kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Relaterede dokumenter
kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

Landbrugets udvikling - status og udvikling

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

Ekstensivering af lavbundsarealer

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

LANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013

Arealkortlægning og forureningstrusler

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Regionplan Jordbrugsanalyse

Standardsædskifter og referencesædskifter

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealkortlægning og forureningstrusler

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Version 8.5- august 2014

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Effekt af husdyrgodkendelser

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Grønne regnskaber 2003

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

BNBO: Arealkortlægning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Landbrugets produktion og arealanvendelse set på baggrund af reformen af EU's landbrugspolitik Hansen, Jens

Muligheder og udfordringer i efter- og

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Jordbrugsanalyse. Arbejdsrapport til Regionplan 2012

15. Regler for gødning og jordforbedring

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Afgrødernes næringsstofforsyning

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer!

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen).

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Transkript:

6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse rummer knap 350 landbrugsejendomme over 2 ha. I kommunen er der ingen landbrugsejendomme over 200 ha. Gennemsnitsstørrelsen for ejendomme i kommunen ligger på 17,3 ha. Af det samlede antal landbrugsejendomme med mere end 2 ha er 49 % mellem 2 og 10 ha, 35 % mellem 10 og 30 ha og 13 % mellem 30 og 70 ha. De resterende 3 % af kommunens landbrugsejendomme er over 70 ha. (Figur 14) Ejendom Ved en ejendom forstås en landbrugsejendom, der er noteret som én ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Fordeling af jordbrugsarealet Kommunens samlede landbrugsareal, for ejendomme over 2 ha, er godt 6.000 ha. 15 % af landbrugsarealet tilhører ejendomme mellem 2 og 10 ha. 34 % tilhører ejendomme mellem 10 og 30 ha og 34 % tilhører ejendomme mellem 30 og 70 ha. De resterende 17 % af kommunens landbrugsareal tilhører ejendomme over 70 ha. (Figur 15) 14.825 Fordeling af antal ejendomme i forhold til størrelse. Gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt. 2008 15.825 Samlet landbrugsareal for ejendomme fordelt i størrelsesklasser. Det samlede areal for landbrugsejendommene i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt. 2008 Landbrugsareal Ved landbrugsareal forstås - med mindre andet er anført - det areal, der er søgt EU-støtte til. Der er kun medtaget ejendomme, hvor der er søgt EU-støtte til mere end 2 ha. 2 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.2 Bedriftsforhold Bedriftsstørrelse Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for hele kommunen er 32 ha. (Figur 16) Bedrift Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer. Jordbrugsarealets udnyttelse Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter over 2 ha, er på knap 3.500 ha. 30 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 2 og 30 ha og 36 % af bedrifter mellem 30 og 100 ha. Bedrifter mellem 100 og 200 ha udnytter de resterende 34 % af jordbrugsarealet. I kommunen er der ca. 100 bedrifter over 2 ha. 74 % eller 80 af disse bedrifter er mindre end 30 ha. 19 % af bedrifterne er mellem 30 og 100 ha. Godt 7 % af bedrifterne er over 100 ha.på Læsø findes ingen bedrifter med mere end 200 ha. (Figur 16) 16.825 Fordeling af landbrugsareal for bedrifter i størrelsesklasser. Kilde: GLR-data og GR-data 2006. Bedrifternes afgrødesammensætning Grovfoder udgør den overvejende del af afgrøderne i kommunen med godt 58 %. Korn dyrkes på godt 23 % og andet på godt 16 % af afgrødearealet. Størrelsen af grovfoderproduktion stemmer overens med, at øen overvejende består af kvægbrug. (Figur 17 og Afgrøder Nordjylland) Afgrødetyper i figur 17 - Vårkorn (alle vårkornarter til modenhed) - Vinterkorn (alle vinterkornarter til modenhed) - Grovfoder (græs, foderroer, majs, helsæd, grønkorn, foderbælgplanter) - Kartofler (stivelseskartofler, spisekartofler) - Frøgræs (alle sorter) - Oliefrø/bælgsæd (alle oliefrø herunder raps; alt bælgsæd til modenhed herunder markært) - Fabriksroer (sukkerroer) - Andet (resten) 3 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.2 Bedriftsforhold Dyreenhed (DE) En dyreenhed (DE) er en beregningsenhed, som bruges, når husdyrbrug skal reguleres ud fra deres gødningsproduktion. Hvor mange dyr, der går på en dyreenhed, afhænger af husdyrartens gødningsproduktion. En dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg kvælstof ab lager pr. DE i det staldstystem med mindst kvælstoftab jf. bilag 1 til bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Godt 65 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af planteavlsbedrifter. 17 % af jordbrugsarealet udnyttes af kvægavlsbedrifter og 5 % udnyttes af svineavlsbedrifter. De resterende 13 % udnyttes af bedrifter med blandede eller andre husdyrhold. (Figur 6) Enkeltbetalingsordning Afløser for hektarstøtteordningen. Arealtilskud fra EU til den enkelte landmand, som har betalingsrettigheder og som råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål. 17.825 Sammensætningen af afgrødetyper. Kilde: GLR-data 2006 Bedrifternes husdyrhold I kommunen er der 33 bedrifter med husdyrproduktion: Husdyrbedrifterne udnytter sammenlagt 1.800 ha. 28 af bedrifterne har mindre end 75 DE, 4 af bedrifterne har mellem 75 og 250 DE og optager sammenlagt 18.825 Fordeling af det samlede antal DE inden for størrelsesklasser. Kilde: GR-data 2006 482 ha. Den ene bedrift på øen, der har mere end 250 DE udnytter de resterende 194 ha landbrugsjord. (Figur 18) 4 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.2 Bedriftsforhold 6.5 24.3 62.1 47.6 43.3 30.9 69.3 63.0 60.9 78.3 74.2 85.2 69.1 63.6 74.8 6.2 65.7 38.5 72.7 79.2 76.8 49.3 75.6 73.5 71.8 74.6 60.7 31.9 37.2 66.7 62.5 41.6 52.6 37.5 66.4 34.8 75.7 36.6 43.9 53.3 76.6 43.0 59.2 78.1 54.0 84.4 55.5 46.9 74.7 85.8 76.3 78.1 64.2 73.7 69.1 Kommunegrænser 59.5 69.5 75.9 70.8 77.0 60.2 87.4 78.1 66.9 78.5 ConTerra 71.6 67.1 73.8 76.8 64.2 69.3 81-100 Baggrundskort: KMS Kortservice 76.6 75.6 69-75 Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra 2006. Bedrifterne klassificeres og arealandelen for de forskelllige typer distribueret i markblokkene opsummeres for postdistrikterne. Det totale ansøgte areal sættes i forhold til postdistriktets areal. 83.9 0.0 44.5 53.7 78.9 82.5 79.9 61-68 76-80 Andet 49.7 68.3 41-60 64.9 77.3 82.6 Kvægavl Svineavl 67.9 0-20 21-40 75.5 80.9 53.6 55.5 74.3 71.7 % ansøgt Planteavl 63.9 72.9 65.2 84.1 Arealanvendelse 42.7 66.3 6.1081 Arealanvendelse. Lagkagerne viser, hvor stor en del af det EU-ansøgte areal der optages af bedrifter med primært planteavl, kvægavl og / eller svineavl. Den skalerede gråtoning af postdistrikterne angiver, hvor stor en del af postdistriktets areal, der søges EU-støtte til - inddelt i intervaller. De gule tal angiver den konkrete procentsats for hvor stort et areal, der er søgt EU-støtte til (efter enkeltbetalingsordningen) Kilde: GLR-data og GR-data 2006 5 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.3 Husdyrforhold Husdyrproduktionens sammensætning Der forekommer en beskeden husdyrproduktionen på Læsø. Der findes ca. 1.500 DE i alt og heraf er 60 % kvæg, mens 14 % af husdyrene er svin og 26 % udgøres af andre husdyrarter. 19.825 Fordeling af DE-kvæg, DE-svin og DEandet (DE-andet er alle dyrearter ud over kvæg og svin). Der er taget højde for eksport og import af husdyrgødning i de enkelte områder. Kilde: GR-data 2006 5.1081 Overvejende husdyrproduktion. Ved overvejende husdyrproduktion skal forstås, at mindst 50 % af en husdyrart indgår i postdistriktets samlede husdyrproduktion. Er det totale antal DE for både kvæg og svin i et postdistrikt mindre end 50 %, er det klassificeret som blandet produktion. Postdistrikter, hvor mindre end 15 % af arealet bliver udnyttet til landbrugsdrift, er her klassificeret som ubetydelig landbrugsdrift. 6 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kilde: GLR-data og GR-data 2006

6.3 Husdyrforhold Fordeling af bedrifter Læsøs tre bedrifter med husdyrhold over 75 DE er alle kvægbrug, og de er lokaliseret på øens vestlige del. 20.825 Kortet viser, hvor der er henholdsvis svin, kvæg, pelsdyr og fjerkræ, og punktstørrelsen viser omfanget af produktionen på de enkelte produktionssteder. Kilde: CHR-data 2006 7 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.4 Harmoniforhold Anvendelse af husdyr-/handelsgødning I hele kommunen udgør planteavlsbedrifternes tildeling af husdyr-n 31 % af N-normen. Planteavlsbedrifterne i kommunen får i gennemsnit tildelt 12 kg husdyr-n/ha. Harmoniareal Areal med et gødningsbehov, som en bedrift har til rådighed til udbringning af husdyrgødning. N-norm (N = kvælstof). N-normen er den kvælstofkvote (kg N/ha), som en afgrøde får tildelt i henhold til vejledning om gødskning og harmoniregler det pågældende år. 21.1081 Andel af planteavlernes kvælstofnorm (N-norm), der dækkes med kvælstof fra husdyrgødning. Kilde: GLR-data og GR-data 2006 8 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.4 Harmoniforhold Fordeling af bedrifter efter husdyrtryk I kommunen er der ca. 50 bedrifter, hvis husdyrproduktion medvirker til husdyrtrykket. 90 % af disse bedrifter har et husdyrtryk på mindre end 1,0 DE/ha. Bedrifter med et husdyrtryk mellem 1,0 og 1,4 DE/ ha udgør 8 %, hvor bedrifter med et husdyrtryk over 1,4 DE/ha udgør 2 %. Husdyrtryk Husdyrtrykket angives i antal dyreenheder pr. hektar (DE/ha). Det beregnes ud fra antallet af bedriftens dyreenheder og det harmoniareal, som bedriften har til rådighed (dvs. de arealer, der må tildeles husdyrgødning). 22.825 Fordeling af antal bedrifter inden for anførte DE/ha-klasser. Kilde: GR-data 2006 9 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.5 Jordbundstyper 23.825 Klassificering af jordbundstyper i kommunen Kilde: Miljøportalen 10 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.6 Specialafgrøder og økologiske bedrifter 24.825 Lokalisering af økologiske bedrifter samt bedrifter med en eller flere af de viste specielafgrøder. Alle bedrifter, uanset størrelse, er taget med. Kilde: GLR-data 2006 11 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.7 Produktionsværdi 25.825 Fordeling af bedrifter i klasser for produktionsværdi. Kilde: GLR-data og GR-Data 2006 12 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6.8 Udviklingsoversigt 26.825 Udvikling i bedriftsstrukturen 2001 og 2006. Kilde: GLR-data og GR-data for henholdsvis 2001 og 2006 13 Analyse af jordbrugserhvervene 2009