Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ

Relaterede dokumenter
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De unge er blevet fattigere siden krisen

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Stigende indkomstforskelle i København

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

25 års forskel på ældste og yngste postnummer

Øget polarisering i Danmark

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Middelklassen bliver mindre

Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift

Stor stigning i antallet af rige

Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte

Geografisk indkomstulighed

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Fattigdom trækker spor ind i voksenlivet

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Få kvinder betaler topskat

Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Den gyldne procent klumper sig sammen

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Find dig selv: Her bor de fattige og de rige

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Lavere aktieskat går til de rigeste

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

Transkript:

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer, er den gennemsnitlige indkomst 715.000 kr. om året, mens den i det fattigste postnummer, Odense NØ, er 174.000 kr. I Klampenborg er indkomsten altså i gennemsnit over 4 gange større end i Odense NØ. For femten år siden var forskellen en faktor 3. Udviklingen har særligt taget fart efter finanskrisen. Siden 2009 er gennemsnitsindkomsten i Klampenborg vokset med en kvart million, mens den er steget 3.000 kr. i Odense NØ. af analysechef Jonas Schytz Juul 19. november 2017 Analysens hovedkonklusioner Næsten alle de 15 rigeste postnumre i Danmark ligger i Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Blot et af de rigeste 15 postnumre ligger i Jylland 7 Vejle Ø. De to rigeste postnumre i Danmark er 2930 Klampenborg og 2960 Rungsted Kyst med gennemsnitlige indkomster efter skat på henholdsvis 715.000 kr. og 630.000 kr. De 15 fattigste postnumre er spredt ud over hele Danmark og deler sig i to grupper. Den ene gruppe er placeret omkring de største byer, den anden ligger i yderområderne. Danmarks fattigste postnumre er 5240 Odense NØ og 9220 Aalborg Ø, hvor de gennemsnitlige indkomster efter skat er på henholdsvis 174.000 kr. og 191.000 kr. I løbet af de seneste 15 år er forskellen mellem rig og fattig blevet markant større. Særligt siden finanskrisen er udviklingen gået stærkt. De rigeste postnumre har oplevet en markant høj indkomstfremgang, mens de fattigste områder kun har set en meget lille fremgang i indkomsten. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 60 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Kun ét af de 15 rigeste postnumre ligger ikke i Nordsjælland I denne analyse undersøger vi, hvor de rigeste og fattigste postnumre i Danmark ligger, og hvordan forskellen mellem dem har udviklet sig fra år 2000 til i dag (seneste data er fra 2015). Indkomsterne er målt på disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skat. Se mere om indkomstberegningerne i boks 1. Der er stor forskel på indkomsterne i Danmark. Zoomer man ind på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark, så får man billedet i figur 1. Figuren viser de 15 rigeste og de 15 fattigste postnumre i Danmark. De rigeste postnumre er vist med den blå farve, mens de fattigste postnumre er markeret røde på landkortet herunder. Hovedparten af de 15 rigeste postnumre er placeret i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Det eneste postnummer i top 15 over rigeste postnumre, som ikke ligger nord for København, er Vejle Ø i Jylland. De allerrigeste postnumre er 2930 Klampenborg, 2960 Rungsted Kyst og 2942 Skodsborg. De 15 fattigste postnumre er spredt ud over hele Danmark. Der ses dog nogle tendenser. Dels er der en række postnumre omkring de største byer. Det er eksempelvis Nørrebro og Nordvest i København, Odense V, Odense NØ, Aarhus V og Aalborg Ø. Dels er der en række postnumre i udkantsområderne i Danmark. Det er eksempelvis postnumre på Lolland, Bornholm, Guldborgsund og Vesthimmerland. Figur 1. Postnumre med højeste og laveste indkomster Anm.: De røde områder er de 15 postnumre med laveste gennemsnitlige indkomster. De blå er de 15 postnumre med højeste gennemsnitlige indkomster. Opgjort på husstandsækvivalerede indkomster. Faste 2017-priser opgjort med forbrugerprisudviklingen. Se boks 1. 2

I tabel 1 ses de 15 postnumre, som har de højeste gennemsnitlige årsindkomster i Danmark. Det rigeste postnummer i landet er Klampenborg, hvor den gennemsnitlige indkomst efter skat er 715.365 kr. Herefter kommer Rungsted Kyst og Skodsborg med gennemsnitlige indkomster efter skat på over 600.000 kr. Tabel 1. De 15 postnumre med højeste gennemsnitlige indkomster Postnummer Navn Kommunenavn Indkomst (kr.) 2930 Klampenborg Gentofte Kommune 715.365 2960 Rungsted Kyst Hørsholm Kommune 629.640 2942 Skodsborg Rudersdal Kommune 606.067 2950 Vedbæk Rudersdal Kommune 551.623 2840 Holte Rudersdal Kommune 532.844 2920 Charlottenlund Gentofte Kommune 523.392 20 Hellerup Gentofte Kommune 466.627 0 København K Københavns Kommune 446.506 3 Hellebæk Helsingør Kommune 404.594 2820 Gentofte Gentofte Kommune 394.166 2830 Virum Lyngby-Taarbæk Kommune 392.872 3460 Birkerød Rudersdal Kommune 372.959 3500 Værløse Furesø Kommune 369.107 0 København V Københavns Kommune 355.206 7 Vejle Ø Vejle Kommune 351.609. I tabel 2 ser man de 15 postnumre, som har de lavest gennemsnitlige indkomster i Danmark. Det fattigste postnummer er Odense NØ, hvor den gennemsnitlige indkomst ligger på 174.000 kr. I Danmarks rigeste postnummer (Klampenborg) er indkomsten altså i gennemsnit over fire gange så høj som i landets fattigste postnummer opgjort over indkomst efter skat. Herefter kommer Aalborg Ø og Randers C med gennemsnitlige indkomster efter skat på 192.000 kr. Boks 1. Metode I analysen er der set på indkomstudviklingen opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Det er indkomsten efter skat pr. husstand korrigeret for stordriftsfordele. På denne måde kan indkomsten sammenlignes mellem husstande uanset størrelsen på husstanden. Postnumre er afgrænset ud fra bopæl. Det er de gældende postnumre i 2016, der er brugt, og ved evt. omlægninger af postnumre tilbage i tid er det geografiske område som postnummeret dækker i 2015 der er ført tilbage i tid, så opgørelsen er konsistent før 2015 uanset evt. sammenlægninger eller opsplitninger af postnumre. Indkomsterne er vist i faste 2017-priser fremskrevet med forbrugerprisudviklingen. 3

Tabel 2. De 15 postnumre med laveste gennemsnitlige indkomster Postnummer Navn Kommunenavn Indkomst (kr.) 5240 Odense NØ Odense 173.698 9220 Aalborg Ø Aalborg 191.257 80 Randers C Randers 192.539 5200 Odense V Odense 194.318 2200 København N København 194.338 4592 Sejerø Kalundborg 197.476 2400 København NV København 199.131 4874 Gedser Guldborgsund 202.199 8210 Århus V Århus 205.117 6705 Esbjerg Ø Esbjerg 206.108 3751 Østermarie Bornholm 206.141 4941 Bandholm Lolland 206.197 4894 Øster Ulslev Guldborgsund 207.172 9631 Gedsted Vesthimmerland 207.181 4953 Vesterborg Lolland 207.291 Forskellen mellem de fattigste og rigeste postnumre er steget markant Gennem de senere år er der sket en stigende geografisk opdeling af Danmark. De rigeste postnumre er blevet markant rigere, mens de fattigste kun har set en meget lille fremgang i indkomsten. Ved at indeksere kan vi sammenligne udviklingen i indkomster for forskellige postnumre. I figur 2 er indkomstudviklingen vist grafisk for perioden 2000-2015 for det rigeste og det fattigste postnummer samt for landsgennemsnittet i Danmark. Indkomstniveauet for år 2000 er sat til indeks, og vi kan således se, hvordan indkomsterne har udviklet sig siden. I figuren kan man altså sammenligne udviklingen, men ikke niveauerne af indkomsterne. Af figuren ses det, at det rigeste postnummer (Klampenborg) havde en stor real indkomstfremgang frem til 2007, hvorefter indkomsterne faldt markant frem til 2009. Finanskrisen gav et stort realt indkomsttab til Klampenborg i 2008 og 2009. Fra 2009 og frem har Klampenborg dog haft en meget kraftig real indkomstfremgang. Indkomstfremgangen siden krisen er faktisk højere, end den var under 00 ernes højkonjunktur. For landets fattigste postnummer (Odense NØ) ser udviklingen anderledes ud. Det ses, at indkomsten i Odense NØ frem til 2010 steg lidt næsten i takt med gennemsnittet for befolkningen. Fra 2010 til 2011 havde Odense NØ et realt fald i indkomsten. Herefter har indkomstudviklingen stort set ligget fladt. Ser man på de to postnumre over hele perioden 2000-2015, er indkomstudviklingen steget med knap 70 pct. for Klampenborg, mens indkomstudviklingen blot er steget lige omkring 15 pct. for Odense NØ. Det giver et klart billede af en stigende geografisk ulighed i Danmark. 4

Figur 2. Indkomstudvikling for rigeste og fattigste postnummer siden 2000 År 2000 = indeks 180 170 År 2000 = indeks 180 170 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Klampenborg Odense NØ Hele DK Forskellen mellem det rigeste og fattigste postnummer er altså vokset gevaldigt i løbet af de seneste 15 år. Det samme er gældende, når man sammenligner indkomstudviklingen i kroner for de to rigeste postnumre og de to fattigste postnumre. Mens Klampenborg og Rungsted Kyst har oplevet reale indkomststigninger på henholdsvis 289.000 kr. og 179.000 kr. fra 2000-2015, så har indkomstudviklingen i Aalborg Ø og Odense NØ været mere flad. De to fattigste postnumre har haft en indkomstfremgang på henholdsvis 27.000 kr. og 22.000 kr. siden 2000. Det er særligt efter finanskrisen, at indkomstfremgangen har taget fart for de to rigeste postnumre. Klampenborg og Rungsted Kyst har fra 2009-2015 haft en indkomstfremgang på henholdsvis 250.000 kr. og 185.000 kr., mens Aalborg Ø og Odense NØ har oplevet en meget lille indkomstfremgang på blot 5.000 kr. og 3.000 kr. Tabel 3. Indkomsten for rigeste og fattige postnumre i udvalgte år 2000 2007 2009 2015 Kroner Klampenborg 426.815 599.305 464.969 715.365 Rungsted Kyst 450. 529.307 444.200 629.640 Aalborg Ø 164.536 182.560 186.309 191.257 Odense NØ 151.811 167.754 170.514 173.698 I tabel 4 ses det, at indbyggerne i Klampenborg i gennemsnit tjener over 4 gange så meget som indbyggerne i Odense NØ. For 15 år siden var forskellen på en faktor 2,8. Opgjort i kroner havde Klampenborg i 2000 en gennemsnitlig indkomst, som var 275.000 kr. højere end den gennemsnitlige indkomst i Odense NØ. I 2015 er forskellen mellem de to postnumre vokset til 541.700 kr. 5

Tabel 4. Forskel mellem rigeste og fattigste postnummer (Klampenborg & Odense NØ) 2000 2007 2009 2015 Faktorforskel 2,8 3,6 2,7 4,1 Forskel i kr. 275.000 431.600 294.500 541.700 Polariseringen tager fart efter krisen Særligt i årene efter finanskrisen har indkomsterne udviklet sig meget skævt. I figur 3 er indkomsterne indekseret således, at man kan sammenligne udviklingen, men ikke niveauerne af indkomsterne. På figuren ses det, at de to rigeste postnumre har oplevet utrolig stor indkomstfremgang siden 2009, hvorimod indkomstfremgangen har været meget lav for de to fattigste postnumre efter 2009. Deres indkomst er kun vokset omkring 2-3 pct. Den store indkomstfremgang fra 2009-2010 for de rigeste postnumre skyldes bl.a. at skattereformen Forårspakke 2.0 træder i kraft i 2010 og giver store skattelettelser i 2010 særligt til de rigeste danskere. I perioden 2009-2015 har mange af de rigeste postnumre haft større indkomstfremgang end i årene op til krisen. Både i Klampenborg og Rungsted Kyst har indkomststigningen fra 2009 til 2015 overhalet den stigning, som de to postnumre oplevede op gennem højkonjunkturen i 00 erne. Ser man derimod på de fattigste postnumre, så er indkomsten vokset væsentlig mindre efter krisen end før krisen. Faktisk er indkomsten faldet realt i de to fattigste postnumre (Odense NØ og Aalborg Ø) fra 2010 til 2011 og ligger stort set uændret fra 2011-2015. Figur 3. Indkomstudvikling for rigeste og fattigste postnumre siden finanskrisen År 2009 = Indeks År 2009 = Indeks 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Klampenborg Rungsted Kyst Aalborg Ø Odense NØ Hele DK I tabel 5 ses udviklingen i indkomster for de to rigeste og de to fattigste postnumre siden krisen opgjort i både pct. og kr. Her ses det, at mens de to rigeste postnumre har oplevet en markant indkomstfremgang, så har de to fattigste postnumre oplevet en mere flad indkomstudvikling siden krisen. Klampenborg og Rungsted Kyst har haft stigninger på 250.000 kr. og 185.000 kr., hvorimod Aalborg Ø og 6

Odense NØ har haft stigninger på blot 5.000 kr. og 3.000 kr. Den markante forskel kan også spores, når man måler udvikling som stigning i pct. Her viser det sig, at Klampenborg og Rungsted Kyst har haft en stigning på henholdsvis 53,9 pct. og 41,7 pct., hvilket er langt højere end Aalborg Ø og Odense NØ, som har haft en meget lavere stigning på henholdsvis 2,7 pct. og 1,9 pct. siden 2009. Tabel 5. Udviklingen i indkomster for rigeste og fattigste postnumre siden finanskrisen 2009 2015 Stigning i kr. Stigning i pct. Klampenborg 464.969 715.365 250.396 53,9 Rungsted Kyst 444.200 629.640 185.440 41,7 Aalborg Ø 186.309 191.257 4.948 2,7 Odense NØ 170.514 173.698 3.184 1,9 Analysen giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de rigeste postnumre har oplevet så markant en indkomstfremgang sammenlignet med de fattigste postnumre. Der er flere svar på det spørgsmål. Dels har lønudviklingen for personer i toppen og bunden af indkomstpyramiden udviklet sig forskelligt, dels har priserne på boligmarkedet og aktiemarkedet bidraget til, at dem som har haft de dyreste boliger og flest aktier har tjent godt på det (kapital- og formueindkomst). Endelig har man i løbet af de seneste år gennemført en række skattereformer, som har givet flest penge til dem, som i forvejen tjener mest. Særligt den rigeste procent, som i høj grad er bosat i Klampenborg og Rungsted, har vundet mest på de seneste 15 års skattelettelser. Den stigende geografiske indkomstforskel i Danmark er med til at polarisere det danske samfund. Siden finanskrisen har Danmark været vidne til en ny og kedelig tendens i danskernes indkomst. Mens de rigeste postnumre har oplevet en utrolig stor indkomstfremgang, så har indkomstfremgangen været meget lav for de fattigste postnumre. Vi ser dermed et billede af et polariseret Danmark, hvor de rigeste postnumre stikker af, og de fattigste står i stampe. Uligheden tager til i disse år, og det er et problem for Danmark. Når der bliver længere mellem toppen og bunden af indkomstpyramiden trues sammenhængskraften og den gensidige solidaritet i samfundet. Vores velfærdssamfund bygger på, at alle betaler ind til fællesskabet bl.a. til dem, der bliver syge eller af andre grunde mister deres indkomst. Hvis de økonomiske og mentale kløfter mellem de rigeste og fattigste bliver for store, kan man frygte, at det går ud over følelsen og opbakningen til fællesskabet, altså vores velfærdssamfund. De seneste mange års skattereformer har skubbet bag på den stigende ulighed. Senest har regeringen fremlagt et nyt skatteudspil, hvor man vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det er i praksis en topskattelettelse. Regeringen har altså lagt op til at følge de senere års trend med især at forgylde de rigeste. Skal vi have vendt den stigende ulighed og sikret en indkomstfremgang for de fattigste, er nye topskattelettelser en dårlig idé. Investeringer i uddannelse, opkvalificering og aktiv arbejdsmarkedspolitik, der kan hjælpe de svageste grupper på overførsler ud på arbejdsmarkedet, vil være langt mere gavnlig. Ikke kun for de personer, som kommer ud og får et job men for hele samfundet, som vil vinde på øget vækst og velstand. 7