2 2012
PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) E-mail: kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisut/Oversættere: Bjørn Rosing Oplag: 1950 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.) E-mail: kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Assit - Fotos: Lise Hessner Benny Hegner Judithe Knudsen Ivalu Mathiassen Kirsten Olsen Leiff Josefsen Debbie Damm Peter Langendorff Hansen Sofie Larsen 2
Imai Indhold Siulequtaq... 4 Forord... 5 Skolebiblioteki - paasissutissanut ilikkagaqarniarnermullu qitiusoq... 6 Skolebiblioteket - et center for information og læring... 10 Ulu - oqaluttuassartaa... 14 Ulo en - histore, udvikling og nytænkning... 15 Erinarsorumatussuseq... 16 Syngelyst... 17 Iqalunni ilinniartitsisut ataatsimeersuarnerat... 18 Lærernes konference i Iqaluit... 20 Oqaluttualialerisa... 22 Eventyrkasse... 23 Siunissami atuarfimmi pisortaalerumaartut atuarfimmi pisortanngornissamut ilinniartinneqarnissat pisariaqarpa?... 24 Aallaaniarneq - imaatigut isumannaallisaaneq pillugu ilinniartitsinermi najoqqutassaq nutaaq... 30 Er en skolelederuddannelse nødvendig hos fremtidens skoleledere?... 28 Jagten - nyt undervisningsmateriale om sikkerhed til søs... 32 3
Siulequtaq P1-imi saqqummertukkut ugguuna, allaatigisanik ilaatigut skolebibliotekimut tunngasunik, Iqalunni ilinniartitsisut ataatsimeersuarnerannik atuarfinnilu pisortat suliami inissisimanerannik imaqartukkut nunatsinni atuartitsisut tamaasa nuannersumik pisariaqartileqisaminnillu aasaanerani sulinngiffeqarluarnissaannik kissaappagut. 4
Forord Med dette nummer af PI, som bl.a. har artikler om skolebiblioteket, lærerkonference i Iqaluit og skoleledernes rolle ønsker vi alle undervisere i Grønland en rigtig god og velfortjent sommerferie. 5
Skolebiblioteki - paasissutissanut ilikkagaqarniarnermullu qitiusoq Allattut: Bent Mortensen aamma Kirsten Olsen, Inerisaavik Skolebibliotekki nukittorsarniarlugu inerisarniarlugulu Inerisaavik skolebibliotekarinik pikkorissartitsinikuuvoq. Taamaattumik ilaatigut internetti ujarlernissamullu periarfissat, attaveqaatinik assinik passusisinnaasunik atuineq tamakkununngalu ilitsersuineq aammalu projektarbejdemi iluaqutaasinnaaneri tassani pingaartinneqarsimapput. Ingerlanneqarsimapputtaaq sumiiffimmi bibliotekimut tunngatillugu kulturikkut periarfissat. Kiisalu aamma Ilinniusiorfik saqqummiunneqarsimavoq. Pikkorissarneq modulinut marlunnut avitaavoq taakkua akornanni suliamik allaatiginninnertaqarluni. modulit taakkua akornanniittumi pikkorissarnerminni ilisimalikkanik atuillutik suliaqarnissaat aammalu namminneq skolebibliotekiata ineriartorfiunissaa qularnaarniarlugu. Pikkorissartummi nalunaarusiaasa nunami sumiiffinni assigiinngitsuni skolebibliotekit ineriartornikkut sumut killissimanerat erseqqilluinnartumik takutippaat. Atuarfimmi pisortat kommunillu tamatuminnga qanoq pingaartitsitiginerat assigiinngisitaartorujussuuvoq, inuttaqartinneqarnera aningaasatigullu periarfissaqarneq eqqarsaatigalugu. Ugguuna takuneqarsinnaapput pikkorissartut sammisassatut/ pingaartikkumasatut sammisassattut toqqarsimasaat Bibliotekilerinermut pikkorissarneq bibliotekeqarnermi ileqquusup allanngortinnissaa 9. kl.-imi projektopgavi PPT bibliotekip qanoq ilusilersugaaneranut suleriaasianullu Skolebibliotekip torsuusanik iluaquteqarnera Ilikkarniarnermi qitiusussamik takorluugaqarneq 7. klassimi projektarbejde Skolebibliotekip digitalisererneqarnera I-pads it Nalunaarusiaq suliassaq Suliassakkut tassuuna siunertaavoq pikkorissartut piffissami Sumiiffinni qinigassat eqqumiitsuliorneq assassornerlu alloriarfik akulleq 6
Saqqummiussukkaniittut naatsumik oqaatigalugit: Ilusissamik isumaliutissarsineq ulu (mappersakkamiittoq allaatigisaq takuuk) teriaq qatiggerisoq (atuakkap qimerlua qiversinneqassanngilaq) Bogmærkit (bogmærki namminerisaq titartaruk, laminererneqassaaq) taanna diplomitut atorneqarsinnaavoq Atortussat ingerlatsivinneersut (igitat) ilaatigut designopgavinut Atuarfiit ingerlatsiviillu assigiinngitsut akornanni isumaqatigiissutit Paasisimasallit illoqarfimmiittut attavigalugit oqaluttuat oqaluttuaralugit Bibliotekskultur bibliotekip pikkorissaatigineqarnera Biblioteki = ilikkagaqarfiusinnaasoq Atuartunut minnerusunut assilissat atorlugit ilisarnaatit (mus = muse-stille Bogmærkit atuagaasivimmi suminngaannit atuakkap tiguneranut nalunaaqutsiunneqarsinnaapput Tegn: bibliotekimi suna ajunngila (Nalilersuineq idekatalogilu) Oplæsningshulit eqqaamallugu bogformatit angisuut oplægningimut atorneqassammata Bibliotekip Ukiuata qanoq ingerlanera paasissutissat, skabelonit il.il. mærkedagskalenderi + Lærer-lærermappit Allanngorneq paasisaqarusunnerlu Periarfissat silamiittut: pinngortitamik paaqqinninneq grønne områdillu Sammisap ingerlarnga tor- Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 7
suutat atortussanik saqqummersitsinermut atorlugit Atuarfiup atassuteqaatinut tunngatillugu pilersaarutaa (siunertaq, anguniagaq imaalu) Siunissami bibliotekip qanoq ittuunissaanik takorluukkat Atuartitsinerup ataqatigiissumik ingerlanera skolebibliotekimi poortuganngorlugu Atuartunik ilinniartitsisunillu pikkorissartitsineq (atortussat digitaliusut) Mikroskop digitaliusoq Atuarfiup iluani Intranetip suleqatigiinnermi atorneqarnera inniminniinerit, atortussat nutaat, ilisimatitsissutit il.il. Pikkorissarnermik naliliineq Pikkorissartut qinnuigineqarput siumut isigalutik pissarsiarisimasatik isummerfigeqqullugit qinnuigineqarput nalilersuinermi immersugassaq pikkorissarnerup siunertaanik tunngaveqartoq atorlugu. Ataani immikkoortitaarlugit takussutissiaq peqataasut akissutaanni isummat iliuusaasinnaasullu ataatsimut oqaatiginerannik tunngaveqarpoq: Makkununnga tunngatillugu isumassarsiatsialaat: Paasissutissanik ujarlerneq: Paasissutissanik ujarlernermi pingaartut ilagaat pissarsiarineqartunik piukkunnarnersiuisinnaaneq, tamannalu sammineqarnerusariaqarpoq. Tamatumunnga tunngatillugu isumassarsiat pitsaasut amerlaqaat. Skolebibliotekip hjemmesidit piukkunnartut misissorlugillu innersuuttariaqarpai ujarlernissamullu pikkorissarneeqqarnik neqerooruteqarsinnaasariaqarluni. Suliamut tassunga tunngatillugu periarfissat aalajangersorneqartariaqarput IT-vejlederit suleqatigalugit. 7. aamma 10. kl.-imi projektarbejdemut tunngatillugu skolebibliotekip ilaatinneqarnera: Ilinniartitsisut sioqqutsilluartumik suut sammineqassanersut ilisimatitsissutigissavaat, skolebibliotekarillu problemformuleringimi (klassimi ilinniartitsisut suleqatigalugit) ikiuunnissaq neqeroorutigissavaa, atortussat katersorlugit hjemmesidenullu piukkunnartunut innersuussilluni.. Suliffinnut assigiinngitsunut suliassamut naleqquttunut atassuteqarnerit pilersinneqassapput atuarfiullu immikkut paasisimasalittut/projektudvikleritut atortagai allat suleqatigineqassapput. Skolebiblioteki Informationscenter -itut atorneqassaaq. Ikiuutissat digitaliusut pillugit pikkorissarneeqqat ingerlanneqassapput atuartunit saqqummiussinermi atorneqarsinnaasut aammalu tamakkua oqaatiginneriaatsinik assigiinngitsunik atuinissamut isumassarsissutaasinnaassapput. Najukkami kulturikkut periarfissanik ilaatitsineq Skolebibliotekarip suliassiissutit ilusilersorsinnaavai (ilinniartitsisoq suleqatigaluguusinnaavoq) katersugaasivimmut pulaarnissamut, taamaalilluni ujartuinerusumik siunnerfeqarnerusumillu sulia ingerlassaaq aammalu saqqummersitsinerit aaqqissuunneqarsinnaapput. Najukkami database pilersinneqarsinnaavoq immikkut paasisimasallit, atuarfimmut atatillugu sukkulluunniit ikiortigineqarsinnaasut peqatigalugit. Eqqaamallugu najukkami inuit ilisimasaasa atornissaat - assersuutigalugu piniartut puisinniarnermut pisallu qanoq iluaqutiginissaannut ilisimasaat. Illoqarfimmi qanoq pisoqarnersoq arajutsinaveersaaruk tamannalu pillugu ilinniartitsisut ilisimatikkit (allagarsiinikkut, intranetikkut). Atuarnermut tunngatillugu skolebibliotekip tapersuinissamut periarfissai: Skolebibliotekarip atuarnermi ilikkagassatut anguniakkat salliutissavai Pingaarnerutillugit sammisassanut siunnersuutit Siunertamut atortussat saqqummersillugit (internettet) 8
Paasissutissanik isummanillu pilersuineq, assersuutigalugu AtuaRakettip sammineqarnerani Ukiup ingerlanissaanut pilersaarut Atuartunik atuffassineq Ullunik atuarnermut tunngatillugu pingaarutilinnik malunnartitsineq Isummanik iliuutsinillu allanik pilersitsineq: Interaktive mediet, skolebibliotekip qanganisarpaluttup motiusumik ilikkagassanut qitiusunngortinnera, lærer-lærer-kopimapper, qaammatikkuutaartumik atuakkanik atuakkialerineq, attartortartunut nutaanut pckørekorti, sunngiffimmi sammisassanik aalajangersuineq, unnuit pinnguarfiusut, atuffassineq, saqqummersitsinerit amerlanerusut atortussanillu nittarsaassineq. Skolebibliotekaritut suliap immersornissaanut pisariaqartitat allat: Uteqqiattumik IT-imut pikkorissartsisisarneq PINNGIT- SOORNEQARSINNAANNGILLAT, tassuunami nutaanut malinnaajuartoqarsinnaavoq. Projektarbejde pillugu pikkorissarneq. IT-vejlederimik, ilinniartitsisunik atuartunillu suleqateqarnerulerneq. Inaarutaasumik oqaaseqaatit: Erseqqilluinnarpoq nunami sumi tamaani skolebibliotekit sulinerat ingerlatsinerallu assigiinngisitaartorujussuummat. Ilaasa skolebibliotekip pædagogisk servicecenteriussasoq qinersimavaat, allanili amerlasuuni ineriartornerup taassuma medieaamma læringscenteriunissaa qinerneqarsimalluni. Ineriartornikkut periarfissat pigineqareersut pingaartinneqartorujussuupput, assersuutigalugu paasissutissanik ujarlernermi aammali IT-imi medianilu. Atuar- finni amerlasuuni teknologi nutaaq taanna atorneqalersimavoq Intranet-itut, tassuunalu paasissutissiisarneq kommunikationi taamalu atuarfimmi suleqatigiinneq nukittorsarneqarpoq. IT-imut medianullu tunngasortaa amerlasuunik eqeertitsivoq ineriartorneq ingerlalluarpoq qimuttuitsut ingerlapput tamatumunngalu malinnaajumagaanni piffissamik, nukinnik aningaasanillu pilliuteqarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Atuartitsinerup allanngorartuunerutinnissaanut, soqutiginarnerunissaanut ullutsinnullu naleqqunnerunissaanut periarfissarpassuaqarpoq ujartuaaginnagassanik. Ilinniartitsisut sungiunniartariaqarpaat annertunerusumik IT-ip mediallu atornissaannut piukkunnarsartariaqarmat. Atuartitsinissap aaqqissuunneranut tekniki mutiusoq ilaatittariaqarpoq, taanna ileqquusumik atuartitsinermut tapertaalluarsinnaammat. Naalakkersuisut Ilinniartitaanermi periaasissamut missingersuutaat tassannga issuaaneq una naleqquttorujussuuvoq: Nunatsinni tamarmi atuartitsinermi fagini tamani IT-p atorneqarnissaa pingaartinneqassaaq. Tassani fjernundervisningi kisimi pineqanngilaq, aammali meeqqat atuarfianni atuartut piviusumik IT-p atornissaa, ilinniartinneqarnerminnut ilaatillugu ilikkassavaat, ilinniartitsisullu alloriarfinni tamani ilinniartitsinerminnut ilaatillugu IT-p annertunerusumik atornissaa ilikkassavaat. Tassunga tunngatillugu ilinniartitsinermi atortussat ineriartortinneqassapput, aammalu fjernundervisningimi periaatsit kalaallini pissutsinut naleqquttut isorliunerusunut atassuteqaatini killeqaqisuni akisoqisunilu atorluarneqarsinnaasut ineriartortinneqassallutik. 9
Skolebiblioteket - et center for information og læring Af: Bent Mortensen og Kirsten Olsen, Inerisaavik Inerisaavik har afholdt kursus for skolebibliotekarer for at styrke og udvikle skolebiblioteket. Derfor var der bl.a. sat fokus på internettet og dets søgemuligheder, på anvendelse af medier med billedbehandling og vejledning samt støtte til projektarbejde. Endvidere blev der arbejdet med inddragelse af de lokale kulturelle muligheder i bibliotekssammenhæng. Endelig blev Ilinniusiorfik præsenteret. Kurset var opdelt i 2 moduler med opgaveskrivning i den mellemliggende periode. Rapport opgave Målet med den opgave, som kursister skulle udarbejde i perioden mellem modulerne, var at anspore kursisterne til at gøre brug af den viden, de fik på kurset og sikre, at der skete udvikling på deres eget skolebibliotek. Kursisternes rapporter viste meget tydeligt, at der er rigtig stor forskel på, hvor langt man er nået med udvikling af skolebiblioteket rundt omkring i landet. Der er stor forskel på, hvordan man fra skolernes ledelse og kommunernes side prioriterer området, både hvad angår bemanding og økonomiske ressourcer. Her følger oversigt over de emner/fokusområder, kursisterne havde valgt at arbejde med: Lokale valg kunst og håndværk - mellemtrin Bibliotekskursus ændring af bibliotekskultur Projektopgaven i 9. Kl. PPT om bibliotekets indretning og arbejdsgange Skolebibliotekets udnyttelse af gangarealer Drømmen om et Læringscenter 7. klasse projektarbejde Digitalisering af skolebiblioteket I-pads Ideer fra fremlæggelserne i stikordsform: Giver ideer til design ulu (Se artikel andetsteds i bladet) Materialer fra virksomheder (affald) til bl.a. designopgaver Aftaler mellem skoler og forskellige virksomheder Kontakte resursepersoner i byen fortælle historier Bibliotekskultur bibliotekskursus Biblioteket = et læringssted 10
Udendørsarealer: naturpleje og grønne områder Emneforløb bruge gangarealer til aktuelle udstillinger af materialer Billedsymboler til de mindre elever (mus = muse-stille mus med ondt i ryggen (bogryg må ikke bøjes) Bogmærker (tegn eget bogmærke, lamineres) kan bruges som diplom Bogmærker kan bruges til markering af, hvor på hylden bogen er taget Tegn: hvad er godt på biblioteket (Evaluering og idekatalog) Medieplan for skolen (formål, mål og indhold) Visioner om fremtidigt bibliotek Undervisningsforløb som pakke fra skolebiblioteket Kurser for elever og lærere (digitale medier) Digitalt mikroskop Intranet til internt samarbejde på skolen reservationer, nye materialer, beskeder m.m Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Oplæsningshuler husk store bogformater til oplæsning Evaluering af kurset Ud fra et evalueringsskema baseret på kursets mål, blev kursisterne bedt om fremadrettet at reflektere over udbyttet. Nedenstående oplistning er sammenskrevet tilbagemeldinger af deltagernes ideer og mulige initiativer: Bibliotekets Årets gang fakta, skabeloner, mærkedagskalender + lærermapper m.m. Forandring og nysgerrighed 11
Gode ideer omkring: Informationssøgning: Kildekritik er en vigtig del af informationssøgning, som skal have endnu mere plads. Mange gode ideer til dette arbejde. Skolebiblioteket skal undersøge og henvise til velegnede hjemmesider og tilbyde minikurser i søgning. Der skal sættes rammer for dette arbejde i samarbejde med IT-vejledere. Inddragelse af skolebiblioteket omkring projektarbejdet i 7. og 10. kl.: Lærerne informerer i god tid om, hvilke emner, der skal arbejdes med, og skolebibliotekaren tilbyder at hjælpe med problemformulering (i samarbejde med klassens lærere), indsamler materialer og henviser til egnede hjemmesider. Der etableres kontakter til forskellige relevante arbejdspladser, og der samarbejdes med skolens øvrige resursepersoner/projektudviklere. Skolebiblioteket fungerer som Informationscenter. Der holdes minikurser i digitale hjælpemidler, som eleverne evt. kan bruge ved fremlæggelser samt gives inspiration til udvikling af diverse udtryksformer. Inddragelse af lokale kulturelle muligheder: Skolebibliotekaren kan udforme opgaver (evt. i samarbejde med læreren) til museumsbesøg, som på den måde bliver mere opsøgende og målrettet, og der kan arrangeres udstillinger. Man kan oprette en lokal database med resursepersoner, der kan trækkes på i alle mulige skolesammenhænge. Husk at udnytte de lokale folks viden fx fangernes viden om sælfangst og udnyttelse af fangsten. Vær opmærksom på, hvad der sker i byen, og informer lærerne (opslag, intranet). Skolebibliotekets muligheder for at støtte op omkring læsning : Skolebibliotekaren sætter fokus på læringsmål omkring læsning Forslag til overordnede temaer Udstiller materialer til formål (internettet) Formidling af info og ideer til arbejde (til fx Læseraketten) Årsplan Oplæsning for elever Markering af forskellige mærkedage for læsning Implementering af andre ideer og tiltag: Interaktive medier, udvikling fra gammeldags skolebibliotek til moderne læringscenter, lærerlærer-kopimapper, månedlige boganmeldelser, pc-kørekort til yngre lånere, fastlagte frikvartersaktiviteter, spilleaftener, højtlæsning, flere udstillinger og reklame for materialerne. Sparring/netværk med andre skolebibliotekarer på ATTATkonferencen. Andre behov for at udfylde rollen som skolebibliotekar: Ønsker om løbende IT-kurser er et MUST, så man hele tiden kan være up-to-date. Kursus i projektarbejde. Mere samarbejde med IT-vejleder, lærere og elever. Afsluttende bemærkninger Det er tydeligt, at skolebibliotekerne virker og fungerer meget forskelligt rundt omkring i landet. Nogle har valgt at udvikle skolebiblioteket til et pædagogisk servicecenter, mens man 12
andre steder har valgt at fortsætte denne udvikling til et medieog læringscenter. Der er stort fokus på de eksisterende udviklingsmuligheder fx inden for informationssøgning og IT og medier. På mange skoler er den nye teknologi taget i brug i form af Intranet, der styrker både information og kommunikation og dermed samarbejdet på skolen. Indlægget om IT og medier var for mange en øjenåbner udviklingen er i fuld gang, toget kører, og hvis man vil være ajour på området, er det nødvendigt at investere både tid, arbejdskraft og penge. Der findes så mange muligheder for at gøre undervisningen mere afvekslende, motiverende og tidssvarende. Lærerne skal vænne sig til og klædes på til at bruge IT og medier i større udstrækning. Den moderne teknik skal medtænkes i undervisningstilrettelæggelsen, så den bliver et godt supplement til den traditionelle undervisning. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Naalakkersuisuts udkast til Uddannelsesstrategi - har følgende citat meget apropos: Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. 13
Ulu - oqaluttuassartaa, ineriartorneq nutarterinerlu Allatoq: Bent Mortensen, Inerisaavik Ulumut tunngatillugu fagit arlallit ilaatillugit atuartitsinerup ingerlannissaanut najukkami periarfissat. Isle Hessner ip /Nanortallip atuarfiani skolebibliotekip isumassarsiaa Bibliotekimut pikkorissartitsinermi Inerisaavimmit ingerlanneqartumi ilaatigut ulup sammineqarsinnaa-nera siunnersuutigineqarpoq. Tassani skolebiblioteki aallarniisinnaavoq tassunga tunngasunik atuakkanik assilissanillu assigiinngitsunik saqqummersitsilluni aammalu internetimi tigulaariffiusinnaasut sumiinnerinik ilitsersuilluni. Skolebibliotekip aamma illoqarfiup katersugaasivianik suleqateqarneq pilersissinnaavaa. Tassani ulup oqaluttuarisaanermi qanoq inissisimaneranut tunngatillugu paasissutissat pissarsiarineqarsinnaassapput aammami atuartitsinerup uummarissumik isumassarsiviusumillu ingerlanissaanut isumassarsisitsisinnaalluni. Aturtut sanalutsinneqarsinnaapput ulut oqaluttuarisaanermeersut assilillugit ululiortillugit tamatumunngalu peqatigitillugu atuartut ilutsit atortussallu nutaat atorlugit kusanartuliorneq isumassarsiorneq misilissinnaavaat. Suliap ingerlanera saqqummersinneqassaaq, assersuutigalugu bibliotekimi. Atuartitsineq taanna fagit arlallit, ilikkagassatigut anguniagassat ilaatillugit ingerlattariaqassaaq, makkuusinnaasut: samfundsfagi, assassorneq & ilusilersuineq, eqqumiitsuliorneq oqaatsinillu ilinniartitsineq. 14
Ulo en - historie, udvikling og nytænkning Af: Bent Mortensen, Inerisaavik De lokale muligheder i et tværfagligt undervisningsforløb omkring ulo en. Ide og fotos af Isle Hessner / Skolebiblioteket Nanortalik skole På bibliotekskurset afholdt af Inerisaavik blev bl.a. foreslået et forløb med ulo en. Her kunne skolebiblioteket komme på banen med udstilling af forskellige bøger og billeder i forbindelse med emnet samt vejledning til links på internettet. Endvidere kunne skolebiblioteket etablere et samarbejde med byens museum. Her ville det være muligt at hente oplysninger og information om ulo en set ud fra et historisk perspektiv men også som inspiration til et kreativt undervisningsforløb. Elevprodukter kunne være fremstillet som historiske kopier af de oprindelige ulo er og samtidig et forløb, hvor eleverne gennem en æstetisk-kreativ proces udnytter form og/eller materialer til nye produkter. Forløbet udstilles for eksempel på biblioteket. Dette undervisningsforløb vil være tværfagligt, og læringsmål fra følgende fag kan dækkes: samfundsfag, håndværk & design, kunst samt sprogfagene. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 15
Erinarsorumatussuseq Allatoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik Erinarsorneq atuartitsinermut ilaatinneqarsinnaallunilu sapinngisamik akulikinnerpaamik ilaatinneqartariaqaraluarpoq. Meeqqat erinarsorumatoorujussuupput, erinarsornerlu tiguaasinnaallunilu, peqqinnartuullunilu atuartitsinermut allannguallaataasinnaavoq. Taamaattumik atuartitsisarnissat pilersaarusiorukku erinarsornerup ilaatittarnissaanut patsisissaqarluarputit. Erinarsornissamut patsisissat pitsaatsut qulit: Erinarsornerup meeqqat misigissutsikkut takorluuisinnaanikkullu ineriartornerat nukittorsartarpaa. Erinarsornerup meeqqat oqaatsimikkut aalaatsimikkullu ineriartornerat uummarissartarpaa Erinarsornerup meeqqat ilikkarsinnaanera uummarissartarpaa Erinarsornerup imminut tatiginerulerneq pilersikkiartortarpaa Erinarsornerup inooqataaneq nukittorsartarpaa Erinarsorneq kulturitta ilagaa Erinarsornerup kulturit, angutaaneq arnaaneq qanorlu utoqqaatigineq aporfigineq ajorpai Erinarsorneq tassaavoq meeqqat nipilersornikkut ineriartornerannut alloriarnerat siulleq Erinarsorneq qamuuna attuisinnaallunilu eqeersaanermik pilersitsisarpoq Erinarsorneq nassuiarneq ajornartumik qamuuna misigisitsisarpoq erinarsornerlumi nuannersuuvoq Erinarsorneq pillugu oqaaserineqarsimasut: Erinarsuutip pitsaasup uummat pujoralaajartarpaa Erinarsorneq oqaasiuvoq puigortariaqanngisat Erinarsortup isumakuluutit peertarpai Aapakaat erinarsorsinnaanngillat ilami aamma misilikkaluarnerluunniit ajoramikku Nipigerusutat pinnagu illit nammineq nipinnguit atorlugu erinarsorit Timmiaq suugaluartoq namminerisaminik erinarsuuteqarpoq Inerisaavimmi Atorniartarfimmi erinarsuutit assigiinngitsorpassut atuartitsinermi atugassanik isumassarsiorfiusinnaapput. 16
Syngelyst Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Sang kan og bør inddrages så ofte som muligt i undervisningen. Børn elsker at synge, og sang er både motiverende, sundt og med til at skabe variation i undervisningen. Så der er al mulig grund til at medtænke sang, når du planlægger et undervisningsforløb. 10 gode grunde til at synge: Sang styrker børns følelsesmæssige udvikling og fantasi Sang bevæger og skaber bevægelse Sang har en udefinerbar herlighedsværdi det er sjovt at synge Citater om sang: En god sang børster støvet af hjertet Sang er et sprog, du ikke må glemme Sang stimulerer børns sproglige og motoriske udvikling Den der synger, skræmmer bekymringerne bort Sang skærper børns indlæringsevner Sang opbygger selvværdet Sang styrker de sociale kompetencer Aber kan ikke synge men de prøver heller ikke på det Syng med den stemme du har, og ikke med den du gerne vil have Hver fugl synger sin melodi Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Sang er en del af vores kultur Sang kommunikerer på tværs af kultur, køn og alder Sang er første skridt i børns musikalske udvikling I Atorniartarfik i Inerisaavik kan du låne masser af forskellige sangbøger til inspiration til din undervisning. 17
Iqalunni ilinniartitsisut ataatsimeersuarnerat Allattoq: Ivalu I. Mathiassen, Naliliinermik suleqataasoq Nunavummi ilinniartitsisut februaarip 13-aniit 17-iat ilanngullugu 2012 ataatsimeersuarput. Ataatsimeersuarnermi siunertarineqarpoq ilinniartitsisut suleqatigiinnissaat ilisimasanillu paarlaasseqatigiinnissaq. Ataatsimeersuarnerup siunertaa tunngavigalugu ataatsimeersuarneq atserneqarsimavoq Piliriqatigiinniq - akilinermiutut suleqatigiinneq. Ataatsimeersuarnermi peqataanermi siunertaavoq alapernaanneq, kiisalu Nunavummi atuarfiup aaqqissugaaneranik assersuussisinnaaneq. Ataatsimeersuarneq 600 missaannit peqataaffigineqartoq Iqalunni, Nunavut illoqarfiisa pingaarnersaani ingerlanneqarpoq. Ataatsimeersuarneq aappassaa ingerlanneqarpoq, kingullermik ataatsimeersuarneq 2005-mi ingerlanneqarsimavoq. Aaqqissuisut tassaanerupput Nunavummi Ilinniartitsisut Kattuffiat, Nunavut Teachers Association. Kattuffiup ataatsimeersuarnermi suleqatigai Nunavummi suliffeqarfiit peqatigiiffiillu assigiinngitsut kiisalu Ilinniartitaanermi Naalakkersuisoqarfik. Ataatsimeersuarnissamut aningaasaliisut 30-it sinneqarput. Nunatsinniit ataatsimeersuarnermi peqataatinneqartut ukuupput: Aviaja Villadsen Duneq (Qaasuitsup Kommunea) Kulunnguaq Jeremiassen (Kommuneqarfik Sermersooq) Gry Vold (Qaasuitsup Kommunea) Ane Fleisher (Ilinniarfissuaq) Esther Rosing (IMAK) Lene Madsen (GU- Aasiaat) Aviaaja Egede Lynge (Inerisaavik) Ivalu I. Mathiassen (Inerisaavik) Nuka Alice Amossen Lund (KNR) Ataatsimeersuarneq workshoppitut aaqqissuussaavoq. Workshopini qulequttat sammisassallu atuartitsinermut tunngasut assigiinngitsorpassuupput. Oqalugiartitsinerit, oqallitsitsinerit, takutitsinerit, workshopinilu ilaatigut amernik mersorneq, qilaatiliorneq, aqutsisunik pikkorissaanerit, inuktitut oqaasiinik pikkorissarneq, imminornissamik pinaveersaartitsineq, allanngorartumik atuartitsinerit kiisalu allattarfimmik Smart-board-ip atornissaannut pikkorissartitsineq. Tamarmik atuartitsissummi atuartitsinermik kiisalu suleqatigiinnermut attuumassuteqarput, tassa sammisassat faglighedimut pamersaanermullu attuumassuteqarluinnarput. Ajoraluartumik workshopit ilai sila pissutigalugu taamaatittariaqarsimapput, taamaalilluta workshopinut allanut soqutiginartunut aamma peqataavugut. Ataatsimeersuarnerup ingerlanerani ullut tamaasa ilinniartitaanermut attuumassutilinnik pingaarnernik oqalugiartitsisoqartarpoq Keynote Speaker of the Day-imik taasakkaminnik. Makku oqalugiartuupput: Sandra Herbst, David Suzuki, Mary Simon kiisalu Tom Hierck. Nunatsinninngaanniit peqataasugut periarfissinneqarpugut piumasunut soqutiginnittunullu ataasiakkaarluta ilisaritinnissarput suliagullu pillugut saqqummiussilaarnissarput. Naggueqatitta apersuineranni maluginiagarput pingaarneq tassaavoq oqaatsivut pillugit soqutiginninnerat. Tupigusuutigivaat atuartitsissutini tamaginni kalaallisut oqaatsivut atorlugit atuartitsisinnaagatta. Nunavummi inuktitut oqaatsit nukarlerni kisimi (3. klassi tikillugu) atuartitsis- 18
sutigineqartarput. Taamaattumik Inuktitut oqaatsit atuaqatigiiaanni tamaginni, tassa akullerni angajullernilu atuartitsissutaalernissaat suliniutigineqarpoq. Ataatsimut isigalugu oqaatsit tungaasigut eqqummaarittorujussuupput, oqaatsit atorneqartut tamatigut nutserneqartarput. Mary Simon, Inuit Tapiriit Kanatami (ITK) præsidenti oqalugiaammini oqaatigaa atuarfiup aaqqissugaanera Inuit oqaasiinik naleqartitaannillu tunngaveqartariaqartoq. Canadami atuarfiit kinguaariinnut 1950-60-ikkunni inuusunut ajortumik kingunerlutsitsisimapput, tassami Inuit pisinnaatitaaffii arsaarinnissutigineqarsimapput kiisalu nammineq oqaatsiminnik atuigaangamik pillarneqartarsimallutik. Tamanna atuarfeqarfinnut tatiginnikkunnaarnermik kinguneqalersitsisimavoq. Ullumikkut atuartut atuarnerminni iluarusullutik ingerlalluassappata angajoqqaat peqataatinneqartariaqarput, paasitinneqartariaqarlutillu meeqqamik atuartinneqarnerannik aaliangeeqataassusermik pisinnaatitaaffeqarlutik. Tupigusuutigivarput Inuit suliffeqarfinni inissaqartitaannginnerat, allaammi taxatsitsisutut allatigulluunniit ilinniagaqarsimanngitsut suliffeqarfinni naammattuugassaanngillat. Taamaattumik malunnartumik Nunatsinni ilinniartitaanerup tungaatigut qaffasinnerusumik inissisimavugut. Peqataanitsinni maluginiagarput annerpaaq tassa Nunavummi kulturi tigussaasoq atuartitsinermi aallaavigineqarnerummat, nunatsinnilu pædagogikkimi kulturi ersinngitsoq aallaavigineqarniarnerulluni. Tassunga atatillugu kulturi tigussaanerusoq aallaavigalugu ilinniartitsisunut pikkorissaanerit arlallit peqataaffigaagut, soorlu qilaatiliorneq, amminik mersorneq, oqaatsinillu sammisaqartitsineq. Ataatsimeersuarnermi ulluinnarni ilinniartitsisut, atuarfiit pisortaat atuarfinnillu sullissisut suleqatigiinnerulernissaannut periarfissiivoq. Taamaattumik siunnersuutigerusunnarpoq nunatsinni assingusumik ulluinnarni ilinniartitsisutut sulisut aqutsisullu ataatsimoortillugit imminut naapeqatigiinnertalimmik aaqqissuisoqarsinnaasoq. Tulliani taamatut ataatsimeersuarnermi peqataasussatut aaqqissuisoqartillugu innersuukkusunnarpoq, Kalaallit Nunaanniit saqqummiisinnaanissaq periarfissinneqarnerussasoq. Suleqatigiiffissat arlaqarmata, iti- Inerisaavik nerusumillu har pulaffiginissaannut afholdt kursus for periarfissaqarniassammata. skolebibliotekarer for at styrke og udvikle skolebiblioteket. Derfor var der bl.a. sat fokus på internettet og dets søgemuligheder, på anvendelse af medier med billedbehandling og vejledning samt støtte til projektarbejde. Endvidere blev der arbejdet med inddragelse af de lokale kulturelle muligheder i bibliotekssammenhæng. Endelig blev Ilinniusiorfik præsenteret. Kurset var opdelt i 2 moduler med opgaveskrivning i den mellemliggende periode. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 19
Lærernes konference i Iqaluit Af: Ivalu I. Mathiassen, Evalueringsmedarbejder Lærerne i Nunavut afholdt konference fra 13.-17. februar 2012. Formålet med konferencen var samarbejde og vidensdeling blandt lærerne. Titlen på konferencen Piliriqatigiinniq betyder samarbejde på Inuktitut. Formålet med deltagelsen i konferencen var nysgerrighed og perspektivering af skolesystemet til Nunavut. Konferencen, med ca. 600 deltagere, blev afholdt i Nunavuts hovedstad Iqaluit. Konferencen blev afholdt for anden gang, første gang blev den afholdt i 2005. Hovedarrangørerne var lærernes fagforening i Nunavut, Nunavut Teachers Association i samarbejde med relevante institutioner og Departementet for Uddannelse. Konferencen var finansieret af over 30 sponsorer. Fra Grønland deltog følgende: Aviaja Villadsen Duneq (Qaasuitsup Kommunea) Kulunnguaq Jeremiassen (Kommuneqarfik Sermersooq) Gry Vold (Qaasuitsup Kommunea) Ane Fleisher (Ilinniarfissuaq) Esther Rosing (IMAK) Lene Madsen (GU- Aasiaat) Aviaaja Egede Lynge (Inerisaavik) Ivalu I. Mathiassen (Inerisaavik) Nuka Alice Amossen Lund (KNR) Konferencen var tilrettelagt i workshops-sessioner. Temaerne i de mange workshops var vidt forskellige indenfor undervisningsområdet. Der blev tilbudt foredrag, debat-paneler, demonstrationer inden for fagområder, alt lige fra skindsyning til trommedans, lederkurser, inuktitut for begyndere, selvmordsforebyggelse, undervisningsdifferentiering og kursus i brugen af Smart-board. Der var både faglige og pædagogiske temaer og ikke mindst samarbejde mellem ledelse og lærere. Dog måtte flere workshops melde afbud pga. vejret, og vi kunne deltage i de workshops, man synes var interessante. I løbet af konferencedagene var der flere interessante fællesoplæg - Keynote Speaker of the Day fra blandt andet Sandra Herbst, David Suzuki, Mary Simon og Tom Hierck. Den grønlandske delegation fik mulighed for at præsentere sig selv og deres arbejdsområder til de interesserede og nysgerrige lærere. Det mest påfaldende var, at lærerne i Nunavut var interesseret i det grønlandske sprog især som undervisningssprog. De er positivt overrasket over, at vi i Grønland kan undervise på vores eget sprog i alle fag. I Nunavut undervises der i inuktitut på yngstetrinnet (op til 3. klasse), og der arbejdes på inuktitutundervisning på alle klassetrin. Generelt har de stor opmærk- 20
somhed på sproget. På konferencen blev alt oversat. Ifølge Mary Simon, President of Inuit Tapiriit Kanatami (ITK), må man skabe et skolesystem, der er baseret på Inuit sprog og værdier. For 1950-60 er generationen er de canadiske skoler et traume, hvor Inuit blev frataget deres ret til og straffet for at tale deres eget sprog. Dette har resulteret i stor mistillid til skolevæsnet, og for at de nuværende elever kan trives på skolerne, må forældrene medinddrages og overbevises om, at de har medbestemmelsesret over deres børns undervisning. Det er tydeligt, at vi i Grønland har et højere uddannelsesniveau, og det var forbavsende at se, at Inuit ikke har plads på arbejdsmarkedet, ikke engang som taxachauffør eller andet ufaglært arbejde. En tydelig forskel mellem Grønland og Nunavut er udgangspunktet for kulturens brug i undervisning: Hvor vi i Grønland tager den mere abstrakte pædagogiske kultur som udgangspunkt, tager undervisningen i Nunavut afsæt i for eksempel i sælskindssyning, produktion af trommer og i inuktitut sprog. Konferencen giver lærere, skoleledere og folk, som arbejder med skolen, mulighed for et større samarbejde. Det er derfor anbefalelsesværdigt at arrangere en lignende lærerkonference i Grønland, hvor lærere og skoleledere mødes. Ved lignende invitationer til konferencearrangementer vil vi anbefale, at der skal gives mulighed for at holde et oplæg om deltagernes arbejdsområde, hvilket vil give anledning til et bedre samarbejdsnetværk og bedre mulighed for vidensdeling. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 21
Oqaluttualialerisa - Eventyrkasse Nalunaarutiginnittoq / Anmeldt af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Akullerni OQALUTTUALIAT pillugit atuartitsitsissutiliamik nalunaarutiginninneq Akullerni oqaluttualiat genreupput assut nuannarineqartut, uanilu atuartitsinissamik piareersakkami atuartup genrip iluani sorpassuit iserfigissavai. Tamanna pissaaq suliassat assigiinngisitaartorpassuit suliarinerisigut, oqaluttariarsornikkut, allattariarsornikkut suliatigullu aalajangersimasutigut. Ilinniartitsisumut ilitsersuutitaa peqqissaarluni suliaavoq immikkuualuttortai ilanngunneqarsimallutik, ilinniartitsisoq suliap ingerlanera tamaat najoqqutassaqarpoq. Atuartitsitsissutissap fagimi danskisoornermi ilikkagassatut anguniagassat arlallit aallaavigai, aamma Angusakka -ni imminut nalilernissamut immersuiffissaq ilanngunneqarsimavoq. Oqaluttualialerinermik sammisaq atuartitsinermik atortut pillugit sulisunit Ditte Bendtsenimit aamma Debbie Dammimit suliarineqarpoq, Atuartitsineq modulikkaarlugu, akunnerit marlukkaarlugit, piareersarneqarnissaa eqqarsaatigineqarpoq, ilaatigut Atuartitseriaatsimi Ilikkarluarfiusumi tunngaviit malinneqarlutik briefing, debriefing, sulliviit, IC aamma logboginut allanneq. Aammattaaq suleriaatsit assigiinngitsut atorneqarput, atuartut atuarnerup ingerlanerani suleqatigeeriaatsit assigiinngitsut aqqusaarinissaannik qulakkeerisut. Apersuinernut nipituumillu atuarnermut atatillugu atuartut nukarliit angajulliillu suleqatigisarnissaannut isumassarsiatsialannik pitsaasunik imaqarpoq. Atortut nuannarineqartut soorlu assiliivik mobililu ilanngunneqarput. Ilinniartitsisut atuartullu målcirkelit cirkelplanlægningilu atorlugit sulissapput. Atuartitsinissamik pilersaarutip atorneqarnissaa inassutiginarpoq. Siunnersuutinik naammasseriikkanik toqqartuiffigeriaannarnik, atuartitsinerup allanngorartumik ingerlanneqarsinnaaneranik periarfissiisunik ulikkaarpoq. Atuartitsinissamut atortoq akullerni ilinniartitsisunit arlalinnit misilinneqareersimasoq Atuartitsissutinik Atorniartarfimmit (Fællessamlingen) atorneqarsinnaaavoq. 22
Eventyrkasse Anmeldt af: Kirsten Olsen, Inerisaavik Anmeldelse af undervisningforløb for mellemtrinet om Eventyr. Eventyr er en populær genre på mellemtrinnet, og i dette undervisningsforløb kommer eleverne rundt om genren på alle måder. Dette sker gennem et stort antal varierede opgaver, der lægger op til mundtlige, skriftlige og kreative aktiviteter. Lærervejledningen er meget grundig og detaljeret og en fantastisk god håndsrækning til læreren, som bliver guidet hele vejen igennem forløbet. Undervisningsforløbet, der er udarbejdet af pædagogisk medarbejdere Ditte Bendtsen og Debbie Damm fra Inerisaavik, tager udgangspunkt i flere læringsmål fra faget dansk, og inddrager endvidere Angusakkas selvevalueringsark. Der lægges op til at tilrettelægge undervisningen i 2 timers moduler bl.a. efter principperne i Effektiv Pædagogik med briefing, debriefing, aktivitetscentre, IC og logbogsskrivning. Endvidere bruges der forskellige arbejdsformer, der sikrer, at eleverne kommer til at samarbejde på forskellige måder gennem forløbet. Der er gode ideer til samarbejde med både ældre og yngre klasser i forbindelse med interview og højtlæsning. Der inddrages populære hjælpemidler som kamera og mobil. Der arbejdes med målcirkel og cirkeldiagram som redskaber for både lærer og elever. Undervisningsforløbet kan varmt anbefales. Der er rigeligt med grydeklar forslag, der kan vælges ud fra, hvilket giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Undervisningsmaterialet, der er afprøvet af lærere på mellemtrinnet, kan lånes fra Fællessamlingen. 23