En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

Transkript

1 En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire bekriver o mål for en mellemfrie holdbarhed i DEAM, die baerer ig på IMF holdbarhedindikaor I. Den føre mellemfriede holdbarhedindikaor angiver hvor lang den fakike gældkvoe er fra en given gældkvoemålæning il e beem idpunk, Den anden mellemfriede holdbarhedindikaor angiver økonomien holdbarhed hvi gældkvoen holde konan il den givne gældkvoemålæning fra e beem idpunk og frem efer. Indikaorerne definere ålede a, den indikaor DEAM normal bruger er e pecialilfælde. DEAM, Danih aional Economic Agen Model. Amaliegade 44, 56 København K

2 Side af 0 Indledning I EU-kommiionen holdbarhedrapporer kelne mellem indikaorer, S og S. S varer il den vi normal bruger i DEAM. S derimod, øger a give e bud på en mellemfrie holdbarhedindikaor. På amme måde e ho IMF en opdeling pa indikaorer (I og I). Der definere i dee noa o mellemfriede holdbarhedindikaorer, der iær baerer ig på IMF I. Den føre mellemfriede holdbarhedindikaor, MHBI er or e idenik med I, og angiver hvor lang den fakike gældkvoe er fra en given gældkvoemålæning il e beem idpunk. Probleme med denne indikaor er, a den ikke bekæfiger ig med hvad der ker efer idpunke for gældmålæningen. Den anden mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI er ny. Den angiver økonomien holdbarhed hvi gældkvoen holde konan efer idpunke for gældmålæningen. Denne holdbarhedindikaor er derfor mere rerikiv: ikke alene kal gælden ilfredille e given krav på e given idpunk, de kal deuden være mulig a overholde krave permanen derefer. Indikaorerne definere ålede a, den indikaor HBI vi normal bruger er e pecialilfælde. Herefer vil de mellemfriede holdbarhedindikaorer blive underøg via e marginalekperimen hvor der indføre en 38 imer arbejduge i ede for 37 imer. Marginalekperimene jener kun e illuraiv formål, og er udelukkende udfør for underøge hvordan de mellemfriede holdbarhedindikaorer ændre om en konekven af e arbejdudbudød. De vie a MHBI, MHBI og HBI er re forkellige i DEAM grundforløb. Forklaringen på dee er, a iniialgælden og udviklingen i den primære aldo har beydning for reulae af de 3 indikaorer. De er å a ige imingen der beyder noge. Dee gælder i mindre grad ved poliik-ød il grundforløbe. De væenlige reula er, a ved poliik-ød il grundforløbe, få effeker på HBI og MHBI der ofe er relaiv en. Dee kylde a MHBI både inddrager de mellem- og langigede informaioner. Dee er ikke ilfælde med indikaoren MHBI der har en endelig idhorion, og derfor er mege følom overfor imingen i de beragede poliik-ød. De anbefale derfor a benye enen kun MHBI, eller kombinaionen af HBI og MHBI. Se fx hp://ec.europa.eu/economy_finance/publicaion/publicaion5998_en.pdf hp://

3 Side 3 af 0 Den mellemfriede holdbarhedindikaor, MHBI. Ideen er følgende: beregn hvor mege ørre den offenlige aldo kal være for a e given fremidig gældmål kan opnå. Dee år i modæning il de holdbarhedmål vi normal bruger i DEAM. Her beregne den ændring i den offenlige aldo, der kal il for a ikre a gældkvoen er konan på lang ig. Vi inereerer o ikke for, hvor or gældkvoen bliver. Kommiionen anager a gældkvoen kal være 60 pc. i 060. IMF har e ilvarende mål for gælden, men allerede i 030. Vi følger IMF i a anage a den offenlige aldo påvirke gradvi. Den offenlige gæld i periode, D ( ) (.) r D B Hvor D, er beem ved: B er den offenlige primære aldo i e given modelforløb i periode, og r er renen. Vi ønker a vurdere holdbarheden af dee forløb. Til dee formål definere den korrigerede offenlige aldo: (.) Bˆ B MHBI T Y for T B MHBI Y for T, T Hvor Y er løbende BNP i periode og MHBI er den mellemfriede holdbarhedindikaor. MHBI vælge ålede a den givne gældmålæning opnå il idpunk T. I perioden T il T formindke den primære aldo med MHBI Y 3. Hvi den ekierende finanpoliik er holdbar, gælder de alå a MHBI 0. I perioden il T ker der en gradvi indfaning. IMF anager fx a T 00 og T 030. Vi ønker a vælge en mellemfrie holdbarhedindikaor, MHBI, ålede a gældkvoen,, i T er: (.3) Dˆ Y. T T Hvor D er den korrigerede gæld i periode T ˆT 4 Den mellemfriede holdbarhedindikaor, MHBI, er beregne i Bilag, og giver: (.4) MHBI ( T, T, ) T B D Y 0 T T ( T, T ) 3 Dee er varende il den meode der normal benye i DEAM. 4 Dˆ ( r ) Dˆ Bˆ

4 Side 4 af 0 Hvor T T ( T, T ) T Y og S T T (.5), 0 r er dikoneringfakoren, der er give ved: Under anagele af poiiv vækkorrigere realrene, T og T reducere den mellemfriede holdbarhedindikaor il den holdbarhedindikaor vi normal bruger, HBI, der er uafhængig af gældkvoen : B D0 (.6) MHBI( T, T, ) HBI Y ide lim Y 0 T T T. En ny holdbarhedindikaor Probleme med holdbarhedindikaoren MHBI er a den ikke ager illing il hvad der ker efer T. Den beregner hvilken belaning de er for de offenlige budge a ramme en beem gældkvoe i T, men medregner ikke de omkoninger der ev. er ved a faholde gældkvoen. Vi definerer derfor vore nye mellemfriede holdbarhedindikaor ved a ilføje en anagele om a gældkvoen er konan fra T og frem. Fra ligning (.) finde gældkvoen il idpunk : D Y D B (.7) ( r ) Y Y Y Y Hvi gældkvoen kal være konan over id kal de derfor gælde a: B Y D r Y Y Y B r D Dv. a gældkvoen er konan, når den offenlige aldo er lig med forrenningen af gælden. For T definerer vi den korrigerede aldo ålede: Bˆ r Dˆ for T

5 Side 5 af 0 Sålede a: D ˆ Y for T De gælder derfor a: (.8) Bˆ r Y for T Ud fra de den forrige korrigerede aldo, ligning (.), den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI, ligning (.4) am ligning (.8) har vi e amle forløb for den korrigerede aldo med fa gældkvoe fra T og frem: B MHBI T Y for T r Y (.9) Bˆ B MHBI Y for T, T for T Ud fra (.9) og iniialgælden D 0 kan en holdbarhedindikaor beregne: (.0) MHBI ( T, T,, MHBI ) B Bˆ Y Under anagele af poiiv vækkorrigere realrene, T og T reducere MHBI il den holdbarhedindikaor vi normal bruger: HBI MHBI MHBI

6 Side 6 af 0 Gældkvoen IMF og EU-kommiionen har en målæning om a ØMU-gældkvoen kal være 60 procen i henholdvi 030 og 060, dv. T {030, 060}. 60 procen målæningen er udregne på baggrund af den offenlige ØMU-gæld. I DEAM finde ØMU-gælden ikke direke, og derfor kan de 60 procen ikke direke implemenere. I DEAM er de offenlige gældbegreb definere om neogælden. Ligning (.) vier hvordan man kommer fra ØMU-gæld il neogæld: (.) Finanielle derivaer, ØMU glæd Handelkredier mv, Akiver Neogæld Korrekion for markedværdi markedværdi Paiver markedværi d I de følgende omregne 60 procen gældkvoemålæningen il neogældkvoemålæning, der implemenere i DEAM. Figur. ØMU-gæld og neogæld i procen af BNP ØMU-gæld i pc. af BNP Neogæld i pc. af BNP kilde: aiikbanken EDP 3 og OFF3. Fra figurerne e, om man kunne forvene, en vi ammenhæng mellem den offenlige ØMU-gæld og neogæld, korrelaion over perioden mellem de o gældbegreber er 0,95. Vi opiller en impel OLS regreion: (.) ØMU gældkvoe Konan Neogældkvoe

7 Side 7 af 0 Vi eimerer relaion (.) over perioden , om giver: (.3) ØMU gældkvoe 3,305 0,98 Neogældkvoe, Sandardfejlen er angive under de eimerede værdier. De e, a relaionen paramere er eimere ignifikan på procen niveau, er IMF og EU-kommiionen målæning: ØMU gældkvoe 60 % (60 3,305) Neo gældkvoe 9,5 % 0,98 I DEAM overæe EU-kommiionen 60 procen gældkvoemålæning il en 9,5 procen neo-gældkvoe målæning. 5 Eimaion perioden er valg il a lue i 008 da dee er baiår i den nuværende verion af DEAM.

8 Side 8 af 0 Ekempel: Den mellemfriede holdbarhed af en 38 imer arbejduge. I nærværende afni beregne den mellemfriede holdbarhedindikaor for e marginalekperimen hvor der indføre en 38 imer arbejduge i ede for 37 imer. Marginalekperimene jener om nævn kun e illuraiv formål, og er udelukkende udfør for underøge, hvordan de mellemfriede holdbarhedindikaorer ændre om en konekven af e arbejdudbudød. Generel vil indførele af en 38 imer arbejduge medføre en igning i den produkive bekæfigele om på ig vil medføre ørre produkion, indkom og forbrug. E forhøje akivieniveau yrker de offenlige indæger, om i marginalekperimene dominerer igningen i de offenlige udgifer. Sålede vil ekperimene reulere i forbedring af den primære aldo og den finanielle holdbarhed. Den makroøkonomike virkning og konekvenerne for de offenlige finaner af marginalekperimene er bekreve i Bilag og Bilag 3. Marginalekperimenerne afvikle her om ød il en korrigere verion af DEAM langigede økonomike fremkrivning fra 0, der har 008 om baiår. Korrekionen beår i, a ilbagerækningreformen fra 0 er indlag ligeom DEAM uddannelefremkrivning 0 baere på uddanneledaa il og med okober 00 er anvend. Herudover anvende Befolkningfremkrivning 0 fra maj 0. Ekperimenerne annoncere over for modellen agener i 0, hvilke ogå er føre år. I DEAM grundforløb anage de kollekive offenlige forbrug a udgøre en konan andel af BNP. Ved marginalekperimener anage, a de kollekive offenlige forbrug er uændre relaiv il grundforløbe, hvorfor ændringer relaiv il BNP udelukkende kal ilkrive en BNP effek. Holdbarheden ikre i beregningerne gennem den åkalde udenland-lukning, hvor de anage, a ranfereringer fra udlande il den offenlige ekor vælge endogen i år 080 og frem ålede, a de amlede forløb er holdbar. Die ranfereringer bruge herefer il a beregne den normale langigede holdbarhedindikaor, HBI, der beemme om den ilbagedikonerede værdi af de nødvendige ranfereringer fra udlande. De mellemfriede holdbarhedindikaorindikaorer er udelukkende efermodelberegninger. Tabel vier de 3 forkellige holdbarhedindikaorer, den normale langigede holdbarhedindikaor, HBI, den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI og endelig den mellemfriede holdbarhedindikaor med fa gældkvoe fra 030 og frem. De mellemfriede holdbarhedindikaorer er her udregne med gældkvoen, 0.95, jf. forrige afni. T er valg il enen 009 eller 00, dv. de mellemfriede holdbarhedindikaorer er udregne med og uden en lineær ilpaning il

9 Side 9 af 0 gældkvoemålæningen, idpunke hvor gældkvoen kal være opfyld, T, er valg il 030. De vil ige, a vi i ekperimene følger IMF gældkvoekrav. I Bilag 4 og Bilag 5 finde abeller med holdbarhedindikaorerne for o andre marginalekperimener. Tabel. Holdbarhedindikaorer. Grundforløb Marginalekperimen HBI % % Ændring if. grundforløbe 0.506% Ændring if. grundforløbe, mia. kr MHBI ( T 00, T 030, 0.95) 0.80%.438% Ændring if. grundforløbe 0.636% Ændring if. grundforløbe, mia. kr..39 MHBI ( T 009, T 030, 0.95).330%.798% Ændring if. grundforløbe 0.468% Ændring if. grundforløbe, mia. kr MHBI ( T 00, T 030, 0. 95, MHBI ) -0.35% 0.9% Ændring if. grundforløbe 0.506% Ændring if. grundforløbe, mia. kr MHBI ( T 009, T 030, 0. 95, MHBI ) % 0.037% Ændring if. grundforløbe 0.503% Ændring if. grundforløbe, mia. kr Kilde: egen beregninger Fra Tabel e de a, den langigede holdbarhedindikaor, HBI, i grundforløbe er -0,553 procen af BNP. Grundforløbe er derfor e underholdbar forløb hvor de offenlige budge årlig kal modage 0,553 procen af BNP for a blive holdbar. Marginalekperimene forbedrer den langigede holdbarhed med 0,506 procen poin varende il 9,05 mia. kr. i 0 niveau 6 MHBI angiver hvor or en årlig overførel der kal il for præci a opnå gældkvoen, 0.95 i 030, (evenuel med en lineærilpaning fra 00). Af Tabel e de a, den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI med lineær ilpaning fra 00 i grundforløbe er 0,80 procen af BNP. En poiiv MHBI beyder a, grundforløbe i 030 har en fakik gældkvoe der er mindre end gældkvoekrave på 0,95. Vore krav om en gældkvoe på 6 Saiikbanken NAT0: Foreløbig BNP for 0 er 789, mia. kr., løbende prier

10 Side 0 af 0 0,95 i 030 er derfor ikke en egenlig rerikion. Marginalekperimene forbedrer den mellemfriede holdbarhed med lineær ilpaning med 0,636 procen poin varende il,39 mia. kr. i 0 niveau. Forbedringen af MHBI beyder, a den fakike gældkvoe for alernaivforløbe ligger endnu mere under IMF målæning. Figur vier den fakike gældkvoe for grundforløbe og marginalekperimene, am gældkvoerne for forløbende under gældkvoekrav il 030. Fra Figur e de neop a, den fakike gældkvoe i både grundforløbe og marginalekperimene ligger under EU krav herom. Figur. Gældkvoeudvikling for grundforløbe og marginalekperimene, am gældkvoeudvikling under IMF anagele Grundforløb Marginalekperimen IMF anagele, grundforløbe IMF anagele, marginalekperimen IMF' gældkvoemålæning Kilde: egen beregninger Hvi MHBI havde være negaiv ville forløbe i 030 have en gældkvoe der var over 0,95 og kulle derfor modage ekra reourcer for a opnå gældkvoen. For a underøge beydningen for den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI af T og er denne udregne for forkellige værdier af die paramere. Dee er opummere i Figur 3 der vier MHBI for grundforløbe for forkellige værdiger af og gældkvoer,.

11 Side af 0 Figur 3. Den mellemfriede holdbarhedindikaor af grundforløbe med forkellige værdier af gældkvoen og T Gældkvoe 0. Gældkvoe 0. Gældkvoe 0.3 Gældkvoe 0.4 Gældkvoe 0.5 Gældkvoe 0.6 Gældkvoe 0.7 Langigede HBI Kilde: egen beregninger Fra Figur 3 e de a deo ørre gældkvoe deo relaiv ørre mellemfriede holdbarhed, MHBI. 7 De e ogå fra Figur 3 a hvi T 009 og T er gående mod uendelig konvergerer den mellemfriede holdbarhedindikaor, MHBI, il den langigede holdbarhedindikaor, HBI, uane anagele om gældkvoen, lim( MHBI ( T 009, T, )) HBI T Den nye holdbarhedindikaor MHBI angiver om nævn holdbarheden af e forløb hvor EU gældkvoekrav opnå i 030 og faholde herefer, (evenuel med en lineærilpaning fra 00). Fra Tabel e de a, den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI i grundforløbe er -0,466 procen af BNP. Gældkvoeudviklingen under EU målæning er indil T den amme om i Figur, efer T er denne falag il målæningniveaue. Fra Figur e a den fakike gældkvoe for grundforløbe og marginalekperimene overiger målæningen i henholdvi omkring 034 og 043, og ligger herefer over målæningen. Værdierne af MHBI er ørre end HBI, ålede a de mellemigede mål indikerer e mindre holdbarhedproblem. Dee kylde a aen under anagelerne bag MHBI vinge il a få konrol over gælden idligere end under HBI. Dee giver lavere reneudgifer. 7 Den føre aflede af ligning (.4) med henyn il er enydig poiiv,

12 Side af 0 Som med den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI er MHBI udregne for forkellige værdier T og. Jf. Figur 4 Figur 4. Den mellemfriede holdbarhedindikaor med fa gældkvoe fra T og frem for grundforløbe med forkellige værdier af gældkvoen og T Gældkvoe 0. Gældkvoe 0. Gældkvoe 0.3 Gældkvoe 0.4 Gældkvoe 0.5 Gældkvoe 0.6 Gældkvoe 0.7 Langigede HBI Kilde: egen beregninger Fra Figur 4 e amme enden om i Figur 3, deo ørre gældkvoe deo relaiv ørre mellemfriede holdbarhed, MHBI. 8 De e ogå i denne figur a hvi T 009 og T er gående mod uendelig konvergerer den mellemfriede holdbarhedindikaor, MHBI, il den langigede holdbarhedindikaor, HBI, uane anagele om gældkvoen. Spredningen på holdbarheden er i dee ilfælde mindre end før. Fra Tabel e a ændringen i holdbarhedindikaorerne MHBI og HBI om en konekven af marginalekperimene or e er en. Med andre ord har marginalekperimene har amme holdbarhedforbedrende effek uane om holdbarheden opgør om den normale langigede eller den mellemfriede holdbarhedindikaor med fa gældkvoe T og frem. Denne konkluion kan ogå drage fra ændringen i holdbarhedindikaorerne MHBI og HBI i de o andre marginalekperimener, jf. Bilag 4 og Bilag 5. 8 Den føre aflede af ligning (.4) med henyn il er enydig poiiv,

13 Side 3 af 0 Konkluion Papire har inroducere o mellemfriede holdbarhedindikaor, om baerer ig på IMF holdbarhedindikaor I. Den føre mellemfriede holdbarhedindikaor angiver nuidværdien i BNP-andele af, hvor lang den fakike gældkvoe er fra IMF gældkvoemålæning il e beem idpunk. Den anden mellemfriede holdbarhedindikaor angiver økonomien holdbarhed, hvi gældkvoen holde konan il IMF gældkvoemålæning fra e beem idpunk og frem efer. Begge holdbarhedindikaorer er implemenere og papire underøger de mellemfriede holdbarhedindikaor ved e marginalekperimen il DEAM. Hovedpunkerne herfra er, a de begge på lang ig konvergerer imod den normale holdbarhedindikaor HBI. Og a en marginalændring i holdbarhedindikaorerne MHBI og HBI, om en konekven af e ød il DEAM, or e er en.

14 Side 4 af 0 Bilag Bilag. Beregning af den mellemfriede holdbarhedindikaor MHBI. Føre løe differenligningen (.): (.4) D D0 B 0 Hvor dikoneringfakoren Ligning (.) indæe i (.4): ˆ D ˆ T D 0 B 0 T T T er give ved i (.5). 0 T T 0 T T T T T T, T D B MHBI 0 T 0 T T T T T, T MHBI T D B MHBI Y B MHBI Y D Hvor: T T ( T, T ) T Y S T T Fra ligning (.3) har vi a krave il gældkvoen er opfyld hvi og kun hvi: ˆ ˆ T, T D Y D D MHBI Y T T T T T T Sålede a, Y D MHBI( T, T, ) ( T, T ) T T T T Eller ved anvendele af ligning (.4): MHBI ( T, T, ) T B D Y 0 T T ( T, T ).

15 Side 5 af 0 Bilag. Makroøkonomik virkning Følgende afni bekriver den makroøkonomike virkning af indførele af 38 imer arbejduge. Tabel opummerer de makroøkonomike virkninger over id. Generel kan marginalekperimene e om e ekperimen, der ændrer arbejdudbudde. I en lukke økonomi vil produkionen på lang ig ændre proporional med arbejdudbudde og alle reale prier vil være upåvirkede. DEAM er imidlerid konruere om en lille åben økonomi, i hvilken der eferpørge udenlandk producerede varer il inveeringer og maerialeforbrug i produkionen og il endelig priva forbrug, amidig med a en or del af produkionen i den privae ekor ekporere. Ekporeferpørglen afhænger negaiv af produkprien, ålede a når produkionen iger, vil oupuprien amidig reducere for a øge eferpørglen. Derved opnår de danke virkomheder en forringe renabilie, der ogå vil æe ig i lønniveaue. Da prien på imporerede inveeringgoder og maerialer er uafhængig af eferpørglen, vil lønningerne falde relaiv mere end oupuprien, ålede a reallønnen (definere ud fra forbrugerpriindeke) falder. Tabel. Makroøkonomik virkning af indførele af 38 imer arbejduge Kilde: Egne beregninger A e individ i arbejdyrken nu udbyder en ime ekra arbejdkraf om ugen afedkommer en igning i de imekorrigerede arbejdudbud og dermed ogå i bekæfigelen mål i produkive enheder. Bekæfigelen mål i produkive enheder er ege med,3 procen i forhold il grundforløbe igennem hele fremkrivningen. Bekæfigelen mål i anal peroner falder i forhold il grundforløbe, jævnfør Tabel. Bekæfigelefalde på 0,9 procen forklare hovedaglig af e fald i bekæfigelen i den

16 Side 6 af 0 offenlige ekor på.5 procen i forhold il grundforløbe i år 050. Falde i den offenlige bekæfigele kal ilkrive, a ekoren er oupubegræne og igningen i produkivieen vil derfor medføre e fald i analle af offenlig anae, amme produkion nu kan opnå med e færre anal bekæfigede. De privae ekorer drager ligelede fordel af en mere produkiv bekæfigele, men er herudover i and il a aborbere en del af men ikke hele den overflødige bekæfigele fra den offenlige ekor. Den privae bekæfigele iger med 0,5 procen i forhold il grundforløbe i 050. Signingen i bekæfigelen mål i produkive enheder bevirker, a BNP iger,3 procen i år 050 f, jævnfør Tabel. Den forøgede akivie i økonomien giver anledning il øgede privae og offenlige inveeringer. For a imødekomme den øgede produkion må virkomhederne ænke oupuprien. Ekporen iger her om følge af e lavere priniveau. Som nævn medfører de faldende priniveau e fald i åvel produkreallønnen i den udenlandkonkurrerende ekor og reallønnen (definere ud fra forbrugerpriindeke), om henholdvi er falde med 0,6 og 0,8 procen i 050. På grund af igningen i de privae og offenlige forbrug vil imporen ige, men ide ekporen iger relaiv mere, vil bealingbalancen gradvi forbedre gennem fremkrivningen.

17 Side 7 af 0 Bilag 3. De offenlige finaner Nærværende afni gennemgår konekvenerne på de offenlige finaner af indførele af 38 imer arbejduge. De offenlige finaner relaive ændring i forhold il grundforløbe i andele af BNP er vi i Tabel 3. BNP er i marginalekperimene ege i forhold il grundforløbe. De igende akivieniveau i økonomien vil afedkomme en igning i de amlede offenlige indæger relaiv il grundforløbe, men igningen er mindre end igningen i BNP hvorfor de offenlige indæger relaiv il BNP på ig er lavere end i grundforløbe. Tabel 3. Virkning af ekperimene på de offenlige finaner, relaiv ændring i BNP andele. Anm.: BNP andele er beregne med udgangpunk i variable opgjor i løbende prier. Kilde: Egne beregninger på DEAM. Signingen i bekæfigelen mål i produkive enheder vil rod falde i reallønnen bidrage il forøgele af kaebaen for huholdningerne, hvilke vil føre il øge indjening fra kildekaer. Indjeningen fra kildekaer er ege mindre end BNP, hvorfor indægerne fra denne po relaiv il BNP på ig er lavere end i grundforløbe. Den forøgede produkion reulerer i højere indæg fra elkabkaer, indægerne fra denne po relaiv il BNP på ig er højere end i grundforløbe. Generel er de direke kaer ege mindre end BNP.

18 Side 8 af 0 De indireke kaer er ege i forhold il grundforløbe, hvilke hovedaglig kylde, a provenue fra ejendomkaer er ege. Provenue fra ejendomkaer iger om følge af igende jordprier, hvilke rod igende BNP vil medføre, a pågældende kaer udgør en højere andel af BNP end i grundforløbe. De forøgede forbrug og inveeringer afedkommer deuden igninger i indægen fra mom- og afgifer, der dog for førnævne vedkommende ikke er ilrækkelige il, a poen i marginalekperimenerne udgør en ørre andel af BNP end i grundforløbe Indførele af 38 imer arbejduge medfører højere offenlige udgifer i alernaivforløbe. Ekperimene medfører om nævn en igning i ledigheden, hvorfor udgifen il iær dagpenge og konanhjælp er ege, og udgør en ørre andel af BNP relaiv il grundforløbe. Udviklingen i de offenlige indæger og udgifer reulerer i en forbedring af den offenlige aldo og primære offenlige aldo relaiv il grundforløbe, die er henholdvi ege med 9, og 9,5 mia. i 0-niveau.

19 Side 9 af 0 Bilag 4. - Øge udanneleniveau for 50-årige. Tabel 4 vier de 3 forkellige holdbarhedindikaorer for e marginalekperimen der øger udanneleniveau for 50-årige, beregningen er rekvirere af Ældre Sagen De mellemfriede holdbarhedindikaorer er udregne med en lineær ilpaning il gældkvoemålæningen. Tabel 4. Holdbarhedindikaorer, Øge udanneleniveau for 50-årige. Grundforløb Marginalekperimen HBI -0.99% -0.6% Ændring if. grundforløbe -0.37% Ændring if. grundforløbe, mia. kr MHBI ( T 00, T 030, 0.95) 0.869% 0.98% Ændring if. grundforløbe -0.% Ændring if. grundforløbe, mia. kr MHBI ( T 00, T 030, 0. 95, MHBI ) % 0.079% Ændring if. grundforløbe -0.38% Ændring if. grundforløbe, mia. kr Kilde: Egne beregninger på DEAM. 9 Hele analyen finde i noae De amfundøkonomike konekvener af e øge udanneleniveau for 50-årige

20 Side 0 af 0 Bilag 5. - Forbedre indeklima i den danke folkekole Tabel 5 vier de 3 forkellige holdbarhedindikaorer for e marginalekperimen der forbedrer indeklimae i den danke folkekole, beregningen er rekvirere af Sloholm A/S 0 0. De mellemfriede holdbarhedindikaorer er udregne med en lineær ilpaning il gældkvoemålæningen. Tabel 5. Holdbarhedindikaorer, Øge udanneleniveau for 50-årige. Grundforløb Marginalekperimen HBI % % Ændring if. grundforløbe -0.05% Ændring if. grundforløbe, mia. kr MHBI ( T 00, T 030, 0.95) 0.80% 0.808% Ændring if. grundforløbe % Ændring if. grundforløbe, mia. kr. -0. MHBI ( T 00, T 030, 0. 95, MHBI ) -0.35% -0.99% Ændring if. grundforløbe -0.05% Ændring if. grundforløbe, mia. kr Kilde: Egne beregninger på DEAM. 0 Hele analyen finde i noae De amfundøkonomike konekvener af forbedre indeklima i den danke folkekole, hp://