Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information om de tre bygninger Undervisningsmateriale til eleverne med opgaver og spørgsmål. Velegnet til gruppearbejde I materialet kan du hente inspiration til at arbejde med temaet arkitektur i indskolingen og på mellemtrinnet. Det tager udgangspunkt i Ordrupgaards tre hovedbygninger og indeholder elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Det kan struktureres ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Formålet er at give eleven en indgang til at forstå og sanse Ordrupgaards arkitektur. Undervisningsmaterialet vil foreslå opgaver og spørgsmål, der kan bruges som inspiration til forberedelse af og besøg på Ordrupgaard. Struktur: 1. Forløbet Bygning, hjem, museum introduceres i klassen af læreren 2 På museet mødes I med en af museets kunstformidlere, der gennem forskellige dia logbaserede øvelser arbejder med museets arkitektur ud fra nogle af opgaverne i undervisningsmaterialet. 3. Besøget efterbehandles hjemme i klassen fx ved at arbejde med resten af opga verne i undervisningsmaterialet, forestille jer, at I er arkitekter der skal bygge jeres egne boliger eller museer, eller ved at undersøge hvordan forskellige typer af byg ninger ser ud og bruges.
FØR Forberedelse - Introducér begrebet ARKITEKTUR ved at lade eleverne brainstorme på spørgsmålet: HVAD ER ARKITEKTUR? - Snak med eleverne om hvordan forskellige bygninger ser ud, og om man kan se på en bygning, hvad den skal bruges til? Er der forskel på, hvordan en skole, et hjem, en sportshal, en politistation eller et museum ser ud? Oplevelser - Som forberedelse kan du læse højt fra bøger, hvor arkitekturen spiller en rolle. Det kunne være Astrid Lindgreens Pippi Langstrømpe og hendes Villa Villekulla eller Emil fra Lønneberg og hans snickerboa /træværksted. - I kan også lade jer inspirere til en snak om hvor forskellige bygninger kan være ud fra billederne i Hus om arkitektur i indskolingen fra forlaget Meloni, Alverdens huse fra Dansk Arkitektur Center eller H.U.S.E. hjemlige, unikke, små enheder fra forlaget Turbine Sanser - Gør eleverne opmærksomme på sanserne hvilke sanser har vi, og hvad bruger vi dem til? - En sansetur på skolen: o Eleverne får hver et område på skolen og skal tegne det, de sanser. o Lad eleverne samles efterfølgende og snakke sammen to og to om, hvad de har sanset på skolen. Brug evt. sansekortet på sidste side i denne lærervejledning. o Øvelsen har til mål at få eleverne til at skelne mellem deres forskellige sanser, hvilket de skal bruge på besøget på Ordrupgaard Præsentér Ordrupgaard og fortæl, at I skal arbejde videre med arkitektur i relation til de tre hovedbygninger her. Ordrupgaards arkitektur De tre hovedbygninger på Ordrupgaard er tre eksempler på væsentlige arkitektoniske stilarter i de sidste 100 år; nyklassicisme i Gotfred Tvedes hovedbygning, funktionalisme i Finn Juhls hus og dekonstruktivisme i Zaha Hadids tilbygning. På hver deres måde fortæller bygningerne om deres tids idealer for arkitektur. Derudover indgår Tvedes og Hadids bygninger i en dialog med hinanden og landskabet, og de fremhæver forskellene og skønhederne ved hinanden i modsætningen mellem nyt og gammelt, samtidigt og klassisk. Ordrupgaards hovedbygning Ordrupgaards hovedbygning er opført 1916-18 til Wilhelm Hansen og hans hustru Henny og er tegnet af arkitekt Gotfred Tvede. Wilhelm Hansen ville både have et hjem og et sted at vise sin fine kunstsamling frem. Bygningen er et fint eksempel på nyklassicismen, en stilart, der er inspireret af antikken og de klassiske idealer om skønhed som harmoni, symmetri og de rette proportioner. Gotfred Tvedes hovedbygning er en fortolkning af de klassiske idealer om harmoniske proportioner, regelmæssighed og symmetri. Bemærk fx symmetrien i bygningen, hvis to halvdele udefra næsten er spejlbilleder af hinanden. Bygningen er placeret centralt på grunden og troner i landskabet, for det er vigtigt, at vi ser den. Andre eksempler på nyklassicistiske bygninger i Danmark er Politigården i København og Faaborg Museum.
Finn Juhls hus Finn Juhls hus er tegnet af arkitekten selv og opført i 1942. Huset er et eksempel på funktionalisme; bygningens form, farveholdning og indretning er blevet til med udgangspunkt i, at mennesker skulle bruge det. For Juhl var det væsentligt, at en bolig var i tråd med sin tid og ikke forsøgte at ligne noget fra en anden tid. Han var optaget af at give bygningen et ærligt udtryk uden overflødig pynt. Arkitekturen skulle være rammen om det ideale liv, men selvom proportionerne er tænkt og tilpasset mennesket, så er der meget stram orden i arkitekturen. Målet for Juhl var at designe alt interiøret i sin bolig, fra møbler til bestik, fordi han ønskede at skabe sammenhæng. Juhls hus falder ind i omgivelserne, bl.a. med sin størrelse og ved at være i et plan, men står samtidig i tydelig modsætning til naturen omkring det, dels pga. den lysende, hvide farve og klare blå (en farve, der er sjælden i naturen) og dels med sine rette linjer (lige linjer findes stort set ikke i naturen). Juhls bygning forholder sig til omgivelserne, men forsøger ikke at blive en del af dem. Hotel Astoria i København og Vilhelm Lauritzens lufthavnsterminal i Kastrup er andre eksempler på funktionalisme i Danmark. Zaha Hadids tilbygning Zaha Hadids tilbygning er den eneste af de tre bygninger, der ikke oprindeligt er tænkt som en bolig et hjem. Den dekonstruktivistiske tilbygning er opført 2001-2005. Dekonstruktivisme i Hadids fortolkning er en bearbejdning af den russiske konstruktivismes tankegang. Russisk konstruktivisme har sin guldalder i Sovjetunionen i 1920erne og er inspireret af moderne teknik og karakteriseret ved betoning af konstruktionen. Hadids bygning lader os også se konstruktionen bl.a. i samlingerne i betonen indenfor og ved ikke at skjule materialet med f.eks. træbeklædning. Samtidig er det en bygning med kontraster de bløde, organiske former og de mange, skæve vinkler overfor store, lige glaspartier. De mange kontraster i bygningen er også betegnende for vor tids arkitektur, der forholder sig til en kompleks verden og til at vi ofte har modsatrettede behov. Hadids tilbygning forsøger ikke at ligne den nyklassicistiske hovedbygning, men de to indgår i en dialog, hvor de fremhæver hinandens forskelle. Tilbygningen bliver næsten en naturlig del af landskabet med sine organiske former. Hadid arbejder altid ud fra det sted, en bygning skal være, og på Ordrupgaard spejler tilbygningen omgivelsernes bakker og dale bemærk, at gulvet flere steder skråner. Hadids tilbygning kunne ikke være noget andet sted i verden. UNDER Ordrupgaards arkitektur Besøget tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet og nogle af de opgaver, der findes heri. Intro Gå en runde og se bygningerne udefra start med Ordrupgaards hovedbygning og se, hvordan den troner i landskabet og ligger centralt placeret på grunden. Læg mærke til, hvordan bygningens dele ligner hinanden. Gå derefter omkring Zaha Hadids tilbygning, og oplev hvordan den nærmest er en stor krop med forskellige dele, der ikke ligner hinanden. Læg mærke til, hvordan tilbygningen næsten bliver en del af landskabet. Gå derefter til Finn Juhls hus og se, hvordan de enkle, geometriske former og hvide farver med enkelte kulørte klatter lyser op mellem træer og buske.
Gå derefter på oplevelse i samlingen og læg mærke til, hvordan bygningerne adskiller sig fra hinanden indefra. Tvedes bygning med tydeligt opdelte rum, Juhls hus med en mere åben plan, men klare funktioner og Hadids tilbygning som en organisk struktur, der kan være svær at orientere sig i, og hvor gulvet og væggene hælder. Læg mærke til materialerne, og hvordan der er forskel på de rå flader hos Hadid, de rene linjer hos Juhl og de pæne overflader hos Tvede. I dialog med arkitekturen Med udgangspunkt i undervisningsmaterialet eller kunstformidleren kan I undersøge, hvordan arkitektur er forskelligt fra f.eks. malerier, fordi vores krop er en del af oplevelsen, og vi kan være inden i eller uden for en bygning. Undersøg sammen, hvilke forskelle der er mellem bygningerne og hvordan I oplever dem. Virker de imponerende, hyggelige, spændende, gammeldags eller moderne? Tal om, hvad man bruger bygninger til er der forskel på, om en bygning er et hjem eller et museum? Hvad med en skole, en sportshal eller en politistation? Hvad hører til i forskellige bygninger? EFTER Tilbage på skolen Her finder du forslag til elevdiskussioner og opgaver, der kan bruges som opsamling på museumsbesøget. Der er 3 perspektiverende temaer, som alle handler om arkitektur. De 3 temaer er: 1. Vær selv arkitekt 2. Arkitekturens materialer 3. Bygning, hjem, museum forskellige typer arkitektur 1. Vær selv arkitekt De tre arkitekter der står bag Ordrupgaards bygninger havde meget forskellige ideer om, hvordan en bygning helst skal se ud. Gotfred Tvede kunne bedst lide den klassiske stil, Finn Juhl ville hellere have en enkel og hvid form og Zaha Hadid kan bedre lide en dynamisk, levende arkitektur, der passer ind i omgivelserne. - Eleven får som opgave at være arkitekt og tegne og evt. bygge sin egen bygning. Bygningen skal have et bestemt formål (fx et hjem, et museum, en skole, en biograf, osv.) - Eleven skal huske de funktioner, der passer til en bestemt type bygning. Hvis det er et hjem, skal der være et soveværelse og et badeværelse. Hvis det er en offentlig bygning skal der måske være dame- og herretoiletter og plads til rullestole. På et museum skal der være plads til kunsten, og i en skole skal der være klasseværelser, billedkunstlokale og måske en kantine. - Eleven kan evt. bygge sin bygning som en model i pap eller genbrugsmaterialer (plastflasker, dåser, osv.) og fortælle om den for klassen. Hvorfor ser den ud som den gør og hvilke funktioner har den? 2. Arkitekturens materialer Nogle af de ældste materialer, mennesket brugte til at bygge med, var træ, sten, strå og ler. I dag har vi mange flere materialer at bygge med: mursten, beton, metal glas og plastik. Det er endda muligt at bygge huse med hårdt sammenpresset papir og genbrugte korkpropper. - Underviseren udvælger en række materialer (fx mursten, glas, porcelæn, træ, strå, jern, sten, osv.).
- Eleverne inddeles i grupper på 4 eller 5 og hver gruppe kan vælge 3 materialer. Gruppen skal nu undersøge hvordan materialet føles, hvor stærkt det er, og hvordan man kan bruge det til at bygge med. - Gruppen skal også finde fordele og ulemper ved de forskellige materialer. Diskuter herefter, hvilke byggematerialer, I synes er de bedste. 3. Bygning, hjem, museum forskellige typer arkitektur Arkitektur kan være mange ting og bygninger rundt om i verden kan se meget forskellige ud. I har oplevet, hvordan arkitekturen kan være klassisk, enkel og dynamisk. Nogen kan bedst lide, at en bygning har lige vægge og røde mursten, andre kan lide at den er bygget i glas og stål og andre kan bedst lide, når en bygning har runde former eller mange farver og materialer. Forskellige bygninger har forskellige stemninger, lugte og lyde. - Find eksempler på forskellige bygninger, og tal om, hvilke, I bedst kan lide og om man kan se, hvad de skal bruges til. - Eleverne tegner og farvelægger hver især en del af en bygning (f.eks. en dør, et vindue, en mur, et tag, osv.). Saml alle tegningerne med tape eller tegnstifter til éen stor bygning, og digt jeres egen historie om bygningen. Brug evt. en figur eller dukke, der kan bevæge sig rundt i bygningen. Start f.eks. med at fortælle om, hvordan en prinsesse/brandmand/ maler en mørk og stormfuld aften/bagende varm sommerdag/ frysende kold vintermorgen kommer til bygningen. Brug en blød bold til at kaste historien videre. Lad én elev få bolden og fortsætte historien med udgangspunkt i bygningen. Eleven kaster bolden videre til den næste, og rejsen rundt i bygningen kan fortsætte. - I kan evt. lave flere figurer undervejs, som fortællingen skrider frem. Faglige mål Ved at undersøge stilistiske særkender og forskelle mellem de tre bygninger er det målet, at eleverne opnår en forståelse for en arkitektonisk udvikling og for samspillet mellem bygning og natur, rum og leverum. Det er målet, at eleverne ud over en stilhistorisk viden skal reflektere over, hvordan arkitektur generelt kan skabe rammer om vores liv. Materialet understøtter følgende målsætninger i Fælles Mål: Dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Kilde: uvm.dk Billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Kilde: uvm.dk Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Ordrupgaard Tekst: Stine Knudsen Grønnegaard / Layout: Janne Hiort / Kilder: Materialets tekst er inspireret af Per H. Hansen: Finn Juhl og hans hus, 2009 og Passepartout 28 Museumsarkitektur, 2009. Få yderligere information og vejledning om undervisningsforløbene på Ordrupgaard: Telefon: 39 64 11 83, mandag-fredag kl. 9-12.30 / Email: ordrupgaard@ordrupgaard.dk
Opgaveark: Sansetur på skolen Hvad kan du se? Hvad kan du høre? Hvad kan du mærke? Hvad kan du smage? Hvad kan du lugte?