KOGNITIV TERAPI SKALA



Relaterede dokumenter
49 Terapeutens selvevaluering

I. Generelle interview procedurer. Kognitiv Terapi Skala. 1. Sætte en dagsorden

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Nicole K. Rosenberg Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

Calgary-Cambridge Guide

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Kommunikationskursus

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

At give og modtage konstruktiv feedback

Kognitiv miljøterapi

Det brændende spørgsmål

Formålet med Situationsbestemt Ledelse

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Situationsbestemt coaching

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

TR-temakursus Positionering og kommunikation

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Den motiverende samtale MI

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

Grunduddannelse i KAT 2019

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Evaluering af organisationsbestyrelsens arbejde

Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer

Introduktion til øvelse

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Eksempler på alternative leveregler

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Netværk for fællesskabsagenter

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

Audit på henvisninger

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d

Introduktion til refleksionskort

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Introduktion til refleksionskort

Den gode patientsamtale

Der er 3 niveauer for lytning:

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

God selskabsskik følg eller forklar

Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Bliv verdens bedste kommunikator

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Behandling af PTSD og andre følger af traumer. Nu følger nogle konkrete behandlingsteknikker

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF.

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

Hvor var det nu vi kom fra?

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Transkript:

KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion: Vurdér terapeuten for hvert område på en skala fra til. Der er kriterier for lige pointtal, men hvis du mener terapeuten falder imellem to kriterier, så vælg de ulige tal (1,3,5). Hvis terapeuten fx sætter en god dagsorden, men ikke prioriterer, så vælg 5 snarere end eller. Der må ikke være områder som ikke er vurderede/bedømte. Fokuser på terapeutens færdigheder og tag hensyn til hvor svær patienten er. Hvis kriterierne på et bestemt område ikke passer til den session du bedømmer, så kan du nøjes med at give point efter en mere generel skala herunder: 1 3 5 Dårligt Utilstrækkeligt Lige tilstrækkeligt Tilfredsstillende Godt Meget god Excellent DEL I. GENERELLE TERAPEUTISKE FÆRDIGHEDER 1. AGENDA Terapeuten lagde ikke dagsorden. Terapeuten lagde en vag og ufuldstændig dagsorden. Terapeuten arbejdede med patienten om en gensidigt tilfredsstillende dagsorden med specifikke mål og fokus på patientens problemer (fx angst på arbejde, utilfredshed i ægteskabet etc). Terapeuten arbejdede med patienten omkring en passende dagsorden med mål og problemer, som passer til den tid, der er til rådighed. Der blev prioriteret og dagsordenen blev fulgt. Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side 1 af 8

. FEEDBACK Terapeuten bad ikke om feedback for at vurdere patientens forståelse og reaktion på sessionen. Terapeuten gav anledning til nogen feedback fra patienten, men stillede ikke nok spørgsmål for at sikre sig, at patienten forstod terapeutens tiltag og ræsonnement under sessionen eller for at sikre sig, at patienten var tilfreds med sessionen. Terapeuten stillede nok spørgsmål til at sikre sig, at patienten forstod terapeutens tiltag og ræsonnement under sessionen og til at vurdere patientens reaktion på sessionen. Terapeuten kunne tilpasse sin adfærd som svar på patientens feedback. Terapeuten var særligt opmærksom på, at sikre sig og forholde sig til såvel verbal som non-verbal feedback under sessionen (forholdt sig til reaktioner på sessionen, tjekkede jævnligt den fælles forståelse og opsummerede hovedpunkter i sessionen). 3. FORSTÅELSE Terapeuten forstod gennemgående ikke hvad patienten sagde og blev ved med at tabe pointen og viste dårlige empatiske færdigheder. Terapeuten var i stand til at reflektere eller gentage hvad patienten sagde, men kommunikerede ikke om det pga. begrænset evne til at lytte og vise empati. Terapeuten fangede patientens interne realitet og reflekterede både på det, der blev sagt og på det patienten kommunikerede i mere underforstået form. God evne til at lytte og vise empati. Terapeuten forstod helt patientens interne realitet og kommunikerede fint denne forståelse gennem verbale og non-verbale reaktioner (fx afspejlede terapeutens reaktion en sympatisk forståelse af patientens meddelelse ). Excellent lytning og excellente empatiske færdigheder. Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side af 8

. INTERPERSONEL EFFEKTIVITET Terapeuten havde dårlige interpersonelle færdigheder. Fremstod fjendtlig, nedgørende eller på anden måde destruktiv overfor patienten. Terapeuten var ikke destruktiv, men havde betydelige interpersonelle problemer. Var indimellem unødigt utålmodig, anspændt, useriøs eller havde problemer med at opnå fortrolighed og vise kompetence. Terapeuten anvendte tilpas grad af varme, omsorg, tillid, ægthed og professionalisme. Ingen interpersonelle problemer. Terapeuten anvendte optimal varme, omsorg, tillid, ægthed og professionalisme, tilpasset denne særlige patient i denne session. 5. KOLLABORATION Terapeuten forsøgte ikke at etablere kollaboration med patienten. Terapeuten forsøgte at kollaborere med patienten, men havde vanskeligheder med enten at definere problemerne, som patienten så dem eller opnå god kontakt. Terapeuten var i stand til at kollaborere med patienten, fokusere på problemer som både patient og terapeut fandt var vigtige og opnå god kontakt. Kollaborationen var excellent; terapeuten opmuntrede patienten så meget som muligt til at tage aktivt del i sessionen (fx ved at tilbyde valg), så de kunne fungere sammen som team. Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side 3 af 8

. STYRING OG EFFEKTIV ANVENDELSE AF TID Terapeuten gjorde ikke forsøg på at strukturere tid og indhold. Sessionen var uden målsætning. Sessionen havde en retning, men terapeuten havde betydelige problemer med at strukturere og styre (fx for lidt struktur, manglende fleksibilitet, for langsom eller for hurtig proces). Terapeuten havde succes med at bruge tiden effektivt, Terapeuten bevarede en passende kontrol over processen, dialogen og styringen. Terapeuten brugte tiden effektivt og taktfuldt ved at begrænse overfladisk og uproduktiv diskussion og ved at styre sessionen hurtigt nok samt tage hensyn til at patienten hele tiden var med. DEL II. KONCEPTUALISERING, STRATEGI OG TEKNIK 7. OPDAGELSE UNDER VEJLEDNING (GUIDED DISCOVERY) Terapeuten henfaldt primært til debat, overtalelse eller belæring. Terapeuten synes at forhøre patienten og bringe patienten i defensiven eller trække sine egne holdninger ned over hovedet på patienten. Terapeuten henfaldt til overtalelse og debat, uden at kunne anvende opdagelse under vejledning. Terapeutens stil var imidlertid støttende nok, til at patienten ikke følte sig angrebet eller i defensiven. Terapeuten hjalp for det meste patienten til at se nye perspektiver gennem opdagelse under vejledning (fx undersøgelse af evidens, overvejelse af alternativer, opveje fordele og ulemper) snarere end at drøfte frem og tilbage. Terapeuten anvendte spørgeteknik på en hensigtsmæssig måde. Terapeuten var særlig opmærksom på at anvende opdagelse under vejledning gennem sessionen og eksplorere i problemerne samt hjælpe patienten med selv at drage konklusioner. Terapeuten opnåede en god balance mellem dygtig spørgteknik og forskellige former for intervention. Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side af 8

8. FOKUSERING PÅ KERNE KOGNITIONER OG KERNE ADFÆRD Terapeuten forsøgte hverken at afdække bestemte tanker, formodninger, forestillinger, personlig mening eller adfærd. Terapeuten anvendte passende teknikker til at afdække kognition eller adfærd, men havde svært ved at finde et fokus og fokuserede på emner, som var irrelevante for patientens kerneproblemer. Terapeuten fokuserede på specifik kognition eller adfærd, som hang sammen med mål og kerneproblemer. Imidlertid kunne terapeuten have fokuseret på mere centrale kognitioner og adfærd med større mulighed for fremgang. Terapeuten fokuserede dygtigt på de centrale tanker, formodninger, adfærd etc. som var mest relevante for patientens problemområde og tilbød betydelig hjælp til fremgang. 9. STRATEGI TIL FORANDRING (Bemærk: Under dette punkt fokuseres på kvaliteten af terapeutens strategi til forandring, ikke på hvor effektiv strategien blev implementeret eller om der faktisk skete nogen forandring) Terapeuten valgte ikke kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker. Terapeuten valgte nogle kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker, men enten var den overordnede strategi til at frembringe forandring vag eller den var ikke anvendelig for patienten. Terapeuten havde generelt en sammenhængende strategi til forandring med gode muligheder for forandring og han eller hun indkoopererede kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker. Terapeuten fulgte en sammenhængende og meget lovende strategi til forandring og indkoopererede de mest relevante kognitive- adfærdsterapeutiske teknikker. Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side 5 af 8

1. ANVENDELSE AF KOGNITIVE-ADFÆRDSTERAPEUTISKE TEKNIKKER (Bemærk: Under dette punkt fokuseres på hvor godt teknikkerne anvendes, ikke på hvor hensigtsmæssige de er i forhold til mål og kerneproblem eller om der faktisk sker en forandring) Terapeuten tilførte ikke nogen kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker. Terapeuten anvendte kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker, men de blev anvendt på en fejlagtig og utilstrækkelig måde. Terapeuten anvendte kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker med moderat dygtighed. Terapeuten anvendte meget dygtigt og ressourcefuldt kognitive-adfærdsterapeutiske teknikker. 11. HJEMMEARBEJDE Terapeuten forsøgte ikke at inkorporere hjemmearbejde, som var relevant for kognitiv terapi. Terapeuten havde betydelige vanskeligheder med at inkorporere hjemmearbejde (fx blev tidligere hjemmearbejde ikke taget op og hjemmearbejdet blev ikke begrundet og forklaret eller var ikke passende for problemstillingen). Terapeuten gennemgik tidligere hjemmearbejde og designede hjemmearbejde efter kognitive standard - principper. Hjemmearbejdet var relevant for de emner, der behandles i sessionen og for kerneproblemet. Hjemmearbejdet blev forklaret detaljeret og sufficient. Terapeuten gennemgik tidligere hjemmearbejde og designede nyt skræddersyet og relevant hjemmearbejde til den næste uge. Hjemmearbejdet var velegnet til at hjælpe patienten med at få nye perspektiver, teste sine hypoteser, eksperimentere med ny adfærd som var i fokus under sessionen osv. Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side af 8

DEL III. ØVRIGE OVERVEJELSER 1. (a) Dukker der særlige problemer op undervejs i sessionen (fx manglende tilknytning til hjemmearbejde, interpersonelle problemer mellem terapeut og patient, hjælpeløshed eller modløshed overfor terapien og helbredelsen eller tilbagefald?) JA NEJ (b) Hvis ja: Terapeuten kunne ikke håndtere særlige problemer, der opstod på en ordentlig måde. Terapeuten håndterede særlige problemer, men de anvendte strategier og konceptualiseringen, var ikke i overensstemmelse med kognitive terapeutiske principper. Terapeuten forsøgte at håndtere særlige problemer efter kognitive principper og udviste moderate færdigheder i at anvende teknikkerne. Terapeuten var meget dygtig til at håndtere specielle problemer og anvendte de kognitive principper til dette. 13. Var der nogle betydningsfulde usædvanlige faktorer i denne session, som retfærdiggjorde, at terapeuten afveg fra standard behandling og indholdet i denne skala? JA (Vær venlig at forklare det) NEJ Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side 7 af 8

DEL IV. OVERORDNET VURDERING OG KOMMENTARER 1. Hvordan vil du vurdere klinikeren overordnet i denne session som kognitiv terapeut? 1 3 5 Dårlig Knapt tilstrækkelig Lige tilstrækkelig Tilfredsstillende God Meget god Excellent 15. Hvis du havde ansvar for en undersøgelse af effektiviteten af kognitiv terapi, ville du så bruge denne terapeut på nuværende tidspunkt (vi formoder at denne session er typisk)? 1 3 Bestemt nej Formentlig nej I tvivl Formentlig ja Bestemt ja 1. Hvor vanskelig skønner du denne patient er at arbejde med? 1 3 5 Ikke vanskelig Meget modtagelig Moderat vanskelig Meget vanskelig 17. KOMMENTARER OG FORSLAG TIL TERAPEUTENS FORBEDRING: 18. SAMLET VURDERING: Brug ovenstående skala til at give en samlet vurdering af denne terapeuts færdigheder, som de demonstreres i denne session. Sæt en ring om det valgte tal. 1 3 5 Utilstrækkelig Lige tilstrækkelig Tilfredsstillende God Meget god Excellent Se instruktion til brugen af denne skala: Young J.E., & Beck, A.T. (August, 198). Cognitive Therapy Scale Rating Manual! Oversat af Irene Oestrich, ph.d. med Aaron T. Becks godkendelse til brug i 1 Side 8 af 8