Vejledning for håndtering af BEKYMRENDE FRAVÆR 2017 Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune 1
Indholdsfortegnelse Hvorfor er en indsats omkring fravær vigtigt? 4 Principper ved håndtering af elevfravær 5 Proces ved bekymrende fravær 8 Bekymring 9 Valg af tovholder og indsamling af viden 10 Del viden og forberedelse af møde 11 Fraværsmøde 11 Handlefase 12 Evaluering 12 Sagsbehandling i Socialforvaltningen 13 Forebyggelse, indsats og inspiration 14 Skabelon: Fraværsbrev 17 Skabelon: Fra Handleplan fravær til fremmøde 18 Lovgivning: Denne Bilag vejledning 1, 2 og er udarbejdet 3 i et 19 samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Formålet med vejledningen er at understøtte skolernes håndtering af opmærksomhedskrævende og bekymrende elevfravær. Vejledningen beskriver lige ledes ansvars og rollefordelingen i elevfraværsregi, ligesom det er en vejledning i, hvordan skoler og Socialforvaltningen skal samarbejde omkring bekymrende fravær.
Hvorfor er en indsats omkring fravær vigtigt? Skolen er elevens arbejdsplads. Det er et sted, hvor vigtige læringsprocesser foregår dagligt læringsprocesser som er nødvendige for at kunne forstå verdenen og forberede sig bedst muligt til fremtiden. Det er derfor skolens arbejde at klæde eleverne på og give dem de bedste kort på hånden til at kunne begå sig i deres videre liv og uddannelse. Skolen er også et sted, hvor eleven indgår i mange typer samarbejde med andre elever samt fastholder og udvikler venskaber. På samme tid er skolen også en arena for et vigtigt forældresamspil. Tilsammen udgør de tre grupperinger forældrene, skolen og eleverne hovedaktørerne i de aktiviteter, der kendetegner et vigtigt og berigende læringsfællesskab. At indgå i læringsfællesskabet er enorm vigtigt. Det kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser, at en elev er meget væk fra skolen. Socialt er fravær en markant ekskluderende faktor, da højt fravær kan betyde, at de andre elever ikke ønsker at arbejde sammen med eleven, ligesom det bliver sværere at have og bibeholde venskaber i klassen. Nyeste forskning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (2018), påviser at der er en entydig sammenhæng mellem elevernes trivsel og følelse af tilhørsforhold i et fællesskab. Begge disse har tydelige strenge til elevens fravær på skole. Fagligt betyder et højt fravær, at eleven klarer sig dårligere og dermed på sigt har ringere kort på hånden i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskning viser, at karakterforskellen mellem elever med fravær på 0-5 % og 15-20 % går fra 7,2 til 4,2 i gennemsnit. Fravær i skolen betyder derfor enormt meget for elevens fremtidige uddannelsesmæssige muligheder. Skolefravær kan være et symptom på alvorlige psykiske, sociale eller faglige vanskeligheder. Derfor er det skolens opgave at være opmærksom ved begyndende og bekymrende elevfravær og tage handling så eleven opnår et stabilt fremmøde på skolen. I henhold til gældende folkeskolelov af 24. juni 2009-39 skal skolen reagere, når en elev har et bekymrende fravær eller ofte møder for sent til undervisningen. Skolerne i Københavns Kommune skal derfor altid forholde sig systematisk til elevfravær og handle på en bekymring. Måltal Elevfraværet var i Københavns Kommune 2015 på 6,9 % Måltal for elevfraværet i Københavns Kommune 2020 er 5,6 % I Københavns Kommune er det defineret, at skolen skal have en særlig opmærksomhed på elever, hvis fravær har følgende omfang: 4 eller flere fraværsperioder den seneste måned 10 % ulovligt fravær den seneste måned 11 eller flere fraværsperioder det seneste skoleår 10 % samlet fravær det seneste skoleår, dvs. 20 ud af 200 dage 3
Proces ved bekymrende fravær Set i relation til skolernes interne organisering kan nedenstående proces-pile bruges som rettesnor til at sikre en hurtig reaktion på faldende fremmøde og bekymrende fravær. Ansvar: 1 2 3 4 5 6 7 Lærerteamet Lærerteamet Lærerteamet Tovholder Tovholder Tovholder Tovholder og Socialforvaltningen Hvad skal der ske: Bekymring Indsamle viden Del viden Fraværsmøde Handlefase Evaluering Underretning Eleven møder ikke op i skole Udslag i KMD Elev Kommunikation i teamet Vurder om fraværet er bekymrende Valg af tovholder Dialog med eleven Dialog med forældrene Løsning? Inddrag relevante ressourcepersoner Videndeling i Ressourcecenteret Forbered møde med forældre og eleven Løsning? Tovholderen mødes med eleven og er i kommunikation med forældrene Tovholderen informerer lærerteamet om progression Handleplan opdateres løbende så den er tilpasset udviklingen Løsning? Indsatsen følges op af tovholderen Der inviteres til evaluerende møde med forældre og eleven Stadig bekymret? Underretningen skrives jr. retningslinjerne neden for Forældrene skal orienteres om underretningen Udform handleplan i samarbejde med eleven og forældrene, hvor alle bidrager til en løsning på fraværsproblemet Socialforvaltningen kontakter forældrene for nærmere belysning, hvorefter det vurderes, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Ved alvorlig eller akut bekymring om elevens trivsel underrettes Socialforvaltningen. I underretningen laves en beskrivelse af skolens tidligere indsatser og fraværslister sendes med som bilag til underretningen. Husk, at skolens indsats altid skal fortsætte, selvom der er sket en underretning. For mere information om lovgivning, ansvar og tidsfrister: www.kk.dk/bekymret Hvis Socialforvaltningen på baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderer, at der er behov for en foranstaltning og såfremt, at RC har vurderet, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand, indgår eleven i Fælles Sagsforløb og Aftaleforum. For mere information: Vejledning for Fælles Sagsforløb 4
1 Bekymring Om fraværet er bekymrende er en pædagogisk vurdering, som skolen foretager på baggrund af fraværets karakter og den enkelte elevs generelle trivsel. Det er i første omgang i lærerteamet, at denne vurdering sker. Hvis lærerteamet vurderer, at det opmærksomhedskrævende fravær er grund til bekymring, skal det klassificeres det som bekymrende fravær. Hvis der er tale om bekymrende fravær, skal lærerne tage stilling til det ved at følge anvisningen i Indsats ved bekymrende fravær. Opmærksomhedskrævende eller bekymrende fravær? Nedenstående er eksempler på kriterier, der sammen med et højt fravær kan give anledning til en egentlig bekymring: Opmærksomhedskrævende Ikke bekymret Opmærksomhedskrævende Bekymret Faldende fravær Stigende fravær Fagligt på niveau Fagligt under niveau Ingen risiko for faglig eller social Der er risiko for faglig eller social eksklusion eksklusion God/nærværende dialog med eleven Dårlig/manglende dialog med eleven og og forældre forældre Positiv og stabil relation til de andre Negativ og ustabil relation til de andre elever i klassen elever i klassen KMD Kalender Lærerteamet kan benytte sig af kalenderen i KMD s fraværsmodul, når de skal vurdere en elevs fravær. Den er god til at skabe et overblik over fraværet, ligesom man ved hjælp af kalenderen kan spotte eventuelle mønstre i fraværet, fx: Er der nogen særlige fag, som eleven ikke deltager i? Er nogen dage, der er særligt mærkede af fravær? Udebliver eleven, når der er vikar? Går eleven tidligt hver fredag? 5
2 Valg af tovholder og indsamling af viden Valg af tovholder Tovholderen vil typisk være klasselæreren, men det er vigtigt at overveje, hvilken relation der er i spil. I den sammenhæng er der gode erfaringer med at lade eleven selv være med til at vælge, hvilken tovholder der bedst kan hjælpe eleven med at øge deltagelsen i skolen. Der kan søges support til valg af tovholder i skolens Ressourcecenter. Tovholderens funktion Tovholderens funktion vil være den primære kontakt mellem forældrene, barnet og skolen. Det er tovholderens ansvar: at dialogen fra skolens side er opsøgende og imødekommende at indsamle og distribuere viden i lærerteamet og i skolens Ressourcecenter at sikre udformning, opfølgning og evaluering på handleplanen at varetage en central position i forhold til en eventuel underretning Dialog med eleven Under samtalen med eleven afdækkes, hvilke problematikker der ligger til grund for elevens fravær, og hvilke handlemuligheder eleven selv har. Problematikkerne kan være mangeartede, og det anbefales derfor, at tovholderen undersøger: Er eleven bevidst om omfanget af sit fravær? Er eleven bevidst om de sociale og faglige konsekvenser af sit fravær? I hvor stor grad kan der skabes dialog om grunden til fraværet? Hvilke handlemuligheder har eleven for at forbedre fraværet? Dialog med forældrene Som udgangspunkt vil samtalen oftest foregå telefonisk eller på skolen. Ved samtale med forældrene vil det være relevant at afdække følgende: Er forældrene bevidst om fraværets omfang, og ved de, hvordan man bruger KMD Mit Barns Fravær? Er forældrene bevidst om, hvilke konsekvenser fravær har for deres barns faglige og sociale trivsel i klassen? Hvilke muligheder har forældrene for at understøtte øget elevdeltagelse på skolen? Analyser kontekst I analysen er det en god ide at tænke over, hvilken kontekst problematikkerne har sit ophav i. Som inspiration er her en række af mulige arenaer og baggrunde, der kan ligge til grund for fravær som symptom: Eleven Psykiske forudsætninger Fysiske forudsætninger Alkohol- eller stofmisbrug Kriminalitetstruet Sociale forhold Skolen Relationelle forhold til lærerne Relationelle forhold til andre elever Oplevelse af nederlag eller manglende succes Familien Ressourcer i familien Familiestrukturen Anbringelse udenfor hjemmet 6
3 Del viden og forberedelse af møde Hvis den første dialog ikke har effekt, og eleven fortsat har bekymrende fravær, skal der altid udarbejdes en handleplan for styrket fremmøde. Første skridt i udarbejdelse af handleplanen er at dele viden i teamet og med relevante samarbejdspartnere. Her kan det særligt være relevant at samarbejde med skolens Skolesocialrådgiver, idet at Skolesocialrådgiveren kan bidrage med særlige kompetencer indenfor emnet. Skolesocialrådgiveren er også en del af skolens Ressourcecenter, som også vil være relevant at inddrage. Tovholderen skal tage stilling til, om det er på dette tidspunkt, der skal skabes dialog med skolens ledelse. Forberedelse af møde Inden mødet kan teamet orientere sig i KMD Elevs fraværsmodul for at identificere mønstre og symptomer i elevens fravær. Dertil kan teamet forberede sig ved at have dialog i teamet omkring de første felter i handleplanen (se Skabelon til handleplan i bilag til vejledningen): Hvad bekymrer os? Hvorfor bekymrer det os? Hvornår er der situationer, hvor bekymringen ikke er til stede? 4 Fraværsmøde Ved fraværsmødet udformes handleplanen. Den laves i samarbejde med eleven, familien og de ressourcepersoner, der er involveret i processen. Formålet med mødet er: At afklare hvorfor eleven har et faldende fremmøde At afklare hvad skolen og familien skal gøre for at eleven kommer stabilt i skole At aftale klare mål og dato for opfølgning i forhold til handleplanen At udforme en handleplan for indsatsen, der iværksættes for at styrke fremmødet - herunder klare aftaler om, hvem der gør hvad samt tidsperspektivet for handleplanen Selv små handlinger kan være med til at skabe positiv forandring. Jo mere detaljeret deltagerne kan beskrive, hvorfor der er opstået en bekymring, og hvilke tegn de ønsker at se, jo mere konkret kan man i handleplanen formulere, hvem og hvordan eleven skal hjælpes og støttes. Handleplanen behøver ikke at være flersiders beskrivelse, men bør derimod have fokus på klare og tydelige mål samt på hvem, der gør hvad og tidsperspektivet for den ønskede forandring. Det er vigtigt for et positivt resultat, at alle deltagere arbejder løsningsfokuseret. Hav derfor altid fokus på ressourcer hos elev og forældre, i klassen mv. Mødet tilrettelægges i lærerteamet, og tovholderen står som udgangspunkt for at afholde mødet eller netværksmødet med elev, familie og relevante ressourcepersoner såsom lærere, skolepædagoger, inklusionspædagog, skolesocialrådgiver, psykolog, medarbejdere fra fritidstilbud mv For mere information om bekymringer for børn og unge samt handlemuligheder i forhold til sådanne bekymringer se hjemmesiden: www.kk.dk/bekymret På hjemmesiden findes desuden børnelinealen, der er et praktisk og overskueligt redskab, som kan give et vejledende skøn over barnet eller den unges situation. 7
5 Handlefase I handlefasen følger tovholderen løbende op på elevens fravær. De aftalte deadlines og opfølgende møder i handleplanen overholdes, og der foregår løbende dialog med eleven og forældrene. Tovholderen informerer lærerteamet om progression i elevens fremmøde og koordinerer den pædagogiske indsats omkring eleven. Efter 3 måneder skal der tages stilling til, om fraværet forsat er bekymrende. Som dialogisk værktøj kan man tage udgangspunkt i følgende perspektiver: Elevperspektiv Hvilke tegn på fremgang har tovholderen set eller hørt fra andre lærere, forældre mv.? Hvilken fremgang synes eleven selv, der er sket, og hvordan kommer vi videre? Hvordan har aftalerne været til hjælp for eleven? Skoleperspektiv Hvilke tegn på fremgang har der været i elevens skolegang? Er der fortsat bekymring for elevens skolegang? Hvis ja, hvad gøres for at sikre, at eleven får en god skolegang? Opdatering af handleplanen Kravene, aftalerne og forventningerne i handleplanen skal afspejle elevens udvikling, så det er vigtigt, at handleplanen opdateres løbende. Her kan handleplanen bruges som dialogisk værktøj til at understøtte elevens målbevidsthed og den fælles samhørighed omkring processen. Afslutning af handlefasen Ved en fortsat bekymring skal det vurderes, hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. Hvis der fortsat er bekymring, underrettes den rette børnefamilieenhed, hvis dette endnu ikke er gjort. Ved underretning indgår handleplanen som vedhæftning til underretningen. 8
6 Evaluering Overordnet evalueres der på elevens fraværsstatistik samt elevens evne og mulighed for at deltage i undervisningen. Evalueringen tager udgangspunkt i handleplanen og koordineres af tovholderen. Tovholderen inviterer til evaluerende møde med forældre, eleven og de involverede ressourcepersoner. Inden mødet skal der tages stilling til, om fraværet forsat er bekymrende. Dette er en pædagogisk vurdering, der foretages af lærerteamet og de involverede ressourcepersoner. Derfor kan der være behov for at sende en underretning til Borgercenter Børn og Unge København i Socialforvaltningen. Hvis man overvejer at underrette, skal man altid drøfte bekymringen med skolesocialrådgiveren forinden. Stadig bekymret? Hvis der stadig er bekymrende fravær, skal der der ifølge Servicelovens 153 underrettes til Socialforvaltningen. (Se vedhæftet lov tillæg). 7 Underretning: Sagsbehandling i Socialforvaltningen Når Socialforvaltningen modtager en underretning foretages en vurdering af underretningen, hvilket indebærer, at man har en indledende dialog med forældrene. Hvis det vurderes, at der kan være behov for særlig støtte efter serviceloven igangsættes en børnefaglig undersøgelse om elevens og forældrenes forhold. Hvis Socialforvaltningen på baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderer, at der er behov for særlig støtte for at afhjælpe de sociale vanskeligheder, der ligger til grund for det faldende fremmøde, vil støtte blive iværksat. En sådan støtte eller foranstaltning kan f.eks. være et forældrekursus for at styrke forældres kompetencer til bl.a. at understøtte skolegang, lektiehjælp, en kontaktperson for forældre, barnet eller den unge, hvor fokus kan være på styrket fremmøde mv. I alle sager vedrørende elever, der har brug for specialpædagogisk bistand og en indsats fra Borgercenter Børn og Unge eller Borgercenter Handicap, bliver der løbende under sagsforløbet afholdt koordinerende samarbejdsmøder, også kaldet Aftaleforum. Både Børne- og Ungdomsforvantningen og Socialforvaltningen er repræsenteres ved Aftaleforum. Det er skoleledelsen, der afgør, hvilke personer der er relevante mødedeltagere og sikrer, at mødedeltagerne har kompetence til at indgå forpligtende aftaler. Når der etableres et Aftaleforum, er det en forudsætning, at der er truffet afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse, og at der er indstillet til PPV (Pædagogisk Psykologisk Vurdering), hvis der ikke allerede foreligger en PPV. I Aftaleforum mødes de relevante fagpersoner og familien efter behov for at videndele og koordinere indsatsen for eleven og familien. Læs mere om sagsgangen i en børnesag på www.kk.dk/bekymret eller i Når du er bekymret for et barn eller en ung en handlevejledning 9
Børne- og Ungdomsforvaltningen Skolens navn: Fraværsbrev Fraværsbrev Kære «forældrenes navn» Skabelon til fraværsbrev Skolen skal i henhold til gældende folkeskolelov af 24. juni 2009-39 reagere, når en elev har et bekymrende fravær eller ofte møder for sent til undervisningen. Vi har tidligere talt med dig/jer om «barnets navn» fravær, og er fortsat bekymrede. Ud fra skolens oplysninger kan vi se at «barnets navn» er mødt for sent/eller gået for tidligt dage i måned 2017 har været fraværende i dage i måned 2017 du/i indkaldes derfor til et skole-hjem-møde den kl. i lokale Vi skal på mødet tale om, hvem og hvordan vi sammen kan styrke «barnets navn» fremmøde i skolen og derved sikre en god skolegang. I forlængelse heraf skal vi sammen lave en handlingsplan for indsatsen for samt konkrete aftaler for hvem, der gør hvad inden vi sammen følger op på indsatsen. Øvrige mødedeltagere er: Klasselærer, skolesocialrådgiver, repræsentant for skolens ledelse mv. (tilrettes efter behov) Herudover vil vi gerne have lov til at invitere skolens skolesocialrådgiver, psykolog, sundhedsplejerske mv. med til mødet. (tilrettes efter behov) Med venlig hilsen, Vedlagt er: Dokumentation for fravær Samtykkeskema vedr. samarbejde med skolens skolesocialrådgiver, psykolog, sundhedsplejerske mv. med til mødet. (tilrettes efter behov)
Skabelon til Handleplan for styrket fremmøde Hvad bekymrer Hvad fungerer Vurdering og mål Hvem er bekymrede (konkret)? Hvad fungerer ikke i forhold til elevens skolegang? I hvor lang tid har det været sådan? Hvilken betydning har det for eleven? Undtagelser Tidspunkter, hvor bekymringerne er blevet håndteret på en måde, der har taget hånd om eleven behov af lærere, kammerater, forældre eller andre. Hvad er kendetegnene, når eleven kommer i skole? Vurdering af elevens trivsel Tovholders vurdering: Socialt: 0 10 Fagligt: 0 10 Elevens vurdering: Socialt: 0 10 Fagligt: 0 10 Forældrenes vurdering: Socialt: 0 10 Bekymringsgrundlag (vurdering): Hvad er man bekymrede for vil ske i forhold til eleven, hvis der ikke sker en forandring? Hvilken betydning vil dette have for eleven i fremtiden? Komplicerende faktorer: Hvad kan gøre det sværere at skabe en god skolegang for eleven? (venner, misbrug, eksterne faktorer osv.) Ressourcer/styrker Det der fungerer godt i klassen, skolen, derhjemme for elevens skolegang? Kammerater, lærere, familie mv. omkring eleven, der er til støtte for elevens skolegang og fremmøde? Fagligt: 0 10 Formålet med indsatsen Beskrivelse af, hvad man overordnet ønsker at se ske for, at eleven igen trives, skolegangen fungerer og der ikke længere er bekymrende fravær. DELMÅL Delmål, der skal nås, så bekymringerne ikke længere er til stede, og formålet er opnået. Hvad vil skolen, familien og eleven se ske i relation til de bekymringer, der er, så alle ved, at bekymringerne bliver håndteret? Skal ses demonstreret over tid. Aftaler og Dato for opfølgning: (Handleplansperioden må, fra iværksættelse af indsats, max vare 3 måneder) Hvilke aftaler om løsninger er der indgået mellem skolen, eleven, familien mv., som skal sikre, at målene bliver nået? Tiltag Hvilke tiltag skal igangsættes? Hvordan understøtter tiltagene eleven og familien i at nå målene? Hvor længe skal indsatsen vare? Næste skridt Hvad er de næste skridt, der skal tages for, at eleven og familien kan komme nærmere for at nå målene?
For mere information om lovgivning, ansvar og tidsfrister: www.kk.dk/bekymret