evidens Et bachelorprojekt om spændingsfeltet mellem politik, videnskab og pædagogisk praksis Vejleder: Thyge Tegtmejer Allan Borup Andersen pk11s1507: Jonas Sehested Ravnskjær pk11s0807: Peter Bjerrum Haagen pk11a3110:
Titel (dansk): Evidens - et bachelorprojekt om spændingsfeltet mellem politik, videnskab og pædagogisk praksis Title (english): Evidence - a bachelor project about the dynamic field between politics, science and pedagogical practice Denne opgave består af i alt 89.250 anslag inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne anslag er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27.06.2012 Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Ja Nej UC Syddanmark - Campus Kolding Pædagoguddannelsen Dyrehavevej 116 6000 Kolding 2
Indledning 4 Problemformulering 5 Metode og emneafgrænsning 6 Hvorfor inklusion? 9 Evidens 10 Perry preschool 12 Evidenstolkning 15 Evidensbaserede inklusionsstrategier 19 Undervisning for alle - tilpas undervisningen så den passer til alle elever 19 Pædagogiske tilgange til inklusion 21 Lærerassistenter og collaborative teaching (tolærerrordning) 26 Elevformidling (peer tutoring) 29 Interventionstiltag mod elever med særlige behov 30 Faglige krav 34 Afprofessionalisering 35 Konklusion 38 Perspektivering 40 Bilag 42 Interview 42 Litteraturliste 50 3
Indledning Igennem vores erfaringer med den pædagogiske praksis er vi flere gange stødt på værdier og metoder indenfor inklusionsområdet på skoler, man som pædagog må og skal forholde sig til. I en tid med krav om kvalitetssikring og tydeliggørelse af det pædagogiske arbejdes effekt, vender flere institutioner sig mod et koncept eller en metode, som tydeliggør og danner grundlag for praksis. Derfor er det relevant for os, som kommende pædagoger, at være opmærksomme på, hvilke forskellige metoder og pædagogikker, der anvendes i forskellige institutioner og hvilke af disse, der virker. Vi mener derfor, at det er essentielt at arbejde med begrebet evidens. Udgangspunktet for evidenstænkningen indenfor uddannelsesområdet var School Effectiveness1-bevægelsen, der opstod i England i 1980- og 1990erne. I forhold til evidens bliver der fra politisk side stillet krav til forskningen om, at levere viden om, hvilke politiske redskaber der virker i uddannelsessektoren. Den øgede forskning gør imidlertid ikke det politisk-administrative valg lettere, for istedet for at afdække entydige sammenhænge indenfor uddannelsesområdet, tegner forskningen et mere forvirrende billede af virkeligheden. (Hansen, 2006: 68). I forlængelse af dette mener vi imidlertid også, at seriøs forskning må forholde sig til en lang række faktorer i den pædagogiske virkeligheds komplekse praksis; som pædagoger arbejder vi med mennesker, og alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hermed er det også individuelt, hvad der har effekt på den enkelte person. Hos os, som pædagoger, medfører det en vis bekymring om, at man, ved at tage udgangspunkt i et skemalagt koncept, kan få det profesionelle og det personlige skøn til at forsvinde. Kort sagt mener vi, at pædagogen kan miste det kritiske syn på sin praksis, og lade de evidensbaserede metoder blive dikterende for, hvordan man skal handle i praksis. Som nævnt er den stigende implementering af evidensbaserede inklusionsstrategier med- 1 School Efectiveness refererer til intentionen om, at udvikle en form for universel viden om, hvilke metoder der skal tages i anvendelse, hvis de bedste resultater skal opnås. 4
virkende til, at vi som nyuddannede pædagoger ikke kan undgå at skulle arbejde ud fra et koncept eller en metode. Metodebevidsthed er derfor et nøgleord i denne sammenhæng. Ifølge forsker Bjørg Kjær, er bevidstheden omkring metoder altafgørende for, at den faglige praksis kan udvikles. Hun slår fast, at hvis metodebevidstheden ikke er til stede, kan metodernes brug gøre mere skade end gavn: Har man bevidstheden og kendskabet, ved man, hvad en metode kan, og hvad den ikke kan. Man har samtidig forståelse for, at uanset hvordan en metode ser ud, skal den altid tilpasses til den specifikke situation. Den tilpasning skal foretages i fælles refleksion og ved brug af pædagogisk faglighed [ ] (Interview med Bjørg Kjær i Børn&Unge 2012/10) Når viden omkring, hvilke pædagogiske strategier, der har den ønskede effekt samtidig hele tiden ændrer sig, må formålet med denne opgave derfor være, at redegøre for nogle af de forskellige metoder og pædagogikker, der anvendes indenfor inklusionsområdet på skoler, og se på evidensen for samt virkningen af disse i praksis, ligesom vi vil belyse, hvilke krav det stiller til den pædagogiske praksis. Derfor lyder vores problemformulering således: Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med evidensbaseret viden i forhold til inklusion af børn og unge i folkeskolen? Hvilke diskussioner og problemstillinger er der? 5
Metode og emneafgrænsning Hvorfor inklusion? For at give læseren en forståelse for inklusionsområdet, har vi valgt at indlede vores opgave med en beskrivelse af, hvorfor børn og unge skal inkluderes. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i Salamancaerklæringen fra 1994 samt reglerne og målsætningerne for inklusion, der er udstedt fra undervisningsministeriets side. Evidens Under dette afsnit vil vi komme ind på andre vestlige (udover Danmark) landes brug af evidensbaseret forskning samt historien bag denne. Evidens har en lang historik i lande som USA og Storbritannien. Qua evidensensbrug i disse lande vil i afsnittet beskæftige os med nævnte landes brug af evidens. Afsnittet belyser politisk brug samt bevæggrunde for at bruge forskning i den politiske proces samt forskernes ønske om, at påvirke de politiske beslutninger. Perry Preschool Perry Preschool-studiet er et af de mest omfattende og længerevarende projekter med dataindsamling, der har strukket sig over 30 år. Det er et socialt eksperiment, der måler effekten af en indsats hos blandt andet socialt udsatte familier. Formålet med afsnittet er, at illustrere et gennemtestet og succesfuldt forskningsprojekt. Evidenstolkning I dette afsnit vil vi beskrive det aspekt, at man alt efter motiv kan tolke og bruge resultater fra forskningsrapporter, så det passer ind i den dagsorden man har. Det der burde virke entydigt er ikke nødvendigvis entydigt, og mange forskellige perspektiver kan komme ud af de samme rapporter, alt efter hvem der læser og tolker dem, og alt efter hvilket incitament denne person har. I afsnittet tager vi udgangspunkt i baggrunden for skolereformen og den pressemeddelelse, som undervisningsministeriet brugte til at mane kritiske tolkninger af skolereformen til jorden med. Vi bruger yderligere kommentarer fra en af forfatterne bag de rapporter, der tolkes på af undervisningsministeriet - herunder hans åbenlyse modstand til den tolkning. 6
Vi drager herefter Anne Mette Buus, cand. mag. i pædagogik ind i opgaven. Her vil vi bruge rapporten Når evidens møder den pædagogiske hverdag, til at se på tolkningen af evidens i praksis. Overordnet set bevæger vi os i afsnittet fra forskning over til politik og videre til praksis. Evidensbaserede inklusionsstrategier I forhold til det politiske mål om inklusion, har Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning bearbejdet et uddrag af publikationen Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Formålet med publikationen er at undersøge den eksisterende forskning om inklusion for at finde ud af, hvilke strategier for inklusion der har positiv virkning. Publikationen kommer med flere bud på effektive undervisningsstrategier som både elever med og uden særlige behov kan drage nytte af. Vi vil med udgangspunkt i denne publikation præsentere og redegøre for nogle af de strategier, der har positiv virkning inden for inklusion i folkeskolen. I forlængelse af målet om inklusion, vil vi senere eksemplificere tilrettelæggelsen og omfanget af støtten til inkluderede elever, hvorefter vi vil sammenligne den evidensbaserede viden om inklusion med to skolers tilgang til inklusionsopgaven, for at se hvordan disse bliver benyttet i praksis. Derfor er det interessant at undersøge den evidensbaserede praksis - herunder skolernes tilgang til inklusionsopgaven og tilrettelæggelsen af den dertilhørende støtte: Hvordan forstår de den evidensbaserede pædagogiske praksis? Hvilke metoder og koncepter er der tale om? Hvor udbredte er de? For at belyse disse spørgsmål, har vi valgt at benytte os af vores egen praksiserfaring samt kvalitative interviews med to skoleledere fra hhv. Haderslev Kommune og Kolding Kommune, for at undersøge, hvordan to mindre skoler arbejder med - og forholder sig til - den evidensbaserede viden om inklusion, og hvordan man her, på en hensigtsmæssig måde, kan være med til at implementere målene om inklusion. De anonymiserede skoler kalder vi for Inklusionsskolen Haderslev og Inklusionsskolen Kolding. På begge skoler er omtrentlig 20% af eleverne diagnosticeret med en eller anden form for adfærdsforstyrrelse. I forhold til at implementere målene for inklusion i almenskolen, mener vi at mange pædagoger kan trække på deres egne erfaringer fra eventuel specialundervisning. Vi har alle 7
indgået i undervisningen på de anonymiserede specialskoler 2, hvorfor vi drager vores er- faringer herfra ind i opgaven. For at anonymisere vores praktiksteder kalder vi dem for Allans Skole, Jonas Skole og Peters Skole. Faglige krav I Børn&Unge (10/2012) kan man læse, at mange af de metoder, som benyttes i daginstitutioner og skoler lige nu, er specifikt rettet mod bekymringsbørn, udsatte børn, børn i vanskeligheder og børn med diagnoser. Det er naturligvis positivt, at pædagogerne får redskaber til at sørge for pædagogik af høj kvalitet til disse børn. Men det bliver imidlertid farligt, hvis pædagogerne ikke knytter redskaberne sammen med en stærk bevidsthed om, hvad metoderne reelt kan. I opgaven vil vi under afsnittet Faglige krav belyse vigtigheden af, at kunne forholde sig kritisk overfor de evidensbaserede metoder, og ikke kun se dem som et pædagogisk redskab. Herunder vil vi komme ind på, hvorfor bevidsthed, kendskab til metoderne samt høj faglighed og andre færdigheder i den pædagogiske praksis er særdeles relevant. I forlængelse af ovenstående vil vi også belyse, om der sker en afprofessionalisering af den pædagogiske praksis: Er metoderne simpelthen bedre end pædagogernes kompetencer? Mister man den faglige autonomi, hvis der blot er en manual man skal følge? Allan og Peter har været i praktik på en specialskole i Kolding Kommune. Jonas har været i praktik på en 2 specialskole i Fredericia Kommune. 8
Hvorfor inklusion? Salamancaerklæringen fra 1994 er en international erklæring om alle børns ret til uddannelse, hvori der står, at de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (uvm.dk - Salamancaerklæringen). I overensstemmelse med Salamancaerklæringen, er det, ifølge undervisningsministeriets hjemmeside om regler for inklusion, alene børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Elever med behov for støtte i under ni timer [ ] ugentligt er med lovændringen fra 2012 ikke længere omfattet af reglerne om specialundervisning, men af de almindelige bestemmelser i folkeskoleloven. (uvm.dk - regler for inklusion). I foråret 2012 har regeringen altså gennemført en ændring af loven, der afgrænser specialundervisning til at være støtte til elever med omfattende støttebehov. Dette resulterer i, at børn, der før har modtaget specialundervisningstilbud i specialklasser eller specialskoler, skal inkluderes i en almindelig folkeskole. På bare tre år er antallet af elever i den almindelige skole faktisk steget med 1,8 %, så det i dag er 94,9% af alle elever, der går i den almindelige skole. Ministeriet vil op på 96% i 2015 - det svarer i runde tal til, at 9.000 elever skal flyttes fra specialklasser/specialskoler over i almenundervisningen i løbet af de næste 2-3 år. Det viser en rapport, som professor Susan Tetler og professor Niels Egelund står bag sammen med en forskergruppe fra Aarhus Universitet og SFI (Tetler, Egelund m.fl: 2013). Vi vælger her, at se inklusion som et pædagogisk mål, der skal være med til at løse politiske og sociale problemer, som umiddelbart betragtes som en trussel for samfundet. De politiske visioner er altså blevet omsat til pædagogiske mål, som kommunerne og det pædagogiske personale i daginstitutionerne er blevet underlagt, for at udvikle pædagogik og sociale indsatser med inklusion for øje. Institutionerne skal altså gennem inklusion af 9
børn med særlige behov være med til at fremme disse børns trivsel, læring og udvikling. Her kommer evidens ind i billedet. Fra politikernes side er der naturligvis et økonomisk incitament i forhold til inklusionens indsats og udbytte. Derfor er det relevant at benytte sig af strategier, der har veldokumenteret effekt indenfor uddannelse. Dette leder os til næste afsnit. Evidens (Ogden 2013) Evidensbaseret praksis og evidensbaseret politik besidder mange fælles træk. Et kendt eksempel på evidensunderbygget politik på landsbasis stammer fra New Labours politiske dagsorden fra England i slut 90 erne. De lancerede den tredje vej som tog udgangspunkt i udsagnet What matters is what works. Det handler her om, at evidensbaseret politik i processen med at udvikle og foranstalte politiske planer, tager afsæt i forskning. I pædagogiske sammenhæng ser man for eksempel på, at forbedre læringsmiljøet i skolen ved hjælp af evidensbaseret forskning. Fra regeringsniveau ned til den kommunale sektor, kan det dreje sig om tiltag, der besluttes. Det være sig reformer eller faglige modifikationer, der forhåbentligt giver gode resultater. Her er det også værd, at nævne den økonomiske faktor: tiltag og ændringer skal helst holde sig inden for de økonomiske rammer der er udstukket for det givne tiltag. Mere formelt udtrykt skal evidensbaseret policy bidrage til velinformerede beslutninger om politik, programmer og projekter ved at anvende den bedste forskningsviden i udformningen og implementeringen af politikken. (Ogden, 2013: 22 citerer Davies, 2004). Set fra forskernes side er det deres mål at motivere politikere, beslutningstagere og praktikere til at bruge den forskningsbaserede evidens, samt at få ovennævnte grupper til at påskønne kvalitet og klare resultater. I USA og England er der igennem mange år blevet brugt forskning som incitament i politiske beslutningsprocesser. Som eksempel blev der gennemført et feltarbejde med ran- 10
domiserede 3 studier. Dette blev anvendt til at evaluere de offentlige myndigheder i USA, hvor et af de endelige mål var, at give udsatte børn bedre mulighed for at klare skolen. Denne del af tiltaget hed Head Start og var en del af et overordnet program med betegnelse War on poverty (Ogden 2013). Disse forsøg tager dog ofte lang tid at få resultater fra. I 1960 ernes USA var der fra politisk side en stor tålmodighed forbundet med disse forsøg, men i starten af 1980 erne aftog tilslutningen til disse eksperimenter, da tidshorisonten i forbindelse med forsøgene passede dårligt ind i det politiske tidsbillede. Der var brug for resultater nu. Felteksperimenterne blev aktuelle igen i 1990 erne, udtalt i USA. Randomiserede kontrollerede studier fremhæves her som vigtige for at synliggøre årsagssammenhænge mellem tiltag og resultater. Som tidligere nævnt kom Blairregeringens New Labour med et tiltag der hedder what matters is, what works. Resultaterne fra denne undersøgelse viste sig, at være forbundet med visse politiske problematikker, da resultaterne viste, at lektielæsning ikke var ret vigtige for elevers læring. Uddannelsesminister David Plunkett siger: No one with the slightest common sense could take seriously suggestions by University researchers that homework is bad for you. (ibid.). I denne forbindelse er det værd at nævne, at det er problematisk at what works tilgangen blev sat sammen med den politiske tilgang, der hedder new public management, fordi der bliver brudt med hovedtanken bag evidensbaseret politik og praksis. Hovedformålet med evidensbaseret praksis er, at alle involverede - politikere, forvaltningsarbejdere og praktikere - bruger og har tiltro til resultaterne, og at resultaterne bliver brugt som fundament for udvikling af politik og praksis. Den længere historiske præcedens for at bruge empirisk forskning som grundlag for politiske beslutninger, står i kontrast til fastlands-europa, hvor man modsat den empiriske tilgang, traditionelt set har haft en mere filosofisk og logisk tilgang til at løse ungdomsproblemer. Den entreprenørprægede kultur fra USA, har en lang tradition for, at omsætte og sælge kliniske forsøg til praksis i udannelsessektoren. Konkurrencen om midler til forskn- 3 Randomisering henviser i denne forbindelse til den type interventionsforsøg, der hedder Randomised control Trial (RTC). Hvor indsatsgruppen og kontrolgruppen bliver udvalgt tilfældigt blandt en kernegruppe med samme sociale baggrund. 11
ing sker ved, at man sælger programlicenser og knowhow. Denne kommercialisering, hvor programudviklere tager sig betalt for undervisning, bliver mødt med skepsis fra de nordiske lande, da det her er muligt, at få offentlig støtte til sin forskning. I USA er den offentlige basisfinansiering imidlertid ikke lige så udbredt som i Danmark, hvorfor forskerne, som nævnt, selv er nødt til at promovere og sælge deres forskning. I forhold det økonomiske aspekt indenfor uddannelsessektoren, bliver der i Danmark fra politisk side stillet krav til forskningen om, at levere viden om hvilke politiske redskaber, der virker. Vi ser det øgede politiske fokus på evidens, som et økonomisk ønske om, at forskning skal skabe viden om, hvad der virker i praksis og derved sikre, at for eksempel pædagogisk arbejde giver de ønskede resultater. Perry preschool I USA har man i mange år udført forsøg med sociale indsatser overfor udsatte børn i for eksempel daginstitutioner. Derfor er der veldokumenteret forskning på dette område. Gennem de sidste 40-50 år er der gennemført forskelligartede eksperimenter, med formålet at støtte børn, der kommer fra socialt belastede områder. Forskningen er gået fra at have moderen i fokus, til at dreje sig om dagpasningsordningerne, her med fokus på pasningens kvalitet. Det sidste fokusområde er, at se på, om der er en kontekst mellem barnets hjemmemiljø og pasningsmiljøet, og om dette forhold har indvirken på barnets udvikling. Grunden til at disse forsøg er blevet udført er, at der i USA, med tiden, er blevet udviklet to systemer; ét til de socialt dårligt stillede og ét til de mere velstillede. Det system der henvender sig til de socialt dårligt stillede, har karakter af pasningsordninger. Systemet der henvender sig til de mere velstillede, er det amerikanske preschool, som har et uddannelsesindhold, og i de fleste tilfælde en højere kvalitet. Her spiller moderens indkomst, uddannelsesniveau samt jobsituation også en rolle. Overordnet er der her tale om det såkaldte Black-white achievement gap: Early care and education might widen racial and ethnic gaps if children from racial and ethnic minority groups are less likely to be enrolled in beneficial programs, spend less time in them, attend lower-quality programs, or benefit less from them. (Jespersen: 2006 citerer Magnuson & Waldfogel: 2005). 12
Dette kan i nogen grad sammenlignes med Danmark, da man også her ser middelklassen og de bedre stillede placere sine børn i mindre udsatte områder: eksempelvis skoler eller børnehaver med en lav procentdel med danskere af anden etnisk baggrund (Jespersen: 2006). Det viser sig umiddelbart, at både førskole og pasning af høj kvalitet har størst effekt i forhold til at sikre fremtidig uddannelse og gode livsmuligheder, for børn der kommer fra socialt belastede forhold. Samtidig er der ikke nogen bemærkelsesværdig effekt at se hos børn fra bedre stillede forhold. Det viser sig også, at pasning af dårlig kvalitet kan have negativ påvirkning for udsatte børn, men ingen mærkbar effekt på ikke-udsatte børn. I nogen grad er det de børn med mindst opbakning hjemmefra, der får mest udbytte af disse tiltag. Et udpluk af tiltagene/interventionerne er i denne sammenhæng: Interventionen beriger børnene ved at gøre dem i stand til at initiere og gennemføre deres egne læringsaktiviteter samt træffe selvstændige beslutninger. Barn-voksen-kontakt, som er responderende, omsorgsfuld og tilgængelig efter behov. Normeringer og gruppestørrelser, der tillader personalet hensigtsmæssig interaktion med børnene. Personaleudvikling, der tilsikrer kontinuitet, stabilitet og forbedret kvalitet. (ibid.) I det følgende vil vi med udgangspunkt i Jespersen (2006) kort komme ind på det, der er kendt som en af de største interventionsundersøgelser. Denne har fået betegnelsen Perry Preschool-studiet. 13
Data om Perry Preschool-studiet Tidsperiode Interventionstype Hovedeffekter 1960 erne og frem Deltagerne er fulgt frem til deres 27. år N=123 Højkvalitetsbørnehave (halvdagspasning fra 3 år) + anden støtte (hjemmebesøg 1½ time pr. uge) vs. kontrolgruppe (ingen indsats) Langsigtede effekter Længere tid i skole Færre med indlæringsproblemer Større sandsynlighed for at færdiggøre high-school Lavere kriminalitet Færre på offentlig forsørgelse Højere indkomster Færre teenagegraviditeter Mere stabile parforhold Perry Preschool-studiet er berømt, fordi det har et af de mest omfattende og længerevarende indsamling af data. I 27 år er deltagerne blevet fulgt, og det var ydermere muligt at interviewe 95% af deltagerne. Perry Preschool-studiet blev påbegyndt i 1960 erne og strakte sig, som nævnt, frem til deltagernes 27. leveår. 123 afroamerikanske børn fra socialt belastede miljøer deltog i forsøget. Alle havde middel intelligens, og blev ved hjælp af randomisering sat i hhv. interventionsgruppen eller kontrolgruppen. Børnene i interventionsgruppen fik halvdagspasning fem dage om ugen, og fra deres tredje leveår blev der her implementeret halvanden times besøg hjemme i husstanden. Dagspasningen blev udført af veluddannet personale. High/scope programmet, der blev brugt i interventionen, er bygget på, at man arbejder bredt med forskellige kompetenceområder inden for sprog, social udvikling, motorik osv. Kontrolgruppens børn deltog ikke i noget arrangeret forskole program, medmindre de blev sat i gang med det af deres respektive familier. Perry Preschool-forsøget har vist, at der er mange langsigtede eftervirkninger af positiv karakter, i kølvandet på den bedre start på skolelivet, for de børn der deltog i interventionsgruppen. Det vil sige forbedrede sociale tilstande over en bred front, ved siden af de bedre resultater for uddannelsesdeltagelse. I det følgende vil vi nævne et par af de positive eftervirkninger, der kunne måles ved Perry Preschool-programmet. Til skolegang og uddannelse er det her værd, at fremhæve flere punkter: Det ene er, at interventionsgruppen havde brugt længere tid - omtrent et år - på at gå i skole. Interventionsgruppen lå også højere på karakterskalaen. Desuden havde personer i interventionsgruppen større sandsynlighed for at gennemføre et High School-forløb, og efterfølgende 14
fortsætte på en videregående uddannelse. Interventionsgruppen var også mere tilbøjelig til at finde beskæftigelse. Kontrolgruppen havde ydremere større tendens til at komme i specialklasse. I forhold til socioøkonomiske forhold modtog kontrolgruppen i 80% af tilfældene offentlige midler som 27-årige, mens dem fra interventionsgruppen lå på 59%. 29% af dem fra interventionsgruppen tjente mere end $2000 om måneden. For kontrolgruppen var dette tal nede på 7%. Under familiære forhold var der mindre tilfælde af teenagegraviditeter i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Desuden havde dem fra interventionsgruppen, som 27-årige, været længere tid i et ægteskab i forhold til dem fra kontrolgruppen. Vi har nu illustreret et gennemtestet og succesfuldt (målt på det høje antal deltagere) forskningsprojekt. Et sådan projekt står imidlertid til fri fortolkning, når man kun ser på de kolde facts, hvilket leder os til næste afsnit. Evidenstolkning Evidens kan defineres på to måder: en bred og en snæver betydning: Den brede betydning er, at en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller informeret af evidens, [det] vil sige, at den understøttes af den bedste mest pålidelige, relevante og tilgængelige viden. Den snævre betydning er, at evidens er en anden ordens viden, der tilbydes i form af forskningskortlægninger eller systematiske reviews med syntese af, hvad der vides om et spørgsmål om uddannelse. Disse to definitioner er fra et foredrag af Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning (Online interview). Vi bruger den brede betydning af evidens til at kigge på den tolkning vi har opsat. Når man fra politisk side vurderer evidens, lader man så praksis basere på evidens eller lader man sig blot informere af det og tolker på det, så det passer ind i den politik man gerne vil føre? 15
Man kunne frygte, at hvis man lader sin praksis basere på evidens, så vil man få en rigid og uformelig praksis, der er svær at ændre på, medmindre man finder ny evidens at basere sin politik på. Når man ser på definitioner, som vi her har valgt, så må man gå ud fra, at man har valgt, at lade sig informere af eksisterende rapporter, og udvalgt det, som passer ind i den politik, som man vil føre. Ligeledes har man valgt det, som er mest relevant og tilgængeligt på det givne tidspunkt. Set i bakspejlet og skyggen af reaktionerne, reformen senere har fået, kan man spørge sig selv, om det nu også var den mest pålidelige viden. Her vil vi beskrive de komplikationer, der kan opstå i kraft af forskellige måder, at tolke evidensbaserede forskningsresultater på. Dette eksempel tager udgangspunkt i skolereformen, som trådte i kraft 1. august 2014. Skolereformen indeholder en række punkter og tiltag, der skal styrke folkeskolen og eleverne deri. Overordnet er der opstillet tre hovedmål som blandt andet danner grundlag for denne nye reform: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (uvm.dk - en kort guide til reformen) Disse mål skal blandt andet opfyldes ved hjælp af en længere skoledag. Den længere skoledag skal for eksempel indeholde mere dansk og matematikundervisning samt bevægelse og lektiehjælp. Problemet opstår i form af hver sin måde at tolke og forstå undersøgelserne på. TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study), der er en undersøgelse af elevers kundskaber i matematik og naturfag på internationalt niveau, og PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), der er en undersøgelse omkring elevers læsefærdigheder - ligeledes på internationalt niveau - er med til at danne grundlag for skolereformen, da man fra ministeriets side kommer med den udmelding, at det gavner læringen hos børn at have flere timer i skolen. 16
Undervisningsministeriet udsendte en pressemeddelese, hvor de udtaler, at TIMSS-rapporten konkluderer, at yderligere undervisningstid, alt andet lige, vil lede til bedre resultater for eleverne. Undervisningsministeriet underbygger blandt andet deres pressemeddelelse med følgende citat: Despite the difficulties in studying its effects, instructional time remains a crucial resource in considering students opportunity to learn. If everything else about schooling was equal and of high quality, more instructional time should result in increased student learning. (Lavy, 2010). (uvm.dk - Fejlfortolkning af TIMSS og PIRLS) Taget ud af kontekst giver det, med udgangspunkt i førnævnte citat, også god mening, at konkludere, at længere skolegang leder til bedre resulterer af elevers læringsudbytte. Her svarer Per Allerup, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, som også har arbejdet på PIRLS undersøgelsen: Vores forskning peger på, [ ] at elever ikke nødvendigvis bliver bedre af at få flere timer. (Forsker Per Allerup i Poltiken: 1/3-2013) Problemet opstår her ved, at forskernes resultater af en undersøgelse bliver tolket af undervisningsministeriet, så disse kan bruges til eksempelvis at underbygge præmissen for folkeskoleloven. Det store spørgsmål er altså, hvordan vi ved, hvad evidens er, når politikerne åbenlyst tolker på forskningsresultater for egen vindings skyld. Noget tyder altså på, at evidensbaseret forskning er til debat. Et andet eksempel kunne være en artikel fra Børn&Unge (10/2012). Her bringer man en artikel det, som Anne Mette Buus, cand. mag. pædagogik, beskriver som overgangen fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis. 17
I forskningsprojektet Når evidens møder den pædagogiske hverdag, som omhandler evidensbegrebets indtog i danske daginstitutioner, beskriver hun, hvordan institutionerne bruger evidens i praksis. Som beskrevet ovenfor kan beslutningstagere tolke på forskningsrapporter som de vil, og modellere sandheden, så det passer i en given dagsorden. Som Buus udtaler: De evidensbaserede metoders forudsætninger og vidensgrundlag ser ikke ud til at interessere de beslutningstagere eller pædagoger, vi har talt med. (ibid.). Dette stemmer godt overens med den udlægning vi kommer med ovenfor om, hvordan man kan tolke på evidens. Et eksempel på hvordan man kan arbejde med en metode, der bygger på evidens, er PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil). Vi vil har valgt kun at forholde os til brugen af den i praksis. Det er ekstremt forskelligt, hvad der sker. I den samme kommune kan det være den samme metode, der bliver brugt helt forskelligt. Det ser vi for eksempel med PALSmetoden, hvor der i projektet er en daginstitution, der er meget optaget af at gøre, som metoden foreskriver, og metoden får en meget gennemgribende betydning for den pædagogiske praksis. Men i en anden daginstitution så vi, at man arbejder langt mere selektivt med metoden. (ibid.). I en pædagogisk hverdag er der mange faktorer der spiller ind: alt fra social- og økonomisk baggrund til opvækstsvilkår. Det problematiske i dette er, som i det foregående afsnit om skolereformen, at man går ud fra samme metode og/eller rapport, men tolker den forskelligt eller bruger det, der er nødvendigt, i den kontekst man befinder sig i. Buus uddyber i artiklen, at evidens har det med at stoppe enhver diskussion om pædagogikken, der bliver praktiseret, da det er baseret på valid forskning. Men hvad skal det så hedde i stedet? Buus mener, at man bør omdøbe det fra evidensbaseret til evidensinformeret, da dette ligeledes burde give pædagogerne mulighed for at opretholde en autonomi i forhold til fastlagte metoder og dermed kunne søge den viden man har brug for i stedet. 18
Evidensbaserede inklusionsstrategier I en pædagogisk sammenhæng handler evidens kort sagt om, at skabe videnskabelige beviser for, hvilke metoder der virker og ikke virker, [ ] (Hjort: 2006). I praksis betyder det, at den pædagogiske [ ] praksis skal baseres på positivistisk forskning, som hævder at kunne kontrollere virkningen af bestemte pædagogiske tiltag. (Steensen: 2006). Vi mener dog ikke, at det er så ligetil. I forlængelse af førnævnte mener vi imidlertid også, at seriøs forskning må forholde sig til en lang række faktorer i den pædagogiske virkeligheds komplekse praksis. Der er mange metoder til at opnå vellykket inklusion. For at redegøre for de mest udbredte inklusionsstrategier, vil vi med udgangspunkt i et bearbejdet uddrag (Dyssegaard og Larsen: 2013) af publikationen Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der blev afsluttet i december 2012, præsentere den viden, vi nu har om hvilke strategier, der har positiv virkning indenfor inklusionopgaven i grundskolen. Der er syv strategier, hvoraf vi har udvalgt dem vi finder mest relevante, og som vi selv har stiftet bekendtskab med i vores pædagogiske praksis. Disse strategier vil vi sammenligne med egne erfaringer samt empiri vi har indsamlet fra interviews med skoleledere fra to udvalgte skoler, som arbejder med inklusion. På begge skoler udgøre ca. 20% af eleverne inklusionsbørn. Undervisning for alle - tilpas undervisningen så den passer til alle elever Overordnet set betyder inkluderende undervisning, at elever med særlige behov undervises inden for rammerne for den almindelige undervisning. Der er dog ikke blot tale om den fysiske placering. Inklusion indbefatter, at en række tiltag sættes i værk: tilpasning af pensum, tilpassede undervisningsmetoder, tilpassede evalueringsteknikker m.m. Inkluderende undervisning kan med andre ord betegnes som en strategi bestående af mange forskellige komponenter og tiltag. (Dyssegaard og Larsen, 2013). I kølvandet på den politiske målsætning om, at inkludere specialbørn i den almindelige undervisning, er den inkluderende undervisning altså en strategi til netop dette. Først og fremmest er der dog mange forudsætninger, der skal være til stede, hvis ønsket om en inkluderende undervisning skal lykkes. Med udgangspunkt i Mitchells (2013) formel vil vi her redegøre for, hvad den inkluderende undervisning 19
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas forudsætter; V + P + 3T + A + S + L, hvor: V = Værdigrundlag/vision: For at skoler kan udvikle sig i en inkluderende retning, er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i fælles værdier, og at der sker en refleksion over disse og deres betydning i praksis. P = Placering: Når elever skal inkluderes i en almenklasse, er det væsentligt, at de som udgangspunkt ikke modtager al deres undervisning i form af specialundervisning eller i grupper delt efter faglig formåen. Placeres de i standpunktsbaserede grupper i deres aktiviteter, kan der opstå en klasseintern segregation. 3T = Tilpasset pensum, Tilpasset evaluering/vurdering, Tilpasset undervisning: For at inklusion af elever med særlige behov i almenklasser skal lykkes, er det afgørende, at pensum er tilpasset alle elever, da der ellers kan opstå behov for specialundervisning. A = Accept: For at inkluderende undervisning skal lykkes, kræver det en accept fra lærere, elever og forældre af, at elever med særlige behov skal modtage deres undervisning i almenklassen. S = Støtte: Arbejdet i professionelle teams er altafgørende for udviklingen af en inkluderende undervisning. Ideelt set består dette team primært af lærere, forældre og andre professionelle, for eksempel psykologer, konsulenter etc., som skal samarbejde om løsningen af undervisningsopgaver. L = Ledelse: For at kunne implementere de ovennævnte elementer på en vellykket måde, er det ledelsens ansvar at sikre, at alle ansatte har et kendskab til og kan forklare de fælles værdier, skolen bygger sin udvikling af en inkluderende praksis på. Ifølge publikationen er alle ovenstånde faktorer væsentlige, hvis inklusion skal lykkes i undervisningen. Samtidig er det karakteristiske ved disse faktorer, at de alle er en del af det, som kendetegner god undervisning for alle elever. I det følgende vil vi komme omkring de strategier fra publikationen fra Clearinghouse, som vi mener er mest relevante. For at se, hvordan to skoler arbejder med de pædagogiske strategier for inklusion, vil 20
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas vi, som tidligere nævnt, sammeligne disse med skoleledernes egne udtalelser samt vores egne erfaringer fra vores pædagogiske praksis. Pædagogiske tilgange til inklusion Der ses her på forskellige pædagogiske tilgange til at inkludere børn med specielle behov i almindelige klasser. Selve tanken med dette er, at give lærere og pædagoger indsigt i forskellige pædagogiske tilgange til undervisning. Det er her vigtigt, at læreren eller pædagogen har viden omkring evidensbaserede undervisningsmetoder. De skal aktivt bestræbe sig på at fjerne forhindringer for læring. Her er det en stor udfordring at sikre, at alle elever i klassen får relevant, tilgængelig og tilstrækkelig undervisning. Diversitet og inklusion i indskolingen Differentiering af undervisning og opgaver for elever med særlige behov, har en god effekt på nævnte børn. Det er her vigtigt at lærere har nytte af ressourcepersoner. Teamsamarbejde er her også essentielt. Efteruddannelse og instruktion af lærere i pædagogiske strategier giver også en effekt der kan måles positivt. Empiri Fra pædagogens side kræver det en bevidsthed om, at vi lærer på forskellige måder. Sådan var det også i vores specialpraktikker, hvor undervisningsstrukturen tydeligt bar præg af elevernes forskellige læringsstile og ret til selv at vælge, ligesom der også var opstillet forskellige mål for elevernes læring og udvikling, både fagligt og socialt. På både Inklusionsskolen Haderslev og Inklusionsskolen Kolding er de meget bevidste om, at man ikke kan sætte alle børn over én kam, og at der er nødt til at være differentiering i hvilke pædagogiske indsatser man benytter. En af pointerne er dog, at der i faggruppen skal være enighed om, hvilke områder man skal arbejde med hos det enkelte barn. I forhold til differentiering af undervisningen, mener skolelederen fra Inklusionsskolen Kolding, at den vigtigste opprioritering ville være at kunne differentiere i forhold til tid. Vi har fået den nye skolereform, og dermed lange dage. Der er nogle børn, som er voldsomt udfordret af denne. Det kunne godt være, at de kunne have nytte af nogle kortere dage, for ikke at blive for stressede eller for pressede. Skolereformen er udmærket. Men den glemmer at forholde sig til, at man skal levere 21
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas mere og mere for de samme penge. Det budget jeg havde i skoleåret 13/14 er det samme som jeg har nu i 14/15, men der i mellemtiden sket voldsom udvidelse af skoledagen. Det er altid svært, så derfor må man tænke anderledes. Men der er nogle børn, som er udfordret af en lang skoledag.. (Bilag) Eksempel på et inklusionsprogram I rapporten nævnes et eksempel, hvor to lærere - en almen og en speciallærer - er til stede i en 3. klasse hele dagen. Personalet har været på et tre-dagskursus, hvor deres nye roller og ansvarsområder er blevet præsenteret. Det er her værd at nævne, at speciallæren fik supervision én gang i ugen. Alle elever får et kursus i sociale færdigheder og kommunikation en gang ugentligt. Speciallæren kan desuden søge hjælp hos skoleleder, psykologen osv. Resultaterne for indskolingen til 2. klasse viser en betydelig forøgelse af elevernes selvopfattelse og kognitive udvikling. Dette være sig hos både elever med og uden særlige behov. Lærerne på alle klassetrin vurderer, at begge elevgrupper udviser forbedrede sociale færdigheder. Eleverne bliver udfordret optimalt, da lærerne justerer deres forventninger til hver enkelt elev. Empiri: Under metoden Lærerassistenter og collaborative teaching vil vi redegøre for, hvordan et inklusionsprogram kan se ud samt hvordan det fungerer i praksis. Unified Plans of Support (UPS) På dansk: Samlede støtteplaner. Der er her tale om en gruppe ansatte - pædagogisk personale - der i fællesskab har udarbejdet elevplaner. Denne gruppe mødes en gang i måneden for at udvikle og justere den enkelte elevs plan. Hver UPS effektueres af almenlæreren. UPS-teamsamarbejdet gør det muligt, at målrette indsatser for de individuelle elever. Især over for dem der kræver omfattende støtteplaner. Virkningen af denne tilgang viser desuden at elever med særlige behov, bliver mere aktive i undervisningen. De udvikler sig også fagligt og personligt. Der konkluderes at en sandsynlig årsag til forbedringerne er, at der er afsat tid til regelmæssige møder i teamet. I forlængelse af ovenstående nævner Mitchell i sin formel, at det er essentielt, at de- 22
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas finere et fælles værdigrundlag på skoler for udviklingen af en inkluderende praksis, og for etableringen af et positivt læringsmiljø. Dette gælder både for elever med og uden særlige behov. Undersøgelsen fra Dansk Clearinghouse peger desuden på, at lærere, der har en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, også har en negativ effekt på den faglige udvikling for disse elever. Det medfører, at der er en øget risiko for stigmatisering i forhold til deres klassekammerater. Empiri Der er imidlertid mange faktorer, som har indflydelse på udformningen af en skoles værdigrundlag. Hvis en skole skal udvikle sig mod en mere inkluderende praksis, er det essentielt, at at der er fælles fokus på kvalitet. Det forudsætter, at formålet for udviklingen er tilknyttet specifikke værdier, der er kendt og accepteret af medarbejderne. Disse værdier udgør det fundament, som gør det muligt i praksis at realisere udviklingen af en inkluderende skole. Hvordan kan man - med ovennævnte i mente - sikre, at alle har samme mål? På Jonas Skole var der flere ugentlige teammøder, hvor planlægning, evaluering og drøftelser af de enkelte børn var på dagsordenen. Ofte blev den udøvede pædagogiske prakis også drøftet med henblik på, at undervinsningsforløbene skulle være for alle. På Inklusionsskolen Haderslev har de et rådgivningsteam i hvert distrikt, med socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker, familiekonsulenter og inklusionskonsulenter. Sammen med forældre og lærere mødes de én gang om måneden, og laver nogle konkrete mål for barnet eller familien, der så bliver fulgt op på. På Inklusionsskolen Kolding er inklusionsstrategien systematisk indarbejdet i hele organisationen. I klasseteam diskuteres enkelte elever, i pædagogisk råd informerer de hinanden om elever med særlige behov og tiltag i forhold til dem og klassen, i Pædagogisk Forum vendes problemstillinger. Klassepædagogen er ansvarlig for dokumentation og handleplaner. Organiseringen af inklusionen, hvor der ikke er tale om et særligt kompetencecenter, men om integrering i klassen ved hjælp af en klassepædagog, der støtter og guider, har mange fordele og sidegevinster for såvel den enkelte elev som for hele klassen. 23
Ovenstående er glimrende eksempler på, hvordan man løbende sikrer, at man i institutionen har en fælles målsætning og et fælles værdigrundlag for den udøvede praksis. Instructional Support Teams (Teamstøtte til undervisningens gennemførelse) Denne problemløsningsmodel kan anvendes til at forbedre elevernes faglige udvikling. Der er her også tale om et team af pædagogisk fagligt ansatte. Dette team sætter sig sammen, når elevens lærer eller forældre bliver opmærksomme på en eventuel vanskelighed for eleven. Her er der tale om et team af lærere, AKT-lærere og andet pædagogisk personale. Dette team samarbejder om at garantere, at elever med emotionelle- og adfærdsproblemer kan inkluderes. Klassens miljø forsøges ændret, så elever med socio-emotionelle problemer kan forbedre deres trivsel, adfærd og faglighed. Der udformes også et udvidet samarbejde med forældre. Elever med særlige behov fungerer lige så godt i almenskolen, når den systematiske teamtilgang sættes i værk, viser resultaterne. Eleverne bliver bedre til at udtrykke deres frustrationer og de føler sig mindre deprimerede. Deres adfærd bliver desuden mærkbart bedre. Forældrene til de pågældende børn for et bedre syn på deres børn. Fagligt udvikler eleverne sig på niveau med børn i andre specialtilbud. Der viser sig dog en forøget udadreagerende adfærd hos de inkluderede elever. Sammenlignet med de elever i specialtilbud. Evidens: Det ses i studierne, at det er et væsentligt moment, at der er nogle tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag. Resultaterne viser, at eleverne med særlige behov har gavn af tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling. Elevplaner, der er udarbejdet af lærere, ressourcepersoner, forældre og eleverne selv, viser en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed samt relation til klassekammerater. Det tyder på, at eleverne har stort udbytte af at vide, hvad den præcise målsætning er for deres læring, således at de selv kan følge og se deres egen progression. Det ses endvidere, at lærerne har stort udbytte af at udvikle målsætninger for og evaluering af elevernes undervisning i fællesskab med ressourcepersoner. Adgan- 24
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas gen til ressourcepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre) er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente og faktisk er kompetente til at varetage undervisningen af eleverne med særlige behov. (Dyssegaard og Larsen: 2013) Empiri: På almenskolerne er der en tydelig overensstemmelse mellem, hvordan elever klarer sig fagligt, hvordan de trives på skolen, og hvordan deres forhold til klassekammerater er. En artikel i Børn&Unge (Mehlsen: 20/2013) underbygger påstanden om, at trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller deltage i fællesskabet. Men hvordan efterlever pædagogen det? I vores praktikker på specialskoler var elevplaner en væsentlig del af dagligdagen. Elevplanerne blev udarbejdet i samarbejdet mellem ledelse, lærere, pædagoger og forældre, for at sikre den bedst mulige sociale og faglige udvikling for eleven. Flere ugentlige møder var med til at følge op på elevernes faglige og sociale udvikling, og der var hele tiden nogle få, klare mål der blev fokuseret på. Dette skete ved, at eleverne havde et skema med mål om forbedringer (for eksempel lektielæsning eller hygiejne). Det samme foregår på Inklusionsskolen Haderselv, hvor man sætter små, konkrete mål for børnene, både fagligt og social. På Jonas Skole trænede pædagogerne, med udgangspunkt i trin for trin, eleverne i social adfærd. Trin for trin er et undervisningsprogram der lærer børnene sociale færdigheder, styrker selvværd og forebygger mobning. På denne måde er det medhjælpende til at børnene bliver en del af et fællesskab. På Inklusionsskolen Haderslev benytter pædagogerne sig også af social træning, blandt andet med udgangspunkt i trin for trin, for som skolelederen siger hvis børnene ikke trives så lærer de ikke noget fagligt.. Et godt udgangspunkt for overhovedet at kunne tænke inklusion er, at man er anerkendende og barnet trives. Det er faktisk den grundlæggende tilgang til inklusionstænkning på Inklusionsskolen Haderslev. 25
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas Lærerassistenter og collaborative teaching (tolærerrordning) Her vælger vi, at sætte to strategier til inklusion sammen: nemlig lærerassistenter (ikke uddannede lærere) og tolærerrordning. I denne forbindelse anser vi dog lærerassistenter og tolærerordning, som pædagoger eller voksne, der i forbindelse med undervisningen hjælper til med både faglig og social støtte i klassen og til den enkelte elev. Idéen bag brugen af lærerassistenter/pædagoger i undervisningen skete i 09/10 efter at en række danske kommuner samt undervisningsministeriet lavede nogle forsøg med netop denne type undervisning. Man startede forsøget, for at se hvordan lærerassistenter ville have en effekt på differentieret undervisning, som ligeledes ses i lande som Norge, Sverige, Finland, Storbritannien samt Holland. Lande vi ofte sammenligner os med. Når man arbejder med denne type ordning, er der nogle spørgsmål, som rejser sig: Hvilken virkning har lærerassistenter på elever og på skolen som helhed? Hvilke konsekvenser har dette for lærerne og undervisningen generelt? Med lærerassistenter kan inklusionsopgaven for folkeskolen måske blive løst på en lettere måde end uden. Man skal dog være opmærksom på, at lærerassistenter kan stigmatisere de elever, som denne har med at gøre. Dette vil virke modarbejdende på inklusionsopgaven, da nogle elever kunne fremstå som hjælpeløse eller svage i forhold til de elever, der ikke modtager denne ekstra støtte. Således er det beskrevet i: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen (Larsen m.fl.: 2013). Det er derfor vigtigt at man tilrettelægger undervisningen med lærerassistenter på en hensigtsmæssig måde. Ydermere er det vigtigt, at holde det overordnede overblik over læringsudbyttet af alle elever, og se på om tilstedeværelsen af en lærerassistent gavner alle og ikke mindsker læringsudbyttet for nogle elever. Evidens: I forhold til tilstedeværelsen af en pædagog i klassen er der nogle punkter der er 26
Bachelorprojekt UCSyd Kolding Allan, Peter og Jonas væsentlige at have for øje, hvis det skal have en positiv effekt: Fra pædagogens side kræver det en vis faglighed, så støtten til eleverne bliver tilpasset den enkelte elevs specifikke behov. Derfor er det tværfaglige samarbejde mellem lærer og pædagog essentielt; planlægning og evaluering skal foregå regelmæssigt. Det viser sig imidlertid, at have negativ effekt på inklusionsarbejdet samt klassen, hvis ovenstående krav ikke opfyldes. Empiri: På både Allans og Jonas' Skole var der et tæt og godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. De var rigtig gode til at supplere hinanden i undervisningen, hvilket eleverne havde tydelig gavn af. I undervisningen på Inklusionsskolen Haderslev er der, ifølge skolelederen, rigtig god sparring mellem lærere og pædagoger, der har et tæt samarbejde. På Inklusionsskolen Kolding mener de, at organiseringen af inklusionen - hvor der ikke er tale om et særligt kompetencecenter, men om integrering i klassen ved hjælp af en klassepædagog, der støtter og guider - har mange fordele og sidegevinster for såvel den enkelte elev som for hele klassen. Skolelederen eksemplificerer: Inden vi begyndte at inkludere i 2002, havde vi en masse dårlige læsere på skolen. Rigtig mange. Så fik vi bygget en model, hvor der var en pædagog og en lærer til stede i klassen. Det har medført at vores læseresultater er blevet bedre, og at vi rent faktisk ligger i top fem i Kolding Kommune. Vi har endda været helt oppe i top tre. Det er alene tilstedeværelsen af to voksne der gavner - både socialt og fagligt. Når pædagogen eksempelvis hjælper til med at skabe ro i klassen, så kan læreren fokusere på at undervise. Pædagogen kan for eksempel tage tre elever ud af klassen, hvis der har været en konflikt, og får den løst, imens læreren starter undervisningen.. (Bilag) Det er vores erfaring, at man i praksis arbejder efter en form, hvor pædagogen står for den del af skoledagen, der omhandler socialtræning og lektiehjælp. I den spe- 27