Budgetforlig. Viborg Kommune har som udgangspunkt for årets budgetforhandlinger en sund økonomi, hvor der er balance mellem udgifter og indtægter.

Relaterede dokumenter
Anlægsbudget budgetforlig Budgetforlig

20 Børne- og ungdomsudvalget U Pulje skoler U

Idéoplæg til nyt anlægsprojekt

Børne- og Ungdomsudvalget

Udarbejdelse af budgetforslag for Børne- og Ungdomsudvalget

Budgetforlig i Brøndby Kommune. - Vi styrker velfærden! Budgetforlig indgået d. 22. oktober mellem:

Budgetreserver Anlæg

SKATTEFINANSIERET EKSKL. ÆLDREBOLIGER OG JORDFORSYNING: 10 Økonomi- og erhvervsudvalget

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Investeringsoversigt

Budgetforlig vedr. budget for Viborg Kommune

Anlæg BASISBUDGET

Afsluttede anlægsbevillinger over 2 mio.kr.

Implementering af budget

Investeringsoversigt (efter budgetforlig)

Budgetforlig

BF2015 BO2016 BO2017 BO2018

Budgetforlig. På de enkelte udvalgsområder I forhold til basisbudgettet er partierne på de enkelte udvalgsområder enige om følgende:

BASIS ANLÆGSBUDGET FOR (2021)

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Viborg Øst Kommende behov?

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

Favrskov Kommune 24. september Aftale om budget

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune

Budgetaftale for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018.

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Udmøntning af budgetaftalen

6. Kultur- og fritidsudvalget Anlæg

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget efter budgetforlig Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Kulturudvalget

Budgetlægning

Aftale om Budget 2015

Budgetaftale Det har været en overordnet målsætning for Byrådet, at:

Frederikshavn Kommune - Budget Budgetforlig indgået mellem

Ændringsforslag til økonomiudvalgets budgetforslag

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen.

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

Viborg Kommune. Aktuel økonomi. Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Orienteringsmøde for Byrådet om budget

Viborg Kommune. Aktuel økonomi. Byrådets temamøde mandag den 19. juni 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Regnskab Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

Budgetforlig Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Budgetprocedure

Omprioriteringsbidraget ville have betydet at vi ville miste 25 mio. i bloktilskud i mio. i bloktilskud i 2018 og så fremdeles.

Afvigelse i Afvigelse i 2017 Serviceramme Skal overholdes 11 mio. kr. over 19 mio. kr. over 12 mio. kr. over 10 mio. kr.

BUDGET Direktionens budgetforslag

Anlægsoversigt med budgetbemærkninger

Der er indgået budgetaftale for budget i Dragør Kommune mellem følgende partier:

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Anvendelse af grundkapital

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Byrådets temamøde om budget 2017 den 22. juni 2016

Favrskov Kommune 23. september Aftale om budget

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019.

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.

Afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr.

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

BUDGET Direktionens justerede budgetforslag

Budget spørgsmål og svar

INVESTERINGSOVERSIGT BUDGET 2015

BUDGET Direktionens budgetforslag

Indstilling til 2. behandling af budget

Budget samt overslagsårene

Forligpartierne er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten.

Kommunale og regionale budgetter 2009

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget

Udarbejdet af: Dato: Sagsnummer.: Ø Version nr.: 1

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget

Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne

Generelle bemærkninger

6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Afsluttede anlægsbevillinger over 2 mio. kr.

Ændringsforslag til forslag fra 1. behandling. Som led i budgetaftale for indgået

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Teknik & Miljø. Direktør Hans Jørn Laursen

INVESTERINGSPLAN 2028 FAKTA. Bygningsvedligeholdelse Byudvikling Kreative læringsfællesskaber Plejeboliger og botilbud Øvrige investeringer

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Udvalget for Klima og Miljø

2. Børne- og skoleudvalget Anlæg

Indstilling til 2. behandling af budget

Transkript:

Budgetforlig Mellem Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten er indgået følgende forlig: Økonomien i Viborg Kommune er sund Viborg Kommune har som udgangspunkt for årets budgetforhandlinger en sund økonomi, hvor der er balance mellem udgifter og indtægter. De to politiske forlig, der blev indgået i foråret, som tildeler 25 mio. kr. til børne- og ungeområdet og 11,5 mio. kr. til ældre- sundhedsområdet, er indarbejdet i budgettet. Det pæne udgangspunkt skyldes ikke mindst byrådets stramme økonomistyring samt ekstraordinære indtægter fra Staten. Det ekstraordinære finansieringstilskud videreføres i 2018, og Viborg Kommune får for første gang del i Statens særtilskud. Hele Viborg Kommune er i vækst og udvikling et historisk højt anlægsbudget Der er gang i vækst og udvikling i hele Viborg Kommune. Erhvervslivet er i en god udvikling, og der skabes både nye private og offentlige arbejdspladser og nye uddannelsespladser. Viborg by har i de seneste 10 år været den hurtigst voksende by i Danmark, en udvikling som forventes at fortsætte med udviklingen af de nye bydele i Banebyen, Arnbjerg og senere Taphede. Mange af kommunens byer og landsbyer oplever også en vækst, som forstærkes yderligere af væksten i Viborg by. Med årets budgetforlig understøttes væksten i hele Viborg Kommune også i de kommende år af et historisk højt anlægsbudget. Der er i alt afsat bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område på 1 mia. kr. i budgetperioden (eksklusiv indtægt ved salg af bygning på Vinkelvel 20). Heraf kan nævnes, at der over budgetperioden samlet er afsat 40 mio. kr. til områdefornyelse i de mindre byer og nye cykelstier. Der er fuld fart på jordkøb og byggemodning, idet der opleves en høj efterspørgsel efter byggegrunde. I hele perioden investeres 294 mio. kr. i jordkøb og byggemodning. Der er endelig afsat godt 100 mio. kr. i budgetperioden til støttet boligbyggeri. Det vil sige nye ungdoms- og familieboliger i hele Viborg Kommune. Skatten holdes i ro Partierne bag budgetforliget er enige om at holde skatten i ro. Det vil sige uændrede skatteprocenter. Der er dog enighed om, at en skattestigning kan komme på tale senere i budgetperioden, hvis byrådets velfærds- og vækstdagsorden kommer under pres. 1

Ny løsning for Overlund og Rosenvænget skoler Der er nu fundet endelig placering af Rosenvænget Skole og Overlund Skole, hvilket har været et hovedtema i budgetforliget. Det har været påkrævende for byrådet at finde en placering af Rosenvænget Skole, så elever og medarbejdere hurtigst muligt kan flytte ind i nye optimale rammer for undervisningen. Befolkningstilvæksten i de nye byområder i Arnbjerg og Taphede betyder, at forligspartierne har drøftet skoleløsninger. Placeringen af Overlund Skole er revurderet i forhold til udviklingen af nyt byområde i Taphede, så skolen på sigt kan udbygges til at dække en del af de nye byområder. Som en del af planlægningen af den ny skole indgår afklaringen af skoleudbygninger/skoledistrikter på skolerne øst for søerne. De hidtidige planer om at etablere en samling af Rosenvænget og Overlund Skole på Vinkelvej 20 realiseres derfor ikke. Bygningen udbydes til salg. Rosenvænget Skole/Finderuphøj Skole Rosenvænget Skole holder i dag midlertidig til på Rørsangervej 1 ved siden af Finderuphøj Skole - i tidligere institutionslokaler og etablerede pavilloner. Byrådet fastholder beslutningen om, at Rosenvænget Skole placeres i sammenhæng med en almen skole og finder en placering ved Finderuphøj ideel. Finderuphøj Skole rummer i dag ca. 500 elever fra 0.-6. klasse og en specialafdeling. Elevtalsprognosen viser, at elevtallet på skolen over de næste 6 år vil falde til ca. 400 elever. I sammenhæng hermed undersøges muligheden for en eventuel overbygning på Finderuphøj Skole. Den nye Rosenvænget Skole etableres til dels i en tilbygning og i ombygning på den eksisterende skole. Planlægningen af tilbygningens udformning og sammenhængen mellem de to skoler sker i tæt samarbejde med personale og bestyrelser. Det er vigtigt for Byrådet, at Rosenvænget Skole så hurtigt som muligt får nye lokaler, og det forventes derfor, at skolen kan flytte ind i nye og tidssvarende lokaler i 2020. Såfremt der er behov for at flytte en af fodboldbanerne over på den anden side af hallen for at give plads til udbygningen, indgår dette i det samlede byggeprojekt. Der afsættes samlet 60 mio. kr. i 2018-21 til formålet. Overlund Skole Overlund Skole holder i dag til på Skolevej 10 i Overlund i nedslidte bygninger. Derfor bygges en ny fremtidssikret Overlund Skole på arealet ved hallen/klub Toften. Den nærmere planlægning må vise, hvor den optimale placering af skolen i området mellem Gl. Randersvej, Tværvej og Toftegårdsvej, vil være, så både skole og fritids-/foreningsliv spiller bedst sammen. Skolen bygges til 800 elever fra 0.-9. klasse, hvorved kapacitetsbehovet vil være dækket for det nuværende skoledistrikt, som også omfatter eleverne til 7.-9. klasse fra det nye boligområde ved Arnbjerg. Som en del af den fremtidige planlægning af den ny skole indgår afklaringen af skoleudbygninger/skoledistrikter på skolerne øst for søerne i forbindelse med boligområderne i Arnbjerg og Taphede. Derfor bygges den nye skole, så der på et senere tidspunkt vil være mulighed for eventuel udbygning i takt med udbygningen af boligområderne. Det forventes, at den nye skole kan stå klar i 2022. 2

Der afsættes samlet 200 mio. kr. til byggeriet. Derudover afsættes 3 mio. kr. i 2018 til presserende vedligeholdelsesopgaver på nuværende Overlund Skole. Nyt børnehus i Arnbjerg I den nye bydel Arnbjerg bliver der behov for et nyt børnehus. For at følge med byudviklingen og sikre en daginstitution i nærområdet, opføres der et børnehus med plads til 120 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn. Det nye børnehus vil stå færdigt i 2021. Der afsættes 25 mio. kr. til formålet. På de enkelte udvalgsområder Byrådet er på de enkelte udvalgsområder enige om følgende: Børne- & Ungdomsudvalget Udfordringer til alle og uddannelse for flere Byrådet vedtog på mødet den 22. februar 2017 det politiske forlig om Udfordringer til alle og uddannelse for flere, som tildeler 25 mio. kr. til børne- og ungeområdet. Udgiften finansieres af budgetforliget. Den konkrete udmøntning behandles på byrådets møde den 30. august d.å. (sag nr. 19). Dagtilbud - yderligere styrkelse af normering Til en fortsat styrkelse af indsatsen i de tidlige barndomsår afsættes årligt ekstra 3 mio. kr. til dagtilbudsområdet. Familieområdet styrket normering gøres permanent Familieområdet er omdrejningspunktet i samarbejde om udsatte børn og familier. Derfor er det vigtigt, at der er det nødvendige personale til at håndtere underretninger fra bekymrede borgere, lave undersøgelser og følge op på de handleplaner, som laves for det enkelte barn. Området styrkes med 3 mio. kr. til øget personale fra 2019, da der er fundet finansiering hertil i både 2017 og 2018 i nuværende budget. Nordre skole om- og tilbygning af indskoling og SFO SFO en på Nordre Skole har i dag egne lokaler i en fritliggende nedslidt pavillonbygning nord for skolen. Med forslaget etableres en egentlig indskolingsafdeling (jfr. helhedsplanen for skolen) i tilknytning til den østlige klassefløj, hvor der således vil være faciliteter, som kan udnyttes hele vejen gennem børnenes dag både i undervisnings- og fritidssammenhæng. Fremrykning af helhedsplan for Skals Skole Igangsætning af helhedsplanen i Skals Skole fremrykkes til igangsætning i 2019. De øvrige helhedsplaner på Hald Ege Skole (2019), Stoholm Skole (2020), Vestre Skole (2020) og Ørum Skole (2020) igangsættes som tidligere beskrevet i basisbudgettet. Om- og tilbygning af daginstitutionen Tumlehøj, Klejtrup Muligheden for om- og tilbygning til aldersintegreret daginstitutionen Tumlehøj, Klejtrup undersøges nærmere med henblik på endelig stillingtagen på budgetseminaret i 2018. 3

Ældre- & Sundhedsudvalget Fuld udbygning af madtilbuddet som leve-bo-miljøer Med henvisning til BDO s analyse af tre modeller for etablering af madtilbuddet på plejecentrene i Viborg kommune, afsættes 0,7 mio. kr. til fuld realisering af model A, der betyder, at alle kommunens plejecentre er fuldt udbygget med leve-bo-miljøer. Det indebærer, at centralkøkkenet leverer maden, der færdigtilberedes decentralt på de enkelte plejecentre. Formålet er at give gode vilkår for sanseoplevelser og inddragelse i madlavningen. Udnyttelse af kapaciteten på Banebo I starten af 2018 iværksættes arbejdet med en strategi for udnyttelse af kapaciteten på Banebo, så den mulige overkapacitet ikke medfører lukninger af plejehjemspladser uden for Viborg by, og sådan, at eventuelle tomgangshuslejer undgås, når plejehjemmet står færdigt. Sundhedssatellit på Højvangen i Ørum I forbindelse med de aktuelle drøftelser i Ældre- & Sundhedsudvalget vedr. sundhedssatellitter udvides antallet af byer, hvor de skal etableres, til også at indbefatte Ørum med placering på Højvangen. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2018 til anlæg samt 0,5 mio. kr. årligt til drift ligeledes fra 2018. Ældrecenter i Skals fastholdes, men udsættes et år Nyt ældrecenter i Skals fastholdes i budgettet med 24 mio. i 2021 mod tidligere 2020. Optimering af tiltag for gruppen af borgere med synshandicap på plejecenter Banebo Formålet er at skabe en høj grad af fleksibilitet samt de bedste rammer for de kommende beboere på plejecenter Banebo, herunder også den gruppe af beboere, der måtte have et synshandicap. Udgiften finansieres af pulje til renovering/udbygning af eksisterende plejecentre. Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2018. KOL-indsats Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet senest i 2019. Den telemedicinske hjemmemonitorering skal medvirke til, at borgeren kan mestre egen sundhed samt øge trygheden og fleksibiliteten i behandlingen og derved reducere indlæggelser og ambulante kontroller. Der skal investeres i lokal telemedicinsk infrastruktur, uddannelse og indkøb/leasing af udstyr. Der afsættes 1,8 mio. kr. i 2019. Social- & Arbejdsmarkedsudvalget Stigning i antallet af produktionsskoleelever 4

Der tilføres 1,5 mio. kr. i 2018 og 1,9 mio. kr. i 2019-21 til at dække merudgifter til en stigning i antallet af produktionsskoleelever. Merudgifterne finansieres af mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp vedrørende den samme målgruppe. Styrkelse af handicap- og psykiatriområdet Der afsættes 0,5 mio. årligt til socialområdet. Midlerne anvendes til dels at styrke det sociale netværk for udsatte unge, dels til udvikling af relevante boliger til unge handicappede med mulighed for fællesskab, kontakt og tilsyn. Anlægspulje Under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget etableres en pulje på årligt 1 mio. kr. til løbende renovering af eksisterende bygninger og/eller nye tiltag. Kultur- & Fritidsudvalget Overlundhallen og ny hal i østbyen For at sikre attraktive idrætsfaciliteter til både nuværende og kommende borgere i Viborg by øst for søerne afsættes 11 mio. kr. til renovering og opkvalificering af den nuværende Overlund Hallen. Dette beløb kan eventuelt suppleres af medfinansiering gennem lokal indsamling, sponsorater og evt. belåning. Herudover er Byrådet indstillet på at etablere yderligere en ny hal i området, således at den øgede befolkningstilvækst understøttes at nye idrætsfaciliteter. Anlægsramme til investeringer i renovering og nybyggeri i selvejende idrætshaller Viborg Kommune har et stort antal idrætshaller godt fordelt over hele kommunen, i både små og store byer. Mange af dem ønsker at udvikle sig til kultur- og fritidscentre med endnu flere og bedre tilbud til både børn og voksne, ligesom mange haller har nået en alder, hvor de trænger til større renovering. Finansiering af disse anlægsopgaver skal ske i fællesskab mellem de selvejende haller, deres lokalområder og Viborg Kommune, idet der er gode erfaringer med netop denne slags fællesfinansiering, både fra halområdet, men også forsamlingshuse og foreningslokaler. Til formålet afsætter Viborg Kommune en pulje på 7 mio. kr. hvert år i 2020 og 2021. Medfinansiering af ny foreningssvømmehal Viborg Svømmeklub har gennem mange år oplevet en efterspørgsel efter svømmeundervisning, som klubben ikke kan efterkomme på grund af mangel på ledig vandtid i de forskellige svømmehaller og sale. Med budgetforliget afsætter Byrådet en pulje på 21 mio. kr. til kommunal medfinansiering af en ny svømmehal, øremærket til og gerne drevet af foreningslivet i Viborg. Svømmeklubben får hermed mulighed for at gå videre med planerne om realisering af den efterspurgte svømmekapacitet, naturligvis i tæt samarbejde med Viborg Kommune. Svømmeklubben og Viborg Kommune er enige om en placering ved det nuværende Vestbadet, som dermed på sigt lukker for friluftsbadning mod til gengæld at kunne holde åbent året rundt. Muligheden for friluftsbadning vil fortsat kunne ske i enten Nørresø eller andre af kommunens øvrige friluftsbade. VGF projektet rykkes frem 5

Viborg Gymnastik Forening har stor succes og mange nye medlemmer, hvorfor de fysiske rammer skal udvides. Viborg Kommune har derfor allerede afsat 5,2 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2020-21. Dette beløb forøges med tre mio. kr. og fremrykkes til 2019, således at klubben hurtigere kan realisere udvidelsen og igangsætte byggeriet. Danmarks Underholdningsorkester på musikalsk hjemmebane i Viborg Det fremgår af folkeskolereformen, at musik i højere grad skal bruges til læring og dannelse i folkeskolen. Viborg har allerede en god kulturskole og et godt samarbejde med Aarhus Jazzorkester, som begge understøtter den målsætning. Med budgetforliget afsættes 1,5 mio. kr. årligt med henblik på at indgå en fireårig aftale med Danmarks Underholdningsorkester det tidligere DR Underholdningsorkester som får en musikalsk hjemmebane i Viborg og dermed tilbyder helt nye klassiske musiktilbud til skolebørn, men også forældre, lærere, pædagoger og alle andre musikinteresserede i Viborg Kommune. Med aftalen indgår Viborg Kommune i denne musikpædagogiske udvikling ved at have vort eget landskendte og landsdækkende orkester, som udover grundskoler også vil kunne opleves på gymnasier, arbejdspladser m.m. Viborg i bevægelse politik for idræt og motion Byrådet forventes på næste Byrådsmøde at godkende forslag til revideret idrætspolitik kaldet Viborg i bevægelse politik for idræt og motion. Med budgetforliget afsættes 0,5 mio. kr. årligt til realisering af denne helt nye type politik, der både omfatter det traditionelle idræts- og foreningsliv, men som også inddrager DIF og DGIs fælles strategi Bevæg dig for livet, også kaldet 25-50-75. Her er målene nemlig, at i 2025 skal 50% af befolkningen være aktive i foreninger og i alt 75% af hele befolkningen generelt være aktive og bevæge sig. Disse mål indarbejdes med den nye politik også i Viborg Kommune og realiseres i samarbejde med foreninger og andre idrætsaktører, kommunale institutioner, virksomheder mm. De hidtidige gode tilskudsmodeller til idrætsforeninger og -faciliteter i Viborg Kommune fortsætter uændret. Teknisk udvalg Betalt parkering i Viborg Midtby Der indføres betalt parkering i Viborg Midtby fra 2019. Der vil være 2 timers fri parkering per døgn. Der udarbejdes i 2018 oplæg til parkeringsmodel i dialog med bl.a. Viborg Handel, ligesom der i 2018 gennemføres de nødvendige forberedelser. Det skal undersøges, om der er mulighed for at finansiere udgifter til renovering af eksisterende parkeringsfaciliteter gennem evt. salg, herunder mulighed for bolig- og erhvervsbyggeri m.v. Dette medtages i finansieringsmodellen. Udgangspunktet er, at betalt parkering medfinansierer de nødvendige anlægsinvesteringer, som er opgjort til ca. 20 mio. kr. Der afsættes 1 mio. kr. i 2018 til forberedelse af betalt parkering. Borgvold anvendelse af areal til skøjtebanen i sommerhalvåret Viborg Skøjtebane ved Borgvold tilføjes midler til etablering af faciliteter, således at der på arealet kan gennemføres sommeraktiviteter. Dette ses i sammenhæng med den nye legeplads på Borgvold. Der afsættes 500.000 kr. til projektet. 6

Områdefornyelse i de mindre byer og cykelstier Til områdefornyelse/byfornyelse i de mindre byer samt cykelstier afsættes ekstra 8,2 mio. kr. i 2018, 2,6 mio. kr. i 2019, 5,6 mio. kr. i 2020 og 0,8 mio. kr. i 2021, så der med de beløb, der allerede er i basisanlægsbudgettet er en samlet pulje på 10 mio. kr. årligt. Kollektiv trafik i landdistrikter Der er opnået tilsagn fra Trafikstyrelsen til et forsøgsprojekt om at forbedre den kollektive trafik i Viborg Kommunes landdistrikter. Der afsættes 0,5 mio. kr. over to år til dette projekt, som medfinansieres af Staten. Rutetilpasninger og modernisering af den kollektive trafik Til at imødekomme fremtidige krav til den kollektive trafik, herunder imødegåelse af eventuelle kommende regionale besparelser, afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i efterfølgende år til den kollektive trafik. Teknisk udvalg iværksætter i 2018 et arbejde med at modernisere hele den offentlige trafik særligt ud fra busstørrelser, teknologiske muligheder og øvrige krav for at sikre den fremtidige service på området. Planlægning i kommunens landsbyer og centerbyer Der afsættes 1 mio. pr. år til styrkelse af det arbejde, der pågår med ændringer af planlægningen mv. i kommunens landsbyer og centerbyer, så planerne bliver tidssvarende og byerne attraktive. Henlæggelse vedr. kommunale ejendomme Der tilføres 1,4 mio. kr. til henlæggelser vedrørende kommunale ejendomme som følge af den nye boligreguleringslov. Udgiften finansieres af puljen til planlagt vedligeholdelse, idet henlæggelserne med en vis tidsforskydning skal anvendes til at vedligeholde kommunale bygninger. Taphede analyse af muligheder for at udbygge bæredygtighed i udviklingsplan Med en ny stor bydel i Taphede har Viborg Kommune muligheden for at gå endnu videre i bæredygtig retning end tiltagene i Arnbjerg og således profilere sig på miljøområdet. Analysen skal undersøge muligheder for at gå videre med erfaringerne fra Arnbjerg om f.eks. lavenergihuse, LAR-løsninger, byggematerialer og varierende boligtyper. Der skal undersøges flere bæredygtighedstiltag: muligheder for at udbygge med solceller og jordvarme, solfangere, regnvandsanlæg, fællesanlæg som værksted og nyttehaver. Endelig transport: veje, stisystemer, adgang og tilgængelighed. Analysen skal derfor undersøge, hvorledes yderligere tiltag kan reguleres og udføres konkret i Taphede. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2018 til formålet. Omfartsvej øst om Viborg by Byrådet er opmærksom på, at der i forbindelse med den endelige linjeføring af de overordnede statsveje og udbygning af nye boligområder øst for søerne, skal kigges på vejforsyningen øst om Viborg by. Nærbaneprojektet mellem Bjerringbro og Skive Projektet afventer regeringens udspil om den generelle togbanebetjening. 7

Klima- & Miljøudvalget Anlægspulje Der afsættes en pulje på 1 mio. kr. til diverse anlægsprojekter. Udvikling af Viborg Naturpark (*) Viborg Naturpark er et udviklingsprojekt med en vision om at danne en grøn ring om Viborg by. Naturparkens styrke er den meget bynære beliggenhed. Der tilføres 0,2 mio. kr. i 2018-21. Løbende spildevandsplanlægning (*) Spildevandsplanlægningen har traditionelt været finansieret ved en lidt større anlægsbevilling hvert 4. år. Det vil planlægningsmæssigt og i forhold til arbejdstilrettelægning være mere hensigtsmæssigt at gennemføre en mere rullende spildevandsplanlægning finansieret af en mindre årlig anlægsbevilling. Budgettet på 0,3 mio. kr. årligt i 2018-21 skal primært dække administrative omkostninger. Indsats til forbedring af vandkvalitet i Viborgsøerne (*) Opfølgning på igangværende forundersøgelser af konkrete indsatsmuligheder for at reducere næringsstofbelastningen til Viborg Nørresø af hensyn til forbedring af miljøtilstanden i Viborgsøerne (og den rekreative anvendelse af samme). Der tilføres 0,25 mio. kr. i 2018 og 1,75 mio. kr. i 2019. Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose (*) Et naturgenopretningsprojekt indeholdende fældning og fjernelse af alle udgåede og dele af levende træer og buske samt fjernelse af de fleste småøer og tørvebalker i mosen. Der tilføres 0,9 mio. kr. i 2018. Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder (*) Pulje til i samarbejde med vandværker at udvikle rekreative muligheder på arealer, hvor landbrugsdrift af hensyn til grundvandsbeskyttelsen ekstensiveres eller der rejses skov. Der tilføres 0,3 mio. kr. i 2018 og 0,4 mio. kr. i 2019-21. Ådalsprojekter ved mindre vandløb (*) Forundersøgelse af muligheder for helhedsprojekter i mindre ådale. I dag har projekter ofte et mere snævert fokus på enten den våde eller den tørre natur. Forundersøgelsen skal beskrive, hvordan projekterne kan blive mere helhedsorienteret og også inddrage klimatilpasningsaspekter og beskrive konkrete egnede lokaliteter herfor. Der tilføres 0,2 mio. kr. i 2019. Ovennævnte projekter (*) finansieres af allerede vedtagne anlægsprojekter herunder: Større naturgenopretninger, realisering af natur- og parkpolitik Karup elværks dambrug Faunapassage ved møller og indsats mod okker Restaurering, Mou Sø Økonomi- & Erhvervsudvalget 8

Animation På baggrund af de mange gode erfaringer, som Viborg Kommune har opnået med sin første animationsstrategi for perioden 2014-2017, forlænger Byrådet denne unikke satsning med 3 mio. kr. årligt. Fremover sætter Byrådet særligt fokus på at styrke animationserhvervet, bl.a. via tiltrækning af investeringer og udvidelse af markedsmulighederne på både det offentlige og det private marked for animationserhverv. En sådan styrkelse af erhvervet og dermed Viborgs position på det internationale animationsmarked kræver tæt samspil mellem Viborg Kommune og både regionale, nationale og internationale erhvervsaktører, hvilket netop er hovedsigtet med det nye forslag. Fleksibel arbejdstid Der ønskes gennemført en analyse, der beskriver mulighederne for mere fleksibilitet i arbejdstiderne for de ansatte i Viborg Kommune. MED-systemet inddrages i analysen inden den fremlægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget primo 2018. Almennyttigt nybyggeri Det kommunale grundkapitalindskud er i 2018 fastsat til 10 procent, og forventes derefter at stige til mindst 14 procent. Der er allerede i basisbudgettet afsat 29,7 mio. kr. i 2018 (kvoteår 2017) til følgende projekter: Boligselskabet Viborg: Viborg Gymnasium (ungdomsboliger, Viborg Sydby (Liseborg), Viborg Midtby (Gothersgade). Boligselskabet Sct. Jørgen: Viborg Sydby (Arnbjerg), Viborg Midtby (Banebyen både familie- og ungdomsboliger). Boligselskabet Viborg Amt: Løvel (Kløvermarken). Der er allerede i basisbudgettet afsat 30,4 mio., kr. i 2019 (kvoteår 2018) til følgende projekter: Boligselskabet Viborg: Viborg Vestby (Agerlandsvej), Hald Ege, Viborg Sydby (Arnbjerg). Boligselskabet Sct. Jørgen: Bjerringbro (Madsens Hotel), Viborg Sydby (Arnbjerg), Viborg Midtby (Banebyen), Bjerringbro (Hindbærkrattet). Boligselskabet Viborg Amt: Tapdrup og Løvel (Tinggade). Der afsættes i budgetforliget yderligere 23,2 mio. kr. i 2019 (kvoteår 2018) til fremrykning af projekter. For Boligselskabet Viborg drejer det sig om Arnbjerg, Hald Ege, Asmild Mark. For boligselskabet Sct. Jørgen drejer det sig om Stoholm, Bjerringbro (Hindbærkrattet), Vammen/Hammershøj, Rødding/Skals, samt Bjerringbro (Slagterigrunden). For boligselskabet Viborg Amt drejer det sig om et projekt i Løvel. På trods af fremrykningen er byrådet indstillet på at fastholde de i basisbudgettet afsatte 2x 9 mio. kr. i årene 2020 og 2021, og heraf reserveres midler i 2020 til Boligselskabet Viborgs projekt i Løgstrup. Forudsætningen herfor og de øvrige projekter i 2020 og 2021 er, at de planlagte projekter i 2018 og 2019 gennemføres som planlagt og med de antal boliger, som er anført i kvoteprogrammet. De 5 Hald er. Der afsættes yderligere 2 mio. kr. til projektet til forbedring af parkerings- og trafikforhold. Domkirkekvarteret 9

Helhedsplanen for domkirkekvarteret ønskes fremmet blandt andet via ansøgning om eksterne midler jf. Byrådets tidligere beslutninger. Byrådet er indstillet på at finde medfinansiering til projektet. Midtjyllands lufthavn Midtjyllands Lufthavn har stor betydning for både erhvervslivet og dets kunder og samarbejdspartnere, men også for borgere og Viborg Kommunes eksterne relationer. Det er derfor positivt, at lufthavnen de seneste år har arbejdet med at øge antallet af afgange til/fra København, øge passagertallet via en øgning af kendskabsgraden til Midtjyllands Lufthavn samt tiltrække charterafgange og måske senere udlandsruter. Midtjyllands Lufthavn har på denne baggrund forventning om yderligere stigning i passagertallet. En forudsætning for dette er imidlertid en kapitaltilførsel fra ejerkommunerne på i alt 6 mio. kr. årligt frem til år 2023, hvor lufthavnens økonomi forventes at være i balance Viborg Kommune er indstillet på at ville medvirke til kapitaltilførslen. Generelle forhold Effektiviseringer Kommunerne er i disse år underlagt en stram statslig styring med 0-vækst i den kommunale sektor, og sådan at kommunerne selv skal finansiere merudgifter som følge af flere ældre, øgede sundhedsudgifter mv. Det forudsætter, at der i hele den kommunale organisation er fokus på at effektivisere gennem anvendelse af ny velfærdsteknologi, digitalisering, smartere arbejdsgange, mindre dokumentation og kontrol. Der er yderligere fundet effektiviseringer for i alt 18 mio. kr. årligt i 2018, som er indarbejdet i budgettet. Endelig er Statens moderniserings- og effektiviseringsprogram indarbejdet med årlige reduktioner på 8 mio. kr. årligt fra 2018. Til Økonomi- & Erhvervsudvalgets møde ved 1. behandlingen vil forvaltningen fremlægge forslag til, hvordan programmet konkret udmøntes i budgettet. Byrådets effektiviseringsstrategi fastholdes, men ændres fra et krav på 1 procent til en ½ procent. Der tages stilling hvert år ved budgetlægningen, hvordan effektiviseringskravet udmøntes. Finansiering Skolebyggeriet vedrørende Overlund, Rosenvænget skoler finansieres af det i budgettet allerede afsatte beløb til projektet på Vinkelvej, salg af Vinkelvej 20, samt af kassen. Der forventes merindtægter ved salg af byggegrunde i Viborg by,15 mio. kr. hvert år i budgetperioden, jfr. beslutning i Økonomi- & Erhvervsudvalget den 23. august 2017 om at forøge salgspriserne for grunde i Viborg by. Budgetbufferen, som er en pulje til at sikre, at institutioner m.fl. kan bruge af tidligere års overførte midler uden, at kommunen overskrider det samlede serviceudgiftsloft, udgør i 10

overslagsårene 2019-21 15 mio. kr. årligt. Budgetbufferen kan også anvendes til dækning af uforudseelige prisstigninger på byggematerialer, håndværkerudgifter på anlægsprojekter. Lånoptagelsen forventes forhøjet med 15 mio. kr. i 2018 gennem dispensationer fra lånebekendtgørelsen. Øvrige forhold Partierne er enige om, at der også fremad skal lægges vægt på en ansvarlig økonomisk linje og har derfor bekræftet de tre økonomiske målsætninger: Minimum 200 mio. kr. i resultat før anlæg og afdrag Minimum 200 mio. kr. i anlægsbudget Minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet. Partierne er enige om at bekræfte de økonomiske styringsprincipper, som byrådet har vedtaget, og som blandt andet siger, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Partierne er enige om at foretage omflytninger af beløb mv, såfremt det bliver nødvendigt af hensyn til, at Kommunernes Landsforening kan overholde økonomiaftalen. Viborg, den 28. august 2017. Borgmesteren For Venstre For Socialdemokratiet For Konservative Folkeparti For Dansk Folkeparti For Socialistisk Folkeparti For Radikale Venstre For Enhedslisten Bilag: (økonomioversigter) Samlet økonomioversigt, Regneark med ændringsforslag i budgetforliget Samlet anlægsbudget 2018-21 11