24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer i EU vil man fra i år fastsætte de overordnede økonomiske retningslinjer, beskæftigelsesretningslinjerne og vurderingerne af implementeringen af det indre marked parallelt med hinanden. De nye retningslinjer skal have en tidshorisont på tre år (tidligere et år), hvilket skal give mere fokus på implementeringen. Og det er selvfølgelig en fordel, hvis strømliningen kan øge hastigheden af reformer i EU og i mindre grad bruge ressourcerne på formuleringen af retningslinjerne. Den nye strømlining tegner dog ikke til at ændre Kommissionens holdning til den økonomiske politik i EU. På trods af de dårlige udsigter for væksten i EU, indeholder de indledende rapporter stort set kun anbefalinger vedrørende udbudspolitikken i EU (mindre skatteforvridninger, flere iværksættere, fælles EU patent etc.) - og ingen tanker om, hvordan man direkte kan øge den indenlandske efterspørgsel i EU. I det Økonomiske og Sociale udvalg diskuteres de overordnede økonomiske retningslinjer op til topmødet i marts. Flere og flere (herunder AE) argumenterer for, at udbudspolitik ikke længere er tilstrækkeligt for at få gang i væksten i EU. For at få gang i Europæisk økonomi, inden beskæftigelsen begynder at falde, bør man lave en kombineret struktur- og efterspørgselspolitik. Denne type økonomisk politik havde Danmark stor succes med i midten af 1990 erne. Beregninger på AE s økonomiske model, HEIMDAL, viser, at en reduktion af det private opsparingsoverskud på en procent over tre år vil øge BNP med 1,7 procent og beskæftigelsen med 1,7 mio. personer. Der er altså et stort potentiale for vækst i EU. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\øsu-av.doc
2 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER Samling af de økonomiske processer I september foreslog den europæiske Kommission at strømline og koordinere de mange processer og deraf følgende rapporter i EU systemet. Som noget nyt skal horisonten på anbefalingerne være tre år (2003-2006) - med kun få justeringer i de mellemliggende år. Det betyder, at der forhåbentligt bliver mere energi til at implementere retningslinjerne frem for at diskutere dem. Med den nye cyklus bliver processen som følger: I januar kom Kommissionen med en række rapporter ang. de overordnede økonomiske retningslinjer, beskæftigelsen og implementeringen af det indre marked. På Det Europæiske Råds møde i marts skal regeringslederne så fastsætte deres prioriteringer for de kommende år. I april kommer Kommissionen med de endelige forslag til retningsliner og anbefalinger til landene. De relevante fagministerråd indarbejder retningslinjerne i deres arbejde og strategier, hvorefter retningslinjerne igen diskuteres på topmødet i juni. I ØSU diskuterer arbejdsgrupper hvert af de tre emner for at komme med input til Kommissionen og Det Europæiske Råd inden topmødet i marts. AE s repræsentant sidder som eneste dansker i dette arbejde i gruppen om de overordnede økonomiske retningslinjer. Kommissionens vurderinger I forbindelse med den nye samordnede cyklus i de økonomiske processer i EU er Kommissionen kommet med en lind strøm af rapporter bl.a. evalueringen af de overordnede økonomiske retningslinjer for 2002, den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi, fremskridtene i implementeringen af det indre marked og fremskridtene for Lissabon processen. Overordnet er vinklen i alle rapporterne den samme, nemlig at den strukturelle reformer giver vækst - også på kort sigt ved at øge tilliden til økonomien. Pointen i alle rapporterne er derfor liberalisering på arbejdsmarkederne, varemarkedet, elmarkederne etc. samt fælles regler indenfor en lang
3 række grænseoverskridende områder såsom EU patentet, skattepakken etc. Kommissionen koncentrerer sig kort sagt udelukkende om udbudssiden i økonomien. På trods af den nedslående økonomiske situation i Europa er der ingen forslag til koordineret efterspørgselspolitik. Det eneste, Kommissionen foreslår med hensyn til ændret efterspørgselspolitik, er en omlægning af vækst- og stabilitetspagten, hvor man bl.a. foreslår at lægge større vægt på det strukturelle underskud og giver de artige lande med lav offentlig gæld lov til i perioder at køre med underskud. Til gengæld vil Kommissionen slå hurtigere ned på synderne, dvs. lande med høj gæld, der ikke har balance på de offentlige budgetter. Alt i alt er den nye koordinerede cyklus i EU s forskellige processer et fremskridt. Det vil være fint, hvis det med tiden kan reducere antallet af rapporter, der alle indeholder samme budskab. I stedet kan EU så bruge en nytænkning af den økonomiske politik. Udbuds- eller efterspørgselspolitik ØSU repræsenterer et bredt udsnit af civilsamfundet i Europa herunder arbejdsgivere og arbejdstagere og debatten her giver således en udmærket indsigt i, hvor uenighederne er i debatten om den økonomiske politik. Det store tema er den økonomiske stagnation i Europa med frygt for deraf følgende faldende beskæftigelse. Alle er enige om problemet, men løsningerne er man langt fra enige om. Man kan lidt firkantet dele problematikken op i to gange to områder. Udbuds- vs. efterspørgselspolitik Mikro- vs. makro politik Flere og flere (herunder AE) argumenterer for, at det ikke længere er tilstrækkeligt at føre udbudspolitik i EU bl.a. i form af forbedringer af det indre marked, reformer af pensionssystemerne og bedre forhold for iværksættere. For at sparke økonomien i gang skal der øget efterspørgsel via lavere rente, investeringer, opblødning af vækst og stabilitetspagten eller ved på anden måde at skabe tillid blandt forbrugerne og på den måde sænke det private opsparingsoverskud.
4 På den anden side står en gruppe, der primært mener, at de økonomiske problemer i EU skyldes ufleksible arbejdsmarkeder, for højt skattetryk og dårligt investeringsklima. Ved at gennemføre strukturreformer kan man give forbrugere og investorer ny tillid, og på den måde få gang i økonomien. Denne gruppe er altså i høj grad enig i Kommissionens tilgang til problemerne. Man kan også sige, at uenigheden drejer sig om, hvorvidt problemerne langt hen ad vejen kan løses med politik på mikroniveau (liberalisering af energimarkederne, færre administrative byrder for selvstændige, skatteincitamenter etc.), eller om det også er nødvendigt at inddrage mere klassisk keynesiansk (makro)økonomisk politik. I boks 1 er det illustreret hvilken effekt, aktivering af det private opsparingsoverskud i EU vil have. Boks 1. Aktivering af det private opsparingsoverskud Tabellen nedenfor illustrerer effekten af større tillid til den europæiske økonomi, der resulterer i et fald i det private opsparingsoverskud således, at det fremme i 2005 er reduceret med yderligere 1 procentpoint. I tabellen ses, at man ved at få gang i privatforbrug og investeringer over tre år kan hæve BNP med 1,7 procent svarende til en ekstra vækst på 0,5-0,6 procent per år. Det vil forbedre de offentlige finanser og fremme i 2005 kunne give 1,7 mio. ekstra arbejdspladser i EU. Effekt af reducering af det private opsparingsoverskud med 1 procent, 2005 EU Procent BNP 1,7 Eksport 1,9 Indenlandsk efterspørgsel 2,2 Procent af BNP Offentlige finanser 0,6 Betalingsbalancen -0,4 1.000 personer Beskæftigelse 1.700 Anm.: Tabellen viser effekten af gradvist større private investeringer og højere privatforbrug, der resulterer i lavere private opsparingsoverskud på 1 procent i 2005. Kilde: Beregninger på HEIMDAL Vækst- og stabilitetspagten Dermed drejer debatten også hurtigt imod en diskussion om, hvorvidt vækst- og stabilitetspagtens krav om et offentligt underskud på mindre end tre procent bør opblødes eller ej. På den ene side kan man sige, at budgetdisciplin er helt central for ordentlige strukturer i økonomien. På den anden
5 side medfører finanspolitiske stramninger i en lavkonjunktur en forværring af situationen. De seneste få år er der i ØSU blevet flere og flere tilhængere af en opblødning af vækst- og stabilitetspagten. Der er utvivlsomt store strukturproblemer i nogle EU-lande, men erfaringerne fra Danmark i midten af 1990 erne viser, at man får den største effekt på væksten ved at kombinere struktur- og efterspørgselspolitik. Det taler også for en aktiv efterspørgselspolitik, at den stærke euro i øjeblikket betyder, at eksporten denne gang ikke kan redde væksten i Europa. Stigningen i euroen vil også forværre de offentlige finanser som følge af lavere skatteindtægter og sociale bidrag. Dette er analyseret nærmere i boks 2. Boks 2. Effekten på de offentlige finanser af stigende euro I december og januar steg euroen fra cirka 1 USD/euro til cirka 1,08 USD/euro. Set over hele året bliver stigningen sandsynligvis endnu større, så nedenstående tabel viser effekten af en stigning i euroen på 10 procent. Det ses, at over to år vil denne stigning forværre de offentlige budgetter i EU med i alt 0,4 procent af BNP. Der er dog store forskelle landene imellem. For Tyskland er effekten dobbelt så stor, mens den i Frankrig er mindre. Tabel. Effekt på det offentlige budget af en 10 procent stigning i euroen, effekten 2. år Offentligt budget i procent af BNP EU -0,4 Tyskland -0,8 Frankrig -0,3 Anm.: Tabellen viser effekten af en stigning i euroen på 10 procent i forhold til dollar. Kilde: Beregninger på HEIMDAL