfianni pisortanut tunngasoq 1 imm. 2 (2007)-imeersoq aammalu 2 tamaat ilaatigut oqalliseralugit. Ataatsimut isigalugu taama ilinniaqqinneq ilinniagaqaqqinnerluunniit sunniuteqarsinnaavoq atuarfimmi pisortat pitsaanerusumik naleqqunnerusunillu atortoqarlutik suliassanik siumut sammisunik naleqqunnerusumik passussisinnaalissapput, assersuutigalugu atuarfiup pædagogiskimik ilikkagassanullu tunngatillugu ungasinnerusoq isigalugu 4 Professionsfaglig Ledelsemi Tænketanki siullermeerluni ataatsimiippoq 2009- mi augustusimi. Tænketanki oqallinnermik pilersitsinissaq pisortallu ingerlatsiviini, soorlu meeqqat atuarfiini, børnehaveni il.il. aqutsinermilu nutaamik eqqarsalernissamik pilersitsiniarnermik 26 siunertaqarpoq.

ineriartortinnerani. Allatut oqaatigalugu; pædagogikip aqunnissaanut pikkorinnerulersitsineq! Atuarfimmi pisortarpassuit, siunissamilu pisortaajumaartut pisinnaaffinnut assigiinngitsunut, allanngoriartornermik aqutsineq, pilersaarutinik siulersuineq siumullu isigaluni aqutsinissamut piginnaaneqarnissaq kissaatigissagaat qularutissaanngilaq. Taamatut pisinnaasanik annertusisitsineq siunissami Atuarfitsialammut pitsannguallaataassaaq aammalu ilinniartitsisut atuarfimmilu pisortat ineriartornerannut iluaqutaassagaluarluni, ungasinnerusoq isigalugu ineriartornissamut periarfissaq annertusitissammagu sulisunullu tamanut suliffimmi inuunermik pitsaanerulersitsissalluni. piginnaanngorsarnerunissamik pisariaqartitsineqarnera erseqqissarniaraat oqaatiginiarlugulu pisariaqartitsineq taamaattoq (suliamut tunngatillugu pikkorissuseqarneruneq) ataavartuummat. Ilinniartitsisoqatit ilissinnut takanna misaallak! Siunissami atuarfimmi pisortaajumaartunut suut piumasaqaataanissaanut atuarfiullu pisortassaatut ilinniarsinnaalernissap suunissaanut aalajangeeqataagitsi, peqataanngitsoorsinnaanngilasimi! Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Atuarfimmi pisortat oqallinnermikkut politikerinik meeqqallu atuarfiannut tunngatillugu aalajangiisartunik allanik isummersuinissaq siunertarigaat malugisariaqarpoq aammalu 27

Er en skolelederuddannelse nødvendig hos fremtidens skoleledere? Af: Looqi Schmidt, Master of Education PI/SPS Ilulissat For tiden skriver jeg mit kandidatspeciale, som handler om skoleledernes livsverden og disses fremtidige udfordringer. I den forbindelse var jeg heldig at blive inviteret af Inerisaaviks leder Jens Jakobsen til den seneste skolelederkonference i Nuuk i dagene 17. og 18. april. Mit perspektiv og fokus har selvfølgelig været det professionsfaglige ledelsesaspekt samt opkvalificering af skoleledernes ledelsesmæssige kompetencer. I forbindelse med mit master- og kandidatspeciale har jeg lavet en række kvalitative interviews med skoleledere og andre ressourcepersoner, der sidder i en række nøglepositioner i folkeskoleområdet og kan genkende mange af Merete Watt Boolsens beskrivelser og konklusioner i hendes undersøgelse. 1 Skoleledernes livsverden er langt fra ens, og deres fremtidige udfordringer er aldeles forskellige til trods for, de arbejder under samme forordning. I dette korte debatindlæg vil jeg ganske kort fremlægge forandringen af skolelederens samlede rolle, efter- og videreuddannelsens betydning for den enkelte lærers/leders professionsudvikling samt behovet for en skolelederuddannelse. Skolelederens samlede rolle under forandring Jeg opererer med den forhåndsantagelse, at alle seminarieuddannede lærere må anses som potentielle skoleledere, samt at folkeskolerne fortsat skal hente egne ledere i egne rækker. Jeg vil skamløst bruge skoleledertitlen i dette debatindlæg, uagtet der findes mange mindre skoler, hvor lærerne også fungerer som skoleledere og dermed har undervisning i deres mødeplaner. Der er brug for uddannelserne, fordi det er tydeligt, at mange lærere mangler redskaber til at kunne implementere forordningen (.) endelig har uddannelserne stor betydning for at kunne koble teori og praksis sammen..(.). 2 Helt generelt har nye politiske målsætninger som strukturreformer typisk disse karakteristika: nye målsætninger, nye organisationstiltag med følgende nye styrings- og evalueringsprincipper samt mere målrettede kvalitetssikringssystemer, nye kommunikationsteknologier mv. Indenfor de sidste 10 12 år er der sket en markant forandring og ændring af skolelederens samlede rolle. Disse mange nye krav og funktionsbeskrivelser betyder, at der kræves betydelige ikke nærmere definerede kompetencer og ressourcer 3 af skolelederne, hvad enten disse arbejder som forvaltningens forlængede arm i en politiseret sfære eller er involveret i en anden type opgave i skolen. Denne forandringsproces bliver bl.a. udtrykt i form af en ny omfattende forordning om folkeskolen med tilhørende bekendtgørelser om trinmål og fagformål samt nye evalueringsformer, rammeaftalen mellem IMAK og KANUKOKA om medarbejdernes medbestemmelsesret, de seneste arbejdstidsaftaler for lærere og skoleledere, ny arbejdsmiljølovgivning mv. Hovedspørgsmålet i denne artikel er så, om skolelederens samlede rolle fremover må anskues som en særskilt profession? Disse mange komplekse og tit komplicerede tiltag medfører bl.a., at skolelederen skal mestre mange delroller samt deldiscipliner i organisationen, som igen kræver en (overordnet) optik og speciel viden om organisationspsykologi, teorier om lærende organisa- 1 Atuarfitsialak En undersøgelse af skolelederfunktionen af Merete Watt Boolsen 2010 2 Midtvejsevalueringen af folkeskolen november 2010 Rapport samt status på opfølgningen og initiativer side 33 Inerisaavik 3 Dette skal ikke forveksles med funktionsbeskrivelserne mange skoler har her menes skoleledernes uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger for at kunne løse de mange opgaver 28

tioner, udvikling af fastholdelsespolitikker og lign. Hvis man fremover skal anskue skoleledelse som en særskilt profession i folkeskolen, må denne anskuelse nødvendigvis have et uddannelsesmæssigt aspekt og konsekvens, som på sigt nødvendig gør ændring i forordningen om folkeskolen og arbejdstidsaftalerne, hvor kravet bl.a. må være, at alle skoleledere skal have en formaliseret og anerkendt lederuddannelse bag sig for at varetage funktionen. Umiddelbart vil det naturlige og første udgangspunkt være, at nuværende skoleledere fortsat tilbydes bacheloruddannelse i skoleledelse og skoleudvikling og derefter en overbygning på master/kandidat niveau. En anden ide, som en del skoleledere kom med under konferencen er, at professionsfaglig ledelse bygges ind i Ilinniarfissuaqs studieordning som et hovedfag/ linjefag eller lign. En tredje ide kunne være, at oprette en Tænketank for Professionsfaglig Ledelse på linje med den i Danmark. 4 En fjerde mulighed kunne være..?? Med de mange og høje forventninger samfundet generelt har til folkeskolen in mente, er det vist på høje tide at reflektere over forventningerne til skolelederne internt i skolerne, men også i offentligheden. Et er at uddanne professionelle skoleledere til at kunne tænke i strategiske baner, et andet er, hvordan folkeskoleområdet tænkes og organiseres. Hele folkeskolens organisering må gentænkes ved at diskutere bl.a. forordningen om folkeskolen af 2002 kapitel 9 43 og aftalen om arbejdstiden m.v. for ledere i folkeskolen 1 stk. 2 af 2007 samt hele 2. Helt generelt tænkt må sådan en efter- og videreuddannelse på sigt medvirke til, at skolelederne får bedre og kvalificerede værktøjer til at håndtere strategiske opgaver hensigtsmæssigt som f.eks. skolens langsigtede pædagogiske og faglige udvikling. Med andre ord opkvalificering af den pædagogiske ledelse! Der er ingen tvivl om, at mange skoleledere, samt fremtidens skoleledere, kunne ønske sig at udvikle evner inden for discipliner som forandringsledelse, projektledelse og strategisk ledelse. Sådan et kompetenceløft ville give et godt indspark til fremtidens Atuarfitsialak og være med til at give lærerne og skolelederne en udviklingsbase, som på sigt kan gøre udviklingspotentialet større samt skabe et bedre arbejdsmiljø for alle implicerede. Pointen er, at I skoleledere debatterer skoleledelsesudfordringen med det formål at råbe politikerne og andre beslutningstagere i folkeskoleområdet op og er med til at italesætte behovet for opkvalificering og argumentere for behovet for en varig (professionsfaglig) lederuddannelse. Ordet er jeres kære kolleger! Vær med til at definere fremtidens skoleledere og vær med til at sætte dine fingreaftryk på et ønske til en skolelederuddannelse, der kan gøre en forskel! 4 Tænketanken for Professionsfaglig Ledelse holdt deres første møde i august 2009. Tænketanken er oprettet med det formål at skabe debat og øget opmærksomhed om nødvendigheden af en ny ledelsestænkning i professionsrettede offentlige institutioner som folkeskoler, børnehaver osv. 29

Aallaaniarneq imaatigut isumannaallisaaneq pillugu ilinniartitsinermi najoqqutassaq nutaaq Allatoq: Steen Lausten, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik 2012-imi septembarimi meeqqat atuarfiisa tamarmik Aallaaniarneq, tammoorut, pissarsiarissavaat. Pinnguaat Namminersorlutik Oqartussani Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfiup suliniuteqarneratigut pilersinneqarpoq. Ilinniartitsinermi najoqqutassat allat assigalugit pinnguaat iluatsissaguni atorneqartariaqarpoq, tassanili ilissi ilinniartitsissuususi pingaarutilittut inissisimavusi. Taamaattumik allaaserisami matumani Aallaaniarneq pinnguaatillu atorneqarnissaanut periarfissat ilisaritikkusuppagut. Pinnguaat unnammissut Piniarneq pilersinneqarpoq pingaarnertut ataatsimik ilikkagassatut anguniagaqarluni, tassalu meeqqat Kalaallit-Nunaanniittut suli isumannaannerusumik immakkut angalasinnaaqqullugit. Pinnguaat Piniarneq atorlugu anguniagaavoq peqataasunit 30 immakkut angalanermi navialiffiusinnaasut aammalu isumannaatsumik angalaniaraanni periarfissat atorneqarsinnaasut eqqummaariffigineqalernissaat. Pinnguaammi peqataasut ilinniassavaat sapinngisamik angalanermi navialisinnaanermut isumannaarsarluarsimaneq taamalu iluatsittumik angalanissamut periarfissap anginerulernera. Kisianni Piniarneq atorlugu ilinniartitsinermi ilikkagassatut anguniagassat allat aamma aqqusaarneqarput ilaatigut: PINNGORTITALERINEQ Akullerni Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit iluanni qulequttap uuma Pinngortitalerinermi atuartitsinermi anguniagaq ilaatigut makku imarai: Atuartut namminneq allallu isumannaatsuunissaannik peqqissuunissaannillu akisussaaqataasinnaanngornissaminnut aamma sumiiffimminni nunarsuarmilu tamarmi avatangiisinik isiginnittaatsit tunngavigalugit akisussaaffiginnittumik iliuuseqarnissamut toqqammavissaminnik ilisimasassarsissapput. Atuartitsinerup atuartut avatangiisiminnik misissuinissamut soqutiginninnerat nukittorsassavaa aamma misissuinernut, misileraanernut aaqqiiniutaasunillu sulianut takorluuisinnaassusertik, poqissusertik pilersitseriallaqqissusertillu atuinissaat kaammattuutigissavaa kiisalu sakkussanik periutsinillu eqqarsaatigilluakkamik toqqaasinnaalernissaannut tunuliaqutissiissaaq. KALAALLIT OQAASIINIK ATUARTITSINERMI Kalaallit oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit pillugit allassimasoqarpoq atuartut makku ilikkarsimassagaat atuakkanik aliikkutassianik imalinnik aamma aalajangersimasunik sammisalinnik nalor-

ninatik naammaginartumillu sukkassusilimmik atuarsinnaassasut. Ilikkagassatut anguniakkat taakku pinnguaat Piniarneq aqqutigalugu aamma sammineqarsinnaapput: Pinnguaat ingerlanniaraanni atuartut allagartaaqqat atorlugit imminnut atuffattassapput, tamannalu atuffarinnerpaatut misigisimanngitsunut annertuumik misiliinissamut aqqutissiuisinnaavoq. Atuartut atuaqatitik tusaatillugit nipituumik atuarnissaminnut ittoortartut, Piniarneq aqqutigalugu periarfissinneqassapput atuaqatit amerlanngitsut akornanni nipituumik atuarnermik sungiusarnissamut, tamannalu atorluarneqarsinnaavoq nalinginnaasumik atuaqatigiit tamarmiusut tusarnaartuliullugit atuarnermit. TULUIT OQAASIINIK ATUARTITSINERMI Pinnguaat Piniarneq tuluttut aamma nassaassaavoq taannalu pinnguaatip puuani ippoq. Ka- laallit oqaasiinik atuartitsineq pillugu eqqaaneqareersutut aamma tuluit oqaasiinik atuartitsineq eqqarsaatigalugu pinnguaat Piniarneq atorneqarsinnaavoq. Taamaaliornikkut periarfissiissoqarpoq atuaqatit amerlanngitsukkaartut akornanni taammalu toqqissisimalluni, pinnguaatip nuannersumik atornissaa siunertaralugu atuffatseqattaarsinnaaneq. Tuluit oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutini ima allassimasoqarpoq: Atuartitsinerup nalaani atuartunik allanik suleqateqarnerminni oqaloqataasinnaassasut aammalu allatani naqitani ukiuminnut naleqquttuni imarisaasut pingaarnersaannik paasinnissinnaassasut nassuiaasinnaassasullu. Aammattaaq qulequtaq isumaqatigiissutigeriigaq pillugu takussutissanik allatullu oqaatsit atornagit saqqummiinerit tapertaralugit paasissutissanik saqqummiisinnaallutillu ingerlatitseqqissinnaassasut. Inerisaavik pinnguaatip Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiinut agguaassinermik isumaginnittuussaaq. Neriuppugut ilinniartitsisut ilissi pinnguaat ilassilluarumaarissi atuartitsinissinnilu atorumaarissi. Aallaaniarneq pillugu apeqqutissaqarussi oqaaseqaatissaqarussiluunniit uatsinnut attaveqarsinnaavusi: Steen Laustsen, stla@nanoq.gl 31

Jagten - nyt undervisningsmateriale om sikkerhed til søs Af: Steen Lausten, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik I september 2012 vil samtlige folkeskoler modtage Jagten, et brætspil. Spillet er blevet udviklet på foranledning af Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Grønlands Selvstyre. Som med alt andet undervisningsmateriale afhænger spillets succes af, at spillet anvendes, og her har I som lærere en nøglerolle. Vi vil derfor gerne have lov til at præsentere Jagten og spillets anvendelsesmuligheder i denne artikel. Brætspillet Jagten er lavet med ét primært læringsmål for øje, nemlig at få børn i Grønland til at færdes med en højere grad af sikkerhed til søs. Det er Jagtens ambition at opnå dette ved at øge deltagernes bevidsthed i forhold til risikoen ved sejlads og mulighederne for at benytte sikkerhedsudstyr i forbindelse med sejlads. I spillet lærer deltagerne, at jo mere man sikrer sig mod uheld, når man drager på jagt, jo større er chancen for succes. Men Jagten dækker også en række yderligere læringsmål bl.a.: Naturfag I Læreplan for Naturfag hedder det under Formålet for undervisningen i Naturfag for mellemtrinnet, at: Eleverne skal erhverve viden, som gør dem i stand til at tage vare på egen og andres sikkerhed og helbred... Undervisningen skal styrke elevernes interesse for at udforske deres omgivelser og tilskynde dem til at bruge deres fantasi, intellekt og kreativitet til undersøgende, eksperimenterende og problemløsende aktiviteter...... tilegne sig grundlæggende færdigheder i planlægning, forberedelse, gennemførelse og evaluering af ture i naturen...... tilegne sig færdigheder i sikkerhed og hensigtsmæssig færden i naturen... tilegne sig færdigheder i valg af tøj og udstyr til ture i naturen Disse læringsmål dækkes af Jagten. Grønlandsk I faget Grønlandsk beskriver læreplanen, at eleverne skal kunne 32

... læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitteratur og sagprosa. Dette læringsmål dækker Jagten: For at afvikle spillet skal eleverne læse kort op for hinanden, hvilket er en stærk motivation for at gøre noget, selvom man er usikker. Elever, der er generte over at læse højt i klassen, får med Jagten et mere intimt og brugbart formål med oplæsningen end i den almindelige højtlæsning. Engelsk I spilæsken til Jagten findes også en engelsk udgave af spillet. Ligesom for faget Grønlandsk gælder det her, at Jagten tilbyder en intim og tryg situation, hvor eleverne læser op for hinanden og har fælles interesse i at lære hinanden det, der skal til for at have et godt spil. I Læreplan for Engelsk fremgår, at: Eleven er sprogligt aktiv sammen med de andre elever i undervisningen og i uformel samtale kan læse, forstå og gøre rede for det vigtigste indhold i alderssvarende tekster. Eleven kan videregive og fremlægge information om et aftalt emne støttet af illustrationer og anden ikkesproglig fremstilling. Inerisaavik kommer til at forestå omdelingen af spillet til folkeskolerne i Grønland. Det er vores håb, at I lærere vil tage godt imod spillet og anvende det i jeres undervisning. Har I spørgsmål eller kommentarer til Jagten, er I velkommen til at kontakte os: Steen Laustsen, stla@nanoq.gl Anmeldelse af undervisningforløb for mellemtrinet om Eventyr. Eventyr er en populær genre på mellemtrinnet, og i dette undervisningsforløb kommer eleverne rundt om genren på alle måder. Dette sker gennem et stort antal varierede opgaver, der lægger op til mundtlige, skriftlige og kreative aktiviteter. Lærervejledningen er meget grundig og detaljeret og en fantastisk god håndsrækning til læreren, som bliver guidet hele vejen igennem forløbet. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Undervisningsforløbet, der er udarbejdet af pædagogisk medarbejdere Ditte Bendtsen og Debbie Damm fra Inerisaavik, tager udgangspunkt i flere læringsmål fra faget dansk, og inddrager endvidere Angusakkas selvevalueringsark. Der lægges op til at tilrettelægge 33

Ilinniartitsisut 13-it akademisk diplomuddannelsimik pædagogisk psykologi naammassipput. Ilisimatusarfimmi Ilinniarnermik Institutimi akademisk diplomimik ilinniaqqinnermi 13-it naammassipput, ilinniagaralugu atuartitsinermi piareersaasiortarneq, atuartitsissutissap imarisaanik aalajangiinermi tunngavissiuineq qanorlu atuartitsissutigineqarnissa, tassani tunngaviupput pamersaanermi psykologi. Ilinniartitaanerup qaffasissusiata bachelor naligaa. Ilinniagaqartut Kalaallit Nunaata inuiaqatigiittut kulturikkullu ineriartornera pillugu ilisimasaqalersimapput kiisalu ineriartornermi psykologimilu atuartitsinermi periutsinik nutaanik, minnerunngitsumillu inuttut ineriartornermi nammineerneruleriartornermilu tarnikkut unamminartut naapinneqarsinnaasartut sammisimallugit. Ilinniartitsisut akademisk diplomuddannelsimik ilisimatusarnermik tunngaveqartumik ilinniaqqinnermikkut piginnaasaqalersarput Atuarfitsialaap piviusunngortinniarnerani ineriartoqqinneranilu. Ilinniarnermi pingaartinneqarpoq teori aamma praksis aallaavigineqarnissaa. Taamaammat ilinniartut ilaatigut nunatta iluani assigiinngitsumik sammisaqarlutik misissuisimapput. Maannakkut akademisk diplomuddannelsemi 17-it ilinniarnerminnik ingerlatsipput, masterittullu 30-it ilinniaqqillutik. August-Septemeberimi kandidatit 21-it naammassapput. Ukiamullu perorsaasut 30-it Akademisk diplomimut ilinnialissapput. Erseqqinnerusumik paasisaqarusukkuit studieleder Aviâja Egede Lynge telefon 53 05 16 attaveqarfigisinnaavat imaluunnit Institutimi pisortaq Dorthe Korneliussen telefon 55 46 29. 13 ny uddannede i Akademisk Diplomuddannelse i pædagogisk psykologi. Institut for Læring under Ilisimatusarfik, har færdiguddannet 13 studerende i den akademiske diplomuddannelse i didaktik med fokus på pædagogisk psykologi der vedrører psykologiske synsvinkler på det pædagogiske felt. Niveaumæssigt ligger uddannelsen på en bachelorgrad. De nyuuddannede, har opnået viden i Grønlands samfundsmæssige og kulturelle udvikling, nye pædagogikformer, udviklingspsykologi, pædagogisk psykologi og ikke mindst psykologiske problemer i forbindelse med opvækst og selvstændiggørelse. Gennem de akademiske uddannelser får uddannede lærere mulighed for en forskningsbaseret videreuddannelse og får redskaber til at udføre og videreudvikle skolereformen Atuarfitsialak. Uddannelsen ligger vægt på en kobling mellem teori og praksis. De studerende har derfor bl.a lavet undersøgelser forskellige steder i Grønland. Der er p.t. 17 studerende i gang med en Akademisk diplomuddannelse samt 30 Masterstuderende på Institut for læring. Derudover bliver 21 færdige med en kandidatuddannelse til augustseptember. Der starter ligeledes et akademisk diplomhold op for pædagoger til efteråret, bestående af 30 studerende. Yderligere oplysninger kan fås hos studie leder Aviâja Egede Lynge, på telefon 53 05 16, eller Institutleder Dorthe Korneliussen, på telefon 55 46 29. 34

Assimi inuttaasut,tunuaniittut saamerlermiit: Morten Christensen, Rikke Jakobsen, Mette Petersen, Inger Platou, Ivalo Adolfsen, Malene Simonsen, Elsemarie Asmussen. Saavaniittut, saamerlermiit: Lise Svenningsen, Bodil Kleist Schierbeck, Juliane Mølgaard, Marie Kathrine Nielsen, Ida Mathiassen. Assimi ilaanngilaq: Uvdloriaq Kleist. Billedet, bagerst fra venstre: Morten Christensen, Rikke Jakobsen, Mette Petersen, Inger Platou, Ivalo Adolfsen, Malene Simonsen, Elsemarie Asmussen. Forreste, fra venstre: Lise Svenningsen, Bodil Kleist Schierbeck, Juliane Mølgaard, Marie Kathrine Nielsen, Ida Mathiassen. Er ikke med på billedet: Uvdloriaq Kleist. 35

36