DKKF-Nyt. Nr. 1 - marts 2005. DKKF mødet i Vejle. En kirkeopfattelse der åbner hjertet. WUCWO: Bønnens Dag. Indtryk fra Rom.



Relaterede dokumenter
Danmarks Katolske Kvindeforening

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

"et lys til åbenbaring for hedninger"

Pinsedag 4. juni 2017

2. søndag efter påske

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

2. påskedag 28. marts 2016

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Prædiken til 16. s. e. trin. kl i Engesvang

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Hvordan Gud frelser os

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Velkomst og tema: Prædiken:

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

3. søndag efter påske

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Studie 10. Herrens nadver

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

Transkript:

DKKF-Nyt Nr. 1 - marts 2005 DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORBUND DKKF mødet i Vejle En kirkeopfattelse der åbner hjertet WUCWO: Bønnens Dag Indtryk fra Rom Generalforsamling Inspirationsdag i Tølløse 3

Indhold DKKF-Nyt Medlemsblad for Danmarks Katolske Kvindeforbund. REDAKTIONSGRUPPE Hanne Bjerrum Ruth Christophersen Kate Hovgaard Jakobsen Kirsten Kessel Ruth Pallisgaard Meyer, ansv. Lisbeth Poulsen REDAKTIONENS ADRESSE Ruth Meyer Østbanegade 45, 5. th. 2100 København Ø Telefon 3542 7671 Telefax 3542 7681 E-mail rpm@meyer.dk Opsætning & tryk: J. Toft Hilsen fra DKKF's landsleder... 3 Redaktionelt... 4 En kommentar til "Brevet til Biskopperne"... 5 Indkaldelse til Generalforsamling... 6 DKKF-mødet i Vejle 5. 02. 05... 8 DKKF s Retræte på Dalum Kloster... 10 En kirkeopfattelse, der åbner hjertet.. 11 Indtryk fra Danmarks økumeniske Kvindekomites inspirationsdag i Tølløse... 16 Den tysk-danske weekend i Nütschau 17 Lidt mere om WUCWO s Bønnens Dag... 18 Indtryk fra Rom... 19 Mødekalenderen... 22 Næste nummer af bladet forventes at ud komme medio juni 2005. Deadline for indsendelse af stof og mødemeddelelser til næste nummer er l5. maj 2005. Send om muligt stof og meddelelser på diskette eller pr. e-mail. 4

Hilsen fra DKKF s landsleder Kære katolske kvinder. For nylig kom der et brev til mig fra WUCWO - verdensorganisationen af katolske kvinder, som vi jo er en del af. Brevet indeholdt materialet til WUCWO s bededag i maj, og emnet er i år: Lad os væve bånd for fred. Mine tanker begyndte uvilkårligt at arbejde med dette emne. Når vi hører ordet fred, tænker vi ofte på det modsatte af krige. Gennem medierne bliver vi orienterede om alle de steder i verden, hvor krig og vold er med til, at mennesker lever under utrygge forhold. Vi kan let føle os helt magtesløse, når krigens rædsler kommer lige ind i vores stue. Også når der er ufred mellem to mennesker, berøres vi meget. Og inderst inde ved vi godt, at vi ofte selv er skyld i ufred. Vi kan spørge: jamen, hvad kan vi da gøre, hvordan kan vi væve bånd for fred? Den ægte fred mellem mennesker bygger på en respekt for det andet menneske, en accept af, at også det andet menneske er skabt i Guds billede. Den ægte fred bygger på kærlighed. Fred er ikke blot et fravær af krig i en eller anden form, men er tilstedeværelse af den fred, som Jesus Kristus kom til verden for at give menneskene. Den fred, Han giver os, er ikke blot fred mellem mennesker, men først og fremmest fred mellem det enkelte menneske og Gud. I de kommende måneder vil katolske kvinder over hele verden beskæftige sig med, hvordan vi med troens stærke våben kan bringe den fred videre, blandt vores nærmeste, i Danmark, i hele verden. Når vi i maj måned mødes til landsgeneralforsamling, vil vi sammen fejre messe med tekster til netop WUCWO s bededag, og på den måde vil vi være forenet med katolske kvinder ud over jorden med ét formål: at bede om hjælp til at være troværdige vidner om den fred, der udgår fra Jesus Kristus. Birgit Clausen 5

Redaktionelt Fra dette nummer af DKKF- Nyt er der en redaktionel ændring som bebudet i forrige nummer. Efter at Vivian Tiedemann er flyttet til Rom har redaktionsgruppen følt behovet for at udvide kredsen og er meget glade for at Hanne Bjerrum og Kirsten Kessel har været villige til at indgå i et redaktionelt team. Vi byder dem hjertelig velkomne og fremover vil denne side: "Redaktionelt" gå på omgang. Dette nummer henvender sig meget direkte til vore medlemmer med opfordringer om at komme og deltage hvor det er muligt. I økumenisk sammenhæng hvor det er væsentligt, at vi også er med og gerne skulle møde talrigt op. Som indlægget fra Inspirationsdagen så fint udtrykker. Så er der WUCWO s "Bønnens Dag" som vi kan være med i, hvor vi end befinder os, - tænde et lys - eller ved at gå til messe og i Eukaristien være forenet med alle Verdens kvinder i den fælles intention. Meget væsentlig for Danmarks Katolske Kvinder er Generalforsamlingen i maj, som her indkaldes til. Kom og vær med. Vi har også siden sidste generalforsamling fortsat fået nye medlemmer, og vi håber at rigtig mange vil komme, så vi kan opleve fællesskabet, styrke netværket og hjælpe bestyrelsen ved at give vores mening til kende. Og så vil jeg lige minde om kontingent-indbetalingen, som skal være betalt senest 1. april for at have stemmeret til generalforsamlingen. Vedlagt GIROKORT, hvor det også er muligt at betænke DKKF med en gave. Indbetaling til Kassereren: Marion Gervasini. Giro nr. 2 029 472 Bank : 1551 2029472 Adr. se bagsiden Ruth P. Meyer 6

En kommentar til "Brevet til Biskopperne" Med pave Johannes Pauls tilslutning udsendte kardinal Ratzinger i slutningen af maj måned et brev til alle Den katolske Kirkes biskopper. Det handlede om samarbejde mellen mænd og kvinder i Kirken og i verden. Brevet har givet anledning til megen omtale både i pressen og inden for Kirken, og er også blevet mødt med en kritik for at være antifeministisk - en kritik, jeg ikke deler efter at have læst brevet! Brevet uddyber blandt andet forskellen mellem mænd og kvinder. Forskellen manifesterer den komplementaritet, som i den sidste ende er en forudsætning for kærlighedens mulighed for at give og modtage. I brevet fremhæves kvindens særlige værdier og egenskaber, og netop forskelligheden gør det nødvendigt, at kvinder fortsat gør sig gældende i familien, men sandelig også i Kirken og i samfundet. Et holdning, der blandt andet har vist sig gennem pavens erklæring af både den lille og den store Therese og Catharina af Siena som kirkelærere - Catharina, der endog talte ined store bogstaver til paven og vendte udviklingen i Kirken. Det drejer sig ikke blot om indflydelse fra»fortidens kvinder«, men kvinder i dag udnævnes til betydelige poster med indflydelse inden for Kirken, som man kunne læse om i det sidste WUC- WO's blad Womens Voice. En udvikling er i gang, men Rom - heller ikke pavens - blev ikke bygget på en dag. Huske må man også, at Den katolske Kirke er en Verdenskirke, bestående af lande med meget forskellige traditioner og på meget forskellige udviklingstrin. Den vestlige verden er ikke hele verden Vivian Tiedemann 7

INDKALDELSE TIL LANDSGENERALFORSAMLING DKKF s landsgeneralforsamling finder sted lørdag d. 28. maj 2005 i Dalum kirkes annex Dalumvej 112 B - 5250 Odense SV. Bestyrelsen har valgt, at landsgeneralforsamlingen afholdes på Fyn i forventning om, at så mange som muligt af foreningens medlemmer har mulighed for at komme. Vi har fået lov at låne sognegården ved Dalum kirke, som ligger lige over for Dalum Kloster ved Odense. Så de fysiske rammer for dagen er i orden, og desuden har vi mulighed for at fejre messe i klosterkirken på Dalum kloster. Program: Kl. 10.30: Ankomst, kaffe/the buffet Kl. 11.00: Oplæg og samtale om forslaget til love for DKKF. Kl. 12.15: Frokost Kl. 13.15: Generalforsamling med dagsorden ifølge lovene (se nedenfor) Kl. 16.30: Messe i Kirken på Dalum Kloster med emnet: Lad os væve bånd for fred. Kl. 17.30: Mulighed for lidt mad til at rejse hjem på. Deltagerne sørger selv for transport. Hvis du er interesseret i at være med i en fælles transport fra Odense Banegård ca. kl. 10.10 og tilbage til Banegården med ankomst til Banegården ca. kl. 19, bedes du markere det på tilmeldingsblanketten. Forplejning m.m. bliver betalt af foreningen. Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsordenen 3. Beretning om forbundets virksomhed 8

4. Beretning om DKKF-gruppers arbejde 5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab og budget samt fastlæggelse af kontingentets størrelse 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer + suppleanter 7. Valg af forretningsfører 8. Valg af medlemsrevisor + suppleant 9. Behandling af rettidigt indkomne forslag (dvs. modtaget af bestyrelsen mindst 14 dage før generalforsamlingen) 10. Fastsættelse af tid og sted for næste generalforsamling 11. Eventuelt. Det skal bemærkes, at ifølge vores nuværende love skal ændringsforslag til lovene være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen (altså d. 30. april 2005), mens andre forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen (altså d. 14. maj 2005). Materiale til generalforsamlingen sendes til foreningens medlemmer umiddelbart efter d. 14. maj. For at man kan stemme ved generalforsamlingen skal medlemskontingentet for 2005 være betalt, og deltagerne skal medbringe kvittering for betalingen. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Personvalg skal altid ske skriftligt. Hvert medlem kan medbringe én gyldig fuldmagt. Bestyrelsen håber, at så mange som muligt af foreningens medlemmer kommer til generalforsamlingen. Bestyrelsen fremlægger nemlig et forslag til nyformulering af foreningens love, så det er vigtigt, at mange er med til at fastlægge formålet og strukturerne for foreningen. Sammen med dette blad udsendes til foreningens medlemmer materiale om dette lovforslag. Birgit Clausen 9

DKKF-mødet i Vejle d. 5. februar 2005 Lørdag d. 5. februar 2005 afholdt DKKF et møde i Sct. Norberts hus i Vejle. Vejle menighed havde for anden gang stillet deres nye menighedslokaler til rådighed for DKKF. I en bygning, der tidligere har været politistation, og med udsigt til den lokale arrest mødtes 13 kvinder fra et stort geografisk område: lige fra Nykøbing Mors, over Herning, Randers, Hornslet, Esbjerg, Kolding og Vejle. Mødet begyndt officielt kl. 12, men allerede lidt over kl. 11 begyndte de første at komme, for togtider bestemmer jo, hvornår man kan være fremme. Så snakken gik hurtigt i lokalerne, mens flere hjalp med til at få frokosten på bordet. Det var dejligt at opleve, at katolske kvinder, som ikke kender hinanden i forvejen hurtigt får kontakt til hinanden, og måltidet blev en god lejlighed til at stifte nye bekendtskaber. Ved præsentationsrunden viste det sig, at adskillige af deltagerne ikke var medlemmer af DKKF, og de lyttede interesseret til en præsentation af foreningens og dens arbejde. p. Paul Marx omi holdt et meget inspirerende oplæg om den teologi, der ligger bag pavens udtalelser om Kirken, nemlig den teologi, som er udviklet af Hans Urs von Balthasar. Kort sagt handler det om en forståelse for at Johannes (som repræsentant for kærligheden) forbinder Kirkens to grundlæggende principper: Det marianske aspekt (at være aktiv modtagelig, ligesom Maria) og Peters Embede. Oplægget gav god inspiration til samtaler i grupper. Snakken gik livligt. Vi udvekslede opfattelser af Kirken: Kirken er mit hjem, min familie Kirken er min tro Kirken er Kristi Legem, vi er lemmer Kirken er en organisme, ikke en organisation Kirken er der, hvor sakramenterne er. Vi kom også ind på kvindens specielle rolle i Kirken, eller rettere sagt, om vi har en speciel rolle. Vi kunne sagtens nævne nogle egenskaber, som vi normalt for- 10

binder med kvinder: at prøve at holde sammen på det hele, når det ser sort ud - at vise omsorg at videregive troen. Ved plenumsamtalen efter gruppesamtalen udvekslede vi synspunkter og oplevelser, og snakken kom også til at handle om, hvorfor Kirken ikke kan se en teologisk mulighed for kvindelige præster. Dette spørgsmål lå lidt uden for dagens emne, men vi håber, at vi i forbindelse med et senere arrangement kan komme ind på det kristne menneskesyn, herunder begrundelser for, at en præst må være en mand. Det grundlæggende indhold i dagen var: Kirken består af mennesker, skabt af Gud som mand og kvinde, og Maria har med sin holdning som aktiv modtager vist os vejen til Gud. På samme måde var vores samvær også et eksempel på, at vi kvinder kan dele troserfaring med hinanden og derved vise hinanden en vej til Gud. Vi sluttede med messe søndagsmessen på festen for Herrens fremstilling i templet. Hver troende er et Guds tempel, og vi fejrede at Je- Kaffepause med hyggeligt samvær. sus Kristus, Kirkens Herre, kommer til os. Efter en dag i den tidligere politigård, med udsigt til arresten forlod vi Vejle med en kirkeforståelse, der sprænger alle stramme bånd og bringer kærlighedens frihed til de troende. Denne Vejle-dag var det andet arrangement, som bestyrelsesmedlemmerne fra Vest-Danmark har arrangeret. Det er en stor glæde at opleve katolske kvinder komme trods store afstande for at være sammen med andre katolske kvinder. Når DKKF s medlemmer mødes til generalforsamlingen d. 28. maj i Dalum, skal vi bl.a. vurdere, hvordan vi kan føre disse og tilsvarende arrangementer videre. Birgit Clausen 11

DKKF s Retræte på Dalum Kloster Tema ved pater Herbert Krawczyk, SJ: Eukaristi. Det Eukaristiske år indbyder spontant til at fordybe sig i Eukaristiens mysterium, i det mysterium, som altid har været centrum i Kirkens liv. Her går i opfyldelse Jesu afskedsord: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt. 28.20) I Eukaristien møder og modtager vi Kristus det levende brød, som er kommet ned fra himlen (Johs. 6,51). Hvad betyder Eukaristien for mig, i mit daglige liv? Hvordan ser min forberedelse til Eukaristien/messen ud? Disse og andre spørgsmål vil vi prøve at få svar på. Men det vigtigste vil blive styrkelsen af vor tro, at gøre den mere og mere personlig, idet vi i Eukaristien møder den levende Kristus og forenes med Ham i den hellige kommunion. p. Herbert K. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Joh. 13,34 Praktiske oplysninger: Mandag d. 22. aug. 2005 - kl. 17.00 til fredag d. 26. aug. Pris: 850.00 - Deltagerantal 24. Tilmelding til Ruth P. Meyer, (adr. m.m. på bladets bagside) inden 1. juni, skriftligt, bindende og gældende efter indbetaling af depositum på kr. 300.00 Kun indbetaling via bank! (ikke check) til bankkonto BG Bank, reg.nr. 9173, konto nr. 41 50 44 27 67 venligst husk navn og adr. på indbetaler. Oplys venligst hvis der skal tages særlige hensyn. Håndklæde medbringes. Alle vil modtage bekræftelse inden 1. juli. Praktisk leder: Ruth P. Meyer. 12

En kirkeopfattelse, der åbner hjertet Den megen diskussion i vor tid om kvindes rolle og plads i Kirken har forårsaget en del usikkerhed og forvirring hos mange katolikker, både mænd og kvinder. Kirkens læremyndigheds holden fast på, at efter Kristi vilje er præsteembedet reserveret kun mænd forekommer hos nogle at være uforståelig og endnu værre - diskriminerende. Ens opfattelse af Kirken er alt afgørende for at kunne forstå Kirkens lære vedr. præsteembedet. Den teolog, der kan hjælpe os med en kirkeopfattelse, der kan sætte os i stand til at forstå Kirkens lære, men måske også at tage imod den med glæde som Kristi åbenbaring, er Hans Urs von Balthasar, født i Luzern i 1905 og døde 1988 et par dage før, han skulle modtage den røde kardinals hat. Hans teologi havde stor indflydelse på Det 2.Vatikankoncils forståelse af Kirken i dokumentet Lumen Gentium. Den skinner klart igennem både i Johannes Paul II s og Den katolske Katekismus lære om Kirken. Von Balthasars teologi skal forståes i lyset af hans nære venskab med en kvindelig læge i Basel, Adrienne von Speyr (1902-1967). Von Balthasar beskriver hende som en stor mystiker, der modtog dagligt i næsten 20 år, åbenbaringer fra Gud, som han trofast skrev ned. Der er to væsentlige områder i von Balthasars teologi om Kirken, nemlig Maria og Peter (dvs. paveembedet). Peters centrale rolle i Kirken, som er videreført af hans efterfølgere, er at være hyrde for en hjord, der er modtagelig for Guds gaver og planer og hensigter. Denne modtagelighed, denne marianske dimension dvs. denne aktive passivitet præger hele Kirken inklusive Peter. Peters (embedets) opgave i Kirken er at være den lovgivende, retningsgivende, styrende og læremæssige myndighed. Men denne opgave springer ud af en kærlighedssammenhæng, det marianske kærlighedscenter. 13

Hyrdeembedet skal bekymre sig om synderen, der står udenfor dette center og bringer den tilbage. Paven skal altid handle med kærlighed og han skal altid være omgivet af kærlighed. Selv i kontroversielle sager skal han elskes. Paven kan ikke udføre sin tjeneste i Kirken i isolation. Kristi åbenbaring er betroet hele Kirken og alle troende og paven skal bevare den, tolke den og gøre den synligt i deres liv. Men da Peters embede besiddes af fejlbarlige mennesker, er det nødvendigt, at alle hjælper besidderen af embedet med en respekt- og kærlighedsfuld opmærksomhed, så at embedet kan udøves med en ufejlbarlighed, som hører det til. Fordi von Balthasars teologiske grundlag stammer fra Adrienne von Speyers indsigter, er hans forståelse af troen feminin, dvs. en aktiv modtagelighed af Guds gaver. Kvinder er mest i harmoni med dette og mest integrerede med at give kød til åndelige sandheder. Mænd har det derimod vanskeligere pga. deres mandlighed at være aktiv modtagelige. Da alle døbte skal være aktiv modtagelige, altså feminin, vil mænd være mindre integrerede. Kernen i von Balthasars forståelse af Kirken er forholdet mellem den marianske og den petrinske dimension af Kirken, dvs. mellem kærlighed og embede. Von Balthasar anvendte ikke abstrakte begreber, men bibelske personligheder i sin teologi. Apostlen Johannes symboliserer kærlighed og Peter embede. Johannesevangeliet havde set faren med Peter og apostlenes embede, at de pga. deres særlige tjeneste i Kirken var udsat for faren for at blive isoleret. Evangelisten Johannes skrev sit evangelium for at forhindre denne fare ved at indflette kærlighed og embede på en sådan måde, at Johannes og Peter er bundet til hinanden meget mere end f.eks. Peter og Paulus. I evangeliet fremstilles Johannes på forskellige måder som den discipel Jesus elskede. F.eks. Johannes er tilstede ved korset sammen med Maria. Peter er der ikke. Men Peter fremstilles som den første og leder af apostlene. F.eks. Pe- 14

ter på sine og apostlenes vegne udtrykker deres tro på Jesus efter, de fleste disciple havde forladt ham (Joh.6,68). Johannes og Peter løber sammen til graven påskemorgen. Johannes (dvs. kærlighedens iver) ankommer først, mens Peter sagter bagud, fordi han skal være hyrde for hele hjorden. Kærligheden, Johannes, kigger ind, men venter på embedet, Peter, at gå ind først. Embedet, Peter, bekræfter kendsgerningerne og i kraft af denne bekræftelse, går kærligheden, Johannes, ind. Han ser den tomme grav og tror. Da Jesus viser sig for apostlene ved Tiberiassøen, spørger han Peter tre gange om hans kærlighed til ham. Denne begivenhed finder sted lige før Kristi himmelfart. Dette åbenbarer, at Jesus nu tager kærlighed ud af den personlige sfære (Johannes) og sætter den i det offentlige vidnesbyrds sfære. Men Johannes er ikke negligeret. Han trækker sig tilbage til en stilling, hvor han til stadighed vil støtte med sin kærlighed Peters embede, som Peter nu egentlig overtager ved Kirkens begyndelse. Hvordan passer Johannes og Peter og Maria sammen? Maria og Peter er de grundlæggende symboler på Kirkens liv og aktivitet. Men der er en fare for, at disse to blive polariseret pga. Peters rolle. Det er Johannes, som er mellemmand. Hans opgave er at sørge for, at Peter altid er elsket af Kirken, at den marianske og den petrinske aldrig bliver adskilt. Det er påfaldende, at Maria og Peter aldrig er sammen i evangeliet. Men Maria og Johannes er, og Johannes og Peter er. Johannes forener Peter og Maria. Han formidler til Peter den altomfattende marianske kærlighed, som grundfæster Peters embede. Han formidler til Maria ved korset Peters nærvær, som fra det øjeblik modtager den marianske Kirke i sin varetægt (Joh. 19,27). Johannes lever videre i de helgener, der har en uofficiel opgave i Kirken at binde den marianske og den petrinske sammen, dvs. mennesker der sørger for at holde paven i forbindelse med folket og folket med paven, f.eks. Katrine af Siena. 15

I begyndelsen af Efesesbrevet skriver Paulus, at vi er kaldet fra før verden grundlæggelse til at være hellige og pletfrie og uden dadel. Vi er hellige og uden dadel som medlemmer af Kirken, og senere i samme brev skriver Paulus, at Kristus elsker Kirken og overgav sig til døden for hendes skyld, for at helliggøre hende og tage hende til sig selv som fuldstændig syndfri. Pave Pius IX spurgte Kirkens medlemmer om deres forståelse vedr. Maria og svaret var, at Maria var den fuldkomne syndfri person, Kirkens centrum - dvs. i hendes egen person eksisterer den virkelighed Kirken er på vej til. Paven definerede dogmet om Marias uplettede undfangelse i 1854. Pave Pius XII spurgte Kirkens medlemmer om deres forståelse vedr. Marias optagelse i Himlen. Svaret var overvældende positiv. Kirkens kernevirkelighed, menneskets totale forvandling og forening med Kristus i evighed, eksisterer allerede i Maria. Paven definerede dogmet om Marias kødelige opstandelse og herliggørelse i 1950. Begge paver havde bare officiet kundgjort det, som hele Kirken allerede troede på. Kirkens tro er grundlæggende ufejlbarlig. Bispekollegiets og pavens ufejlbarlighed grundfæstes i dette. Pavens ufejlbarlighed er i virkeligheden den ufejlbarlige stemme, der udtrykker hele Kirkens ufejlbarlige tro. I Maria har den uplettede Kirke en historisk begyndelse og center. I Peter har den uplettede Kirkes tro en historisk dommer og røst. Maria og Peter hører sammen i en katolsk forståelse af troen. Der er dog en vigtig forskel mellem Maria og Peter. Maria er den eneste, der er optaget i himlen. Maria har ingen efterfølgere. Det har Peter. Der findes ingen marianske tjenester/ embeder i Kirken. Hvad gør dem forskellige? Marias kødelige opstandelse frigør hende til at være tilstede altid og overalt i Kirken. Ligesom Kristus er fri til at være tilstede altid og overalt og i alle som Guds gave i Kirken, så er Maria tilstede altid og overalt og i alle på hendes egen måde som det aktive modtageligheds prin- 16

cip af denne gave. Gaven er Jesus, men Maria giver modtagelighedens aftryk i enhver kristne sjæl. Enhver kristen har et mariansk aftryk, dvs.modtagelighed overfor gaven, som er Kristus. Derfor har Maria ikke behov for at blive kødeliggjort gennem tiden, for hun er i alle kristne. Peter har behov for at blive kødeliggjort gennem tiden. Hans tjeneste overdrages til hans efterfølgere gennem tiden. Marias aktive modtagelighed præger hele Kirken og enhver kristen. Den petrinske tjeneste har derimod en grundlæggende maskulin kvalitet, som dog er grundfæstet i Marias modtagelighed. Peter repræsenterer Kristus, men under den rolle ligger en aktiv modtagelighed. Iflg. von Balthasar er kvindens rolle i Kirken at synliggøre og vidne om Kirkens marianske dimension, at være feminin, kan man sige. Hun er den Kirke, der siger ja, Marias ord. For at få et dybere indblik i von Balthasars teologi kan man læse hans lille bog, Troens ABC håndsrækning til usikre troende, udgivet af Katolsk Forlag i 1982. Hvis man har mulighed for det, kan man på internettet besøge følgende hjemmeside: www.ratzingerfanclub.com/ Balthasar. Paul Marx omi Kilden: Foredrag af Paul McPartlan fra 1995 Udgivet 1982 på Katolsk Forlag www.katolskforlag.dk 17

Indtryk fra Danmarks økumeniske Kvindekomites inspirationsdag i Tølløse lørdag den 22. januar. Under temaet Lad lyset skinne lod formanden for DØK, Kanny Kruse og mødeleder Marianne Christoffersen m.fl. deres lys skinne på os hele dagen. Tak for det! Vi var 95 Kvinder, heraf 16 fra den katolske Kirke. Det var en optakt til Kvindernes internationale Bededag, som afholdes lokalt overalt i landet fredag den 4. marts. Det gør et stort indtryk på én, som kun tidligere har været med en enkelt gang, at kvinder fra mange forskellige trossamfund kan mødes i respekt og kærlighed om et fælles mål. Det varmer og er meget velgørende, at man her kunne abstrahere fra sin egen lille sandhed i en meget større sags tjeneste og se anderledes troende brænde for samme sag. Som kvinder er vi åbenbart gode til at rumme divergerende opfattelser og bygge broer. En ærefuld opgave! Lysbilleder og hilsener i år fra Polen blev smukt fremført af Lene Irlov. Eftermiddagens tema handlede om Esther i Det gamle Testamente og hendes kloge, snilde, fromme og kærlige måde at frelse sit folk på, et forbillede for nutidens kvinder om at forfølge sit kald og sin opgave i livet og lade lyset skinne. Hedvig Holsting 18

Den tysk-danske weekend i Nütschau 11. marts 13. marts 2005. Tema: Langt borte ville jeg flygte til et sikkert sted ville jeg ile. Ps.55 Magt er en udtryksform for social uretfærdighed og undertrykkelse som globalt især rammer kvinder. Det første skridt til overvindelse af denne form for magt, er det bevidste blik rettet mod dette problem. Inden for rammerne af det økumeniske, vil vi komme til at tale om de mange former for vold mod kvinder og årsagen dertil. Der vil igen være inviteret 10 kvinder fra DKKF. (opholdet er gratis og DKKF giver tilskud til rejsen!) Hvis du gerne vil deltage, så ring eller mail snarest muligt til Marlene Henrichsen eller Ruth P. Meyer (se bagsiden) Danmarks Katolske Kvindeforbund administrerer TRØRØDHUSFONDLEGATET der yder støtte til katolske pigers sommerophold under katolske forhold. Ansøgninger sendes til: Marlene Henrichsen senest den 30.4.2005 gerne med oplysning om bankkonto. 19

I indledningen til de tekster der er udarbejdet til denne dag af ACGF står følgende: Tema: Lad os væve bånd for freden I mere end 100 år har franske kvinders katolske komité (ACGF) været en sammenslutning, som har søgt at bevidstgøre alle kvinder om nødvendigheden af at bekæmpe uretfærdighed, diskrimination og vold mod kvinder i Frankrig og i hele verden. ACGF gør sin indflydelse gældende i det civile samfund og Den Katolske Kirke med det mål, at enhver kvinde vil blive anerkendt som lige med manden og med respekt for både krop og sjæl. Foreningen har udgivet en hvidbog om vold mod kvinder da de franske biskoppers sociale kommission erkendte, at dette var en ubærlig realitet. Der er desuden et projekt med henblik på udgivelse af en hvidbog om den diskrimination, som utallige franske kvinder lider under. ACGF er en af grundlæggerne af WUCWO. Et uddrag fra Forbønnerne: Kvinder i verden er ofre for vold, vold fra væbnede kampe, ægteskabelig vold. Vold skildret i medierne, som viser nedværdigende billeder. Herre, lær os at bruge vores kræfter på at modstå og fordømme alt, der skader kvinders værdighed. Lær os at yde større støtte med en gestus, et smil eller et ord til hver eneste for at give dem styrke til en fornyelse af deres liv. Svar: Lidt mere om WUCWO s Bønnens Dag den 13. maj 2005 For jordens mænd, kvinder og børn kommer din kirke, som hylder dig, til dig med tillid og bøn Oversat af Hanne Bjerrum fra www.wucwo.org 20

Indtryk fra Rom Her en lille melding fra Rom, hvor min mand og jeg nu har boet i godt to måneder i et lille "studio" knap ti minutter fra Peterspladsen. Vi vender hjem i midten af juni, når varmen holder sit indtog i Rom. Det er endnu ikke tilfældet. Romerne går i pelse de, der har én og med halstørklædet helt op over næsetippen. Det mest brugte ord for tiden er nok ordet "freddo", der betyder koldt i modsætning til "caldo", der betyder varmt, vel at mærke. Vores menighed hernede er en meget levende dominikanermenighed. Kirken, der hedder Santa Maria del Rosario in Prati, ligger få minutter fra, hvor vi bor. Der er 7-8 dominikanerpræster og en snes lægdominikanere. Sognepræsten, p. Graziano, er for nylig kommet til menigheden. Hver dag er der Laudes og Vesper ud over de fire messer på hverdage og seks på søndage. Der er mange forskellige grupper i sognet blandt andet Caritas, en Vincentsgruppe og en pater Pio-gruppe, Men der er tilsyneladende ingen gruppe fra et katolsk kvindeforbund. Desuden er der en ældregruppe, mest bestående af kvinder, hvor jeg vovede mig hen til Hellig Tre Kongers-fest. Der blev serveret vin og den traditionelle julekage, panetone, og meget andet godt til de ca. 50 fremmødte. Tre af præsterne, udklædt som de hellige tre konger, vakte stor jubel for ikke at glemme Befane, den heks, som her i Italien optræder til Hellig Tre Konger, og som deler gaver ud en anderledes heks end den hjemlige fra Sankt Hans. Alle fik en pakke med opfordring til at tage en ekstra med til én, der sad alene. Der blev spillet tallotteri med sognepræsten som den, der trak de med spænding ventede numre ud. Jeg gik hjem med min pakke, en oplevelse rigere. Men også med oplevelsen af, hvordan det er at være blandt fremmede, hvis sprog man endnu kun forstår lidt af en god erfaring at få. 21

Vi meldte os også til en valfart med menigheden til Montepulciano, hvor den hellige Agnes levede og nu ligger i en glassarkofag i kirken. Den hellige Agnes er stifteren af den kvindelige del af dominikanerordenen og er født i 1268. Vi skulle møde op klokken syv om morgenen på Piazza Risorgimento, hvor en bus ventede på os og de cirka 50 andre valfartsdeltagere, som mødtes under stor gensynsglæde. De sidste indfandt sig 25 minutter efter afgangstid ikke noget usædvanligt her i Italien Man begynder, når man begynder, piano, piano Men af sted kom vi og kørte de små 200 kilometer til Montepulciano, oppe i bjergene. En smuk tur i et sneklædt landskab, hvor man i bussen bad Laudes, og hvor sognepræsten gav en introduktion til den hellige Agnes. Messe var klokken 10.30 med stedets biskop, og efter frokost i Ristorante Moderno, hvor det denne gang lykkedes at komme i kontakt med vores velvillige bordfæller på vores endnu vaklende italiensk. Efter et foredrag ved én af stedets dominikanere gik turen hjemad under afsyngelse i bussen af Vesper. En bibelaften har vi også været til med sognepræsten og 25 deltagere. Vi forstod så meget, at vi har mod på at gå til den næste bibelaften. 22

Sedlen på billedet fandt vi på vores indgangsdør. Et imponerende initiativ: Husbesøg gennem tre måneder til alle hjem i sognets 27 gader! Men dét, man ellers har været optaget af hernede, er jo pavens sygdom og indlæggelse på Gemelliklinikken, det katolske universitetshospital. Betagende var det en søndag at være på Peterspladsen, der var fyldt med mennesker og ikke så få TV-folk fra mange lande, der alle ventede på, at paven skulle komme frem på de store fjernsynsskærme ved transmission fra Gemelli, så de kunne bede Angelus sammen med ham. Hans budskab måtte dog læses op af ærkebiskop Sandri fra Statssekretariatet. Men velsignelsen fik vi fra pavens hånd. Hele hans hospitalsophold har været dækket af TV på en meget positiv måde med store reportager og tit bragt som den første nyhed på spisesedlen. Pavens styrke i hans fysiske svaghed kan ikke undgå at gøre indtryk heller ikke på TV-folk. Det gælder også hans hjemkomst fra Gemelli-klinikken, ikke i en ambulance, men siddende vinkende og velsignende i papamobilen. Hvordan det videre forløb vil blive og er blevet, når DKKF-Nyt når jer, ved kun Vorherre. 13. februar 2005. Vivian Tiedemann Danmarks Katolske Kvindeforbund administrerer RESTAURATØR KROGH OG HUSTRUS LEGAT der yder støtte til katolske drenges ferie ophold. Ansøgninger sendes til: Marlene Henrichsen senest den 30.4.2005 gerne med oplysning om bankkonto. 23

Mødekalenderen Fredag d. 4. marts 2005: Kvindernes internationale Bededag som fejres ca. 60 steder rundt i landet. Tema: Lad lyset skinne Liturgien er udarbejdet og bibeltekster valgt af kvinder i Polen. Undersøg lokalt, se i Kristeligt Dagblads kirkekalender eller www.kvindebededag.dk eller kontakt Ruth P. Meyer, (se bagsiden) Onsdag d. 9. marts 2005: DKKF-møde i København, Jesu Hjerte Kirkes menighedssal efter aftenmessen kl. 17. Sandwich, kaffe/te 25 kr. Alle kvinder er velkomne. Oplæg v. Ingegerd Riis, formand for landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv, holder oplæg om Lejeuneerklæringen. Tilmelding inden mandag d. 7. marts til Lisbeth Poulsen, tlf. 3990 1331 eller Ruth P. Meyer, tlf. 3542 7671, mail: rpm@meyer.dk Weekend d. 11. 13. marts 2005: Den tysk-danske weekend i Nütschau Se nærmere omtale side 17. Lørdag d. 30. april søndag d. 1. maj 2005: Det økumeniske stævne: Fællesskabets Dag afholdes på 24

Svendborg Vandrehjem med deltagelse af dr. theol.ulrika Bechmann, den katolske Kirke og som gennem 10 år har været leder af det tyske Bededagsarbejde. Endvidere vil bededagskollekten 2005, som i år deles mellem SMF, Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, Bededagsarbejdet i Ukraine, Malawi og Litauen og Den Katolske Kirkes Project Sankt Martin de Porres hus i Letland. Tilmelding og betaling inden 1. april. Information www.kvindebededag.dk kontakt Ruth P. Meyer for nærmere oplysninger ( se bagsiden) Fredag d. 13. maj, 2005: WUCWO s Bønnens Dag med temaet: Lad os væve bånd for freden Tekster og liturgi forberedt af Det Franske Katolske Kvindeforbund. Fejres med messe i Skt. Ansgar Kirke kl. 16.30 med efterfølgende samvær og et let måltid i menighedssalen, Bredgade 69A, Kbh. K WUCWO: Verdensunionen af Katolske Kvindeorganisationer: www.wucwo.org Lørdag d. 28. maj 2005; DKKF s generalforsamling i Dalum. Se nærmere side 6. Husk tilmelding senest d. 21. maj 2005 Mandag d. 22. fredag d. 26. august 2005: Retræte på Dalum Kloster. Se side 10. Fredag d. 7. oktober søndag d. 9. oktober 2005: DKKF-weekend på Øm. Nærmere program og praktiske informationer følger, men reserver allerede nu weekenden. 25

DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORBUND Bestyrelsesmedlemmer Birgit Clausen, landsleder Telf.: 8699 6354 Teglvangsvej 64, 8543 Hornslet E-Mail: birgit.clausen@mail.tele.dk Ruth Pallisgaard Meyer, stedfortræd. landsleder Telf.: 3542 7671 Østbanegade 45, 5. th., 2 100 København Ø Fax: 3542 7681 E-mail: rpm@meyerdk Anna Smitshuysen, sekretær Telf.: 7553 4273 Drosselvej 38, 6000 Kolding E-mail: anna@smitshuysen.dk Benedicte Knudsen, ansv. f. medlemsregistrering Telf.: 7568 7511 Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted E-mail: urlev@mad.sonofon.dk Marion Gervasini, kasserer Telf.: 3324 0981 Sankt Thomas Alle 17, 3. th. 1824 Frederiksberg C E-mail: marion_gervasini@hotmail.com. Giro 2 029 472 BG Bank: Konto 1551 2029472 Forretningsfører Marlene Henrichsen Telf.: 3542 6138 Mandalsgade 4, st.tv., 2100 København Ø E-mail: m.henrichsen@tdcadsl.dk Redaktionens adresse Ruth Pallisgaard Meyer, Telf.: 3542 7671 Østbanegade 45, 5.th., 2 100 København Ø Fax: 3542 7681 E-mail: rpm@meyerdk Hjemmeside på internet: www.dkkf.dk Indmeldelse i DKKF kan ske ved henvendelse til Benedicte Knudsen, Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted, telf. 7568 7511, e-mail: urlev@mail.sonofon.dk. Årskontingent: 125 kroner. 26 ISSN 0109-1476