nyt Magasin for mindre og mellemstore virksomheder

Tendensen er, at man nu vægter hensynet til den samlede kreditorkreds højere side 3 Nº 1 2011 nyt Magasin for mindre og mellemstore virksomheder Jeg har nok været tættere på lukning, end jeg selv troede Kim Petersen, Nissan Auto-Shop, Holbæk tema: Rekonstruktion tæt på konkurs: Åbenhed hjalp mig gennem krisen side 12

TEMA > Rekonstruktion TEMA > Rekonstruktion Indhold >< #1 2011 2 Ny konkurslov skal sikre arbejdspladser 2 Tættere samarbejde mellem advokat og revisor Ny konkurslov skal sikre arbejdspladser Fra den 1. marts er det helt slut med begrebet betalingsstandsning. Så hedder løsningen rekonstruktion, og meningen er, at flere sunde virksomheder skal overleve, mens usunde virksomheder skal lukke 3 Rekonstruktion erstatter betalingsstandsning 4 Kreditorerne er de store vindere 6 Ledere mangler økonomisk indsigt i krisetider 8 Vejen til en ny platform 8 Advarselslamper Den nye konkurslov skaber helt nye toner i dansk erhvervsliv. Med den nye lov i hånden kan kreditorerne fx afsætte en ledelse og tage magten over et insolvent selskab.»den største ændring er, at man hellere vil sikre virksomhedernes værdier og arbejdspladserne end skyldneren. Tidligere var det kun selskabet selv, som kunne bede om en betalingsstandsning, men nu kan selv simple kreditorer bede om en rekonstruktion, også selv om aktie- eller anpartsselskabet modarbejder det,«siger juraprofessor Anders Ørgaard fra Aalborg Universitet. Han er medforfatter til den seneste udgave af konkursloven samt bogen Rekonstruktionsret. Advokat Rasmus Kyhn-Hansen fra ADVO- DAN i Esbjerg hilser den omfattende lovreform velkommen.»den ny lov er et godt redskab for kreditorerne. De får nu mulighed for at redde nødlidende selskaber fra at gå konkurs, for det er der ofte ret negative konsekvenser forbundet med. Hvis kreditorerne vælger en rekonstruktion, kan de få ryddet op og frasælge de væsentligste aktiver, som de kan få noget ud af,«siger Rasmus Kyhn-Hansen. 9 Juridisk ordbog Tættere samarbejde mellem advokat og revisor 10 Professionel sparring er afgørende 12»Jeg ville ikke krybe langs panelerne«15 Leder Forsidefoto: Morten Lasskogen, DAS BÜRO Når den nye lov om rekonstruktion træder i kraft fra den 1. marts i år, vil det betyde et tættere parløb mellem revisor og advokat. Når en virksomhed skal rekonstrueres, skal der efter loven udpeges en rekonstruktør og en tillidsmand - jobs som primært vil blive varetaget af henholdsvis en advokat og en revisor. Der er desuden en række specielle habilitetsregler forbundet med at optræde som tillidsmand i en rekonstruktion. Man må ikke have været revisor i de forudgående to år for det pågældende firma og heller ikke de to efterfølgende år.»uvildigheden er rigtig fornuftig, fordi man godt vil have, at tillidsmanden kommer ind med helt friske øjne. Det gælder ikke blot for den enkelte revisor, der skal principielt vælges et helt nyt revisorkontor,«siger ADVODAN-advokat Rasmus Kyhn- Hansen fra ADVODAN i Esbjerg. Bankerne får indirekte flere rettigheder i den nye lov. I og med at de ofte er den største kreditor, vil de også få en stor medbestemmelsesret i de beslutninger, der træffes. Dermed vil pengeinstitutterne i langt større omfang præge forløbet i rekonstruktionerne, forklarer Rasmus Kyhn-Hansen. 2 ADVODAN nyt #1 2011 Tilmeld dig vores nyhedsbrev Vil du have gode råd om juridiske emner, der har betydning for din hverdag uanset om det gælder dit privatliv eller din virksomhed? Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få målrettede informationer direkte i din indbakke. Besøg www.advodan.dk

Af Jørgen Høg, journalist Rekonstruktion erstatter betalingsstandsning Når den nye konkurslov træder i kraft den 1. marts, er der tale om den største reform af konkursloven i 25 år, og ændringen introducerer helt nye tiltag i dansk ret. redde virksomheden, man vil redde arbejdspladser og udnytte den positive effekt, det har for samfundsøkonomien, at man har virksomheder i drift. Den væsentligste ændring i loven er indføjelsen af et afsnit om rekonstruktion. Formålet med lovændringen er kort sagt at forbedre mulighederne for videreførelse af insolvente, men ellers levedygtige virksomheder. En videreførelse vil som regel være til fordel for såvel skyldner som kreditor, og den vil også være en fordel ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, vurderer juraprofessor ved Aalborg Universitet Anders Ørgaard. Tostrenget system Overordnet set er der tale om en regelforenkling og en mere overskuelig strukturering, idet konkurslovens regler nu placeres i et tostrenget system: Et afsnit om rekonstruktion og et afsnit om konkurs. Reglerne om betalingsstandsning udgår af loven, og i stedet indsættes et afsnit om rekonstruktion, der også omfatter reglerne om tvangsakkord. Lovens intention er, at man vil Anders Ørgaard ser de juridiske nyskabelser i konkursloven som udtryk for en ny tendens:»der kan være en konflikt mellem hensynet til den enkelte kreditor, som fx vil have ophævet en kontrakt på grund af manglende betalinger, og hensynet til den brede kreds af kreditorer, som ofte vil være bedst tjent med, at virksomheden holdes i live og ikke mister al goodwill og de værdier, der ligger i at fortsætte driften. Tendensen er, at man nu vægter hensynet til den samlede kreditorkreds højere. Det er aldrig set før herhjemme, men det er ganske fornuftigt,«siger Anders Ørgaard. Bag lovændringen, der har været under opsejling i lang tid, står et enigt folketing. Lars Lindencrone Petersen, Anders Ørgaard: KONKURSLOVEN med kommentarer 11. udgave Thomson Reuters Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen, Anders Ørgaard: REKONSTRUKTIONSRET 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag ADVODAN nyt #1 2011 3

TEMA > Rekonstruktion Kreditorerne er de store vindere Med den nye lov i hånden kan kreditorerne rydde op i virksomheden og redde værdierne Ifølge ADVODAN-advokat Rasmus Kyhn- Hansen er der utallige ændringer i den nye lov, som han kalder helt fundamentalt anderledes i forhold til den gamle. En helt grundlæggende ændring i den nye konkurslov er, at man ikke kan komme ud af en rekonstruktion, uden at selskabet efterfølgende er enten solvent, opnår en tvangsakkord eller går konkurs.»nu er der de tre muligheder. Tidligere var det sådan, at man kunne træde i betalingsstandsning og efterfølgende lade denne løbe i op til et år for så at ophæve betalingsstandsningen, uden at nogen løsning over for skyldneren eller kreditorerne var nået. Derefter kunne virksomheden køre videre med dårlig, eller endda forværret økonomi,«siger Rasmus Kyhn-Hansen. Aktiver skal reddes Rasmus Kyhn-Hansen kalder den nye lov for et godt redskab til at redde nødlidende selskaber. Hovedformålet med ændringen er, at man vil sikre værdier i nødlidende virksomheder frem for som tidligere at have fokus på skyldnerne. Man skal nu frasælge de sunde dele af virksomheden, herunder bl.a. arbejdspladser og goodwill, mens de urentable dele bliver afviklet.»kreditorerne vil som udgangspunkt ikke have selskabet til at gå konkurs, for det er der værdimæssigt ofte negative konsekvenser forbundet med, hvilket forringer dividenden. I stedet vil vi have ryddet op og have frasolgt de væsentligste aktiver, som man kan få noget mere ud af,«siger Rasmus Kyhn-Hansen. Han giver et eksempel. Et nødlidende selskab har en palleproduktion og en kasseproduktion. Palleproduktionen går isoleret set ikke godt, mens kasseproduktionen er sund. Under rekonstruktionen sælges kasseproduktionen til tredjemand. Han køber maskinparken, navnet, kundekartoteket, igangværende arbejder, og han overtager også medarbejderne, herunder medarbejderforpligtelserne og lejemålet. Så har man sikret, at en sund virksomhed overlever.»med den her konstruktion redder man værdier. Det er samfundsmæssigt til større gavn, at man får overdraget igangværende virksomheder med arbejdspladser, end at man bare frasælger små bidder, så medarbejderne i den sidste ende står uden arbejde,«siger han. Mere magt til kreditorerne Kreditorerne er i det hele taget de store vindere med den nye konkurslov, fremhæver Rasmus Kyhn-Hansen. Tidligere i en betalingsstandsning havde kreditorerne slet ikke samme magtmidler som med den nye lov. De blev ikke holdt orienteret på samme måde, som de nye regler fordrer, og man havde ikke samme indflydelse. Nu har man som kreditor indflydelse på, om pågældende virksomhed skal i rekonstruktion, og man har også indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet under rekonstruktionen. Man kan sågar få indflydelse på, hvem der skal være rekonstruktør, påpeger Rasmus Kyhn-Hansen. Rekonstruktøren bliver beskikket af skifteretten, og hvis flertallet af kreditorer peger på en, vil det i givet fald være den, der bliver udpeget. Alvorlige konsekvenser for skyldneren Tidligere kunne en betalingsstandsning være et åndehul for de virksomheder, som var i betalingsproblemer, og de nødlidende virksomheder var fredet i op til et år. Hvis man går i gang med en rekonstruktion, så er der kun én vej, hvor man er forpligtet til at gennemføre visse dispositioner; eksempelvis få solgt aktiver fra, gennemføre en tvangsakkord, få tilført ny kapital eller at lade selskabet gå konkurs.»det bliver langt tungere for de nødlidende virksomheder, at der nu ikke er dette åndehul i form af en betalingsstandsning, men for kreditorerne og for samfundet 4 ADVODAN nyt #1 2011

Af Jørgen Høg, journalist Det bliver langt tungere for de nødlidende virksomheder, at der nu ikke er dette åndehul i form af en betalingsstandsning, men for kreditorerne og for sam fundet som helhed er det en fordel Rasmus Kyhn-Hansen som helhed er det en fordel. Reglerne er blevet langt hårdere for skyldnerne, og der kan være vidtrækkende konsekvenser ved en rekonstruktion for skyldneren i forhold til en betalingsstandsning.«med de nye regler kan kreditorerne ved begæring til skifteretten få afsat ledel sen, hvis ledelsen i en virksomhed ikke er medspiller under en rekonstruktion. Man kan forestille sig, at en bestyrelse og/eller en direktion vil modsætte sig en rekonstruktion eller vil modarbejde rekonstruktørens arbejde under en rekonstruktion ved fx at råde til skade for kreditorerne. Hvis det besluttes af kreditorerne, afregistrerer man direktøren og/eller bestyrelsen i Erhvervsog Selskabsstyrelsen, og rekonstruktøren vil blive indsat som leder uden gennemførelse af fx en generalforsamling. Der tilsidesætter man selskabslovens regler om afsættelse og ansættelse af ledelse. Det kan ifølge Rasmus Kyhn-Hansen have uheldige konsekvenser for den pågældende virksomhed. netop denne virksomhed vil gå tabt ved at skifte ledelsen ud, hvilket ikke vil være optimalt for driften under rekonstruktionen, men det kan være nødvendigt for at få gennemført rekonstruktionen,«påpeger Rasmus Kyhn-Hansen. Hensyn til værdier og arbejdspladser En anden konsekvens af den nye konkurslov er, at man kan genoplive ellers ophævede aftaler. Hvis fx en lejer af en butik med en god beliggenhed har misligholdt lejeaftalen, er udlejer i sin gode ret til at hæve aftalen. Hvis lejeren går i rekonstruktion, kan rekonstruktøren, inden fire uger efter at udlejeren har hævet aftalen, med den nye lov i hånden genoplive lejeaftalen. Dette vil øge rekonstruktørens mulighed for at få en bedre pris for virksomheden, hvis en vigtig aftale fortsat er gældende. Dette nye redskab for rekonstruktøren kan i mange situationer få betydning for både rekonstruktionens udfald, men også for det nødlidende selskabs aftaleparter.»det er altafgørende, at jeg kan overdrage den igangværende virksomhed til tredjemand, herunder også de løbende aftaler såsom leasingaftaler, lejeaftaler mv., som den nødlidende virksomhed har med tredjemand. Med den nye lov vægter lovgiver hensynet til værdier og arbejdspladser højere end hensynet til eksempelvis skyldnerens udlejer. Nu kan man således overdrage løbende aftaler uden forudgående godkendelse af medkontrahenten,«siger Rasmus Kyhn-Hansen. kunne købe virksomheden ved at overtage gælden på 500.000 kr. og samtidig opretholde pantet i virksomheden.»det kan være til skade for pengeinstitutterne, da de principielt ingen indflydelse har på, at der sker et debitorskifte, eller med andre ord, at der nu er en ny skyldner for denne del af gælden. Selvfølgelig kan og vil pengeinstituttet efterfølgende reagere herpå, men muligheden foreligger,«siger Rasmus Kyhn-Hansen.»Jeg synes, at loven er et rigtigt spændende initiativ, og jeg glæder mig rent fagligt til at køre de første opgaver igennem. Man har med den her lov virkelig rystet posen godt og givet mulighed for anvendelse af rigtigt mange nye redskaber. Hvad omfanget af anvendelsen af de nye redskaber bliver, finder vi først ud af, når vi i en periode har arbejdet med dem.«rasmus Kyhn-Hansen Advokat (L), ADVODAN Esbjerg raky@advodan.dk»hvis man antager, at den daglige ledelse, der normalt træffer alle afgørende beslutninger og i øvrigt har indgående kendskab til virksomheden, afsættes, så vil det være rekonstruktøren, der skal ind og agere daglig leder. Det kan fx være en advokat eller revisor, som pludselig skal overtage ledelsen. Viden og erfaring med Et tredje eksempel kunne være, at man også kan medoverdrage pant. Hvis man har en virksomhed, som er pantsat, kan rekonstruktøren overdrage hele den pantsatte virksomhed. Hvis der er pant for en million kr. i virksomheden, men virksomheden efter tillidsmandens vurdering reelt kun er 500.000 kr. værd, vil tredjemand Primære arbejdsområder: Nødlidende virksomheder Ejerskifte og generationsskifte af virksomheder Kunde- og leverandørsamarbejde Stiftelse af virksomhed og selskab ADVODAN nyt #1 2011 5

TEMA > Rekonstruktion Ledere mangler økonomisk indsigt i krisetider Masser af mindre virksomheder har brug for juridisk bistand for at få sat en proces i gang, som kan rette op på økonomien i krisetider. En proces med en advokat som tovholder er vejen til at undgå lukning Ledere i mindre virksomheder har for lidt indsigt i deres virksomheds økonomi, de har svært ved at se faresignalerne, og når de så skal træffe de svære beslutninger, er det rigtigt svært for dem.»i en krise er man på vej ind i en form for tvangssituation, og så har man behov for en, der kan hjælpe igennem,«siger ADVODAN-advokat Henrik Hornsleth fra Helsingør. Han er ikke i tvivl om, at mange virksomheder har brug for hjælp, men hjælpen kommer ofte for sent.»lederne ved ikke, hvor svært det er. De får ikke lavet en analyse, der viser, at de ikke tjener penge osv. De ved ikke, hvor galt det går, før bommen er nede. Derfor søger de rådgivning for sent. En rekonstruktion er sund fornuft til at se, hvor virksomheden er henne lige nu, og hvad vi skal gøre ved det. Ofte er situationen den, at en virksomhedsleder har fx 10 ansatte, men kun har arbejde til fire. Han kan stå over for svære beslutninger om indskrænkning, fyringer, flytning osv., og det skal han have hjælp til,«siger Henrik Hornsleth. Opfølgning på økonomien Han opfordrer til en løbende opfølgning på økonomien, for det er forudsætningen for, at man ved, hvor galt det går.»det er et problem mange steder, for SKAT rykker fx for penge, og mens revisorerne sidder og kigger på regnskaberne og spørger, hvordan det går, er svaret rigtigt mange steder, at det går faktisk ikke særligt godt. Det er typisk sådan, at en proces starter.«ifølge Henrik Hornsleth bør virksomhedslederne kigge indad.»man er nødt til at holde øje med sin indtjening. Man er nødt til at vide, om man tjener penge, eller om man ikke tjener penge. Det er rystende, men det er der mange, der ikke ved. Når pengene ikke kommer ind, er det et symptom på, at der er noget galt,«fortsætter advokaten.»man kunne gøre sig selv den tjeneste at overveje ved hver opgave, om man tjener penge på den. Det ved mange virksomheder ikke,«siger Hornsleth og understreger, at det især er et problem for små virksomheder uden en særskilt økonomiafdeling. Svære beslutninger For en advokat består hjælp i en sådan situation i at indlede en proces.»vi kan hjælpe med de svære beslutninger,«siger Henrik Hornsleth. 6 ADVODAN nyt #1 2011

Af Jørgen Høg, journalist Man kunne gøre sig selv den tjeneste at overveje ved hver opgave, om man tjener penge på den Henrik Hornsleth Hvis man er på vej ind i en krise, bør man bl.a. overveje: Skal man flytte? Skal man af med nogle folk? Skal man skille noget af forretningen fra? Næste skridt: Hvad gør man?»det skal virksomhedsledere ofte have hjælp til,«påpeger advokaten. Man går ind i et forløb, hvor man analyserer, hvad der er galt. I praksis er det en blanding af forretningsbeslutninger og økonomiske beslutninger. Den rigtige proces er, at man gør det sammen med ledelsen og ofte sammen med en ekstern revisor. Det vigtige er, at der kommer friske øjne på med uafhængig rådgivning. Advokaten kan være tovholder og være med til at styre denne proces. Den juridiske hjælp består, foruden det lavpraktiske med at skrive fx opsigelsesbreve, først og fremmest i styring af en proces, der fører til en rekonstruktion. Det er erfaringsbaseret procesledelse, typisk sammen med en økonomisk rådgiver.»det, at der er en advokat på, gør, at omverdenen opfatter forløbet mere troværdigt. Hvis man bare ringer til banken og beder om en forhøjelse af kassekreditten, fører det ingen vegne hen, men hvis man kan arbejde på en plan og hjælpe med forhandlinger, er det seriøst,«siger Henrik Hornsleth. Advokatopgaver kan være kontakt til bank, kontakt til kreditorer og gennemgang af kontrakter. Advokater ved noget om forretning, om økonomi, og de ved en masse om jura og om, hvordan omverdenen, fx SKAT, reagerer. Henrik Hornsleth ser de nye regler i konkursloven som en udfordring, for de lægger op til hurtigere processer. De lægger op til, at man skal have en plan, allerede når processen begynder i skifteretten. Man skal være godt forberedt, og det gør advokatens rolle endnu mere vigtig.»mit bedste råd til små virksomheder er, at de skal se situationen i øjnene. Man skal ikke tro, at det bare går over.«hvor lang tid tager en rekonstruktionsproces? Den optimale situation vil indebære, at rekonstruktionsprocessen er overstået ca. syv måneder, efter at rekonstruktionsbehandlingen er indledt. Hvis man udnytter alle muligheder for at opnå udsættelse med behandlingen, altså først fire ugers udsættelse med behandlingen af forslaget til rekonstruktionsplan og derefter to gange to måneders udsættelse med behandlingen af rekonstruktionsforslaget, kan processen altså strække sig over knapt 12 måneder (hvilket er stort set identisk med den maksimale periode, man efter de hidtil gældende regler kan være i betalingsstandsning). Henrik Hornsleth heho@advodan.dk Primære arbejdsområder: Nødlidende virksomhed Ejerskifte og køb af virksomhed Kunde- og leverandørsamarbejde Konfliktløsning Bestyrelse Stiftelse af virksomhed og selskab ADVODAN nyt #1 2011 7

TEMA > Rekonstruktion Vejen til en ny platform En nordsjællandsk virksomhed i autobranchen. Virksomheden havde en god forretningsidé og derfor basis for en fremtidig sund drift. Flere års underskud havde medført en kæmpe gæld, og udfordringen for ADVODAN-advokat Henrik Hornsleth var at etablere rammerne for virksomhedens overlevelse til gavn for indehaver og medarbejdere. I den konkrete situation modtog kreditorerne 38 pct. af deres tilgodehavender, betalt over 12 måneder, og restgælden bortfaldt ved akkorden. Virksomheden kom ud på den anden side trimmet og i god form til fortsat drift og var herefter levedygtig. Kreditorerne, hvoriblandt mange var leverandører, havde fortsat en kunde, og kreditorerne modtog dividende af tilgodehavender, der var betydeligt større end forventeligt, hvis virksomheden i stedet var gået konkurs. Der etableres et 1 dedikeret team bestående af indehaveren, ny advokat og ny revisor. Situationen analyseres: Hvor stor 2 er gælden? Hvem er de væsentligste kreditorer? Er der konkursbegæringer på vej? Hvilke kontraktforhold foreligger der, som 3 Udarbejdelse af køreplan. Mål: Akkord med nedskrivning af gæld og derefter videreførelse af virksomheden. skal opsiges eller ændres? Økonomisk analyse/ budgetter: Kan der etableres en drift, der løber rundt? Har man det rigtige antal medarbejdere og de rigtige medarbejdere? 4 Kommunikation til omverdenen: Kreditorer, bank, udlejer, tillidsmænd/medarbejderrepræsentanter og skifteret. 5 Udarbejdelse af oplæg til rekonstruktion med driftsbudget, likviditetsbudget, forslag til tvangsakkord/ gældsnedskrivning, genforhandling af lejemål m.v. 6 Præsentation og forelæggelse af plan, indhentning af godkendelse af planen fra kreditorer, stadfæstelse af akkord i skifteretten. Advarselslamper Kassekreditten vokser Det hænger tit sammen med faldende aktivitetsniveau og et underskud på driften, det er bare ikke altid, at man er klar over det. Tab på debitorer Problemet er, at mange mindre virksomheder ikke har noget ordentligt økonomisk system. Derfor er situationen i praksis uoverskuelig. Hvis nogle af ens bedste kunder går konkurs og lukker, kan man ikke regne med ordrer fra dem fremover, så det skal man også være særligt opmærksom på. SKAT Skattevæsenet er i disse år ekstremt påpasselige. Der kommer breve fra SKAT, som siger: Hvor er momsen? Det er et alvorligt advarselstegn. For 20 år siden kunne skattefolkene finde på at sige, at så ser vi i næste måned. Den går ikke mere. Systemerne står der og kræver betaling til tiden. Man kommer bagud med moms og A-skat. Der er pengemangel. Det kan skyldes, at man har for lidt at lave, eller også tjener man for lidt på det, man har. Hård konkurrence Det er blevet sværere end tidligere at tjene penge, fordi konkurrencen er så hård, uanset hvilken branche man er i. 8 ADVODAN nyt #1 2011

Af Jørgen Høg, journalist Juridisk ordbog Loven er fyldt med en lang række juridiske begreber, som kan være svære at forstå. Vi bringer en oversigt over en række udtryk, som den nye lov har bragt med sig Rekonstruktion: Forsøg på at genskabe en levedygtig virksomhed. Kan ske enten ved en tvangsakkord (se nedenfor) eller ved en overdragelse af (sunde) dele af en virksomhed. Rekonstruktør: Det at være rekonstruktør er en udbygning af det tidligere tilsyn i betalingsstandsninger. En rekonstruktør vil typisk være en advokat. Rekonstruktøren skal bl.a. sørge for, at der bliver udarbejdet rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag og forsøge at gennemføre denne med kreditorernes godkendelse, at registrere anmeldelser fra kreditorerne, at sikre værdierne i virksomheden, sørge for at overholde de strenge tidsfrister i den nye lov, undersøge om der er foretaget omstødelige dispositioner forud for rekonstruktionen, genoplive ophævede aftaler, overdrage aktiver til tredjemand osv. Tillidsmand: Regnskabskyndig person, typisk revisor, der beskikkes af skifteretten i forbindelse med indledning af rekonstruktionsbehandling. Må ikke have virket som revisor for den virksomhed, der begæres under rekonstruktionsbehandling to år forud for indledning af behandlingen og heller ikke i to år efter afslutningen virke som revisor eller rådgiver for virksomheden. Stille betalingsstandsning: Periode hvor en virksomhed med eller uden medvirkende advokat eller tillidsmand ophører med at betale gammel gæld i et forsøg på at gennemføre en ordning med virksomhedens kreditorer. Skifteretten er ikke inddraget under en stille betalingsstandsning. Tvangsakkord: Kan enten være en nedsættelse af gælden, bortfald af gælden, en udsættelse med betaling eller en kombination af disse. Efter den nye konkurslov er der ikke noget krav til størrelsen af den dividende, der skal betales ved en tvangsakkord. Fristdag: I denne forbindelse er det den dag, skifteretten modtog begæringen om rekonstruktionsbehandling forudsat at begæringen fører til, at der indledes rekonstruktionsbehandling. Fristdagen er blandt andet af betydning for, om der kan gennemføres omstødelse (se nedenfor). Fristdagen er også af betydning for, om et krav eventuelt kan opnå fortrinsstilling. Ekstinktion: Tilsidesættelse/ fortrængning af en ret. Omstødelse : Tilsidesættelse (ved dom eller aftale) af en disposition eller et retsskridt, der enten har virket som begunstigelse af enkelte kreditorer i forhold til de øvrige eller har bevirket, at aktivmassen er blevet mindre, eller at gælden er forøget altså dispositioner der er til skade for kreditorerne samlet set og i strid med ligelighedsprincippet. Rekonstruktionssubjektivitet: Spørgsmålet om hvilke skyldnere fysiske personer eller selskaber der kan undergives rekonstruktionsbehandling. Begæring: Begæring om rekonstruktionsbehandling det vil sige en skriftlig anmodning fra en skyldner (virksomhed) eller fra en kreditor til skifteretten om, at der indledes rekonstruktionsbehandling. Kreditorinformation: Underretning til en virksomheds kreditorer fx om indledning af rekonstruktionsbehandling eller om forslag til rekonstruktionsplan, det vil sige generelt orientering til kreditorerne om forløbet i skifteretten af en sag om rekonstruktion. Kreditormøde: Møde i skifteretten der afholdes under forløbet af en rekonstruktionsbehandling. Der skal indkaldes til kreditormøde for drøftelse og vedtagelse af forslag til rekonstruktionsplan samt til drøftelse og vedtagelse af rekonstruktionsforslag. Der kan indkaldes til kreditormøde til drøftelse af andre forhold, hvis skyldneren, rekonstruktøren eller en kreditor anmoder om det. Stadfæstelse: Kendelse (dom) der afsiges af skifteretten om, at rekonstruktionsforslaget er gyldigt, efter at det har været behandlet og vedtaget på kreditormøde i skifteretten. Forslaget er vedtaget, med mindre et flertal af de repræsenterede kreditorer stemmer imod. ADVODAN nyt #1 2011 9

TEMA > Rekonstruktion Professionel sparring er afgørende Banken og revisoren er de naturlige samarbejdspartnere for advokat og virksomhed. Peter Kirkegaard, direktør i Spar Nord, Aarhus, og Claus Hansen, revisor i Deloitte, København, ser på udfordringerne i forbindelse med den nye konkurslov 1 Hvilke faresignaler for en virksomhed har du mest fokus på? BANKDIREKTØREN:»Likviditetsknaphed og økonomisk rapportering. Mangel på luft på kontoen er ikke nødvendigvis et faresignal, men kan være udtryk for en kortvarig forskydning. Ved gentagne og stigende overtræk er vi selvfølgelig opmærksomme og søger dialog med kunden. Som virksomhed bør man være tæt på sin fakturering og debitoropfølgning. I første omgang for at reducere kredittider, men også for at forsøge at forudsige evt. hensættelse/tab på debitorer på så tidligt et tidspunkt som muligt. Den økonomiske rapportering er vigtig for alle virksomheder som styringsredskab, men selvfølgelig også for banken.«revisoren:»faktisk bruger vi et internt udarbejdet advarselssystem Early Warning der dels kan give en trend for de hårde data, nøgletallene, men advarselssystemet har tillige indbygget kvalitative faktorer med spørgsmål, der skal tages stilling til vedrørende mere bløde områder, såsom ledelse, rapportering og kommunikation generelt. Netop denne kombination af udvikling i de relevante nøgletal og de kvalitative elementer bidrager væsentligt til at signalere en faretruende udvikling.«2 Hvilke faresignaler kan man være tilbøjelige til at overse? BANKDIREKTØREN:»Jeg vil ikke sige, at nogen virksomheder direkte overser noget, men det er væsentligt, at branche, kunder, markedssituation m.m. vurderes og forudses realistisk, så man derved undgår at udskyde nødvendige beslutninger om tilpasning af sin virksomhed til aktuelle markedsvilkår. Det gælder for så vidt både i vækst- og stagnerende tider.«revisoren:»specielt de udefrakommende faktorer såsom brat omskiftning i konjunkturudviklingen. Ledelsen er ofte for optimistisk. En nedgang i ordreindgangen, kunder, der siver, eller gennemførelse af dårlige sager burde være faktorer, der får ledelsen til at revurdere strategi, eller som i det mindste burde udløse en følsomhedsanalyse på den fremtidige udvikling, herunder worst case-beregninger og planer herfor.«3 Hvad er dit bedste råd i den løbende rolle som sparringspartner? BANKDIREKTØREN:»Et højt informationsniveau. Vi gør et stort nummer ud af at være en konstruktiv samarbejdspartner i både medgang og modgang. Vi ønsker altid at lægge op til samarbejde og dialog. Grundlæggende har vi en fælles målsætning. Men der kan være risiko for, at bankerne i et konjunkturtilbageslag kan blive opfattet som modspillere. Dét er ikke en god forudsætning.«revisoren:»er der indikationer til en spirende krise, så er mit bedste råd, at ledelsen søger professionel sparring i god tid. Det er ikke anderledes med helbredelse af virksomheder end mennesker. Det er vigtigt at holde fokus på økonomien, og specielt de vigtigste nøgletal. Risikovurdering og alternative planer skal sikre, at driften kan gennemføres med mindst mulig begrænsning i handlefriheden.«4 Hvordan ser I på mulighederne her i 2011? BANKDIREKTØREN:»Det ser ikke så dystert ud generelt. Man skal være opmærksom på sin styring og kunne navigere. Jeg siger ikke, at 2011 bliver let, men åbenhed, dialog og sparring hjælper. Det er altid nemmere at samarbejde og rådgive, hvis alle er informeret ordentligt. Men selv et solidt samarbejde vil ikke altid kunne skabe grundlag for en videreførelse af aktiviteter. Der skal naturligvis være et fremtidsperspektiv.«10 ADVODAN nyt #1 2011

Af Jørgen Høg, journalist REVISOREN:»Mange mindre virksomheder, ofte med et tyndt kapitalgrundlag, vil fortsat have en svær periode, og en hel del vil bukke under gå direkte i konkurs. Virksomheder i krise i det mindre segment har om nogen behov for assistance og krisehjælp, bl.a. til planlægning og forhandling med kreditorerne.«5 Hvor ser du den største forandring med lovændringen? BANKDIREKTØREN:»Nu er hovedformålet med en rekonstruktion en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Alternativet er en endegyldig konkurs, som vi kender det i dag. Det nye er så, at det både kan være skyldner eller en kreditor, der kan begære en rekonstruktion. Der er dog nogle meget klare spilleregler, der skal overholdes, krav, der skal opfyldes, så vi kommer nok ikke til at se mindre kreditorer med små tilgodehavender, der ønsker at rekonstruere en samhandelspartner.«revisoren:»den indsatte rekonstruktør kan typisk hvis ledelsen ikke samarbejder loyalt med kreditorernes billigelse overtage ledelsen af virksomheden. Der har været en del juridisk snak om, hvorvidt dette kan gøres legalt i relation til selskabets øverste myndighed, generalforsamlingen. I min verden er det en logisk sammenhæng. De første penge, der tabes, er egenkapitalen. Når den er tabt, arbejdes der for kreditorernes regning og risiko. Så er det en naturlig følge, at kreditorerne i denne specielle situation kan sætte sig på styringen.«6 Hvordan hilser jeres branche de nye regler velkommen? BANKDIREKTØREN:»Umiddelbart kan det give større kreditorer mulighed for at gennemtvinge en rekonstruktion af en virksom- hed, hvis de ellers kan dokumentere, at de er bedre til at drive virksomheden og kan fastholde arbejdspladser og en virksomheds eksistens. Men nogle skrappe spilleregler skal overholdes, og jeg forestiller mig, at det apparat, der står bag en rekonstruktionsplan, tilnærmelsesvis kan sidestilles med det arbejde, der gennemføres i forbindelse med køb og salg af virksomheder.«revisoren:»først og fremmest ser det ud til at være en godt gennemarbejdet lov. Det er også glædeligt, at det nu er obligatorisk, at der medvirker en revisor som uvildig, regnskabskyndig tillidsmand. Vi har altid set os som en væsentlig spiller i det team, der skal nedsættes i forbindelse med rekonstruktion af kriseramte virksomheder. Men når det er sagt, er det min opfattelse, at dette område er så specielt og med så mange faldgruber, at den succesfulde rekonstruktion skal gennemføres i et team af professionelle rådgivere i et tæt samarbejde.«bankdirektøren Peter Kirkegaard Direktør, Spar Nord, Aarhus afdeling 7 Hvorfor er et samspil mellem revisor, bank og advokat vigtig? BANKDIREKTØREN:»Man skal udnytte de forskellige kompetencer og forene de gode kræfter. At indlede et samarbejde med fx advokat og revisor kan vise sig at være særdeles konstruktivt. En nødvendig omkostning, der kan være givet godt ud. Det er altafgørende, at vi kan forene kræfterne nu og i fremtiden.«revisoren:»samspil mellem revisor, bank og advokat har altid været vigtigt. De involverede har en klart defineret rollefordeling og ved, hvilket materiale, informationsbehov mv. der er brug for. Og så kan de supplere den daglige ledelse. Det gælder ikke mindst kommunikationen til omverdenen. Væsentlige forudsætninger for den succesfulde rekonstruktion er en hurtig proces, et professionelt udarbejdet beslutningsgrundlag og sagligt kommunikeret ud til virksomhedens kreditorer. Det understøttes godt af de vedtagne ændringer i konkursloven.«revisoren Claus Hansen Statsautoriseret revisor, partner, Deloitte, København National leder af Deloitte Reorganisation & Forensic Services. ADVODAN nyt #1 2011 11