Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Relaterede dokumenter
Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

unge mangler en praktikplads i en virksomhed

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliongevinster af skolepraktik

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Praktikpladssøgende elever

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Rekord få ledige kommer i job

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Praktikpladsobservatorium Tal der taler

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

nordjyder har mistet jobbet under krisen

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Flere unge bryder den sociale arv

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Kun en femtedel af servicevirksomhederne

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Notat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Juni 2009 Stor stigning i ungdomsarbejdsløsheden

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Transkript:

2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget på 8-1. elever. De nyeste tal fra februar 212 viser, at der lige nu er 9.4 elever på erhvervsskolerne, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads. Hver gang én elev får en praktikplads, er der tre elever, der mangler én plads, og sammenligner man med situationen før krisen, så er det mere end dobbelt så svært at få praktikplads i dag. Det især malere, mekanikere, grafikere og elektrikere, der har meget svært ved at få praktikplads. De steder hvor det er sværest er forholdet mellem praktikplads og antal ansøgere 1:15. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl 19. april 212 Analysens hovedkonklusioner Knap 9.4 elever på erhvervsskolerne står uden en praktikplads. Få har en skolepraktikplads, men langt de fleste 5.5 har ingen praktikplads overhoved, og dermed har de unge heller ingen mulighed for at fuldføre deres uddannelse. Udviklingen i praktikpladsmanglen viser, at kurven endnu ikke er knækket. Siden foråret 21 har manglen på praktikpladser ligger på 8-1. hver eneste måned. Hver gang én elev får en praktikplads, er der mere end tre elever, der står og venter på en plads, og tallene viser, at det er blevet mere end dobbelt så svært for de unge, at finde praktikplads som før krisen. Især inden for byggefagene og handels- og kontorområdet mangler mange elever en praktikplads. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 2 Mobil 42 42 9 18 md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk

Fortsat rekordstor mangel på praktikpladser Dagens tal fra Undervisningsministeriet viser, at 9.4 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads. Eleverne har afsluttet grundforløbet på deres uddannelse, men kan ikke komme videre med uddannelsen, før de har en praktikplads - enten i form af skolepraktik eller praktik hos en virksomhed. En stor del af de nuværende ungdomsårgange er dermed ved at gå i stå med deres uddannelse. Figur 1 viser udviklingen i praktikpladssituationen frem til februar 212. Det ses på figuren, at der fortsat er rekordmangel på praktikpladser. Siden den økonomiske krise satte ind i 28 er manglen på praktikpladser eksploderet. I 27 var der lidt mere end 3.5 elever uden praktikplads i en virksomhed, mens de nyeste tal fra februar 212 viser godt 9.4 elever uden en praktikplads. Praktikpladsmanglen er næsten tredoblet siden 28, og tallene fra februar måned i år viser, at der fortsat er tale om en negativ udvikling flere og flere mangler en praktikplads og kurven er endnu ikke knækket. Figur 1. Udvikling i bruttomanglen på praktikpladser 1 1 1. 1 1 1. 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Praktikpladssøgende i alt (mere end 2 mdr.) Praktikpladssøgende i alt (mere end 2 mdr.), sæsonkorr. Anm.: Figuren viser antallet af praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tabel 1 viser mere om hvordan praktikpladsmanglen er fordelt. Knap 9.4 elever står uden en praktikaftale hos en virksomhed, mens 3.856 har fået en aftale om skolepraktik. Selvom det betyder, at de unge ikke kommer ud i en virksomhed, så har de har mulighed for at færdiggøre uddannelsen. Det alarmerende er, at der således er i alt 5.51 elever, der hverken har aftale om skolepraktik eller virksomhedspraktik. Det er 3.27 flere end i 28, og mere end 8 flere end for bare et år siden. Bare på et år er antallet af elever uden for skolepraktik steget med 25 procent. En måde at vise, hvor skidt det står til, er at sætte antallet af nye aftaler med virksomhederne i forhold til, hvor mange elever, der lige nu mangler en praktikplads. Februar-tallene viser, at der er 3,3 elev, der mangler en plads, hver gang, der er én elev, der får en aftale om praktik med en virksomhed. Før krisen var det tal 1,5, så det er med andre ord blevet mere end dobbelt så svært at finde praktikplads i dag som det var for fire år siden. Sammenligner man med et år siden, så er det blevet en tredjedel sværere at finde praktikplads antallet af søgende pr. plads er gået fra 2,5 til 3,3. 2

Tabel 1. Overblik over praktikpladsmanglen feb- 8 feb-1 feb-11 feb-12 Ændring 28-212 Ændring 211-212 Antal Pct. Antal Pct. Bruttosøgende elever, u. plads i virksomhed 3.729 7.933 7.82 9.357 5.628 15,9 1.537 19,7 - heraf under 2 mdr. 573 83 932 1.147 574 1,2 215 23,1 - heraf over 2 mdr. i SKP 1.493 3.37 3.482 3.856 2.363 158,3 374 1,7 - heraf over 2 mdr. og uden for SKP 1.663 3.733 3.482 4.354 2.691 161,8 872 25, Nye aftaler 2.524 2.918 3.143 2.877 353 14, -266-8,5 Praktikpladssøgende uden for skolepraktik i alt 2.236 4.563 4.414 5.51 3.265 146, 1.87 24,6 Antal søgende pr. nyindgået plads 1,5 2,7 2,5 3,3 - - Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt på op om eleverne har ventet mere end 2 mdr. og om eleverne har en skolepraktikplads. Tallene er afrundet til nærmeste 1 er. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. Skolepraktik er lukket land Antallet af elever i skolepraktik (blandt de praktikpladssøgende) er næsten gået i stå, hvilket ses i figur 2 og tabel 1. Frem til 21 steg antallet af elever i skolepraktik fra omkring 1.5 til 3.5- elever, men siden hen er væksten i skolepraktikpladser taget af. Som det ses af tabel 1 er der på et år kun kommet 374 flere pladser, og skolepraktikken er dermed ikke en mulighed for mange af dem, der mangler en ordinær praktikplads i en virksomhed. På trods af en fortsat stigning i manglen på praktikpladser i 21, 211 og 212, så er der ikke kommet flere skolepraktikpladser. Dermed er elevernes muligheder for at færdiggøre deres uddannelse blevet dårligere og dårligere. Figur 2. Udvikling i antallet af skolepraktikpladser 9. 7. 5. 3. 1. 9. 7. 5. 3. 1. 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Praktikpladssøgende i SKP (mere end 2 mdr.) Praktikpladssøgende i SKP (mere end 2 mdr.), sæsonkorr. 3

Kontorassistenter og tømrere har sværest ved at finde praktikplads Flest elever mangler en praktikplads inden for bygge og anlæg og på det merkantile område, der indeholder uddannelser inden for handel og kontor. Af de 9.357 manglende praktikpladser kan de 2.9 henføres til det merkantile område fx assistenter inden for detailhandlen og kontorassistenter, imens 2.196 kan henføres til bygge og anlægsfagene. Således er hver fjerde af de elever, der mangler en praktikplads enten inden for merkantile fag eller byggefagene. De fag, der er særlig hårdt ramt inden for bygge og anlæg er tømrere og bygningsmalere, mens det især er kontorelever, der mangler praktikpladser inden for det merkantile område. Dette ses i tabel 2. Der er stor forskel på, hvor svært det er inden for de forskellige indgange at få en praktikplads, når man ser på antallet af praktikpladssøgende i forhold til antallet af indgåede aftaler med virksomhederne i samme måned. Bygningsmalere, grafikere, mekanikere og elektrikere er nogle af dem, der har sværest ved at få en praktikplads. For bygningsmalere stod der i februar 212 mere end 14 elever og ventede på en praktikplads, hver gang én elev fik en plads. Man skal være opmærksom på, at der for nogle indgange skal være indgået aftale om praktik med en virksomhed inden man kan begynde på grundforløbet. Mangel på praktikpladser vil derfor se lavt ud for disse indgange (fx frisører). Tabel 2. Praktikpladsmangel fordelt på indgange Pct. Antal søgende pr. nyindgået plads Bil, fly og andre transportmidler (fx mekanikere) 1.54 11,3 8,1 Bygge og anlæg 2.196 23,5 7,2 - heraf tømrere 757 8,1 6, - heraf bygningsmalere 62 6,4 14,3 Bygnings- og brugerservice 92 1, 2,6 Dyr, planter og natur 321 3,4 1,9 Krop og stil (fx frisører) 145 1,5 2,8 Mad til mennesker (fx mediegrafikere) 524 5,6 2, Medieproduktion 451 4,8 15, Merkantil 2.9 22,3 6,6 - heraf detailhandel 812 8,7 5,3 - heraf kontor 1.49 11,2 8,5 Produktion og udvikling 938 1, 5,3 Strøm, styring og it (fx elektrikere) 1.11 11,9 7,7 Sundhed, omsorg og pædagogik 198 2,1,2 Transport og logistik 238 2,5 1,8 Alle indgange 9.357 1, 3,3 Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt op på indgange. 4

Risikoen ved den store mangel på praktikpladser er, at mange unge ikke får en uddannelse. Der er tale om unge, som er godt i gang med deres uddannelse, men som ikke får mulighed for at færdiggøre den, fordi de ikke kan komme i praktik i en virksomhed eller få en skolepraktikplads. Det er paradoksalt at en stor del af de unge i disse år enten bremses i deres uddannelse eller slet ikke for nogen uddannelse, da de seneste fremskrivninger netop viser, at der bliver brug for uddannet arbejdskraft på arbejdsmarkedet i fremtiden. Omvendt vil der være stort overudbud af ufaglærte, så de unge, der ikke får en uddannelse, går et svært arbejdsliv i møde. Tidligere analyser fra AE har vist, at de unge der gennemfører en erhvervsuddannelse via skolepraktik klarer sig næsten lige så godt som de, der gennemfører via praktik i en virksomhed, og de klarer sig langt bedre end de ville have gjort som ufaglærte. Derfor skal skolepraktik ses som det bedste alternativ til ingen uddannelse i en tid med mangel på praktikpladser. Indtil virksomhederne igen tør påtage sig at tage lærlinge, er det vigtigt, at der åbnes yderligere for skolepraktikken. En uddannelse via skolepraktik er bedre end ingen uddannelse både for den enkelte men også for samfundet. Mange analyser har vist, at hvis unge først går over i voksenlivet uden en uddannelse, så er det meget svært at komme tilbage på skolebænken igen. 5