Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen 1-3 år og deres reaktioner på langvarig adskillelse fra forældre. Langvarig adskillelse var blandt andet, hospitalsophold eller ophold på børnehjem
Datidens herskende opfattelse var: at så længe børn fik mad i maven og tøj på kroppen, kunne de klare det meste. at børn ikke tog nogen som helst skade af langvarige separationer fra primær omsorgsgiver - typisk forældre.
Bowlbys observationer Blandt de børn Bowlby studerer og observerer finder han, at børnene reagerer på langvarig adskillelse, på måder der minder om voksnes sorgreaktioner i forbindelse med tab af nære pårørende Børnene reagerer med vrede, angst og fortvivlelse intense følelsesreaktioner. Bowlby observerer og konkluderer, at der er stærke følelsesmæssige bånd på spil i forældre/barn relationen - Denne primære relation sikrer barnet beskyttelse og omsorg = overlevelse.
Datidens rådende forklaring på barnets stærke tilknytning til forældrene var: at barnet var styret af sin libido drift (forplantningsdrift) der gennem lystbetonet indlæring (amning) blev forbundet med sin mor. at barnet knyttede sig så stærkt til sin mor, fordi hun var den der gav det mad.
Bowlby bliver forstærket i sin teori, da en dyrepsykolog Harry Harlow, Harvard University, udfører en række grusomme forsøg med rhesusaber. Her så Bowlby, at abeungerne holdt sig til det bløde og velkendte, også selvom det ikke gav mad. Selv når det bløde og velkendte skød med søm, klyngede ungerne sig bare endnu mere til det trygge!
Konklusion, indtil videre.. Barnet er drevet af et instinktivt tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærden hos barnet modsvares hos forældrene af deres instinktive omsorgssystem, der motiverer den voksne til at beskytte sit barn Alt dette sikrer i biologisk overordnet forstand barnets overlevelse, idet barnet vil opretholde fysisk nærhed til sin tilknytningsperson i tilfælde af fare.
Hvilken betydning får alt dette for barnets udvikling? Vi siger i dag, at Bowlby fastsatte de mere generelle funktioner ved Tilknytningsteorien. Det bliver hans kollega Mary D.S Ainsworth (1913-1999) der underbygger og videreudvikler Nogle af Bowlbys tanker. I 1964 finder hun en metode (Strange situation), der gør det muligt at iagttage og studere de defensive strategier, børn griber til for at håndtere utrygge tilknytningsrelationer.
Metoden De undersøger småbørn i alderen 12-20 måneder. De observerer børnene når de anbringes på et fremmed sted med fremmede mennesker når moderen forlader børnene og reaktionerne på genforening med hende.
På baggrund af observationerne klassificeres 3 tilknytningsmønstre 1. Sikker/tryg 2. Ængstelig/ambivalent 3. Ængstelig/undvigende Tilknytningsmønstret fortæller om relationen mor/barn, og i et udviklingsperspektiv også om, hvordan barnet i fremtiden vil søge nærhed og kontakt til andre.
Sikker / Tryg tilknytning Det mest almindeligt forekommende mønster (ca. 65 % af amerikanske børn ) Børn fra denne gruppe legede aktivt, og søgte kontakt til moderen når hun vendte tilbage efter adskillelsen Sikker tilknytning formodes at være baseret på oplevelsen af og erfaringer med kærlige, velkoordinerede og sensitive interaktioner. Omsorgsperson overreagerer sjældent og er i stand til at reetablere barnets uorganiserede emotionelle respons negative emotioner føles derfor mindre truende Børnene bliver relativt organiserede i stressfyldte situationer, og udvikler gode sociale kompetencer
Ængstelig/ambivalent tilknytning 10 15 % af amerikanske børn fremviser dette mønster Barnet er ængstelig over for fremmede, og vil ikke være undersøgende, selv når forældre er tilstede. Barnet bliver voldsomt stresset når forældre forlader rummet, og er svære at trøste ved genforening. Barnet er ambivalent over for forælderen ved genforening fordi barnet helt overordnet ikke har tillid til, hvorvidt dets tilknytningspersoner vil være til rådighed, vil reagere eller hjælpe, når barnet har brug for det. Barnet udviser separationsangst og klyngende adfærd i forsøg på at fremkalde respons fra forælderen
Ængstelig/undgående tilknytning Ca. 20 % af amerikanske børn fremviser dette mønster Bliver ikke stresset eller ked af det ved separation fra moderen Søger ved genforening ikke moderens nærvær, men ignorerer hende Formodes at have haft oplevelser af og erfaring med en mor, der er tilbøjelig til kun sporadisk at lægge mærke til hvordan barnet har det. Moderen reagerer for sent og/eller uhensigtsmæssigt i de tilfælde hvor hun endelig bemærker barnets signaler.
Konklusion I et udviklingsperspektiv formes barnet af dets tilknytning eller oplevelse af mangel på samme Tilknytning er den del af vores personlighedsudvikling. Kvaliteten af tilknytning (tryg el. utryg) bliver basis for vores indre arbejdsmodel for relationer både som børn, teenagere og voksne. Trygt tilknyttede vil have en arbejdsmodel der fortæller det, at det kan stole på andre, venner og partnere vil kunne være kilde til tryghed og støtte. Utrygge tilknytninger giver barnet, teenageren, den voksne - udfordringer i form af en grundlæggende mistillid til at nogen som helst vil kunne yde en tryghed og støtte. I et forhold til et andet menneske vil der være udfordringer i forhold til oplevelsen af sikkerhed og tryghed. Udfordringer i evnen til at bygge og vedligeholde tætte følelsesmæssige relationer. Angst for at blive forladt, usikkerhed på andres intentioner eller foretrække følelsesmæssig distance
Tak for nu