SUND i Tønder
side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats overalt i kommunen. Visionen er en sund og livsglad kommune som satser på en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen, alle steder. Sundhed foregår i det virkelige liv. Sundhed er af WHO defineret som en tilstand af fysisk, psykisk og social velbefindende. Det vedrører dermed alle lige fra familier til andre sundhedsaktører, frivillige foreninger, virksomheder m.fl. Hvis det sunde liv bliver truet eller går i stykker, så kræver det styrke og genoptræning, der hvor livet leves. Den kommunale sundhedsindsats bliver forankret på tværs af fagudvalgs- og forvaltningsområder og sikrer samarbejde med private virksomheder og frivillighedsområdet. Sundhedspolitikken skal således med afsæt i lokale forhold være et redskab til at: Skabe synlighed om mål og indsats Skabe sammenhæng i sundhed på tværs af de kommunale opgaver Danne grundlag for samarbejdet med øvrige parter / aktører på sundhedsområdet Tønder Kommune opfordrer alle til at deltage i sundhedsarbejdet. En sund befolkning er forudsætningen for en sund kommune.
Mission - grundlaget for sundhedspolitikken Det politiske grundlag Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune besluttede i forbindelse med den sidste Sundhedspolitik, at formulere en ny sundhedspolitik hvert 4. år. Da både indsatsen og effekten af mange af de sundhedsfremmende aktiviteter er langsigtede, ville det også være logisk, at såvel mission som vision var langsigtede. Men vi arbejder med en sundhedspolitik, hvor målene er konkrete og kortsigtede. Målene tager udgangspunkt i en række lokale forhold, som også er bestemmende for den nye sundhedspolitik. Disse er f.eks. den aktuelle sundhedstilstand i kommunen, den aktuelle sundhedsindsats, de udtrykte ønsker og behov, samt de økonomiske vilkår. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af eksisterende viden og erfaring prioriteret fem fokusområder, hvor vi vil yde en indsats. Fokusområderne er: Bevægelse Kost Mental sundhed Arbejdsliv Det nære sundhedsvæsen Sundhedspolitikken vil blive justeret en gang årligt ud fra de nye erfaringer, man kommer til at gøre undervejs. Sundhedspolitikken rummer fire dimensioner, hvor vi skal finde anvisninger på en række konkrete og praktiske indsatser. De fire dimensioner er: 1. At holde raske borgere sunde og fremme alle borgeres personlige ressourcer og handlekompetence. 2. At mindske risikoen for at sygdom overhovedet opstår. 3. At fremme tidlig opsporing af sygdomssymptomer, for at af korte sygdomsforløb eller medvirke til bedre prognose, herunder screening for sygdom. 4. At forhindre tilbagefald af sygdom og kroniske tilstande, herunder funktionsnedsættelse pga. sygdom.
Vision - en sund og livsglad kommune! Tønder Kommunes vision for sundhedspolitikken er: Tønder Kommune vil være kendt for en nyskabende og livsglad tilgang til sundhed. Indsatsen skal være helhedsorienteret og tage udgangspunkt i borgernes dagligdag. Livskvaliteten bliver fremmet ved at styrke den fysiske, psykiske og sociale sundhed. Vi skaber optimale rammer og muligheder, for at sikre borgernes sundhed. For alle borgere i kommunen skal sundhed være en naturlig integreret del af hverdagen. I Tønder Kommune har vi et positivt borgersyn. Vi arbejder sammen med borgerne, så alle har lige mulighed og adgang for at bidrage aktivt og drage omsorg for sit liv. Det betyder at vi forventer, at borgerne i højere grad tager ansvar for egen situation. Kommunen støtter op om de borgere, der har brug for hjælp til at kunne tage vare på deres egen situation.
Værdier - sundhedspolitikken bygger på: Målsætninger - de overordnede Respekt for voksne borgeres integritet og selvbestemmelse Tillid til børn og unges evne til at skabe et sundt liv ud fra støtte og vejledning. Sundhed som både den enkeltes ansvar og et fælles ansvar for familien, det sociale netværk og kommunen. Den konkrete og praktiske sundhedsindsats er kendetegnet ved: 1. Helhed og sammenhæng i sundhedsydelserne for borgeren og i forhold til samarbejdet med både offentlige og private virksomheder. 2. Respekt for borgerens ret til at blive medinddraget i forhold, der har betydning for dennes egen sundhed. Endvidere borgerens ret til selv at definere egen sundhed og livskvalitet. 3. Ansvaret for at fremme sundheden ligger hos Tønder Kommune i samspil med borgeren, foreninger, organisationer, virksomheder og private sundhedsaktører. 1. At igangsætte forebyggende tiltag, som fokuserer på sammenhængen mellem risikofaktorer og sygdom/ sundhed, herunder især de kendte folkesygdomme. 2. At sikre sundhedsfremmende tilbud der tager udgangspunkt i de mange muligheder, som kommunens store kontaktflade til borgerne og lokalsamfundet giver. 3. At integrere sundhedsfremmeperspektivet i alle kommunale aktiviteter og udbrede det til andre offentlige og private områder. 4. At supplere den regionale sundhedsindsatsved at yde en kommunal indsats på områder, der supplerer og komplementerer den regionale indsats På den måde anvender vi de samlede ressourcer optimalt. 5. At udvikle sundhedsindsatsen gennem en videnbaseret og innovativ tilgang med fokus på effekt og dokumentation. 4. Der skal være lighed i sundheden ved at forstærke indsatsen for udsatte grupper, og ved at fokusere på årsager til ulighed. 5. Viden og udvikling skal kendetegne sundhedsindsatsen. Den videnbaserede sundhedsindsats skal give mulighed for innovation og nyskabelser.
Strategi - de overordnede side 7 Tønder Kommunes overordnede strategi for sundhedsindsatsen er, at prioritere de områder og risikofaktorer, der kan påvirkes gennem kommunalpolitiske beslutninger. Omvendt kan områder og risikofaktorer af global eller national karakter kun indirekte eller minimalt påvirkes, og prioriteres derfor ikke så højt. 1. At fokusere på vilkårsændringer. Kommunen har direkte indflydelse på f.eks. bymiljø, infrastruktur, fritidskultur og sundhedstilbud. Disse områder kan forbedres, på en måde, så sundheden bliver integreret som en del af dagligdagen for den enkelte borger. 2. At fokusere på strukturelle og organisatoriske ændringer. Kommunen vil indføre nye samarbejdsformer i forhold til andre sektorer og lokale sundhedstilbud samt styrke samarbejdet med de frivillige organisationer. 3. At fokusere på holdnings- og adfærdsændringer. Kommunen vil gennem en målrettet indsats forsøge at ændre særlige risiko gruppers usunde livsstilsvaner på tværs af fagudvalg og forvaltninger, således at ressourcer bliver brugt der, hvor der er et behov. Strategien i forhold til sundhedsfremme og forebyggende indsats: 1. At udvikle en organisatorisk struktur, der understøtter de sundhedspolitiske rammer i kommunen og indretningen af de naturlige lokale fællesskaber, således at det sunde valg bliver det lette valg. 2. At støtte holdnings- og adfærdsændringer ved bl.a. at styrke bevidstheden om risikofaktorer. Endvidere ved at styrke udviklingen af ressourcer, handlekompetencer, egenomsorg og motivation hos den enkelte borger og i de lokale fællesskaber. 3. At udviklingen af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats vil ske ud fra en videnbaseret tilgang, hvor dette er muligt, og at der vil ske en dokumentation og evaluering i forhold til alle tiltag. Der vil være en innovativ og fleksibel tilgang til udviklingen af nye tilbud.
Sundhedspolitikken - fokusområder side 9 Kommunalbestyrelsen har prioriteret disse fem fokusområder for sundhedsindsatsen for perioden 2015-2018. Bevægelse Kost Mental Sundhed Arbejdsliv Det nære sundhedsvæsen Under de enkelte fokusområder kan man læse udfordringer, vision og mål for området. Derudover er indsatsene beskrevet i forhold til, hvad den enkelte kan gøre, hvad man gør i fælleskab, og hvilke strukturelle ændringer, der kan arbejdes med. Sundhedspolitikken vil blive justeret en gang årligt ud fra de nye erfaringer, man kommer til at gøre undervejs.
Bevægelse Bevægelse eller fysisk aktivitet er en væsentlig del af hverdagen. Nogle bevæger sig meget, andre lidt og nogen kan slet ikke. For nogle er fysisk aktivitet, det der forgår i et træningslokale eller noget man går til, for andre er det en del af hverdagen, såsom transporten frem og tilbage fra arbejdet. Mange af vores (u)sunde vaner danner vi i barndommen og undersøgelser viser tydeligt at børn, der dyrker motion, også gør det, når de er blevet voksne. Derudover viser undersøgelser, at børn af forældre der dyrker motion, oftere dyrker motion end deres jævnaldrende, hvis forældre ikke dyrker motion. Derudover kan manglende bevægelse i dagligdagen også påvirke motorikken hos børn. Derfor er det vigtigt, at bevægelse bliver en del af hverdagen - ikke mindst hos børnene. Bevægelse har en stor forebyggende effekt på overvægt og en række sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, og kan føre til et for tidligt dødsfald. Udover de sundhedsmæssige fordele medvirker fysisk aktivitet ofte også til sociale fællesskaber, bedre livskvalitet og almen dannelse. Sundhedsprofilen for Tønder Kommune viser at andelen, der dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet er faldende siden 2010. Dette skal sammenholdes med, at der bliver flere, der har en stillesiddende fritidsaktivitet og at andelen af de svært overvægtige er stigende i Tønder Kommune. Hvad kan den enkelte selv gøre: Den enkelte borger kan tage ansvar for dagligt at bevæge sig i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (minimum 30 min om dagen) gennem hele livet. Hvad kan man gøre i fælleskab: Etablere sociale støtteordninger, der understøtter, især børn og unges, muligheder for at engagere sig i at være fysisk aktiv i fritiden og/eller deltage i fritidsaktiviteter. Hvad kan man gøre strukturelt: Gøre det nemt at implementere bevægelse i dagligdagen. Prioriterede indsatser: Ved byfornyelsesprojekter skal vi indtænke bevægelsesfremmende indretning. Oprettelse af natur-legepladser og øget fokus på brugen af naturen til at skabe bevægelse, f.eks. udendørs fitness legepladser. Etablering af flere cykel og vandrestier. Etableringen af sociale støtteordninger til børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter, herunder også samarbejde med frivillige foreninger og private aktører om udvikling og fremme af tilbud, der er målrettet borgere, der ikke er fysisk aktive.
side 11 Mad og måltider At madens sammensætning og indhold af næringsstoffer kan have en både sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende virkning i et livsforløb, er videnskabelig dokumenteret. Desuden har det vist sig, at strukturelle og sociale rammer omkring børns og unges måltider er centrale for opbygningen af sociale relationer. Måltidet bliver dermed et sted for opstart og fastholdelse af fællesskaber og tilhørsforhold. Derudover kan sunde kostvaner, f.eks. at indtage regelmæssige måltider i løbet af en dag, fremme muligheden for at holde fast i en sund livstil., Hvorimod uregelmæssige kostmønstre kan bevirke øget risiko for indtag af usund mad mellem måltiderne, lavt indtag af frugt og grønt samt udvikling af overvægt. I Tønder Kommune har ca. 6100 borgere et usundt kostmønster. Det tal har været stigende siden 2010. Antallet af personer, der indtager frugt dagligt er faldende siden 2010. Derudover spiser ca. 13 % af kage, slik eller is mindst 5 gange om ugen. Hvad kan den enkelte selv gøre: Den enkelte borger kan spise sundt og variereret og gerne efter de 10 Kostråd. Hvad kan man gøre i fælleskab: Gøre mad og måltider til en god oplevelse. Hvad kan man gøre strukturelt: Gøre det sunde valg til det nemme valg i kommunale institutioner og arbejdspladser. Prioriterede indsatser i Tønder Kommune: Mad og måltidspolitik for kommunale kantiner; herunder skoler, institutioner og idrætscentre. Etablering af måltidsfælleskaber og sunde madlavningskurser på tværs af aldersgrupper. Oplysning om sunde kostvaner og vejlede samt rådgive dem, der har et behov for en sundere livsstil.
Mental sundhed WHO s opfattelse af mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed består af to elementer: En oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Og en funktionsdimension: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Mental sundhed er dermed ikke kun fravær af psykisk sygdom, men rummer mere end dette. F.eks. kan man sagtens have en god mental sundhed, selvom man er syg, ligesom det er muligt at have en dårlig mental sundhed, selvom man er rask. I Sundhedsprofilen for Tønder Kommune er der lidt over 15 %, som giver udtryk for, at de har et dårligt selvvurderet helbred. Der er lidt over 20 % der giver udtryk for at de har en dårlig livskvalitet og knap 30 %, der mener at de ikke friske nok til at gøre det, de gerne selv vil. Desuden føler ca. 12 % sig ofte nervøse eller stressede, mens hele 20 % tilkendegiver, at de har et højt stressniveau. Hvad kan den enkelte gøre selv: Erkende, at det er ens eget ansvar at være i stand til at varetage sin egenomsorg, herunder at øge sine handlekompetencer og mestringsevne. Hvad kan man gøre i fælleskab: Øge livskvaliteten for den enkelte borger. Hvad kan man gøre strukturelt: Arbejde med social kapital blandt personalet, børn og forældre samt brugere af kommunens institutioner, med henblik på at sikre en sund trivsel. Prioriterede indsatser i Tønder Kommune: Samarbejde med frivillige foreninger og private aktører om udvikling samt fremme af tilbud, som er målrettet borgere, der er socialt sårbare. Oplysning om mental sundhed til borgerne og etablering af åbne konsultationer og kurser om mental sundhed. Etablering af forældreuddannelser for 1. gangs-forældre og sårbare familier. Derudover er der ca. 9 % der selv vurderer, at de har en dårlig mental sundhed, mens ca. 12 % giver udtryk for, at de har et fysisk dårligt helbred.
Arbejdsliv side 13 Et sundt arbejdsliv, er et sundt liv. Alle skal have lige mulighed for et langt og godt arbejdsliv. Det kræver først og fremmest en uddannelse, men det er også vigtigt, at dem der er i arbejde, bibeholder sig sunde og raske for at varetage deres arbejde. Undersøgelser viser, at uddannelse har en gavnlig effekt på reducering af uligheden i sundhed. Jo kortere en uddannelse, jo større sundhedsrisiko har den enkelte borger. Det kan i sidste ende føre til reduceret fysisk og psykisk helbred, langvarige sygdomme, smerter og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Andre undersøgelser påpeger, at det at være i arbejde, kan være med til at forbedre ens livskvalitet, selvvurderet helbred og ens mentale sundhed. For unge kan det også betyde, at de holder sig fra misbrug og kriminalitet. Uddannelse og arbejde er dermed på længere sigt med til at øge sundheden blandt befolkningen. Hvad kan den enkelte selv gøre: Forpligte sig til at yde det bedste for samfundet. Hvad kan man gøre i fælleskab: Arbejde for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Hvad kan man gøre strukturelt: Sikre, at tilbud og indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation. Prioriterede indsatser i Tønder Kommune: Mentorordninger til elever, der er udfaldstruet eller socialt sårbare (Fælles)- Rusmiddelpolitik på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner Etablering af kurser til medarbejdere for at øge deres mentale sundhed. Skabe bedre muligheder i hverdagen til en sundere arbejdsdag. I Sundhedsprofilen for Tønder Kommune giver ca. 12 % udtryk for, at de har et dårligt fysisk helbred. 34 % har en langvarig sygdom. Derudover giver 38 % udtryk for, at de indenfor de seneste 14 dage har haft meget generende smerter. Dertil har 12 % tilkendegivet, at de har været syge indenfor de seneste 14 dage, mens ca. 5 % har været langtidssyge indenfor den seneste år.
Det nære sundhedsvæsen Med Strukturreformen i 2007, blev opgaverne i sundhedsvæsenet fordelt, således at forebyggelse og sundhedsfremme kom til kommunerne, mens behandlingen blev varetaget af regionerne. Kommunerne har sidenhen varetaget mange opgaver - også nogle der kunne anses som værende behandling f.eks. på Sundhedscentre eller Korttidscentre, idet afstanden geografisk, blev længere for borgerne. Med etableringen af supersygehusene, der primært domineres af specialister, bliver kravene til kommunen yderligere skærpet. Også sygdomsbillederne har ændret sig. Mange patienter i dagens sygehuse er kronikere med multiple sygdomme. Meget af det kan forebygges, og hvis man alligevel skulle blive syg, kan man med den rette behandling lære at leve sundt og længe med sygdommen. Sundhedsprofilen for Tønder Kommune viser, at ca. 24 % af borgerne lider af et forhøjet blodtryk. Derudover giver ca. 6 % udtryk for, at de lider af kronisk lungesygdom (KOL), imedens 6 % giver udtryk for, at de har diabetes. Dertil har 6 % tilkendegivet, at de har en ophobning af 3-5 risikofaktor, og 76 % af borgerne i Tønder Kommune har besøgt deres egen læge indenfor de seneste 12 måneder. Hvad kan den enkelte selv gøre: Benytte sig af de tilbud og indsatser, der er tilgængelige i deres nære lokalsamfund. Hvad kan man gøre i fælleskab: Sætte ting i gang, så borgerne oplever, at der er et sammenhæng og koordinering mellem parterne, og at de får det rigtige tilbud på det rette tid og sted. Hvad kan man gøre strukturelt: Praktiserer tidlig opsporing af sygdomme på tværs af forvaltninger og dermed reducere brugen af uhensigtsmæssige ressourcer. Prioriteret indsatser i Tønder Kommune: Etableringen af patient-kurser. Etablering af et system der gør, at borgeren kun har én kontakt i kommunen ved sygdom eller udskrivelse fra sygehuset. Tidlig opsporing Udbygge nye samarbejdsformer indenfor det nære sundhedsvæsen
Tønder Kommune Social, Arbejdsmarkede og Sundhed Danavej 15, 6520 Toftlund 7492 9292 www.toender.dk