ET SCENARIO FOR VÆKST OG VELSTAND I EUROPA - SAMARBEJDE GØR FORSKELLEN. 29.november Af Anita Vium. Resumé:

Transkript

1 29.november 2004 Af Anita Vium Direkte telefon: ET SCENARIO FOR VÆKST OG VELSTAND I EUROPA Resumé: - SAMARBEJDE GØR FORSKELLEN Prognoserne for europæisk økonomi er forsat ikke særligt opmuntrende. I de kommende år forventes væksten i euro-området at ligge på godt to procent pr. år. Dette notat illustrerer, hvordan en aktiv økonomisk politik i EU vil kunne øge vækst og beskæftigelse. Indsatsen indebærer øgede offentlige investeringer både på nationalt og europæisk plan, en mere ekspansiv pengepolitik samt strukturelle reformer og investeringer i områder, der har en langsigtet gavnlig effekt på væksten såsom forskning og uddannelse. I figuren ses Kommissionens nuværende prognose for beskæftigelsen i EU sammenholdt med den forventede effekt efter en samlet politisk indsats i EU. Figuren illustrerer effekten på beskæftigelsen af en stigning i væksten fra godt 2 procent pr. år til godt 3 procent pr. år. Forskellen i 2010 er på godt 4 mio. beskæftigede. Figur. Udvikling i beskæftigelsesgrad, Andel af befolkningen mellem år Fremskrivning Vækst scenarie Notatet er oprindeligt udarbejdet på engelsk for de europæiske socialdemokrater. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\et scenarie for vækst-av.doc

2 2 ET SCENARIO FOR VÆKST OG VELSTAND I EUROPA - SAMARBEJDE GØR FORSKELLEN En offensiv imod arbejdsløshed Europa har problemer med at fastholde en vedvarende, høj vækst. I de kommende år forventes væksten i euro-området kun at ligge på cirka 2 procent per år. Det betyder, at arbejdsløsheden og de offentlige budgetunderskud ikke vil ændre sig meget i de kommende år. Hele EU har lidt bedre udsigter end euro-områder især på grund af den højere vækst i de nye medlemslande. Tabel 1. Nuværende prognose for EU * BNP vækst (procent pr. år) 2,3 2,2 2,3 2,4 Eksport vækst (procent pr. år) 7,0 6,5 6,0 5,2** Arbejdsløshed (procent) 8,1 8,1 7,9 7,6 Offentlig saldo (procent af GNP) -2,7-2,4-2,3-1,7 Inflation (private forbrugs deflator) 1,9 1,9 1,8 1,7*** * NIESR. **Eksport vækst kun for euro-landene *** Inflationsraten for er målt som det harmoniserede forbrugerprisindeks. Kilde: Europa Kommissionen, "economic forecast autumn 2004" ( tal), National Institute Economic Review, "October 2004" ( tal). Dette notat præsenterer et scenario for vækst og velstand i Europa, som øger væksten fra godt 2 procent pr. år til godt 3 procent pr. år frem til Denne højere vækst vil have stor betydning for beskæftigelse, arbejdsløshed og det offentlige underskud i EU-landene. Tabel 2. Vækst scenario for EU BNP vækst, gennemsnit (procent) 3,2 3,1 3,1 Eksport vækst (procent) 7,0 6,2 6,3 Arbejdsløshed, slutningen af perioden (procent) 7,3 6,8 6,3 Offentlige saldo, slutning af perioden (% af GDP) -2,0-1,1-0,1 Inflation, gennemsnit (private forbrugs deflator) 2,1 2,1 1,8 Kilde: Beregninger på AErådets internationale model "HEIMDAL". Den øgede vækst i scenariet er resultatet af en aktiv økonomisk politik i alle de gamle EU-lande. Politikken indbefatter forbedring af Det Indre Marked, lavere rente, fuld udnyttelse af EU's budget, d.v.s. ingen tilbagebetalinger til medlemslandene samt yderligere "intelligente" offentlige investeringer på områder, der har langsigtede virkninger på den økonomiske vækst såsom forskning og udvikling, uddannelsessystemet, børnepasning etc. Dette ligger i forlængelse af Lissabon strategien og strukturelle reformer på arbejdsmar-

3 3 kedet. Regeringerne i de enkelte lande følger en investeringsstrategi, der bygger på landets specifikke behov. Da alle lande bekæmper arbejdsløshed samtidigt, vil de enkelte lande høste fordele af dynamiske effekter fra de omgivende lande. Den højere vækst i eksporten skyldes derfor delvist dynamiske effekter fra den højere vækst i de andre EU-15 lande. Selv om Lissabon målsætningen om en beskæftigelsesgrad på 70 procent i 2010 ikke nås, vil scenariet have en stor virkning på beskæftigelsen. Figur 1 viser den nuværende prognose af beskæftigelsen i EU-15 sammenlignet med udviklingen under scenariets antagelser. Forskellen i 2010 er på godt 4 mio. beskæftigede. Figur 1. Udvikling i beskæftigelsesgrad, Andel af befolkningen mellem år Fremskrivning Vækst scenarie Kilde: Europa Kommissionen, "economic forecast autumn 2004" ( tal) og AErådet (prognose for ) samt beregninger foretaget på den internationale model HEIMDAL. Den højere vækst samt faldet i arbejdsløsheden indenfor EU vil lette implementeringen af strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, vare- og servicemarkedet etc. Ændringer accepteres lettere i højkonjunktur end i en periode med stigende ledighed. Situationen med en lav vækst er, ifølge rapporten fra gruppen ledet af den tidligere hollandske statsminister, Wim Kok 1, en af forklaringerne på problemerne med at leve op til Lissabon målsætningerne. 1 "Facing the challenge, The Lisbon strategy for growth and employment", Rapport fra gruppen på højt niveau ledet af Wim Kok, Nov. 2004, side 10.

4 4 Wim Kok gruppen blev udpeget til at bidrage til midtvejsevalueringen af Lissabon processen. EU s nye medlemslande antages fortsat at have en vækst i de offentlige investeringer, der er højere end EU set under ét. Men det antages, at der sker en forskydning i de offentlige investeringer hen imod intelligente investeringer, jf. Lissabon kriterierne med længerevarende strukturelle virkninger på økonomien. Sammen med de dynamiske effekter fra investeringerne i EU-15 landene og en lavere rente, vil det bedre fungerende indre marked naturligvis også gavne de nye medlemslande. Tabel 3 illustrerer scenariets effekt på væksten i EU-15 og EU-10. Tabel 3. Effekt på gamle og nye medlemslande BNP vækst (procent om året) EU-15 (Gamle medlemslande) Nuværende prognose 2,3 2,4 2,4 Vækst scenarie 3,2 3,1 3,1 EU-10 (Nye medlemslande) Nuværende prognose 4,5 4,5 4,5 Vækst scenarie 5,2 4,9 4,9 Kilde: Europa Kommissionen, "economic forecast autumn 2004", National Institute Economic Review, "October 2004" og beregninger på AErådets internationale model HEIM- DAL. Tabellen viser, at scenariet også vil have betydelig indflydelse på de nye medlemslandes økonomi. Gennemsnitsvæksten i 2005 og 2006 vil stige fra 4,5 procent til 5,2 procent, og væksten vil også stige i årene efter. Marginaleffekten på de nye medlemslande er ikke så stor som på EU-15 landene. Dette skyldes, at de nye medlemslande ikke øger de offentlige investeringer, men blot omlægger dem. Øget tillid i den private sektor Manglende tillid i den private sektor bliver generelt opfattet som hovedproblemet for europæisk økonomi. Det fører til et lavt investeringsniveau, som det ses i figur 2.

5 5 Figur 2. Private investeringer i EU Procent af BNP Procent af BNP Private investeringer Kilde: OECD Economic Outlook Nogle hævder, at den lave tillid i den private sektor skyldes EU s faldende konkurrenceevne. Enkelte sektorer og geografiske områder kan have problemer med at konkurrere (med resten af verdenen), men ud fra tallene er det svært at se en overordnet tendens til dette. Indenfor de sidste år har EU haft et solidt overskud på handelsbalancen på trods af den faldende dollar. Dette ses i figur 3, der viser handelsbalancen mellem euro-zonen og resten af verdenen. Figur 3. Handelsbalance, Euro-zonen, sæsonkorrigeret Milliarder EURO Kilde: EcoWin Handelsbalance, euro-zonen, sæsonkorrigeret Source: EcoWin

6 6 Det er nødvendigt, at vi indser, at den indenlandske efterspørgsel i Europa skal hæves for at øge væksten og dermed tilliden i den private sektor. Da den indenlandske efterspørgsel i stor udstrækning kan påvirkes af EU s egen økonomiske politik, er der gode muligheder for at øge væksten ved at gennemføre den rigtige politik. Figur 4 viser udviklingen i den indenlandske efterspørgsel i euro-zonen siden I slutningen af 2000 faldt væksten i den indenlandske efterspørgsel og har siden befundet sig på et lavt niveau. Figur 4. Vækst i den indenlandske efterspørgsel*, euro-zonen Procent Samlet indre efterspørgsel, faste priser, sæson korrigeret [ar 4 quarters] Anm.: * Vækst sammenlignet med samme kvartal året før Kilde: EcoWin Source: EcoWin Dette notat illustrerer den betydelige effekt på væksten i EU, når den indenlandske efterspørgsel stimuleres gennem penge- og finanspolitik i samspil med strukturelle ændringer. Detaljerne i planen er beskrevet i et senere afsnit, men hovedideen er, at øget vækst, skabt gennem forbedringer af Det Indre Marked, højere offentlige intelligente investeringer, lavere rente arbejdsmarkedsreformer og andet, gradvist vil styrke den private sektors tillid til økonomien og dermed øge det private forbrug og den private sektors investeringer. Ideen med at kombinere penge- og finanspolitik med strukturelle reformer blev også nævnt i rapporten om Lissabon processen fra gruppen ledet af Wim Kok: Den overordnede makroøkonomiske ramme, både i tilrettelæggelsen af penge- og finanspolitikken, skal være så befordrende for vækst som muligt. I lyset af dette støtter gruppen på højt niveau de reformer af Vækst- og Stabilitetspagten, som EU-Kommissionen fremsatte for ny-

7 7 ligt.det er nødvendigt at give virksomheder tiltroen til at investere og udvikle i forvisningen om, at det altoverskyggende mål er at opretholde det nuværende opsving og med det chancen for at implementere Lissabon strategien. 2 Forbedring af Det Indre Marked og andre strukturelle ændringer Selvom Det Indre Marked har udviklet sig meget siden 1985, er der stadig et stykke vej, inden EU danner ét marked. Nogle direktiver skal implementeres, og der skal skabes enighed om yderligere reformer især indenfor service- og forsyningssektorerne. Udbygningen af Det Indre Marked vil øge konkurrencen og produktiviteten, men også skabe flere dynamiske effekter gennem en forbedring af det økonomiske klima. Dette opnås, da regeringerne er tvunget til at føre en mere langsigtet erhvervspolitik. Flere af evalueringerne peger på, at Det Indre Marked har øget væksten og beskæftigelsen i Europa. Kommissionens rapport fra 1996 viste, at fra 1985 til 1994 havde Det Indre Marked øget velstanden i EU med 1,5 procent. Det er rimeligt at antage, at der stadig er gevinster i forbindelse med udbygningen af Det Indre Marked. Tabel 3. Effekter af fællesmarkedet, vurderet i 1994 Procent BNP 1.5 Beskæftigelse 0.5 Investeringer 4.5 Intern EU handel 4.7 Produktivitet 1.0 Real fortjeneste 1.9 Forbruger priser -0.7 Kilde: NTUA, CES & Middlesex University, Aggregate Result of the Single Market Programme, December 1996 Specifikke anbefalinger til at forbedre Det Indre Marked ved at fremskynde implementeringen af lovgivning, fjerne forhindringer for den frie bevægelighed for serviceydelser og løse problemerne omkring finansielle serviceydelser på tværs af grænser fremgår af rapporten fra Wim Kok gruppen. 3 2 Egen oversættelse. "Facing the challenge, The Lisbon strategy for growth and employment", Report from the High Level Group chaired by Wim Kok, Nov. 2004, side "Facing the challenge, The Lisbon strategy for growth and employment", Report from the High Level Group chaired by Wim Kok, Nov. 2004, side

8 8 Flere investeringer, der kan fremme strukturelle ændringer indenfor andre dele af Lissabon strategien, vil kunne fremme væksten yderligere. Problemerne og dermed løsningerne er forskellige fra land til land, men nogle af initiativerne vil f.eks. kunne være fremme af iværksætterkulturen, mere uddannelse for unge og voksne, mere efteruddannelse samt udvikling af børnepasning for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. At vælge en offensiv linje i Lissabon processen er en del af velstands- og vækst scenariet beskrevet i dette notat. Store dynamiske effekter ved samarbejde Der er store dynamiske effekter mellem EU-landene ved at fremme investeringer på samme tid. Selv et scenarie, hvor alle EU-15 landene med undtagelse af Tyskland, følger investeringsstrategien, vil skabe store effekter i den tyske økonomi. Dette skyldes den store indbyrdes afhængighed i EU, der hovedsaligt skyldes handlen mellem medlemslandene. På denne måde vil den tyske økonomi have stor gavn af de andre landes investeringer uden selv at bidrage til dem. Gevinsterne vil naturligvis ikke blive af samme omfang, som hvis de selv fulgte investeringsstrategien. Tabel 4 illustrerer effekten på tysk vækst i tre forskellige forløb. Det første er den nuværende prognose fra EU-Kommissionen. Det andet er scenariet præsenteret ovenfor, hvor alle EU-15 lande følger investeringsstrategien. Det sidste scenarie beskriver udviklingen, hvis alle EU-15 lande på nær Tyskland følger investeringsstrategien. Tyskland holdes helt ude af dette scenarie, hvilket betyder, at hverken offentlige investeringer eller den private sektors tillid bliver stimuleret i Tyskland. Der er dog stadig gevinster for tysk økonomi gennem den lavere rente og større eksport til de andre EUlande. Tabel 4. Effekten på tysk vækst Nuværende prognose 1,6 2,1 2,1 Tyskland deltager 2,8 3,1 3,0 Tyskland passiv 2,3 2,6 2,8 Kilde: Europa Kommissionen economic forecast autumn 2004, NIESR October Beregninger på AErådets internationale model "HEIMDAL". Som det ses i tabellen, er væksten højest i scenarie 2, hvor Tyskland deltager. Dog er vækstraten også væsentligt højere i det sidste scenarie end i den nuværende prognose.

9 9 Det fremgår af det ovenstående, at godt halvdelen af den positive effekt fra investeringsstrategien skyldes positive effekter fra andre medlemslande, der følger investeringsstrategien, og fra den lavere rente. Det giver altså en ekstra effekt på det enkelte land, når alle landene samarbejder ved at gennemføre strategien samtidigt. Der er også en positiv effekt fra samarbejdet på arbejdsløsheden. Tabel 5 viser effekterne på tysk arbejdsløshed. De tre forløb er tilsvarende ovenstående tabel 4. Tabel 5. Effekt på ledighedsgraden i Tyskland Nuværende prognose 9,6 9,0 8,4 Tyskland deltager 8,6 7,6 6,0 Tyskland passiv 9,0 7,9 6,6 Kilde: Europa Kommissionen economic forecast autumn 2004, NIESR October Beregninger på AErådets internationale model "HEIMDAL". Af det ovenstående ses, at Tyskland - selv uden at deltage direkte - ville have gavn af investeringsstrategien. Den dynamiske effekt på de offentliges finanser I scenariet er der store dynamiske effekter, som har indflydelse på det offentlige budget. Den lavere rente resulterer i lavere rentebetalinger på den offentlige gæld og skaber en større tillid i den private sektor. Den større tillid skaber større vækst og dermed større skattebetalinger til det offentlige. Derudover betyder de dynamiske effekter fra de andre EU-15 lande større eksport, der også har en positiv indvirkning på vækst og skatteindbetalinger. Scenariet er designet således, at regeringerne ikke finansierer deres øgede udgifter de første tre år via øgede skatter eller lignende. I sidste halvdel af eksperimentet fra 2008 til 2010 balancerer den offentlige saldo ved, at skatterne hæves, så de netop dækker udgifterne til de øgede investeringer m.v. På trods af, at indsatsen er ufinansieret de første tre år, er den samlede effekt på den offentlige saldo positiv i hele perioden. Det skyldes de positive påvirkninger af den lavere rente, den øgede private tillid m.v. Det skal understreges, at den positive nettoeffekt på de offentlige finanser skyldes kombinationen og afvejningen af de forskellige faktorer i strategien. En stigning i offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse har i sig selv

10 10 en negativ virkning på den offentlige saldo. Dette ses i tabel 6, der viser den gennemsnitlige effekt på den offentlige saldo i de europæiske lande. Den første række i tabellen nuværende prognose er prognosen på det gennemsnitlige offentlige underskud udarbejdet af Kommissionen og NIESER. Den anden række udelukkende indenlandsk finanspolitik viser effekten på den offentlige saldo, når kun offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse øges. Dette illustrerer den værst tænkelige situation, hvor alle investeringer igangsættes af den offentlige sektor. Der er altså f.eks. ingen partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. I dette scenarie er de offentlige finanser dårligere, da regeringen ikke gør nogen indsats for at balancere budgettet ved at øge skatterne, mens udgifterne øges. Faktisk er det dårligste år det 3. uden finansiering; 2007 (ikke i tabellen). Her er gennemsnitsunderskuddet i EU-15 steget med 0,3 procent af BNP. Det er værd at bemærke, at i 2010 er den offentlige saldo bedre end i den nuværende prognose på trods af, at finansieringen til strategien kun lige netop balancerer. Baggrunden for dette er modellens dynamiske egenskaber altså de positive økonomiske effekter fra de andre lande, der følger strategien. I 2010 vil det offentliges gæld i EU-15 dog være steget med i gennemsnit 0,6 procent pga. de højere underskud i de første tre år. Tabel 6. Effekt på de offentlige finanser med / uden andre faktorer Periodens slutning (procent af BNP) Nuværende prognose -2,3-2,0-1,5 Kun indenlandsk finanspolitik -2,5-2,1-1,4 Samtlige forslag uden øget tillid -2,1-1,4-0,5 i den private sektor Total effekt inklusiv øget tillid i den private sektor -2,0-1,1-0,1 Kilde: Beregninger af AErådet på den internationale model "HEIMDAL". Hvis man ser på effekten af alle initiativerne; indenlandske offentlige investeringer, investeringer igangsat af EU, lavere rente og strukturelle reformer er udsigterne lysere, da de yderligere initiativer har positive effekter på den offentlige saldo. Dette er illustreret i linjen Samtlige forslag uden øget tillid i den private sektor. Det offentlige underskud er i dette scenario mindre end i den nuværende prognose. I slutningen af 2010 vil det gennemsnitlige underskud være 0,5 procent af BNP i modsætning til 1,5 procent af BNP i den nuværende prognose.

11 11 Når effekten af den øgede tillid i den private sektor tages med, er den positive effekt endnu større, jf. sidste række i tabel 6. Denne række svarer til resultaterne i tabel 2. Sammenlignes der med den nuværende prognose, vil den offentlige gæld også være mindre i dette scenarie. Beregningerne og politikkerne Scenariet indeholder en simulation af initiativer, der gennemføres í perioden mellem 2005 og Initiativerne bliver gennemført på forskellige niveau. Den indenlandske politik består af øgede offentlige investeringer, strukturelle reformer af arbejdsmarkedet, gennemførelse af lovgivning omkring Det Indre Marked (jf. Wim Kok rapporten) samt andre strukturelle reformer. Det Europæiske politiske niveau indeholder fuld udnyttelse af EUbudgettet, stimulering af private investeringer gennem Den Europæiske investeringsbank og en styrkelse af udviklingen på Det Indre Marked. Den europæiske centralbank lemper pengepolitikken. Selvom de fortsat fokuserer på inflation, bliver der først grebet ind ved en lavere realrente. Alle disse initiativer bliver gennemført i en samordnet handling mod arbejdsløshed på EU-niveau. Indenlandsk politik Under den indenlandske politik hører større offentlige investeringer og højere offentligt forbrug på områder, der giver længerevarende effekter som uddannelse, forskning og udvikling osv. De yderligere offentlige investeringer i EU-15 landene stiger gradvist til et niveau på gennemsnitligt 0,3 procent af BNP fra 2007 og fremad. Dette svarer til ca. 10 milliarder euro ekstra årligt i årene 2005 til og med 2007 og fastholdt på dette niveau efterfølgende. Som det fremgår af figur 5, vil dette bringe EU-15 op på et niveau for offentlige investeringer som i 1993/1994. Historisk set er der altså ikke tale om et usædvanligt højt niveau, men det vil under alle omstændigheder hjælpe til med at modernisere Europas offentlige sektorer.

12 12 Figur 5. Offentlige investeringer i EU Procent af BNP Procent af BNP Offentlige investeringer Kilde: OECD Economic Outlook and Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Beregningerne indeholder desuden en stigning i den del af det offentlige forbrug, der anvendes på forskning og udvikling, uddannelse samt initiativer, der bidrager til at øge kvinders deltagelsesgrad etc., svarende til en stigning på gennemsnitligt 0,5 procent per år i offentlig beskæftigelse. I 2005 svarer dette til en yderligere stigning i det offentlige forbrug på 10 milliarder euro i EU-15 landene. Disse initiativer er som tidligere nævnt ufinansierede fra regeringens side i de første tre år. I de efterfølgende tre år er initiativerne fuldt finansierede ved stigningen i de indirekte skatter. Men de dynamiske effekter af den fulde pakke påvirker de offentlige finanser positivt i en sådan grad, at den totale effekt ikke er et underskud end ikke på kort sigt. Det skal understreges, at dette skyldes kombinationen og afvejningen af de forskellige faktorer i strategien, men at stigningen i de offentlige investeringer og den offentlige beskæftigelse isoleret har en negativ budgetvirkning. De strukturelle reformer medfører udbygning af Det Indre Marked, altså gennemførelse af lovgivning på det nationale niveau og nye initiativer på det europæiske niveau. De indeholder også reformer af arbejdsmarkedet og andre initiativer på linje med Lissabon strategien. Konkurrence og produktivitet øges grundet udbygningen af Det Indre Marked, og dermed skabes et nedadrettet pres på producentpriserne. Det skaber et nedadgående pres på priserne generelt. Det antages, at producentpriserne

13 13 vil vokse med 0,1 procent mindre om året grundet større funktionsdygtighed på Det Indre Marked. Ved at vælge en offensiv linje mod Lissabon målsætningerne gennem en forøgelse af intelligente offentlige investeringer sammen med andre strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, vil resultatet være et mere velfungerende arbejdsmarked. Det vil være nemmere at gennemføre reformer på det europæiske arbejdsmarked under forløbet med faldende arbejdsløshed. Samlet betydet dette, at den strukturelle arbejdsløshed vil falde. I beregningerne inkluderes denne effekt ved, at væksten i lønningerne falder med 0,2 procent om året. Arbejdsstyrken øges også i de EU-15 landene. Forøgelsen varierer fra land til land afhængig af den nuværende erhvervsfrekvens og effekten af øget uddannelse og træning. En særlig vigtig faktor er erhvervsfrekvensen for kvinder, der skal øges som modvægt til det demografiske underskud og dermed sikre velfærden. Det europæiske politiske niveau En del af strategien er en fuld udnyttelse af det europæiske budget, som udgør ca. 1 procent af BNP. Indenfor de seneste år har EU ikke udnyttet budgettet fuldt ud, hvilket har resulteret i tilbagebetalinger til medlemslandene. Efter det finansielle år 2002 blev der tilbagebetalt 7,4 milliarder euro ud af et samlet budget på 95,6 milliarder euro. I det her omtalte scenarie bliver overskydende beløb ikke refunderet, men investeret i infrastruktur (veje, jernbaner, informationsteknologi osv.) i Europa. I 2003 blev loftet for lån fra den europæiske investering bank (EIB) forhøjet til 375 milliarder euro. Den 31. december beløb udestående lån fra egne ressourcer og garantier sig til 234 milliarder euro. Selvom man må antage, at en stor del af de resterende midler allokeres til nye medlemslande, må en del af dem også kunne øge de private investeringer i EU-15. Det antages, at et højere udlånsloft i kombination med en aktiv EIB politik vil øge de private investeringer indenfor EU-15 med mere end 10 milliarder euro om året. En del af stigningen i udlån realiseres ved at forstærke rådgivningen og den tekniske større fra EIB samt ved en øget deltagelse i risikokapital og SMV er. Dette står for ca. 2/3 af det øgede udlån. Resten er efterspørgselsdrevet, det vil sige stammer fra større private investeringer, der følger den øgede optimisme og vækst i den private sektor. En mere systematisk brug af

14 14 EIB til at øge tilgængeligheden af risikokapital foreslås også af Wim Kok gruppen. 4 Den europæiske centralbank Pengepolitikken lempes i scenariet. Dette udløser en rente fra den europæiske centralbank, der er 0,5 procent point lavere i de første to år. De EUlande, såsom Storbritannien, Sverige og Danmark, der står udenfor EMU en, sænker også deres renter. Den lavere rente vil i 2010 have resulteret i et fald i euroen på 10 procent set i forhold til prognosen. Da vi forventer en faldende dollar over de kommende år, er det reelt en imødegåelse af denne udvikling. Den relative depreciering vil naturligvis stimulere europæisk eksport, men vil også øge den importerede inflation til EU-området. Samlet set vil alle initiativerne øge den indenlandske efterspørgsel, som igen øger vækst og beskæftigelse og dermed skaber et inflationært pres. Da ECB fortsætter med at fokusere på inflation, vil dette tvinge dem til at hæve renten. Men realrenten vil befinde sig på et lavere niveau gennem hele perioden. Øget tillid i den private sektor Når alle disse initiativer bliver gennemført, antages det, at tilliden i den private sektor vil stige. I 2005 er der ingen effekter, men fra 2006 og frem vil den øgede tillid i den private sektor skabe en ekstra vækst i det private forbrug på 0,2 procent om året og en stigning i investeringerne i den private sektor på 1,0 procent ekstra om året. Følger initiativerne EU-reglerne? Det korte svar er ja. For det først medfører scenariet ikke større offentlige underskud end i dag. Selv hvis underskuddene var større de første år, ville det stadig være indenfor rammerne af Vækst- og Stabilitetspagten. Ifølge Vækst- og Stabilitetspagten er målet at have en budgetstilling tæt ved balanceret eller i overskud. Dette er blevet håndhævet som et underskud, der ikke må overstige 3 4 "Facing the challenge, The Lisbon strategy for growth and employment", Rapport fra gruppen på højt niveau ledet af Wim Kok, Nov. 2004, side 30.

15 15 procent af BNP. Håndhævelsen af Vækst- og Stabilitetspagten har nogle tydelige ulemper, som bl.a. Kommissionen 5 har påpeget. Den politik, som dette scenarie illustrerer, er i overensstemmelse med forslagene fra Kommissionen. Den økonomiske politik overholder derfor Vækst- og Stabilitetspagten, men implementeringen er baseret på den mere fleksible tilgang fra Kommissionen, der bl.a. tilpasser de budgetmæssige mål til de økonomiske konjunkturer. Lempelsen af pengepolitikken er også i overensstemmelse med traktaten. Ifølge traktaten er ECB primære mål at opretholde prisstabilitet 6, og inflationen stiger kun marginalt i dette scenarie. Det er også værd at lægge mærke til, at vækstscenariet letter de strukturelle reformer, der bidrager til at holde en lav strukturel inflation. Figur 5. Den gyldne trekant Dette notat prøver at illustrere hvor stor en effekt, det kan give, når EUlandene arbejder sammen. Politikken gør brug af den gyldne trekant som vist i figur 5. Vækst-scenariet opnås ved at gennemføre Lissabon processen, mens Vækst- og Stabilitetspagten anvendes fleksibelt som foreslået af Kommissionen. De indenlandske investeringer og initiativer bliver koordineret af de overordnede økonomiske retningslinjer. 5 Strengthening the co-ordination of budgetary policies. COM(2002) 668 final. 6 Traktat om oprettelse af det europæiske fællesskab, konsolideret udgave, Artikel 105.