Fødevarepolitik 2017/ Prioriteter og dagordener i det nye folketingår
Forord Folketinget er netop åbnet. Et nyt politik år er i gang med VLAK-regeringen i piden. På fødevareområdet fylder de kommende forhandlinger af veterinærforliget, ligeom reformen af fikeriområdet bliver intereant at følge. Men ogå den fortatte udrulning af fødevareforliget 2015- og forberedelerne frem mod forhandlingen af det nye fødevareforlig 2019-2021 vil å måt begynde. Derudover kal politikerne ogå lande en ny kemiindat, om kal ikre vore høje fødevareikkerhed. De politike rammevilkår for fødevarevirkomheder er altå til forhandling i det nye år. Som fødevarevirkomhed og intereeorganiation i Danmark er det derfor afgørende at følge med i de politike proceer, byde ind med ekpertviden og forelå løningmuligheder. På den måde kan man nemlig være med til at kabe de bedt mulige rammevilkår for fødevareektoren i Danmark. For at gøre det politike arbejde en mule lettere, har Advice amlet relevant viden om det kommende folketingår på fødevareområdet: Vi har amlet et fødevarepolitik århjul, om vier, hvad det nye år bringer på fødevareområdet, og hvordan de politike proceer fordeler ig over året. Derudover har vi talt med Fikeriminiter Karen Ellemann (V) om hvilke ager, der fylder på hende bord i det nye år: Fra håndtering af kvotekongerne til underøgele af Brexit konekvener for fikeriektoren. Vi har ogå talt med fødevareordførerne Simon Kollerup (S), Erling Bonneen (V) og Lie Bech (DF) om, hvor de mener dank fødevarepolitik kal bevæge ig hen, og hvilke ager, der vil fylde i det nye år. Sidt, men ikke mindt, har vi purgt dankerne om dere opfattele af udvalgte danke fødevarevirkomheder, og hvilke opgaver, de mener, politikerne kal prioritere i det nye år. Vi håber, I kan få glæde af det. Martin Vith Ankertjerne Public Affair-direktør i Advice 2
Indhold Fødevarepolitik århjul 2017-.... 4 Karen Ellemann: Fikerireform og håndtering af kvotekonger er den vigtigte prioritering i år.... 5 Fødevarepolitike influencer på Twitter.... 7 Ordfører-battle: Fødevarepolitike prioriteter i det nye folketingår.... 8 Danke fødevarevirkomheder popularitet og indflydele.... 10 Dyrevelfærd, miljø og fødevareikkerhed er de vigtigte opgaver.... 11
Advice A/S / Fødevarepublikation Fødevarepolitik århjul 2017-21. NOVEMBER Kommunal- og regionvalg JANUAR JUNI Bulgarien overtager formandkabet for Det Europæike Råd FORHANDLING AF FINANSLOV EFTERÅRET 2017 Forhandling af: Veterinærforlig Fikerireform Erhverv-og iværkætteriudpil Kemiindat -2021 HVER ONSDAG: Møde i Miljø- og Fødevareudvalget HVER MÅNED: Møde i EU-Rådet for Landbrug og Fikeri 2017 OKTOBER NOVEMBER U G E 4 2 2017 2017 DECEMBER J U L JANUAR U G E 7 U G E 1 0 FEBRUAR PÅ S K E MARTS FEBRUAR (PRIMO) Forenklingudvalget fremlægger anbefalinger til effektiviering af erhvervfremmeindaten, om kal kabe bedre rammer for fødevareog landbrugektoren APRIl SEPTEMBER Optart på forhandlinger af Fødevareforlig 2019-2022 S O M M E R PA U S E AUGUST SEPTEMBER MAJ 4 AUGUST World Food Summit: Better Food for More People * Indeholder mulige letteler af nøddeafgiften (fra ) og afgiften på lik, chokolade, the og i (anering af afgifter) JULI JULI DECEMBER Øtrig overtager formandkabet for Det Europæike Råd JUNI 14-17. JUNI Folkemødet JUNI Frit for implementering af initiativer i aktuelle aftaler om erhvervfremme 27. JUNI Møde i Nordik Råd for Fikeri og havbrug, Jordbrug, Levnedmidler og Skovbrug
Karen Ellemann: Fikerireform og håndtering af kvotekonger er den vigtigte prioritering i år Der er ingen tvivl om, at vi fortat kal have et markedbaeret ytem med omættelige kvoter 5 Fikeriminiter Karen Ellemann (V) tørte opgave i det kommende folketingår er at gennemføre en reform af fikeri området, å agen om de å kaldte kvotekonger og kritikken fra Rigreviionen bliver håndteret. Miniteren undertreger, at vi fortat kal have et ytem med omættelige kvoter, hvor der er plad til alle lag fikere. Derfor er Miniteren ogå allerede i dialog med ordførerne om, hvordan rammevilkårene for fikeriektoren kal e ud, å regeringen kan få gennemført en reform af fikeriområdet i løbet af efteråret. Karen Ellemann Miniter for Fikeri, Ligetilling og Nordik Samarbejde. Hvad er planen for håndteringen af agen om kvotekonger og kritikken fra Rigreviionen? Foku på tyring og udvikling af fikeriet Som nytiltrådt Fikeriminiter er jeg meget opat på, at der nu kal ro på området, å foku kan være på tyring og udvikling af fikeriet. Dank fikeri fortjener et velfungerende regelgrundlag og adminitrationytem, å der kan være fuld tillid til kvoteforvaltningen. Der er allerede etableret en god dialog med ordførerne om de fremtidige rammer for erhvervet. Omættelige kvoter et markedbaeret ytem Det er vigtigt at huke på, at formålet med fikerireformerne i 2002 og 2006 var at få kabt et mere markedbaeret ytem, å dank fikeri kunne blive mere rentabelt. Der var kort fortalt behov for færre, men tørre og mere effektive fartøjer, om kunne fike mere på én gang. Det mål er vi lykkede med. Dank fikeri betår i dag af en mere ikker og effektiv fikeriflåde. De enete par år er der å kommet opmærkomhed på, hvorvidt kvoterne er blevet koncentreret på for få hænder. Og det er den udfordring, om vi nu er ved at e på, hvordan vi kal håndtere. Der er ingen tvivl om, at vi fortat kal have et markedbaeret ytem med omættelige kvoter. Enkle regler og plad til alle Vi kal ikre, at reglerne på området er klare og gennemkuelige, både for fikerne og forvaltningen. Klare regler er helt centralt i forhold til dikuionen om kvotekoncentration. Her piller det ikke kun en rolle, hvem der formelt ejer kvoterne, men ogå hvem der reelt betemmer over kvoterne. Hvi det ikke er helt klart, hvordan reglerne kal tolke, giver det mulighed for gråzoner. Derfor er det vigtigt, at vi optiller klare regler.
Karen Ellemann, Ventre Karen Ellemann er Miniter for Fikeri-, Lige tilling og Nordik Samarbejde. Hun er forhenværende Social- og Indenrigminiter og Miljøminiter og er dermed én af de met erfarne minitre i VLAK-regeringen. Hun har været medlem af Folketinget iden 2007 og er optillet i Brøndbykreden i København Omegn Storkred. Vi har fra dank ide vigtige intereer på fikeriområdet i forbindele med Brexit. I perioden 2012-2016 kom ca. en tredjedel af værdien og knap halvdelen af fangterne i ton fra britik zone. Der kal være plad til både den lille kytfiker, der fiker efter rødpætter og tork, og det tore indutrifartøj, der fiker efter ild og tobi i Nordøen. 6 Hvilke ager er vigtige for regeringen i de kommende år på området? Det er vigtigt for mig at undertrege, at vi kal have kabt et kvoteytem, om ikrer plad til både de må, de mellemtore og de tore fartøjer. Der kal være plad til både den lille kytfiker, der fiker efter rødpætter og tork, og det tore indutrifartøj, der fiker efter ild og tobi i Nordøen. Og der kal være plad til alle fartøjerne midt imellem. Jeg ønker ikke et fikeri, der er centreret på alt for få hænder. Derfor arbejder jeg ammen med fikeriordførerne fra de andre partier for at finde en velfungerende model for regulering af fikeriet, om tilgodeer dank fikeri bredt. Landingforpligtelen en afgørende udfordring Danmark har i EU været med til at vedtage en åkaldt landingforpligtele. Altå at fikerne ikke må mide fik ud, men kal lande al den fik, de fanger. Udgangpunktet er, at der kal fike klogere, å vore fikerireourcer i havet udnytte bedre. Samtidig indebærer belutningen at fikerne kal træffe nogle nye valg i forhold til hvor, hvornår og hvordan de fiker i forhold til de kvoter, om de har til rådighed. Landingforpligtelen er en meget tor ændring i forhold til, hvad vi har været vant til. Derfor har man i EU valgt en gradvi implementering frem mod 2019, hvor alle arter vil være omfattet. Jeg er optaget af, at vi får implementeret landingforpligtelen på en ordentlig måde, og at vi løbende får taget hånd om de problemer, om denne ændring i vore måde at fike på fører med ig. Og vi kal ikre, at der er en tiltrækkelig kontrol med, at reglerne bliver overholdt. Hvilke konekvener vil Brexit få for fikeriområdet? Som en række andre EU-lande har vi fra dank ide vigtige intereer på fikeriområdet i forbindele med Brexit. I perioden 2012-2016 kom cirka en tredjedel af værdien, og knap halvdelen af fangterne i ton, fra britik zone. Landingerne foregår primært fra de tørre fartøjer, hvor mellem 66 og 85 fartøjer er aktive i britik zone. Cirka 30-40 af die fartøjer lander 98 procent af den totale danke landingværdi og de amlede danke fangter fra britik zone. Så Brexit er elvagt et pørgmål, om regeringen har tort foku på. Derfor har vi ogå en tæt dialog med erhvervet, og vi har igangat et tørre analyearbejde, for at kortlægge de mulige implikationer. Samtidig har vi haft en målrettet dialog med vore EU-partnere for at kabe det bedt mulige udgangpunkt for at varetage vore intereer i de kommende forhandlinger.
Fødevarepolitike influencer på Twitter Intereevaretagele foregår på mange platforme og kanaler. Ogå digitalt på ociale medier. 1 @elinajuul Navn Følgere Tweet Svarratio Selina Juul Stifter af Stop Spild af Mad Gennemnitligt antal retweet 5.204 6.681 25 % 0,5 Her er Twitter et relevant medie, hvor belut ningtagere, politike meningdannere og andre åkaldte influencer deler indhold og går i dialog med hinanden. Det gælder ogå på fødevareområdet. Her er hahtagget #dkfood det met anvendte hahtag for fødevarepolitike hitorier. Ved at øge på hitorier med dette hahtag, har vi udarbejdet en lite over tore influencer på fødevare området på nuværende tidpunkt. Advice har trukket influencer-liten ved hjælp af værktøjet Buzzumo Advice har benyttet øgeordet #dkfood, om er det met anvendte hahtag på fødevarehitorier. Liten er baeret på en øgning i delte hitorier på Twitter over de idte ek måneder. Liten er rangeret efter antallet af følgere. 2 @KarenHaek Karen Hækkerup Adminitrerende direktør i Landbrug & Fødevarer 3 @kplorentzen Kritian Pihl Lorentzen Folketingmedlem og trafikordfører for Ventre 4 @jonburgwald Jon Burgwald Projektleder i Greenpeace 5 @medenaxborg Søren Anderen Preechef ho Landbrug & Fødevarer 6 @karinadahlgaard Karina O. Dahlgaard Debat- og kronikredaktør ho Jyllandpoten 7 @mettethorn Mette Thorn Preechef ho Miljø- og Fødevareminiteriet 8 @johanneboggild Johanne Bøggild Preechef ho Dank Erhverv 9 @birgitte_damm Birgitte Damm Chefkonulent i Dyrene Bekyttele 4.410 2.759 31 % 1,3 2.300 316 18 % 0,8 1.500 3.247 12 % 0 1.453 2.323 40 % 1,3 998 1.399 41 % 0,3 931 1.337 0 % 0 828 842 68 % 2,4 742 4.573 29 % 1 7 Søgningen er foretaget primo oktober 2017. 10 @loneanderen7 Lone Anderen Økologik mælkeproducent, medlem af Landbrug & Fødevarer formandkab 626 1.185 0 % 0
Ordfører-battle: Fødevarepolitike prioriteter i det nye folketingår Erling Bonneen, Ventre Erling Bonneen er fødevare-, dyrevelfærd-, landbrug- og miljøordfører for Ventre. Han har været medlem af Folketinget iden 2004 og er optillet i Svendborgkreden i Fyn Storkred. 8 Vi kal fortat ikre forbedring af ramme- og konkurrencevilkårene, ålede at danke landmænd og den danke fødevareektor kan vækte og realiere det væktpotentiale, der er for produktion og forædling af kvalitetfødevarer til både hjemmemarkedet og ekportmarkederne Erling Bonneen Ventre Med åbningen af Folketinget går arbejdet i Miljø- og Fødevareudvalget ind i en ny lov - givningperiode. Vi har purgt fødevareordfører Simon Kollerup (S), Erling Bonneen (V) og Lie Bech (DF) om dere viioner for dank fødevarepolitik, og hvad de forventer vil blive de vigtigte ager i det kommende folketingår. Socialdemokratiet vil prioritere en grøn og bære dygtig fødevareproduktion, men Ventre har foku på at kabe bedre rammeog konkurrencevilkår. Dank Folkeparti mærkeager er dyrevelfærd og et opgør med kæve afgifter på fødevarer. Hvad er din viion for dank fødevarepolitik? Simon Kollerup (S): Jeg mener, vi kal være ambitiøe på fødevareklyngen vegne. Danmark kal fortat ekportere kvalitetfødevarer til hele verden. Derfor kal vi have verden met effektive, men amtidig verden grønnete og met bæredygtige fødevareproduktion. Erling Bonneen (V): Vi kal fortat ikre forbedring af ramme- og konkurrencevilkårene, ålede at danke landmænd og den danke fødevareektor kan vækte og realiere det væktpotentiale, der er for produktion og forædling af kvalitetfødevarer til både hjemmemarkedet og ekportmarkederne. Danke landmænd og de danke fødevarevirkomheder er blandt verden bedte, og der er efterpørgel efter danke kvalitetfødevarer, både almindelige konventionelle fødevarer, nicheprodukter, økologike fødevarer og pecialprodukter. Den danke fødevarefortælling og fortat produktudvikling er vigtig. Lie Bech (DF): At flere får øjnene op for, at vi kal være tolte af danke fødevarer, om er nogen af verden bedte. Alle dankere kal have kendkab og adgang til gode, unde og lokale fødevarer. Derudover arbejder vi for, at det tatlige dyrevelfærdmærke, om er introduceret på kød fra gri, udvide til ogå at anvende på andre kødprodukter. Aflutningvi vil vi ogå have gjort op med nogle af de urimelige og konkurrenceforvridende afgifter. Nogle danke afgifter kaber illegal handel og tor grænehandel, da vore nabolande ikke har tilvarende afgifter. Hvad er dine vigtigte fødevarepolitike prioriteter i det nye folketingår? Simon Kollerup (S): Jeg vil arbejde for, at fødevarepolitikken i Danmark forankre bredt over midten. Derved kan vi ikre fødevareklyngen nogle gode og tabile rammevilkår, men vi amtidig ikrer en grønnere og mere bæredygtig balance. Helt konkret mener jeg, det er afgørende, at vi får en bred aftale om den målrettede regulering ådan, at der kommer ro omkring reguleringen af dank landbrug. Erling Bonneen (V): Vigtige prioriteringer i det kommende folketingår kal fortat være forbedringer af ramme- og konkurrencevilkårene for landmændene og fødevarevirkomhederne, amt den målrettede miljøregulering. Derudover kal vi forhandle en ny aftale på vandløbområdet, å markerne kan afvande, et nyt veterinærforlig, ny kovlov og tarte det forberedende arbejde med kommende ny vandplan og arbejde med regelforenkling.
Simon Kollerup, Socialdemorkatiet Simon Kollerup er fødevare-, dyrevelfærd-, fikeri- og landbrugordfører for Social demokratiet. Han har været medlem af Folketinget iden 2011. 9 Jeg mener, vi kal være ambi tiøe på fødevareklyngen vegne. Danmark kal fortat ekportere kvalitetfødevarer til hele verden. Derfor kal vi have verden met effektive, men amtidig verden grønnete og met bæredygtige fødevareproduktion. Simon Kollerup Socialdemorkatiet Lie Bech (DF): I det nye folketingår arbejder vi tadig med Fødevareforliget, herunder kemiindaten. Nu kal vi forhandle om en ny fælle kemiindat for perioden -2021. Vi kal ikre en tværgående bekytteleindat på kemiområdet, der omfatter indutrikemikalier, forbruger- og biocidprodukter, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. Jeg finder det tadig vigtigt, at vi får kærpet anktionmulighederne overfor brodne kar i branchen. Derudover er kontrol af almonella og campylobacter i udenlandk kød ogå meget vigtigt. Hvilke ager, tror du, kommer til at fylde i det nye folketingår på fødevareområdet Simon Kollerup (S): Jeg tror på den korte bane at genopretningen af fikeriforvaltningen og indaten mod kvotekonger kommer til at fylde. Derudover bliver den målrettede regulering af dank landbrug og forhandlingerne om et nyt veterinærforlig, hvor vi kal finde fælle fodlag i kampen mod MRSA tore ager i den kommende politike æon. Erling Bonneen (V): For mig at e, er det lidt det amme om foregående pørgmål. Vi vil prioritere forbedringer af rammevilkår for landmænd og fødevarevirkomheder. Derudover vil veterinærforliget og en ny aftale på vandløbområdet ogå fylde. Lie Bech (DF): Jeg tror, der vil være foku på kemi i fødevarekontaktmaterialer, ærligt hormonfortyrrende toffer og kombinationeffekter. Fra fødevareforliget vil vi arbejde med anktionmuligheder overfor brodne kar i branchen og med almonella og campylobacter-handlingplanen. Derudover arbejder vi for, at det tatlige dyrevelfærdmærke, om er introduceret på kød fra gri, udvide til ogå at anven de på andre kødprodukter. Aflutningvi vil vi ogå have gjort op med nogle af de urimelige og konkurrenceforvridende afgifter. Lie Bech Dank Folkeparti Lie Bech, Dank Folkeparti Lie Bech er fødevare- og landbrugordfører for Dank Folkeparti. Hun har været medlem af Folketinget iden 2015 og er optillet i Thitedkreden i Nordjylland Storkred.
Advice A/S / Fødevarepublikation Danke fødevarevirkomheder: Popularitet og indflydele Arla og Carlberg topper liten, om de met populære og indflydelerige danke fødevarevirkomheder. Nedert ligger Meyer og Scandic Food. Poitivt indtryk af virkomheden Arla og Carlberg er de fødevarevirkomheder, om dankerne vurderer om met populære og indflydelerige. Tulip, Danih Crown og Danico bliver ogå vurderet til at være indflydelerige, men en mule mindre populære. Rynkeby, Royal Greenland og Tom er til gengæld meget populære, men bliver vurderet om mindre indflydelerige end Arla og Carlberg. Meyer og Scandic Food corer lavet på begge kalaer. Meyer er dog en lidt mere populær virkomhed end Scandic Food. Fakta om underøgelen: Datagrundlaget for underøgelen er en webbaeret pørgekemaunderøgele med en repræentativ tikprøve på 1.000 repondenter. Lille indflydele på politike belutninger Stor indflydele på politike belutninger 10 I underøgelen er dankerne blevet purgt om: 1. Hvilket indtryk har du af virkomheden? 2. Hvor tor indflydele, tror du, at virkomheden har på politike belutninger. Denne data er brugt til at placere virkomhederne i matrixen. Negativt indtryk af virkomheden
Dyrevelfærd, miljø og fødevareikkerhed er det vigtigte Dankerne mener, at dyrevelfærd er den vigtigte fødevarepolitike opgave. Samtidig mener de, at fødevareikkerhed og en miljøvenlig fødevareproduktion vil fremme ekport og alg af danke fødevarer. Dyrevelfærd, miljø og fødevareikkerhed. Det er de tre vigtigte opgaver på fødevareområdet, mener dankerne. Særligt dyrevelfærd adkiller ig ved at være den opgave, om flet dankere mener, der kal tage hånd om. Når man pørger dankerne om, hvad der kal til for at fremme ekport og alg af danke fødevarer, å er fødevareikkerhed og miljøhenyn ogå her de vigtigte prioriteter. Hvad, mener du, er de vigtigte tre politike opgaver på fødevareområdet? Dyrevelfærd.... 56% Miljø.... 46% Fødevareikkerhed.... 41% Madpild.... 36% Klima.... 32% Sundhed.... 31% Økolog.... 26% Erhvervfremme.... 5% Hvilke tre initiativer tror du met på kan øge alg og ekport af danke fødevarer? 11 Fakta om underøgelen: Datagrundlaget for underøgelen er en webbaeret pørgekemaunderøgele med en repræentativ tik prøve på 1.000 repondenter. Spørgekemaet er udendt til dankere i alderen 18-65 år. Høj fødevareikkerhed.... 52% Miljøvenlig fødevareproduktion.... 51% Klimavenlig fødevareproduktion.... 44% Ekportfremtød.... 26% Foku på lokale råvarer.... 26% Høje gatronomike ambitioner.... 19% Ernæringmæig forædling af fødevarer.... 17%
KOLOFON Tekt og layout: Advice Foridebillede: GettyImage.dk Billeder udlånt af Regeringen og Folketinget.