Sammenhængende børnepolitik

Relaterede dokumenter
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Børnepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

Overblik over forandringer til Budget 2016

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Fælles Børn - Fælles Indsats

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Overblik over forandringer til Budget 2016

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Indledning Læsevejledning

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Standarder for sagsbehandlingen

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Fælles ansvar for lokale løsninger. Dagtilbud Skoler. Politik for dagtilbud. bistand til småbørn. Anbringelsesgrundlag.

2018 UDDANNELSES POLITIK

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Sammenhængende Børnepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Børne- og Ungepolitikken

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Møde i Udvalg for dagtilbud og familier

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Herningmodellen Børn & Unge

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Børnepolitik Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Børne- og Ungepolitik

Tværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Transkript:

FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats. Børn & læring

Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi for almene og særlige tilbud til børn og unge i Stevns Kommune. Børnepolitikken retter sig således mod alle børn og unge i alderen 0 til 18 år og mod alle tilbud. Men da der samtidig findes selvstændige mål og rammer for de almene børnetilbud fx dagtilbud og skoler er der i denne politik især fokus på de børn og unge, der i større eller mindre omfang kræver en særlig indsats. Indsatsen kan være kortvarig eller langvarig, og den kan være mere eller mindre specialiseret og omfattende. Men som hovedregel kræver den både et tværfagligt samarbejde og tværfaglig koordination. Derfor fokuserer politikken netop på dette samarbejde og denne koordination. Værdier for arbejdet med børn og unge i Stevns Kommune I arbejdet med børn og unge ønsker vi især, at tage afsæt i følgende generelle værdier: Stevns Kommune er overskuelig og det skal indsatser, forløb og samarbejde også være Det er en central værdi, at overskueligheden i organisationen udnyttes og udmøntes i en samarbejdspraksis, der er både fleksibel og effektiv til at matche børn og behov. Det betyder også at den organisatoriske og faglige afstand mellem specialiserede og almene tilbud skal være kort, og den samlede indsats skal være koordineret og bygge på tydelige gensidige roller. I alt hvad vi gør er deltagelse og involvering i fællesskabet for børn og unge med særlige behov i fokus Børn og unge med behov for mere eller mindre intensive indsatser over kortere eller længere tid, er en meget sammensat målgruppe spændende fra børn med behov der kan tilgodeses på daginstitution og skole til børn og unge med massive støttebehov. For nogens vedkommende livslang støtte og vejledning. Men uanset den sammensatte målgruppe skal deltagelse og involvering altid være centrale begreber. Vi skal være ambitiøse på de udsatte børn og unges vegne og vi skal bakke ambitionerne op med målrettede og effektfulde indsatser. Vi skal hele tiden fastholde vores nysgerrighed på ny viden og forskning og lade det udfordre vores praksis Der er særligt gennem de seneste år skruet op for forskning og evidensbaseret viden på det kommunale område. I denne brydningstid opsøger vi hele tiden ny viden, og lader os inspirere af den evidensbaseret viden, der viser sig. Ny viden skal udfordre vores praksis, og bidrage til, at vi også lader os inspirere til videreudvikling af vores praksis. Vi skelner mellem forebyggelse, tidlige indsatser og indgribende indsatser Der er i dag en lang række meget forskellige tilbud på børne- og unge-området vedr. mere eller mindre særlige behov. I den forbindelse anvender vi i Stevns Kommune en graduering af vores indsatser i tre led. Forebyggelse er det, der foregår på det almene børne- og ungeområde i nogle tilfælde med sparring og vejledning. Tidlige indsatser er det, vi gør sammen og målrettet stadig på det almene område. Indgribende indsatser er det vi bringer i anvendelse, når børn og unge har omfattende og evt. komplekse behov i kortere eller længere tid. 2

Samlet kan man illustrere børnepolitikken således de enkelte punkter er uddybende beskrevet nedenfor: Fælles børnesyn - hvad forstår vi ved et sundt og godt børneliv? Forventninger og krav til de almene tilbud? Fokus på børnene - navnlig når forældrene skilles Forebyggelse Tidlig indsats Forankring af tidlig indsats - i hvilke samarbejdssammenhænge drøfter vi indsatsen? Og hvordan følger vi op? I tvivlstilfælde- spørg Modtageteamet! Regler og rammer i den tværfaglige dialog Stafet-princippet - dem der tager over, løber med den og har ansvaret indtil den er givet videre Hvornår giver en tidlig indsats ikke mening? Hvordan sikrer vi normalitet, kontiuitet og inklusion ved indgribende indsatser? Indgribende indsatser Forebyggelse En central forudsætning for at lykkes i den forebyggende indsats er, at vi skaber og løbende videreudvikler et fælles børnesyn et børnesyn der hele tiden fastholder og tydeliggør, hvad vi sammen forstår ved et godt og sundt liv for børn og unge. Forståelsen af hvad der er hhv. almindeligt og særligt, i forhold til børn og unges behov, udfordres hele tiden. Den udfordring møder vi ved, løbende at fastholde en stærk tværfaglig dialog på tværs af hele området, og mellem alle professionelle aktører. En anden central forudsætning for en vellykket forebyggelsesindsats er, at vi har tydelige og eksplicitte forventninger til hvilke opgaver, der skal løses på det almene børneområde. Det vil også sige, hvor og hvornår man kan søge vejledning og støtte i konkrete tilfælde. I den forbindelse hylder vi to væsentlige principper. For det første er det altid relevant når for eksempel en skole beder om hjælp at vi imødekommer dette ønske om hjælp. For det andet har vi stor tillid til værdien og betydningen af den indsats, der sker i de almene børnetilbud. Det gælder hele den forebyggende indsats, der sker gennem barnets og den unges liv i de almene tilbud. De almene tilbud, som starter for det ufødte barn og sundhedsplejens forældreuddanelse og fortsætter over i indsatsen i dagtilbud, skole, Ungdomsskole og fritidstilbud og videre i den indsats der sker koordineret med UUV. De almene tilbud skal munde ud i, at det sikres ved afslutning af 3

grundskoleforløbet for de unge, at de alle får udviklet kompetence i forhold til valg af uddannelse og erhverv og hermed et solidt afsæt i en selvstændig voksentilværelse. Uanset hvad der sker, er vores fokus altid på børn og unge. Forældrene er afgørende samarbejdspartnere, men børnene er altid det primære fokus. Det kan fx illustreres ved skilsmisser og familiekriser. Langt de fleste familier håndterer selv opløsningen af én familiestruktur, og etablering af nye familiemæssige rammer. Men uanset om familien selv håndterer disse kriser, skal vi understøtte familier til at holde fokus på børnenes trivsel og udvikling. I nogle tilfælde kræver det en forebyggende indsats over en periode. Tidlige indsatser Omdrejningspunktet for tidlige indsatser er distriktssamarbejdet og netværksmøderne. Her forankres den fælles indsats for konkrete børn og unge. Disse møder er altid tværfagligt forankrede, og der kan afhængig af anledning og behov suppleres med deltagere. Distriktsmøderne er også en løbende kilde til viden om nye behov og/eller behov for nye eller justerede tilbud. Det tværfagligt sammensatte Modtageteam er altid tilgængeligt, og kan yde vejledning i forhold til om der er brug for en tidlig indsats eller en indgribende indsats og hvor denne forankres og tilrettelægges. Som noget særligt i Stevns Kommune har vi et modtageteam, der rummer både muligheder efter Serviceloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Det er således ikke afgørende om man fx som lærer eller pædagog færdes hjemmevant i alle disse lovgivninger det afgørende er dialogen om behovet, og så er det Modtageteamet, der afklarer de formelle rammer. Når vi arbejder i et tværfagligt rum, er der i praksis næsten altid brug for at udveksle personfølsomme oplysninger. Det sker for alle faggruppers vedkommende i forhold til Forvaltningslovens spilleregler, og som udgangspunkt altid med et klart og informeret samtykke fra forældrene. Men i enkelte tilfælde kan dette samtykke ikke opnås, og her kan det afhængigt af bekymringsniveauet være nødvendigt at udveksle oplysninger uden samtykke af hensyn til det enkelte barns sikkerhed og trivsel. Disse undtagelser fra hovedreglen om samtykke, er tydeligt beskrevet i Serviceloven. Indgribende indsatser I nogle tilfælde giver hverken forebyggelse eller tidlig indsats mening for det enkelte barn. I disse tilfælde er det vores hensigt at vi kan og tør matche et omfattende behov med den nødvendige hjælp. Man skal således ikke i Stevns Kommune kvalificere sig negativt til den nødvendige indsats ved over længere tid at modtage tilbud der hverken er tilstrækkelige eller effektfulde. I disse tilfælde hoppes de et trin over på indsatstrappen og der etableres den nødvendige hjælp i udgangspunktet. Men uanset hvor omfattende, kompleks og specialiseret en indsats er, er det altid vores ambition at tilstræbe normalitet og inklusion i børn og unges liv. For de børn og unge hvor det er relevant, er det således vores sigte at arbejde med tydelige strategier i forhold til at udfordre vanetænkningen med hensyn til hvilke børn og unge, der kan lykkes med en selvstændig tilværelse og en klar rolle i lokalsamfundet. Vi er i den forbindelse meget opmærksomme på behovet for tydelige planer og ambitioner for udsatte børn og unges behov for uddannelse og beskæftigelse. 4

I forhold til handicappede børn og unge eller børn og unge med funktionsnedsættelser er det altid vores mål, at finde det mest relevante tilbud ud fra en helhedsvurdering. I denne helhedsvurdering inddrager vi barnets konkrete funktionsnedsættelser, barnets fremtidsudsigter og muligheder, hensynet til den nødvendige specialisering, og proportionaliteten mellem pris og effekt ved det enkelte tilbud. Vi sørger altid for tæt inddragelse af børn, unge, forældre og netværk i denne helhedsvurdering. Godkendt i KB den 26. januar 2017 5

Bilag 1 - Beredskabsplanen Bilag 2 Den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats på ungeområdet 6