Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Årsmøde DSR FS Palliation Den 5.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard
December 2011 http://www.sst.dk/publ/publ2011/syb/palli ation/palliativeindsats_anbef.pdf
Anbefalinger for den palliative indsats Faglig indsats Ikke kun for kræftpatienter Behovsvurdering af alle patienter (validerede redskaber udvikles nationalt) Relevante videnskabelige selskaber og faggrupper skal udarbejde retningslinier for non-maligne sygdomme (evidensbaserede)
Anbefalinger for den palliative indsats. Organisering Regioner og kommuner skal have planer over deres palliative tilbud Visitationsretningslinier til SPI Tværsektorielle samarbejdsaftaler Forløbsansvarlig læge for terminale forløb Stamafdeling til terminale pt. Kommunal kontaktperson i terminale forløb Inddragelse af pårørende Mulighed for rådgivning fra SPI 24/24
Anbefalinger for den palliative indsats Kompetenceudviling Kompetencer skal beskrives for 3 niveauer Kompetenceudvikling og uddannelse skal sikres og indarbejdes i grunduddannelser Kvalitetsudvikling og forskning Forskning skal udvikles og initieres Monitorering af indsatsen skal etableres Regioner, kommuner, almen praksis, SST, PAVI
Anbefalinger for den palliative indsats Tidlig palliativ fase (Chronic disease management phase) Sen palliativ fase (supportive and palliative care phase) Terminal fase (terminal care phase)
Foråret 2012 http://www.sst.dk/publ/publ2012/syb/kraef t/rehabpalliationforloebsprog.pdf
Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Rehabilitering og palliation beskrives samlet med afsæt i patientperspektiv Organisatoriske og professionelle fordele ved at koordinere og integrere PI og Rehab Behovsvurdering skal ske løbende Der skal lægges plan for forløb Pårørende er vigtige i hele forløbet
Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Behovsvurdering EORTC QLQ-C30 / EORTC QLQ-C15-PAL ESAS Distress thermometer (belastningsterm.) HADS 3 LNQ (3 levels-of needs-questionnaire) COPM ICF (WHOs klassifikation af funktionsevne)
WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykologisk, social og åndelig art. kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse
Rehabilitering WHO Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse
Palliativ rehabilitering Forbedrer kvaliteten af overlevelse, så patientens liv bliver så komfortabelt og produktivt som muligt og han/hun kan fungere med mindst mulig afhængighed uanset hvor lang tid, der er tilbage af livet. Hjælper patienten til at opnå muligheder, kontrol, uafhængighed og værdighed Agerer hurtigt for at hjælpe patienterne til at omstille sig til at leve med deres sygdom Forholder sig realistisk til definerede mål Er i en konstant udvikling, hvis tempo tilpasses individet Ref: Fulfilling Lives. Rehabilitation in Palliative Care. National council for hospice and specialist palliative care. August 2000. London.
Murray et al. BMJ 2005;330:7498:1007-1011
Typical illness trajectories for people with progressive chronic illness. Adapted from Lynn and Adamson, 2003.7 With permission from RAND Corporation, Santa Monica, California, USA. Copyright 2005 BMJ Publishing Group Ltd. Murray, S. A et al. BMJ 2005;330:1007-1011
Kræft patienter Har fået behandling, er måske helbredt Har fået behandling, er i remission, men ikke helbredt Har avanceret sygdom, er måske i behandling Er tæt på døden Tookman A. I Resilience in Palliative Care. Oxford University Press 2009.
Niveauer Palliativ indsats Basis specialist niveau Rehabilitering. Mangeartede tilbud. Sygdomsspecifik, sygehusbaseret- Regionerne Generel. Kommunerne
Fra Marie Curie Hospice, Hampstead, London Adrian Tookman: Rehabilitation approaches. Chap 246 in Walsh D: Palliative Medicine. Saunders Elsevier, Philadelphia, 2009. Rehabilitative approach is a complex intervention and should be assessed as such. A complex intervention is not the sum of its parts.
Summe. 56-årig mand med coloncancer. På diagnosetidspunktet stenoserende tumor, opereret med anlæggelse af colostomi. Endvidere en enkelt metastase i lever samt osteolytisk metastase i højre humerus. Startet onkologisk behandling. Tømrersvend, gift med sygeplejerske, 3 børn 14-19 år. Aktiv tennisspiller og motionsdyrker.
Hvad ved vi om danske kræftpatienters behov Kræftpatiens verden 2006 (KB) 1. Johnsen AT, Petersen MA, Pedersen L, Groenvold M. Symptoms and problems in a nationally representative sample of advanced cancer patients. Palliat Med 2009; 23(6):491-501. 2. Stromgren AS, Groenvold M, Pedersen L, Olsen AK, Sjogren P. Symptomatology of cancer patients in palliative care: content validation of self-assessment questionnaires against medical records. Eur J Cancer 2002; 38(6):788-794. Dansk Palliativ Database KBs barometerundersøgelse 2011
Symptom / problem Patient med avanceret kræft (1) Fysisk funktion 76 30 Rolle funktion 68 15 Emotionel funktion 78 56 Social funktion 81 47 Kognitiv funktion 80 51 Smerter 25 70 Fatigue 37 77 Kvalme /opkast 8 36 Åndenød 18 42 Manglende appetit 17 69 Søvnproblemer 24 37 Diarré (tynd mave) 13 25 Forstoppelse 12 44 Økonomiske vanskeligheder 11 20 1. Johnsen AT et al. Palliat Med 2009; 23(6):491-501. 2. Sromgren AS et al.cancer 2002; 94(2):512-520. Specialiseret Palliativ patient (2)
Symptom / problem, der opleves som problem af Fået tilstrækkelig patienten hjælp Fysisk funktion 23% Rolle funktion (arbejde, hobby, fritidsaktiviteter) 24% Koncentrationsbesvær 10% Føler sig deprimeret 27% Bekymret 20% Smerter 51% Træthed 23% Kvalme /opkast 44% Åndenød 30% Manglende appetit 30% Johnsen AT. Palliative needs in Danish patients with advanced cancer. Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen; 2008.
Københavns Kommunes rehabiliteringstilbud og Kræftens Bekæmpelses rådgivning.
Lysningen på Vejle Sygehus Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter, Krop og Kræft, (onkologisk afdeling). Palliativt Team, Palliativt Rehabiliteringscenter
Lysningen (forventet indflytning september2013)
Palliativt rehabiliteringscenter Professionelle Læge Sygeplejerske Fysioterapeut Psykolog Socialrådgiver Præst Diætist Ergoterapeut Musikterapeut Sekretær Andre. Andre Patienter Pårørende Frivillige
Patienter Kræftsygdom, der ikke kan behandles kurativt Komplekse problemstillinger Behov for tværfaglig, specialiseret indsats Lægehenvisning Andre sygdomme end kræft vil evt. også kunne modtages
Forløb Symptomscreening, visitationssamtale Lægejournal optages Planlægge tilbud i samarbejde med patient / pårørende udfra individuelle behov og ønsker Evaluering og revurdering regelmæssigt Afslutte, kan genhenvises
Tilbud Fysisk aktivitet Diætvejledning Medicinsk symptombehandling Fysioterapi Psykologsamtale Grupper, samtale Pårørendestøtte Socialrådgiver Præst, ergoterapeut, kunstterapeut Integrere KBs tilbud!
The Anniversary centre St. Christopher s Hospice
Fysioterapi. Fysisk aktivitet
Individuel fysioterapi. Lymfødembehandling. Massage.
Undersøgelsesrum, lægekonsultation. Sygeplejerskekonsultation.
Familierådgivning. Individuelle samtaler. Psykologsamtaler. Grupper.
Musikterapi. Individuelt eller i gruppe
Frivillige spiller en stor rolle!!