Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen



Relaterede dokumenter
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-nov. Udskrevet:

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

DANSK KVÆG * Kongres 2005

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Reformen af EU s mejeripolitik konsekvenser for mejerierne og produktionen af mælk i EU Afdelingschef Keld Winther Rasmussen, Mejerforeningen

Det økologiske marked

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Stramme rammer klare prioriteter

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

konsekvenser for erhvervslivet

Produktivitet og den politiske dagsorden

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Matematik som drivkraft for produktivitet

Mød virksomhederne med et håndtryk

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Eksport. Landbrug & Fødevarer

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Eksport og import af svinekød

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,,

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE

Brug for flere digitale investeringer

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning




VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

Begejstring skaber forandring

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

7. Internationale tabeller

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København ar@sfi.

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug

Analyse 26. marts 2014

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Viceadm. direktør Kim Graugaard

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, (mio.)

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

EU s medlemslande Lande udenfor EU

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

ENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Tal om gartneriet 2013

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 RESUMÉ

Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig?

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Transkript:

Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP en: direkte støtte som et centralt punkt i diskussionen (10. juli) CAP under pres fra: WTO-forhandlinger Udvidelsen af EU mod øst Hensyn til udviklingslandene Nødvendigt at overveje (afkoblet) reform

Producer Support Estimate (PSE) % af produktionsværdi 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Australien Canada Tjekkoslovakiet Polen USA OECD EU Japan Korea Norge 1986-1988 1999-2001

Struktur og udvikling i EU s støtte % af produktionsværdi 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Samlet støtte i % af produktionsværdien Markedsprisstøtte i % af produktionsværdien

Landenes andel af EU s tilskud Hektarstøtte =15.2 Mia. Euro Holland Luxembourg Finland Portugal Østrig Italien Irland Sverige England Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Frankrig 30 % Tyskland 21 % Italien 11 %

Landenes andel af EU s tilskud Hektarstøtte =15.2 Mia. Euro Dyrepræmier =5.4 Mia. Euro Holland Finland Portugal Østrig Sverige England Belgien Danmark Tyskland Sverige England Belgien Danmark Tyskland Grækenland Luxembourg Italien Irland Frankrig Grækenland Spanien Finland Portugal Østrig Holland Luxembourg Italien Irland Spanien Frankrig Frankrig 30 % Frankrig 22 % Tyskland 21 % England 22 % Italien 11 % Spanien 16 %

Landenes andel af EU s tilskud Hektarstøtte =15.2 Mia. Euro Dyrepræmier =5.4 Mia. Euro Holland Finland Portugal Østrig Sverige England Belgien Danmark Tyskland Sverige England Belgien Danmark Tyskland Grækenland Luxembourg Italien Irland Frankrig Grækenland Spanien Finland Portugal Østrig Holland Luxembourg Italien Irland Spanien Frankrig Frankrig 30 % Tyskland 21 % Italien 11 % Sverige Finland England Portugal Belgien Danmark Tyskland Frankrig 22 % England 22 % Spanien 16 % Østrig Holland Luxembourg Italien Grækenland Irland Spanien Total = 20.6 Mia. Euro Frankrig Frankrig 28 % Tyskland 18 % England 13 %

Konsekvenser af direkte støtte Knyttet til produktionen (dyrkningskrav) Påvirker fordelingen af landbrugsjorden Øger beskæftigelse og investeringer Påvirker international handel Budgetmæssig byrde (skatteydere) Administrativ byrde også for landmændene Kapitaliseres i højere jordpriser

Definition af afkobling en politik er effektivt fuldt afkoblet hvis den resulterer i et produktions- og handelsniveau svarende til det, som ville være indtruffet i politikkens fravær

Hvorfor en reform? De oprindelige argumenter er gradvist blevet udvandede Pres efter 2003 for at fjerne eller omstrukturere betalinger, der pt. er klassificeret i den blå boks Udvidelsen af EU dramatiske effekter på produktion, jordpriser og budget Unfair konkurrence mod udviklingslandene

Scenario-design Baseline 1997-2013 Scenario 1 Simpel liberalisering af CAP en: -100% EU direkte støtte

Scenario-design Baseline 1997-2013 Scenario 1 Simpel liberalisering af CAP en: -100% EU direkte støtte Scenario 2 Omfattende CAP reform med afkoblet kompensation: -100% EU direkte støtte -100% EU eksport støtte -30% EU nedsættelse af toldsatser - EU mælke- og sukkerkvoter + Enhedstilskud til jord for at neutralisere effekten på jordpriserne

Konsekvenser for Landbrugsproduktionen Jordpriser BNP (produktion/efficiens) EU budget (overførsler mellem medlemmer) National velfærd (forbrugsmuligheder) Efficiens + Overførsler Forbrug

Produktionen af produkter med et højt støtteniveau vil falde, % Andre forarbejdede fødevarer Sukker Mejeriprodukter Vegetabilske olier m.v. Svine- og fjerkrækød m.v. Okse- og fårekød m.v. Mælk ab producent Svin og fjerkræ m.v. Kvæg og får m.v. Andre afgrøder Sukkerrør og -roer Oliefrø Grøntsager, frugt og nødder Andet korn Hvede -20,0-15,0-10,0-5,0 0,0 5,0 10,0 15,0 Scenario 1

Produktionen af produkter med et højt støtteniveau vil falde, % Andre forarbejdede fødevarer Sukker Mejeriprodukter Vegetabilske olier m.v. Svine- og fjerkrækød m.v. Okse- og fårekød m.v. Mælk ab producent Svin og fjerkræ m.v. Kvæg og får m.v. Andre afgrøder Sukkerrør og -roer Oliefrø Grøntsager, frugt og nødder Andet korn Hvede -20,0-15,0-10,0-5,0 0,0 5,0 10,0 15,0 Scenario 1 Scenario 2

Jordprisen vil falde med mindre der kompenseres % Scenario 1 Scenario 2 EU15-78.4 0.0 Belgien -54.9 0.0 Danmark -71.7 0.0 Tyskland -82.6 0.0 Grækenland -76.3 0.0 Spanien -74.1 0.0 Frankrig -78.4 0.0 Irland -85.7 0.0 Italien -80.1 0.0 Luxembourg -62.6 0.0 Holland -41.1 0.0 Østrig -84.5 0.0 Portugal -95.2 0.0 Finland -91.7 0.0 Sverige -91.5 0.0 England -77.8 0.0

1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Vækst i BNP, procent Belgien Danmark Tyskland Spanien Frankrig Irland Italien Luxemborg Holland Portugal Finland Sverige England Scenario 1 Scenario 2 EU15

EU CAP budget, mia. Euro 1997 2013 Scenario 1 Samlet CAP budget 43.2 52.9 4.1 Homogent tilskud til jord 0 0 0 Hektarpræmier 15.5 16.0 0 Dyrepræmier 5.3 13.0 0 Anden støtte 17.6 19.6 0 Eksport restitutioner 4.8 4.2 4.1 -Told på import -1.1-0.9-1.1 Netto-omkostninger 42.1 52.0 3.1 % af BNP 0.598 0.453 0.027

EU CAP budget, mia. Euro 1997 2013 Scenario 1 Scenario 2 Samlet CAP budget 43.2 52.9 4.1 25.5 Homogent tilskud til jord 0 0 0 25.5 Hektarpræmier 15.5 16.0 0 0 Dyrepræmier 5.3 13.0 0 0 Anden støtte 17.6 19.6 0 0 Eksport restitutioner 4.8 4.2 4.1 0 -Told på import -1.1-0.9-1.1-1.0 Netto-omkostninger 42.1 52.0 3.1 24.5 % af BNP 0.598 0.453 0.027 0.213 Netto besparelse på 27.4 milliarder Euro

Omfordeling via budgettet Liberalisering af direkte støtte, Mio. Euro Tab af overførsler Besparelse på budget Tyskland 3197 England 2092 Italien 1255 Holland 503 Belgien 366 Sverige 333 Østrig 90 Luxembourg 26 Finland 17 Danmark -35 Portugal -576 Irland -1140 Frankrig -1832 Grækenland -1841 Spanien -2471

Omfordeling via budgettet Omfattende reform med afkobling, Mio. Euro Tab af overførsler Besparelse på budget Tyskland 2835 England 590 Italien 1017 Holland -596 Belgien -106 Sverige 332 Østrig 113 Luxembourg 11 Finland 109 Danmark 110 Portugal -237 Irland -1066 Frankrig -378 Grækenland -1081 Spanien -1661

Konsekvenser for velfærd Liberalisering af direkte støtte, Mio. Euro Velfærdstab Velfærdsgevinst EU15 10679 England 5655 Tyskland 4968 Italien 1596 Holland 1075 Belgien 636 Sverige 597 Østrig 318 Finland 298 Danmark 210 Luxemborg 48 Portugal -329 Frankrig -525 Irland -708 Grækenland -1409 Spanien -1752

Konsekvenser for velfærd Omfattende reform med afkobling, Mio. Euro Velfærdstab Velfærdsgevinst EU15 14627 England 4627 Tyskland 5177 Italien 1971 Holland 170 Belgien 325 Sverige 667 Østrig 462 Finland 489 Danmark 377 Luxemborg 57 Portugal 248 Frankrig 1591 Irland -742 Grækenland -303 Spanien -490

EU s samlede velfærdsgevinster +10.7 Milliarder EURO hvis al direkte støtte elimineres +14.6 Milliarder EURO hvis CAP en seriøst reformeres med afkoblede tilskud og ingen negative effekter på jordpriser

Konklusion Afkobling af støtten vil øge BNP i alle lande Store europæiske velfærdsgevinster (11-15 mia. Euro) Lavere priser på landbrugsprodukter i EU Mere effektiv udnyttelse af europæiske ressourcer Besparelse på 27 mia. Euro (50% af CAP-budgettet) Forskellige effekter afhængig af vare og region Forenklet og afkoblet støtte til landbrugsjord Intet kapital-tab i form af lavere jordpriser Foreneligt med WTO og vil lette udvidelsen af EU

Men hvordan når vi dertil? Et reform-forslag

Reformforslag 1. Relativ hurtig udfasning af den tilbageværende prisstøtte suppleret med et øget koblet direkte tilskud til landbrugsjord 2. Konvertering af de eksisterende og nye direkte tilskud til et homogent (afkoblet) enhedstilskud til al landbrugsjord 3. Eliminering af mængdemæssige restriktioner efterhånden som de bliver overflødige 4. Gradvis udfasning af alle afkoblede direkte tilskud

Reform-forslaget Afkoblet enhedstilskud Koblet tilskud Prisstøtte År 3 År 8-10 År

Reform-forslaget Afkoblet enhedstilskud Afkoblet enhedstilskud Koblet tilskud Prisstøtte År 3 År 8-10 År

Midtvejs-evalueringen 1. Et skridt i rigtig retning afkobling, dvs. støtten gives uden hensyn til landmandens beslutning om at producere 2. Men ikke alle landbrugsprodukter er inkluderet i afkoblingsstrategien (f.eks. frugt og grønt)! - dvs. en mere omfattende reform er nødvendig 3. Stadig plads til en liberalisering af prisstøtten for en række produkter 4. Ingen indikation af en udfasning af den afkoblede støtte på lang sigt, og - måske med undtagelse af modulationstiltaget behov for en langsigtet strategi for CAP en

Fødevareøkonomisk Institut WWW.FOI.DK