Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov for växt Måste man vara stor? I vilken takt skall man växa? Strategier for växt Hvad er de centrale udfordringer? Hur mycket egenfinansiering/nyupplåning är optimalt? 1
Antal bedrifter 50000 Bedrifter efter størrelse i dansk landbrug 45000 40000 Antal bedrifter 35000 30000 25000 20000 15000 0ver 300 ha 200-300 ha 100-200 ha 50-100 ha 30-50 ha 10-30 ha under 10 ha 10000 5000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Bedriftsstørrelser 3000000 Areal fordelt på bedriftsstørrelser 2500000 Antal hektar 2000000 1500000 1000000 over 300 ha 200-300 ha 100-200 ha 50-100 ha 30-50 ha 10-30 ha under 10 ha 500000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2
Historical development crop farms (DK) 28-02-2013 Svend Rasmussen, University of Copenhagen 5 Historical development dairy farms (DK) 28-02-2013 Svend Rasmussen, University of Copenhagen 6 3
Historical development pig farms DK 28-02-2013 Svend Rasmussen, University of Copenhagen 7 Antal heltidsbedrifter 4500 Antal heltidsbedrifter på driftsform 4000 3500 3000 2500 2000 2010 2011 1500 1000 500 0 Planter Kvæg Svin 4
Delkonklusion Størrelsen af danske landbrug er vokset betydeligt over de seneste 20-30 år Forrentningsprocent og størrelse Danske plantebrug 2008-2011 02 1,7 02 01 1,1 1,1 1,2 01 0,4 00-01 under 1 1-2 2-3 3-4 4-5 over 5 Antal helårsarbejdere -01-02 -02-1,8 Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 5
Forrentningsprocent og størrelse Danske kvægbrug 2008-2011 02 01 1,1 1,4 1,6 1,6 00 under 1 1-2 2-3 3-4 4-5 over 5-01 -0,6 Antal helårsarbejdere -02-03 -04-3,3 Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Forrentningsprocent og størrelse 03 Danske svinebrug 2008-2011 02 1,8 01 0,5 0,8 1,1 00 under 1 1-2 2-3 3-4 4-5 over 5-01 -0,6 Antal helårsarbejdere -02-03 -04-3,2 Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 6
Delkonklusion Store bedrifter har en højere kapitalforrentning end små bedrifter STORDRIFTSFORDELE Stordriftsfordele Producere med laveste langsigtede gennemsnitsomkostninger Se artikel: Rasmussen, S. (2011): Estimating the technical optimal scale of production in Danish agriculture. Food Economics Vol. 8, pp 1-19 7
Årsager til størrelsesøkonomi Specialisering af arbejdskraft og maskiner Fordeling af startomkostninger på flere enheder Store anlæg koster mindre pr. enhed end små anlæg Rabatter ved køb af input Bedre priser ved salg (styrke på markedet) Teknologi-udnyttelse Management? 28.02.2013 Svend Rasmussen, Fødevareøkonomisk Institut 15 Måste man vära stor? 8
To hoved-strategier To hoved-strategier: Omkostningsminimering (producere med lave omkostninger) Differentiering (sælge til høje priser) Primærlandbruget vælger traditionelt den første. Hvorfor? Omkostningsminimering Tre nøglebegreber: Stordriftsfordele Specialisering Transaktionsomkostninger 9
Kr. Størrelsesøkonomiske fordele og ulemper Langsigtede gennemsnitsomkostninger Langsigtet optimal størrelse Langsigtet ligevægtspris y 28.02.2013 Svend Rasmussen, Fødevareøkonomisk Institut 19 Størrelsesøkonomi optimal størrelse? Optimal størrelse ikke stationær Ændres ved udvikling i teknologi, viden og uddannelse Tilpasning kræver adgang til kapital og jord 28.02.2013 Svend Rasmussen, Fødevareøkonomisk Institut 20 10
Actual vs. optimal, Danish crop farms 28-02-2013 Svend Rasmussen, University of Copenhagen 21 Actual vs. optimal, Danish dairy farms 28-02-2013 Svend Rasmussen, University of Copenhagen 22 11
Actual vs. optimal, Danish pig farms 28-02-2013 Svend Rasmussen, University of Copenhagen 23 Delkonklusion Betydeligt potentiale for fortsat vækst af danske landbrugsbedrifter 12
Produktivitet og bedriftsstørrelse Produktivitet funktion af: Teknisk efficiens Teknologi Bedriftsstørrelse Input-mix Produktivitetsstigning 1990-2009 Danske plantebedrifter Årlig produktivitetsstigning: 3,0 % Heraf: Ændring i teknisk efficiens: 0,1 % Teknologisk ændring: 0,5 % Ændring af størrelse: 2,6 % Ændring af input mix: -0,3 % 13
Produktivitetsstigning 1990-2009 Danske kvægbedrifter Årlig produktivitetsstigning: 3,8 % Heraf: Ændring i teknisk efficiens: -0,3 % Teknologisk ændring: 1,8 % Ændring af størrelse: 2,6 % Ændring af input mix: -0,3 % Produktivitetsstigning 1990-2009 Danske svinebedrifter Årlig produktivitetsstigning: 3,1 % Heraf: Ændring i teknisk efficiens: 0,4 % Teknologisk ændring: 0,9 % Ændring af størrelse: 1,7 % Ændring af input mix: 0,1 % 14
Delkonklusion Produktivitetsstigninger i dansk landbrug skyldes i fortrinsvis stigende bedriftsstørrelse! I vilken takt kan/skall man växa? Begrænsninger for vækst: Jord Kapital Management RISIKO Findes der stordrifts-ulemper? 15
Centrale udfordringer Stordriftsulemper skyldes typisk manglende/dårlig ledelse/management Management- og ledelsespotentiale bør derfor udvikles før vækst Vækst ved (fuld) låne-finansiering øger egenkapitalens risiko Man får derfor ikke vokse stærkere end at man kan skaffe egenkapital til Optimal kapitalstruktur Hur mycket egenfinansiering/nyupplåning är optimalt? Egenfinansiering: Opsparing Salg af aktier og anparter (Aktie- og anpartsselskaber) Fremmedfinansiering Banklån, realkreditlån Hvad er optimal egenkapital/fremmedkapital (gæld)? 16
Centrale afvejninger Lånefinansiering normalt billigere end finansiering med egenkapital Det betyder at den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen stiger når væksten låne-finansieres Usikkerheden på forrentning af egenkapitalen øges når væksten låne-finansieres Risikoen for virksomhedens fallit øges når væksten låne-finansieres Risiko ved gearing (grafisk) 17
Hvad er målet? Profitmaksimering - eller mere præcist: Maksimering af markedsværdien af virksomhedens egenkapital (EK) Dvs. at vækst, som øger markedsværdien af virksomhedens egenkapital, er fordelagtig Virksomhedens værdi Overskud (Nettoudbytte) år n: Kalkulationsrenten: R Tidshorisont: N Virksomhedens værdi (værdi af aktiver (A)): Egenkapital: hvor B er gæld (Borrowed)) X n A PV X(1 R) X(1 R)... X (1 R) N 1 2 1 2 N S A B 18
Vækst i virksomhedens værdi Værdien af virksomheden kan øges ved: 1) at øge nettoudbyttet 2) at reducere kalkulationsrenten Nettoudbytte Udbytteværdi - stykomkostninger Dækningsbidrag - kontante kapacitetsomkostninger - arbejdsløn (inkl. beregnet løn til ejer) Indtjeningsbidrag - afskrivning Resultat før skat og renter - skat (virksomhed) Nettoudbytte - renter på fremmedkapital Årets resultat (overskud til egenkapital) -udtræk Konsolidering 28.02.2013 Svend Rasmussen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 38 19
Kalkulationsrenten ( ) R R WACC Beregnes som vægtet gennemsnit af lånerenten ( R (1 B t ) ) og renten på egenkapital ( R ) S B R (1 ) WACC RS RB t B S B S B er lån (debt, borrowed capital) S er egenkapital (equity, shares) B +S = Samlet kapital t er skatteraten S Renten på egenkapital ( R S ) Den dividende (rente) man må betale aktionærer, hvis disse fortsat skal ønske at investere penge i virksomheden Afhænger af RISIKO. Afhænger også af PORTEFØLJEEGENSKABER 20
Aktiver og passiver Aktiver Lån Egenkapital Effekten af investering - ved fuld lånefinansiering PV Nyt lån Lån Aktiver Egenkapital 21
Effekten af investering - ved fuld lånefinansiering PV Nyt lån Aktiver Lån Fald i egenkapital Egenkapital Effekten af investering - ved fuld lånefinansiering PV Nyt lån Lån Aktiver Egenkapital (Stigning i egenkapital) 22
Risiko Fuld lånefinansiering af vækst øger risikoen for virksomhedens fallit (bankrupt) Vækst bør finansieres ved kombination af egenkapital og fremmedkapital (lån) I DK er selskabseje (aktiebolag) i landbruget tilladt fra år 2010 Del-konklusion Der er ingen eksakt formel til beregning af den optimale kapitalstruktur Balance mellem forventet indtjening og risiko på indtjening Balance mellem gæld og risiko for fallit Virksomheder med en stor usikkerhed på indkomsten bør finansiere med en betydelig andel egenkapital (gennemsnitlige gældsprocent i DK landbrug er 50-60 %) 23
Hvad gør man i praksis? 1. Fastlæg ønsket gearing G = (S /(S +B)) 2. Hvad er lånerenten ( R B )? 3. Hvad er renten på egenkapital ( R S ) 4. Beregn R WACC 5. Beregn om investeringen giver NPV >0 6. Opspar til G *100 % af investeringen enten ved opsparing eller ved aktietegning 7. Foretag investering Konklusion Statistik: stigende bedriftsstørrelse Betydelig potentiale for stigende vækst Produktivitetsstigninger skyldes fortrinsvis stigende størrelse Størrelse afgørende når strategi er baseret på omkostningsminimering Ren lånefinansieret vækst er farlig Udvikling af management og organisation vigtig ved vækst 24