Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd.

Transkript

1 Anna Rosenbeck Cand Psych. Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel annarosenbeck@gmail.com. Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd. Af klinisk psykolog, specialist i børnepsykologi og supervision Anna Rosenbeck. Fosterets kompetencer og fosterets mulighed for udvikling At et nyfødt barn er født med færdighedsmæssige kompetencer betyder, at barnet ved fødslen allerede har en lang udviklingsperiode bag sig. En del af denne udvikling er af neurologisk karakter. I første uge begynder udviklingen af nervesystemet. I sjette uge er alle de nervedele, som er nødvendige for at danne simple reflekser, udviklede. I ottende uge, det egentlige fosterstadium kan kroppen bøje sig og der er udviklet en følsomhed ved munden. I tiende uge kan kroppen strække sig. I fjortende uge er synke og mundbevægelse samt Babinski-refleksen udviklet. Babinski-refleksen er en medfødt refleks, der udløses, når der røres ved barnets fodballer. Barnet vil da først sprede tæerne og herefter krumme tæerne. I sekstende uge kan der iagttages rytmiske åndedrætsbevægelser. I attende uge kan hånden knyttes, åbne sig og gribe. I tyvende uge kan tonic-neck-refleks iagttages - barnet kan løfte og bøje nakke og hals. Under graviditeten evner fosteret at udvikle sit sanseapparat, bl. a. udvikler fosteret sanser, som sørger for, at det får indtryk fra omverdenen. Et menneske har fem sanser: høresans, smagssans, lugtesans, syns- og følesans. Disse sansers udvikling tager deres begyndelse i fostertilværelsen. Sanser består af et system af sanseceller eller en gruppe af sanseceller, hvis funktion er, at give respons på en bestemt type fysisk energi og som refererer til et eller flere områder i hjernen; områder, hvor signalerne bliver modtaget, fortolket og integreret. Forskning har vist: Om smagssansen: At fosterets smagssans er udviklet allerede, når fosteret er 15 uger gammel. I fostertilværelsen kan fosteret skelne imellem forskellige smagsoplevelser, f.eks. er fosteret i stand til at reagere på syrlige smagsstoffer som f.eks. fostervand, og derved undgå at sluge fostervand i fostertilværelsen. Nyfødte børn foretrækker noget sødt og fra fødslen ved vi, at nyfødte børn kan trøstes med honning eller sukker 1

2 Om lugtesansen: At det nyfødte barn har udviklet lugtesans. Ved fødslen kan barnet skelne imellem lugte og foretrækker søde lugte og afviser skarpe lugte. Et nyfødt barn kan genkende sin moders lugt og lugte sig frem til sin moders mælk. Om synssansen: At fosteret kan åbne øjnene i fostertilværelsen betyder ikke, at fosterets syn er færdigudviklet ved fødslen. Barnets syn modnes i de første måneder efter fødslen og er først skarp og næsten udviklet som hos en voksen, når barnet er 3 4 måneder gammel. Om høresansen: At hos et foster på 20 uger er de vigtigste strukturer for hørelsen færdigudviklet; uger gammelt bevæger fostret spontant øjne, hovedet, arme og ben som reaktion på lyd; 28 uger gammelt er respons helt tydelig, fostret slapper af ved at lytte til rolig musik og bevægelser og hjerterytme bliver roligere. Fosteret tilvænner sig musikken og bevæger sig i takt med musikken. Fosteret har udviklet hukommelse og husker og genkender musikken; 4 5 måneder gammelt reagerer fosteret på forskellige rytmer som f.eks. rock, Mozart eller Beethoven. Det antages, at nyfødte sandsynligvis hører lige så godt som voksne, og at nyfødte foretrækker kvindestemmer: dvs. mors stemme. Om følesansen: At fosteret udvikler sanserne, føle-, balance- og muskel- og ledsansen i fostertilværelsen fra imellem 6 og 10 uge. Det betyder, at det nyfødte barn evner at sanse omgivelserne fra fødslen. Idet sansning er energi, som stimulerer og aktiverer nervecellerne og får nervesystemet til at arbejde, er det nyfødte barn dybt afhængig af at blive sansemæssigt stimuleret fra fødslen. At blive favnet og rørt ved, pludret og snakket med, er en forudsætning for at nervesystemet arbejder og udvikler sig. 23 uger gammelt kan et foster græde, læberne trækkes sammen og musklerne ved øjnene strammes - gråd er mulig, når der kommer luft til strubehovedet. Et foster kan reagere på stemmer, lyde og musik og på moders tilstand som f. eks belastninger, stress, glæde og sorg. At et foster kan vokse sig robust og vise tegn på trivsel, huske, tage indtryk ind, som fæstner sig, sanse og kommunikere i fostertilværelsen, betyder, at et foster har behov for omsorg. Og det betyder følgelig, at et foster kan omsorgssvigtes. Et foster kan gives omsorg igennem moderens livsstil og adfærd, ligesom et foster kan omsorgssvigtes igennem moderens livsstil og adfærd. Et foster kan f.eks. omsorgsvigtes ved, at moderen lever et belastet stresset liv, som vi ved, at det ofte sker i misbrugende familier. En livsstil som har konsekvenser for fosteret, idet moderens stress under graviditeten kan påvirke den føtale hjerne. Når den gravide mor er stresset, stiger niveauet af stresshormoner i hendes blod. Stresshormoner går videre igennem moderkagen til fosteret, og det kan skade barnet. Det er dog ikke den kortvarige, positive stress, som er 2

3 skadelig for fosteret. Det er den daglige og vedvarende stress over en længere periode, som er farligt. Stress i graviditeten kan skade fosteret, og det er opfattelsen, at stress under graviditeten har lige så skadelige virkninger som tobaksrygning og alkohol har på fosterets udvikling. En påvirkning af den føtale hjerne via den gravide mors hormonelle reaktion på stress er en biologisk mulighed, men der er i dag kun sparsom evidens fra studier af mennesker. Et projekt på Skejby Sygehus har undersøgt sammenhængen imellem stress i graviditeten og ADHD relateret adfærd i den tidlige skolealder. Det viste, at kvinder, som oplevede stressende livsbegivenheder i graviditeten havde større risiko for at få børn med høj ADHD score, mest udtalt blandt drenge. Jo flere stressende livsbegivenheder kvinden var udsat for midt i graviditeten, des større var risikoen for at barnet havde en høj ADHD score. ved Carsten Obel et al. (Dansk Neuronpædiatrisk Selskab. Årsforelæsning 2003) Giver stress i graviditeten opmærksomhedsforstyrrelser hos barnet? Det er også vist, at hvis moderen har været stresset under graviditeten, som kvinder med overforbrug f.eks. ofte er, har barnet større risiko for vedvarende sårbarhed i forhold til angst og depression. Dette kan forklares med, at nogle gener har en funktion, hvor de kan skabe udvalgte dele af en given adfærd, f.eks. kan de skabe en følelsesmæssig oplevelse. En oplevelse som også skabes på baggrund af tidligere erfaringer, d.v.s. at tidligere erfaringer, negative og positive hændelser kan passificere og aktivere generne. Det betyder, at generne kan formidle egenskaberne, men at erfaringerne bestemmer, hvordan egenskaberne anvendes. Det er efterhånden almen viden, at et nervesystem kan have forskellig sart- og robusthed, og at nervesystemet kan svækkes og styrkes igennem adfærden i miljøet. Et barn som vokser op i kærlige og omsorgsfulde omgivelser, bliver påvirket af miljøet og udvikler sensitivitet, nærhed og opmærksomhed rettet ind mod sig selv og rettet ud mod miljøet. Et barn som vokser op i et uforudsigeligt miljø uden sensitivitet og kærlig omsorg vil kunne påvirkes negativt og lukke sig imod sig selv og imod omgivelserne. Påvirkes et barns nervesystem af en massiv og vedvarende stimulering, sker der en angstfremkaldende forandring, som kan påvirke arveanlæggets udtrykt. Spædbarnets kompetencer Spædbarnet er født med kompetencer, med færdigheds-, sociale og psykologiske kompetencer. Evne til at indlære og udvikle det anviste, og evne til at række ud, og etablere forbindelser og udvikle forbindelserne til en kontakt, med et følelsesmæssig indhold. Et følelsesmæssig indhold der forplantes til en evne til at udtrykke sig følelsesmæssigt. Umiddelbart efter fødslen kan spædbarnet imitere, sin mors mimik og attituder. Det kan observeres, at et ny født barn kan følge moderens øjnebevægelser, efterligne moderens mundbevægelser etc. og vise evne til at udtrykke sig følelsesmæssig og vise henholdsvis behag og ubehag, ved f.eks. følelsesmæssig kontakt eller berøring, et 3

4 nyfødt barn kan også differentiere og vise behag eller ubehag ved f.eks. smags eller lyd oplevelser. At spædbarnet er født med en række kompetencer betyder at spædbarnets hjerne er udviklet på en måde, hvor hjernen kan integrere følelsesmæssige udtryk, kropsbevægelser, ansigtsudtryk, vokaliseringer e.t.c. Vores affektive og følelsesmæssige udtryk er udviklet til at indgå i felter, hvor udtryk møder genklang med andre udtryk, og igennem denne genklang opstår et felt med samklang, hvor vi afstemmer vi os med hinanden. Vores nervesystem består altså af rytme, resonans og synkroniserede fænomener, som gør nervesystemet til en levende organisme, der er i konstant bevægelse. Vores hjerne er skabt til, at vi kan forbinde os med hinanden, og denne hjerne-til-hjerne-forbindelse koordinerer menneskers udtryk og stemning. Det handler dels om den biologiske arvemasse, dels om ens sociale erfaringer i den tidlige barndom. Nogle hjerneceller styrer vores krop og reagerer på andre menneskers bevægelser på samme måde, som hvis vi selv havde gjort bevægelsen. Hvis f.eks. et spædbarn gør en bevægelse, så vil nogle af de hjerneceller, der styrer en tilsvarende bevægelse i f.eks. moderens hoved, reagere med at gøre den samme bevægelse. De hjerneceller eller neuroner, der reagerer på denne måde, kaldes spejlneuroner. Spejlneuronernes reaktion er den biologiske baggrund for vores empati og forståelse af hinanden. Denne spejling sker igennem en følelsesmæssig dyadisk regulering med, en affektiv afstemning, hvor de indre tilstande imiteres. Spejlneuroner hjælper også med til at forstå andres hensigt, og de spiller en stor rolle for den måde, en stemning kan blive spredt på For at et barn senere skal kunne forstå og indleve sig i andres følelser, må det i en tidlig alder være i stand til både at imitere og igennem affektivt kunne afstemme sig og kunne fuldende den andens udtryk på en passende afstemt måde. Susanne Hart. H.R.2006 s. 99 Børn i familier med overforbrug: Børn, født i familier med overforbrug af alkohol, er dobbelt disponerede for at udvikle skader og for at komme i mistrivsel. De er både i risiko for at blive skadet af moderens overforbrug af alkohol og udvikle føtalt alkoholsyndrom FAS, et syndrom, som kan påvirke fosterets hjerneudvikling og skade fosterets udvikling og trivsel. Børnene er også er i risiko for at udvikle relationsforstyrrelser allerede fra nyfødthedsperioden. I familier med overforbrug af alkohol følger tab af opmærksomhed og sensitivitet. Denne adfærd, med tab af interesse for børnene og med fokus på alkohol, forstyrrer den helt tidlige relationsdannelse mod udviklingen af en kvalificeret relation. Tab af sensitivitet og interesse kan betyde, at der ikke er så meget fokus på at give fosteret og det helt lille barn så meget omsorg. Det kan være med hensyn til at møde til de obligatoriske kontroller hos jordemoderen. Det kan være med hensyn til at være opmærksom på barnets bevægelser og døgnrytme, at kommunikere med barnet ved at kæle for maven og mærke barnets bevægelser, at snakke og synge for barnet, så dets sanser udvikles, og barnet lærer 4

5 omsorgspersonernes stemme og rytme at kende. Ja i det hele taget, drejer det sig om at moderen er opmærksom på fosteret, og det nyfødte barns kompetencer, og at hun evner at påbegynde en relation og udvikle den mod, at den topper, og afsluttes for at påbegynde en ny dialog. En proces som kræver sensitivitet, opmærksomhed og interesse, og som er grundlaget for udvikling af samspil, parathed til moderskabet og udviklingen af dette mod et kvalificeret forældreskab. Relationsdannelse i småbørnsalderen og indtil tilknytningsmønsteret er stabiliseret. Nyfødte børn er som tidligere beskrevet født med kompetencer, som gør barnet i stand til at relatere sig og udvikle sig mod at etablere et tilknytningsmønster. Denne udvikling foregår i faser og kan beskrives som faser før tilknytningsadfærd. Udvikling mod en tilknytningsadfærd: Tilknytningens udvikling 0-2 mdr. før tilknytningsfasen 2-8 mdr. tilknytningsdannelsesfasen 8 mdr. og frem tilknytningsfasen mdr. tilknytningsadfærd Før tilknytningsadfærden: 0 2 måneder udiskriminerende social responsivitet Et lille barn imellem 0-2 måneder er kontaktsøgende ved at søge en med øjnene, blinke gabe, putte sig ind til en og bevæge sig velbefindende, en kontaktadfærd, som ikke er rettet mod kun een. I denne fase er barnet inviterende til kontakt overfor personer i omgivelserne, og barnet relaterer sig ikke kun til en person, idet det endnu ikke har udviklet evne til at udvælge kontakt. Tilknytningsdannelsesfasen: 2 8 måneder: diskriminerende social responsivitet: Det lille barn begynder i denne periode at interagere med personer i omgivelserne ved at være mere udvælgende i sin kontaktform og rette smilet mod en kommende tilknytningsfigur. Barnet begynder at foretrække social respons; det smiler mere til kendte ansigter og reagerer mere på kendte stemmer. I denne fase ses hos barnet en adfærd, hvor barnet endnu ikke har koblet interaktionsadfærd og udforskningsadfærd sammen. Barnet har endnu ikke integreret de to adfærdsformer i sit indre. Barnet er nu ved at være mere udvælgende i sin kontaktadfærd, og barnet er begyndt at være mere interesseret i især een person. Tilknytningen er nu på vej, og kan udvikle sig imod en stabil tryg tilknytningsadfærd, såfremt barnet har fået erfaringer med trygge relationer til nære, sensitive voksne. 5

6 Tilknytningsfasen: Fra 8 måneder og frem udvikles tilknytningsadfærd, en målrettet søgen efter en tilknytningsperson og en opretholdelse af en kontakt med en person. Barnet begynder at udforske omgivelserne mest rettet mod, hvad der er nyt og spændende. Er det nye farligt, begynder barnet, at klynke eller græde og søger tilbage til sin base, for at blive trøstet og få energi til på ny at udforske verden. En fase i barnets udvikling, som også beskrives som perioden med separationsangst eller fremmedangst. Barnet viser tegn på angst og får behov for at blive trøstet for derefter at få mod til at udforske verden på ny. Barnet udviser en adfærd, som viser, at barnet evner en sammenkobling af udforskningsog tilknytningsadfærd, en adfærd, som fører til at tilknytning opnås. Tilknytningsadfærden: Omkring måneders alderen er tilknytningsmønstret stabiliseret og beskrives som en tilknytningsadfærd. Om tilknytning Tilknytning er barnets parathed til at søge omsorg, trøst og nærhed hos en bestemt person. Når barnet bliver angst eller skræmt for at møde fremmede, eller barnet oplever nye begivenheder, søger det henimod sin mor - sin primære omsorgsperson. Moderen tager imod barnet og trøster barnet. I dette felt, hvor moderen tager imod barnet og giver barnet omsorg, udvikler barnet en tryghed ved sin omsorgsperson. En tryghed, som gør barnet tryg, og hvorigennem barnet udvikler en tryg adfærd, også beskrevet som en tryg baseadfærd. Et sted, hvor barnet ved, at det kan søge trøst og omsorg og få den nødvendige omsorg. Tilknytning er en biologisk adfærd, der kan betragtes som en termostat, der kan regulere barnets placering mellem det ukendte og moderen. Barnet bliver skræmt, søger sin mor. Moderen trøster og beroliger barnet. Barnet beroliges og søger igen ud i verden, møder noget skræmmende og søger atter tilbage til basen for at blive trøstet. Barnets udvikler en tryg baseadfærd i samspil med moderen/omsorgspersonen, et samspil, der betragtes som instinktivt og biologisk bestemt. Dette samspil imellem mor og barn, og som gør barnet robust til at udvikle sig og sin nysgerrighed og tillige søge nye udfordringer. En familie er en tryg base, som er parat til at tage imod et barn, når det har behov for at snakke eller at blive trøstet, og som giver barnet selvtillid og mod på atter at søge udfordringer og nye veje. Familiens måde at modtage og rumme barnet på er af afgørende betydning for barnets udvikling mod at udvikle en tilknytningsadfærd. 6

7 Relationen imellem omsorgsgiveren og barnet har således en primær status for udviklingen af barnets tilknytningsmønster. Barnet er afhængig af relationen til omsorgsgiveren, og i mødet med barnet er det af betydning om omsorgsgiveren er: fraværende afvisende og ikke afstemt nærværende responsgivende og afstemt ambivalent og ikke afstemt, Relationen imellem forældrene og barnet er det følelsesmæssige udtryk og udgangspunkt for tilknytningen imellem barnet og forældrene og således udgangspunktet for barnets møde med og forståelse af verden. Familier med overforbrug af alkohol er som oftest familier, der har vanskeligt ved at udgøre en tryg base for deres børn. Overforbrug af alkohol skaber usikkerhed og utryghed i familien, en utryghed som påvirker evnen til at relatere sig til sine børn og til hinanden. Tilknytningsadfærden: Ved måneders alderen viser undersøgelser, at barnets tilknytningsmønster er stabiliseret og kan beskrives som en tilknytnings adfærd, der kan klassificeres i følgende grupper: Klassifikation af tilknytningsmønstre ved måneders alderen Bygger på tre hovedgrupper af mulige tilknytningsmønstre og en fjerde type, som betegner tilstedeværelsen af en desorganiseret tilknytning omfattende ubearbejdede tab og traumer. Klassifikationen i kategorier af tilknytning repræsenterer individuelle forskelle i tilknytningsmønstre og skal ikke betragtes som absolutte og kategoriske, men som et forsøg på at skabe meningsfulde begreber. (A) Den tillukkede/afvisende tilknytning Omsorgsgiveren er fraværende, afvisende og ikke afstemt. Barnet føler usikkerhed, forvirring og tilfældighed. Barnet er afvisende og på vagt (B) Den sikre tilknytning Omsorgsgiveren er nærværende responsgivende og afstemt. Barnet føler sikkerhed, kærlighed og selvtillid Barnet er legende, udforskende og social (C) Ambivalent tilknytningsmønster Omsorgsgiveren er svingende, ambivalent og ikke afstemt. Barnet føler usikkerhed, forvirring og angst Barnet er ambivalent, klæbende og vred (D) Desorganiseret tilknytning 7

8 Omsorgsgiveren er enten angst eller viser angstprovokerende adfærd. Barnet føler frygt over for netop den person, som skulle beskytte det. Barnet er angst, lukket og sommetider voldeligt. Indsigt i barnets opvækstvilkår giver en forståelse for barnets udvikling og for den adfærd, som barnet relaterer sig til andre mennesker med. En forståelse, som også kan bidrage til at forstå barnets adfærd og udviklingen i forhold til en række vanskeligheder som evt. ligger forud for barnets adfærd Børn, som vokser op med en tryg base som udgangspunkt, vil oftest udvikle højt selvværd og en høj grad af evne til indre styring. Som voksne vil de være selvstændige og tilgængelige, med evne til at knytte sig og vurdere realistisk. Børn, som vokser op i ambivalente miljøer, vil oftest have lavt selvværd, være klæbende og vise tilknytningsbehov; som voksne vil de være barnlige og narcissistiske og optaget af egne tilknytnings relationer. Børn, som vokser op i undgående miljøer, vil oftest have moderat selvværd, udvikle et falsk jeg, og ikke vise tilknytningsbehov. Som voksen vil de være afvisende og afvise betydningen af egne tilknytningsrelationer. Barnets tilknytningsmønster udvikles i samspil med barnets omsorgspersoner og er en ophobning af de tidlige erfaringer, som barnet har med sine tilknytningspersoner. Det betyder, at børn, som har erfaringer med at være angste og have behov for trøst og som bliver trøstet, får erfaringer med at nogle vil hjælpe dem gennem deres angst, og at det således ikke er så faretruende at udfordre angsten; man kan sige, at de får positive erfaringer med at være angste, erfaring som giver energi og robusthed. Børn fra familier med overforbrug af alkohol får sjældent gode erfaringer med at være angste eller skræmte og have behov for trøst og støtte. Det er børn, som oftest må undvære at få trøsten fra deres nærmeste omsorgspersoner, eller som må søge trøst hos andre end deres nærmeste omsorgspersoner. En trøst som ikke kan forventes at have samme kvalitet for barnet, som hvis den var fra den primære omsorgsperson. Det betyder på ingen måde, at man som sekundær omsorgsperson, skal undlade/undvige at give barnet trøst og omsorg. Børn fra familier med overforbrug af alkohol er børn, som er i risiko for at udvikle tilknytningsforstyrrelser. Tilknytningsteorien siger at: Barnet kan danne tilknytning til den eller de primære omsorgspersoner Barnet kan danne et tilknytningshierarki hvor de nærmeste omsorgspersoner er øverst. Almindeligvis kan barnet have det fint med en kompetent og kærlig sekundær tilknytningsperson i trygge vante omgivelser. 8

9 Tilknytningsforskningen viser, at barnet danner en tilknytning - til f.eks. en pædagog - der svarer til den tilknytning, som barnet har dannet til sin tilknytningsperson. Det er misforstået at tro: at et barn blot kan knytte sig til sin biologiske moder at barnet blot kan knytte sig til en tilknytningsperson at det er vigtigt for barnet hele tiden at være hos moderen Barnet udvikler i samspil med sin omsorgsperson et tilknytningsmønster. Det tilknytningsmønster, som barnet udvikler, bliver til en tilknytningsadfærd, en adfærd som stabiliseres i barnet. Barnet vil relatere sig til andre voksne og børn med den tilknytningsadfærd, som det gennem tidligere erfaringer har erhvervet. Er barnets primære omsorgsperson ikke tilgængelig på grund af sygdom eller lignende, kan barnet knytte sig til andre nære voksne og i samspil med dem udvikle et trygt tilknytningsmønster. Barnet kan danne et tilknytningshierarki, d.v.s. at barnet kan knytte sig primært til en omsorgsperson og til øvrige nære omsorgspersoner og skifte sin nære omsorgsperson ud. Hvis der er behov for det, f.eks. hvis den nærmeste omsorgsperson bliver syg eller fraværende, behøver barnet således ikke at lide ved det. Ved mødet med børn, er det vigtigt at kende til børnenes baggrund, at observere børnenes udvikling og forstå deres adfærd som en del af et samspil med det miljø, de er vokset op i. En voksen som model. Vi ved, at det har store omkostninger for børn at vokse op i familier med alkoholproblemer, og vi ved, at børnene, ofte føler store afsavn. Børn har brug for at have en voksen som model, en voksen, som de kan spejle sig i. Børn fra alkoholiserede familier føler ofte afsavn ved ikke at have en voksen som model, der kan give dem kvalificeret modspil og forholde sig til deres følelser og tanker på en kvalificeret og udviklende facon. Børnene fra disse familier skal udenfor deres familier for at finde en kvalificeret model. Den kompenserende person-model finder de ofte i skolen eller i deres fritidsmiljø. Ved mit møde med børn, unge og også voksne, er jeg ofte stødt på, at de med en glad mimik og en kærlig tanke, har fortalt om en pædagog, som dagligt har modtaget dem med eftermiddagsmad og har haft tid til en snak. Adskillige har sagt: hun var god for mig. Det gør en forskel for børnene, at nogen tør være model for dem, at turde tage dem alvorlig, at turde snakke med dem om deres følelser og tanker og især turde bekræfte dem. Børn som vokser op i familier med overforbrug, bruger som oftest deres energi forkert. De har overudviklet deres sensitivitet til at føle sig for skyldige og for angste, på en måde, der er unaturlig for børn og på en måde, som stjæler/tapper børnene for energi og ressourcer. Det kan ikke forventes, at børn fra familier med overforbrug relaterer sig trygt, åbent og afstemt eller glad og trygt fortæller om hændelser eller oplevelser. Børn med en utryg tilknytningsadfærd har ofte vanskeligt ved at fortælle om hændelser, hvor der er en naturlig 9

10 sammenhæng imellem følelser og hændelsen. Utrygge/usikkert tilknyttede børn vil især fortælle om hændelsen uden at involvere deres følelser, eller de vil fortælle om de følelser, som er forbundet/knyttet til hændelsen. Børns måde at fortælle om hændelser på er afhængig af samspillet imellem dem og deres forældre i småbørnsperioden. I samspillet med børnene er den voksnes udgangspunkt vigtigt. Den voksne må være teoretisk og psykisk velfunderet og forberedt, tænke sig om og gøre sig klart, hvilket miljø barnet er opvokset i. Er man ikke forberedt inden mødet med barnet, risikeres det, at man mister kontakten med barnet og forstærker eller evt. bekræfter barnets i dets antagelser. Alle børn har brug for at opleve, at der findes voksne, der kan rumme dem og vil vise dem omsorg. Og børn har behov for, at voksne anerkender deres følelser og accepterer dem, som de er; men utrygt tilknyttede børn har især behov for at blive rummet og forstået. Derfor er det også vigtigt, at omsorgen tilpasses barnets behov og indeholder en kvalitet, der er tilpasset barnet. Således at børn fra trygge miljøer, med et trygt tilknyttet udviklingsmønster, modtager en omsorg, der er tilpasset til dem. Og børn fra utrygge miljøer, som en utrygt tilknyttede, modtager en omsorg, som er tilpasset til deres adfærd og behov. Hermed menes: at der rettes en særlig opmærksomhed mod utrygt tilknyttede børn, at der reageres med særlig forståelse og opmærksom på deres adfærd, at der tænkes på ikke at gentage miljøets fejltrin, at der ageres som en voksen, En voksen, der kan rumme børnene og dermed være model for barnet, kan barnet kan spejle sig i. Såfremt forældrene ikke magter at drage omsorg for deres børn, kan andre afhjælpe tabet af omsorgen, hvis den er på niveau med barnets omsorgsbehov. Kvaliteten af den omsorg, som tilbydes barnet, skal tilpasses barnets behov for omsorg. Det er nemt at bekræfte og at give omsorg, til trygt tilknyttede børn. De kender til kærlig omsorg, og de forstår at værdsætte og modtage omsorgen. Udfordringer er at kunne give omsorg til utrygt/usikkert tilknyttede børn. De kender ikke til stabil kærlig omsorg og forstår ofte ikke at håndtere den tilbudte omsorg. De vil ofte agere kejtet på omsorg eller helt afvise omsorgen, f.eks. ved ikke at overholde aftaler eller ved blot stirre ud i luften eller på anden måde afprøve ens rummelighed. For den professionelle er udfordringen ikke at give det trygt tilknyttede barn omsorg. Udfordringen er, at give det utrygt/usikkert tilknyttede barn omsorg, og at kunne tåle afvisningen og alligevel vise kvalificeret omsorg. Stabilitet og forandring i tilknytningsmønster. 10

11 Børn, som er sikkert tilknyttede, er i deres miljø mødt med sensitivitet, forståelse og rummelighed. Den måde, som barnet er blevet mødt og forstået på, vil blive gentaget i en del af barnets primære kontaktform, som det relaterer sig med, når det møder andre børn og voksne. Trygt tilknyttede børns opvækstmiljø er karakteriseret ved fravær af alt for mange negative indtryk og livsbetingelser, og ved en sund ligevægt imellem positive og negative indtryk og hændelser. Således er der en tydelig sammenhæng imellem sikker tilknytning og fravær af negative indtryk og livsbetingelser. Børn, som vokser op i utrygge miljøer, bliver ofte mødt af deres nærmeste omsorgspersoner med en undvigende attitude, hvor forældrene ikke er opmærksomme på børnenes behov for nærhed og kontakt, eller ustabil attitude, hvor forældrene den ene gang er opmærksomme på børnenes behov for den næste gang at overse børnenes behov. Den måde / facon, som mødet imellem børnene og deres forældre foregår på, internaliseres i børnenes indre og bliver den måde/ facon, de møder andre børn og voksne på. Utrygt/usikkert tilknyttede børns opvækstmiljø er karakteriseret ved nærvær/tilstedeværelse af for mange negative indtryk og livsbetingelser og ved en overvægt af negative indtryk og livsbetingelser. Således er der er en klar sammenhæng imellem utryg/usikker tilknytning og negative indtryk og livsbetingelser Børn kan dog udvikle en tryg/sikker tilknytning på trods af negative livsbetingelser. Det kan skyldes, at disse børn, på trods, har mødt en kvalificeret omsorg i deres miljø og har spejlet sig i denne omsorg på en måde / facon, der har stabiliseret dem og gjort dem trygge og sikre. Det kan f.eks. være børn, som har deres bedsteforældre i den umiddelbare nærhed, som de kan søge til, når deres forældre ikke er i stand til at yde dem den nødvendige omsorg. Som tidligere nævnt evner børn at udvikle et tilknytningshierarki, hvor en person er øverst i hierarkiet og øvrige omsorgspersoner figurerer lige under den øverste og længere nede i hierarkiet. Øvrige omsorgspersoner kan nemt og uden at det påfører barnet for stor lidelse, rykke op i hierarkiet og overtage den øverstes rolle. Jeg siger ofte til forældre, især til forældre, som er ved at skilles, at: det er en gave at give til barnet, også at kunne give barnet fra sig, og at give barnet tilladelse til at knytte sig til andre f.eks. bedsteforældre eller en pædagog etc. Et barn kan også udvikle forskellige tilknytningsmønstre og f.eks. udvise en tryg/sikker tilknytning til faderen og en utryg/usikker tilknytning til moderen, en adfærd som karakteristisk ses i familier, hvor den ene person er overforbrugende eller psykisk syg. 11

12 Positive livsbetingelser, kvalificeret stabil omsorg fra personer i barnets miljø, kan være indtryk og hændelser som giver fortrolighed til barnet, og som kan være med til at ændre barnets tilknytningsmønster. Negative livsbetingelser, fravær af kvalificeret omsorg, som det at vokse op i et miljø med overforbrug af alkohol, giver børnene oplevelser, som kan svækker fortroligheden, og være med til at opretholde en usikker tilknytning. Omsorgspersonernes overordnede funktion er at sikre barnet en oplevelse af tryghed, idet børn altid vil fortolke en omsorgspersons adfærd i lyset af generelle forventninger, baseret på tidligere oplevelser. De børn, som vi møder, har forskellig evne til, at modtage omsorg og at kvalificere omsorg. Omsorg i en periode af barnets liv, kan give børnene gode erindringer. Erindringer, som dog ikke kan gives sikker betydning ved, at de kan ændre på barnets tilknytningsadfærd. Litteratur: Tilknytning og børns udvikling: Lars Smith. Akademisk forlag Kbh.2003 Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser: Psyke & Logos Nr. 2. Kbh Hjerne, Samhørighed, Personlighed. Susan Hart. Hans Reitzel, Kbh Fra interaktion til relation. Susan Hart og Rikke Schwartz, Kbh.2008 Stabilitet og forandring i tilknytningsmønster: cand. psych. Henrik Daae Zachrisson 2003, sølvmedalje ved Københavns Universitet 2003 Giver stress i graviditeten opmærksomhedsforstyrrelser hos barnet?: Dansk Neuropædiatrisk Selskab Årsforelæsning 2003 Carsten Obel, Tine Brink Henriksen, Morten Hedegaard, Niels Bilenberg, Niels Jørgen Secher, Jørn Olsen Fører angst i graviditeten til børn med opmærksomhedsforstyrrelser? INTERNATIONAL FORSKNING Ugeskr Læger 2003;165(05):479 Carsten Obel, Tine Brink Henriksen, Søren Dalsgaard, Morten Hedegaard, Karen Markussen Linnet, Niels Jørgen Secher, Per Hove Thomsen & Jørn Olsen PDF-udgave TIDSSKRIFTSARTIKEL Det tidlige mor/barn-forhold / Anna Rosenbeck, May Olofsson. Når mor og far drikker. Anna Rosenbeck og Inger Thormann, Hans Reitzel Kbh