INKLUSION SOCIALE RELATIONER. 2014. I Fredericia kommune, såvel som i landets øvrige kommuner, har man stor fokus på øget inklusion på børn og unge området. Baggrunden for dette fokus hører sammen med 1980érnes store internationale græsrodsarbejde, hvis fokus lå på at arbejde ihærdigt med at forbedre handicappedes livssituationer med lige rettigheder og muligheder i samfundet. Dette fører til, at der 1990érne tages de første skridt på vejen til at sætte inklusion på dagsordenen. Der bliver i FN vedtaget en række konventioner og erklæringer. Specielt FN s konvention om barnets rettigheder i 1989 og Salamancaerklæringen i 1994, hvor det fastsættes, at inklusion er et retsprincip, der skal sikre, at alle mennesker uanset deres særlige behov har ret til at deltage i samfundets demokratiske liv. En politisk vision der i Danmark ratificer dette til et princip om, at alle børn uanset deres særlige behov eller forudsætninger har ret til, at deltage i uddannelse og samfund på lige vilkår i institutioner og fællesskaber (Kornerup, I 2009) I Danmark blev disse konventioner og erklæringer omsat til pædagogiske mål. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn blev vedtaget i 2004, og senere tilføjedes Dagtilbudsloven i 2007. Formålet med læreplanerne var at udvikle børns kompetencer mere systematisk samt at fremme udsatte børns livschancer, så de nemmere kunne klare livets udfordringer senere hen i livet. Dette står beskrevet i dagtilbudsloven: forebygge negativ social arv og eksklusion ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge (Dagtilbudsloven 1 stk.3) Derfor er dette nu et indsatsområde på daginstitutionsområdet i Fredericia i 2014.
Vi har i Pelikanen lavet hverdagsbeskrivelser af sociale relationer/inklusion ud fra de 3 læringsrum; rutinerne, aktiviteterne og børnekulturen. Desuden har vi i Pelikanen valgt at arbejde ud fra SMTTE- MODELLEN, som er en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling. SMTTE-modellen består af et pentagon. De 5 spidser indeholder hver sit element, der er forbundet med de fire andre. Modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man kan springe frem og tilbage mellem de fem elementer. En socialt inkluderende pædagogik handler om at skabe fællesskaber, hvor forskellighed betragtes som en ressource, og hvor der arbejdes målrettet på at modvirke eksklusionsprocesser. Socialt inkluderende er man, når der i et konkret fællesskab regnes med én i den betydning, at ens bidrag værdsættes i det, man er sammen om. Dette perspektiv stammer fra Bent Madsen (Leder af NVIE Nationalt viden Center for inklusion og eksklusion) Praksisbeskrivelse: Når børn leger sammen opstår et fællesskab, når børn sidder sammen og f.eks. synger, opstår der et fællesskab, når børn sidder og spiser deres mad sammen opstår et fællesskab osv. ja, i alle 3 læringsrum rutinerne, aktiviteterne samt i børnekulturen kan der opstå et fællesskab. RUTINERNE: Rutinerne i en daginstitution er forskelligartede og udføres på forskellige niveauer, alt efter om det er i vuggestuen eller i børnehaven, men for os voksne handler det hele tiden om, at børnene inddrages i fællesskabet på bedst mulig måde alt efter forudsætninger og alder, og at vi voksne er gode rolle modeller, hvor vi er bevidste om vores sprog/kommunikation samt tolkning af barnets handlinger, så der ikke dannes identitetskonklusioner.
En rutine kan f.eks. være det at dække bord/rydde op, eller at vi hver dag skal på toilet/i gaderoben, inden vi skal ud, eller at vi skal deles op i mindre grupper hver dag, når vi skal være med i forskellige aktiviteter osv. I rutinerne opstår der et fællesskab og ofte et mindre/differentieret fællesskab, når bordet skal dækkes af en lille gruppe børn, hvor de i fællesskab med en voksen skal tælle tallerknerne, dække fint op, hente vand og madpakker samt sørge for at skralden kan komme væk. Den voksne er hele tiden parat med "vejledt deltagelse", for at hjælpe det barn som måske ikke helt har lært rutinen endnu. Ved at bruge og være bevidst om sproget som voksen, kan man få de andre børn til at hjælpe barnet i gang på en god måde, hvorved der opstår en relation, som vi voksne bygger videre på. F.eks. ved at den voksne foreslår, at de børn kunne sidde sammen og spise. Ofte bygger børnene herefter videre på deres relation, når de skal på legepladsen, hvor vi kan se, de legere videre (Bilag 1). I rutinerne opstår der også et fællesskab, når vi voksne sætter børnene sammen, når de skal på tur. Børnene går med en ny ven i hånden i en periode, for at de på ny kan få øje på hinanden, og i vuggestuen kan dét at sidde sammen i klapvognen skabe en ny relation/et nyt venskab som, godt hjulpet på vej af den voksnes sprog og anerkendelse, kan udbygges. Når børnene skal have tøj af og på, motivere vi igen børnene til at hjælpe hinanden, f.eks. med at finde det andet ærme i jakken, eller at hjælpe hinanden med at spænde sandalerne osv. Kan det mindre barn ikke få sæben ud, så motivere vi igen andre børn til at hjælpe. Ofte kommer hjælpen fra de andre børn helt uden, at vi voksne har motiveret. Her er det vigtigt, at den voksne er anerkendende og har set børnenes intentioner, som har været i spil, da det har stor betydning for barnets selvværd og personlige udvikling. For det barn, som vi kan se, endnu ikke har knyttet nye relationer via rutinerne, skaber vi sammen med barnet nye muligheder for nye relationer, ved at vi selv går forrest i rutinerne, hvor barnet kan imitere den voksne, og hvor den voksne kender barnets nærmeste zone for udvikling. Den voksne kan også via aktiviteterne samt i børnekulturen deltage sammen med det barn, der har behov for støtte, der ofte også vil have en smittende effekt på barnet, når det deltager i rutinerne. (Bilag 1 og 4) Aktiviteterne: Aktiviteter i en daginstitution er mangfoldige. Legen i sig selv er en aktivitet med mange forskellige formål. Aktiviteter kan være styrede af voksne, der har sat sig forskellige mål, men aktiviteterne kan også startes af børnene selv. For os voksne gælder igen, at børnene inddrages i aktiviteterne samt i fællesskabet på bedst mulig måde alt efter forudsætninger og alder. For nogle børn fungere de fint i det store fællesskab, hvor det for andre børn fungere bedst ved at indgå i et differentieret fællesskab, hvor barnet bedre kan komme til orde og føle sig tryg, samt kan hente hjælp fra den voksne, der ved vejledt deltagelse vil støtte barnet. Kan vi se et barn bevæge sig i periferien ved aktiviteterne, ser vi på, hvordan vi kan skabe nye aktiviteter, der tilgodeser barnets behov.(bilag 3) Vi starter der, hvor vi ved barnet har sine kompetencer, og ved hvad det kan mestre, og udbygger så der ud fra zonen for nærmeste udvikling. I disse situationer er det f.eks. barnet der invitere andre kammerater med i legene, og som vi voksne så understøtter med nye ideer der motivere, udvider og forlængere legen - vi bygger et stillads op om barnet, hvor pædagogen tilbyder lige akkurat så meget hjælp, som det behøver for at kunne opdage og føle, at det er sådan, jeg skal
gøre, det er sådan, jeg kommer med, fordi jeg er den, jeg er. Det er vigtigt, at den voksne starter aktiviteter op, hvor barnet bliver ejere af aktiviteten, at barnet får en jeg forankring, da det skal kunne mærke helt inderst inde, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg har en betydning for fællesskabet.(bilag 6 og 7) Socialt inkluderet er man, når der i et konkret fællesskab regnes med én i den betydning, at ens bidrag værdsættes i det, man er sammen om (Bent Madsen: Inklusionens pædagogik 2009). Børnekulturen: Når et nyt barn starter i Pelikanen, starter det i en ny børnekultur. En børnekultur der år efter år forandres, alt efter hvilke børn og voksne vi har. For selv om det hedder børnekulturen, så er kulturen præget af, hvem vi er både børn og voksne, -af hvor vi hver især kommer fra, og af hvad vi voksne vægter af værdier og holdninger i det pædagogiske arbejde samt i al almindelighed. Vi voksne spiller en meget stor rolle for, hvordan børnekulturen kan udfolde sig i hverdagen, og igen spiller rutinerne samt aktiviteterne også ind på, hvordan børnekulturen kan udvikle sig, så alle børn kan føle sig inkluderet. Børn lærer sig selv at kende i relationen til andre børn og voksne. Det starter allerede i vuggestuen. Det er i relationen til andre børn og vigtige voksne, forældre/pædagoger, at grundlaget for selvværd, selvtillid, selvrespekt og respekt for andre udvikles. Det er i relationen til andre at sproget, det talte og det non-verbale sprog udvikles, og det er i legen, i den sociale og emotionelle udvikling livets spilleregler øves og udfordres. Alt dette spiller ind på børnekulturen.(bilag 5) I Pelikanen skaber vi voksne, gennem sproget og vores anderkendende tilgang til hinanden, en kultur som vi kan se har en smittende effekt på børnenes kultur. I samværet/nærværet med børnene, i legene, i aktiviteterne, i rutinerne osv. opnår vi et stort kendskab til hvert barn samtidig med at vi lærer at kigge på barnets intentioner, hvilket giver os voksne mulighed for at skabe nye rammer, hvor børnene kan eksperimenter på egen hånd og dermed opnå en kultur skabt af børnene. Vores tilgang er åben- og lydhørhed overfor børnenes ideer, fantasier, kropssprog og spørgsmål, hvilket giver mulighed for udvikling i børnekulturen, og dermed også plads til at give hvert barn mulighed for at opleve, at deres ideer og tanker er lige så unikke som andres, lige meget hvem man er, og hvor man kommer fra. Herved gives der også plads til en fælles forståelse for, at forskellighed er en ressource som inklusionspædagogikken også fokusere på. (Bilag 2 og 4) En socialt inkluderende pædagogik handler om at skabe fællesskaber, hvor forskellighed betragtes som en ressource, og hvor der arbejdes målrettet på at modvirke eksklusionsprocesser(bent Madsen: Inklusionens pædagogik 2009)
HVERDAGSLIVSTEMA: SOCIALE RELATIONER INKLUSION. SAMMENHÆNG: I arbejdet med inklusion handler det om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, hvilket er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn, uanset behov og forudsætninger, har brug for at indgå i et fællesskab med andre børn og voksne, hvor det kan opnå bekræftelse, anerkendelse og dermed øget selvværd. Der er ikke nogen der skal inkluderes men alle skal inkluderes. Børn tilbringer hverdag mange timer i daginstitution sammen med andre børn. De vokser op i en kultur præget af leg og samvær, og på den måde udgør børnene fundmentale betingelser for hinandens liv, trivsel og læring. Børnes forskellighed betragtes i et inkluderende perspektiv som en ressource, som bruges af det pædagogiske personale, til at skabe nye fortællinger om det enkelte barn og dermed modvirke identitetskonklusioner samt eksklusionsprocesser. I et inklusions perspektiv ser man på, hvordan institutionens sociale miljø, læringsmiljø, kultur og organisering kan tilpasses det enkelte barns behov, så barnet hele tiden oplever at være betydningsfuld for fællesskabet.(bilag 6 og 8) MÅL: - At give børnene mulighed for at få øje på hinanden. - At børnene kan mærke glæden ved at være en del af et fællesskab. - At styrke børnenes personlige og sociale kompetence. - At vi voksne opnår et stort teoretisk samt pædagogisk kendskab til inklusion/eksklusion. TILTAG: - At hjælpe børnene til sprogligt og gennem leg og andre aktiviteter, at få kontakt til hinanden for at skabe relationen. - At vi voksne får skabt gode rammer og nye handlemuligheder for børnene, så de kan udvikle sig personligt og socialt og dermed undgå eksklusion. - At vi voksne sætter os ind i inklusions og eksklusionsprincipperne via litteratur og andet. - At vi vil informere forældrene om inklusion og om vores arbejde omkring dette emne.
TEGN: - Vi håber, at kunne se tegn på trivsel og harmoni blandt børnene. - Vi håber, at kunne se at børnene har fået nye handlemuligheder, som de kan bruge, når det indimellem er svært. - Vi håber, at kunne se børnene i mange forskellige fællesskaber stor som små. - At vi voksne viser tegn på en stor forståelse for, hvordan inklusion kan finde sted. EVALUERING: Inden vi gik i gang med dette hverdagslivstema, var der blevet indhentet litteratur, der blev læst inden de næste personalemøder, hvor vi på disse møde fik en fælles forståelse for, hvad inklusion samt eksklusion gik ud på. Der blev også en forståelse for, hvorfor vi nu er i gang med dette område. Herefter arbejdede vi ud fra målene samt vores tiltag, hvor vi efterfølgende har set tegn på: - At ved at den voksne havde fået en forståelse for inklusion/eksklusion, formåede man nu at skabe nye deltagelsesmuligheder for børnene også for de børn der bevægede sig i periferien ved at skabe differentierede fællesskaber. Bl.a. så vi tegn på, hvordan sang og musiske aktiviteter samt motoriske aktiviteter kunne skabe inkluderende fællesskaber. Barnet fik oplevelsen af at være en ligeværdig deltager, der kunne det samme lige pludselig, og som på det personlige og sociale plan udviklede sig i en ny og positiv retning. (Bilag 1,3 og 4) - Ved vores fælles forståelse for inklusion/eksklusion giver oplevelsen af struktur i hverdagen den voksne bedre mulighed for, at inkludere børnene på en god måde. - At børnene fik øje på hinanden på en nye måde, ved at vi voksne gik foran og skabte nye rammer for lege, sanglege, musik/motorikaktiviteter. Børnene oplevede at være med i nye grupper på tværs af huset, hvilket bevirkede, at børnene fik nye venskaber/relationer, der fortsatte tiden derefter. Bl.a. blev der dannet en motorikgruppe med de fire årige drenge, da relationerne i denne gruppe havde behov for hjælp. Gruppen mødtes hver uge, hvor de voksne havde ideerne til aktiviteterne, og som gentog sig hver uge dog med små nye tiltag. Børnene viste tegn på stor interesse og glæde ved at være med i denne lille gruppe. De forsigtige drenge kom med i fællesskabet på en ny måde, og de udfarende drenge fik redskaber til at møde sine kammerater på en anden og mere positiv måde. Vi kunne se tegn på glade børn i trivsel, der nu gik mere på besøg på hinandens stuer, og børn som på der personlige plan blev mere modige og selvstændige. - At selv små børn fra vuggestuen selv formåede at få alle børn i gruppen med i sang og andre motoriske aktiviteter, via sit kropssprog, som var imitation af en voksen.(bilag 5 og 7) - Da vi ændrede praksis omkring medbragt legetøj. Børnene så hinanden på en ny måde, der bevirkede at nogle børn blev inkluderet på en ny og mere positiv måde. Nu blev barnet set, som dét barnet var, og ikke set ud fra det legetøj barnet havde med. Barnet blev
inkluderet ved, at vi voksne ændrede praksis, og barnet viste tegn på glæde ved at få nye venner/relationer. Barnet oplevede at være med i fællesskabet og at have betydning for de andre i gruppen.(bilag 9) - At ved at vi voksne har været på sidelinjen i børnenes lege og andre aktiviteter, har kunnet hjælpe dem sprogligt, så legene har kunnet udvides og dermed skabe relation mellem børnene.(bilag 1 og 6) - At når vi voksne er meget opmærksomme på, hvordan vi kommunikere og forstår børnenes intentioner kan ændre én forståelse/historie af et barn til en anden og mere positiv forståelse.(bilag 8) - At når vi voksne sprogligt samt kropssprogligt får børnene med i fællesskabet, hvilken effekt det har på børnenes egen måde at skabe kontakt til hinanden på. Vi voksne er stærke rollemodeller for børnene, hvilket vi skal være meget bevidste om hele tiden. - At har vi personalemangel, så må der overvejes særligt nøje, hvilke aktiviteter der skal iværksættes for at undgå eksklusion. Her er struktur på hverdagen særlig vigtigt. - At når vi informere forældrene om inklusion, så viser de tegn på stor forståelse og lydhørhed.(bilag 6) - At det er særlig vigtigt, at informere forældrene om deres rolle if. til inklusion for at undgå det modsatte eksklusion. Kan man som pædagog se, at forældre mener, at nogle børn har en dårlig indflydelse på ens eget barn, og at de ikke må lege sammen, så må der tales om dette med forældrene, da der ellers kan opstå eksklusion af det andet barn.
BILAG 1. Sociale relationer inklusion. To drenge A og B leger i tumlerummet. De har mange dyr på gulvet. En tredje dreng C har kigget et stykke tid på de to drenge, og står lige så stille, og ser lidt forsigtig ud. En voksen, som har iagttaget dette et stykke tid, siger til dreng C; skal vi to også lege med dyr?. Jaa, siger han glad. Den voksne og dreng C tager en anden kasse med dyr, og sætter sig i et andet hjørne i tumlerummet. Dreng A og dreng B kigger interesseret på det, som den voksne og dreng C leger. De her bygget en hule til dyrene og lavet et vandhul. Dreng A siger; må vi være med?. Den voksne siger; prøv og spørg dreng C. Dreng A spørger igen, og dreng C siger Ja da, i må gerne være med!. Drengene leger med den voksne på sidelinjen. Da det er ved at være frokost tid, spørger den voksne, om de tre drenge vil hjælpe med at dække bord, og måske kunne de sidde sammen i alrummet og spise sammen. Det vil de alle tre gerne. Dreng C siger, mens der dækkes bord; må vi få dinosaurerne med ud bagefter, så kan vi lege sammen i sandkassen med dem? Hele eftermiddagen leges der i sandkassen med dinosaurer.
Bilag 3. Sociale relationer inklusion. Den voksne invitere børnene til snurre rundt ture på stolen. Alle børn samles om den voksne, og stiller sig i kø. En af drengene holder sig i periferien, og den voksne opfordrer/invitere drengen ved at sige; prøv og se her, kom herhen, så skal jeg hjælpe dig.. drengen kommer forsigtig der hen, og han får en stille snurre tur. Da den er slut, står han nu smilende og venter på, at han kan prøve igen.
Bilag 4. Sociale relationer inklusion. Der er uro på stuen. Den voksne vælger at sætte musik på. Børnene samles omkring den voksne og søger, uden at det er blevet sagt, hinandens hænder. Pige A på 1.10 år kalder på de andre børn og sørger for at alle holder i hånden og danser sammen. De smiler og griner til hinanden. Børnene vil danse om og om igen og synge flere sange, hvilket den voksne er med på. De voksne er deltagende på sidelinjen, men Pige A klarer faktisk at få alle børn med i dansen både med sproget og med hendes kropssprog.
Bilag 5. Sociale relationer Inklusion. To af de mindste børn på 2½ år en dreng og en pige leger på gulvet med dyr. Drengen rejser sig for at hente bondegården men den er lidt svær for ham at få ned. Pigen rejser sig, da hun har set, hvad drengen skulle, for at hjælpe ham. Hun siger meget sødt og med hovedet på skrå skal jeg hjælpe dig?. Drengen smiler glad og siger Jaa, så kan vi lege med dyr!. Legen fortsætter længe på gulvet. De kigger på hinanden og imitere hinanden. En voksen siger pludselig Nu er der formiddagsmad. Pigen kigger op og siger Nu skal vi have formiddagsmad! Ja, os mig siger drengen. Pigen begynder af sig selv at rydde op. Drengen kigger og imitere pigen og snart er der ryddet op. En anden voksen der har set det hele siger til dem Ej, hvor er i gode til at hjælpe hinanden, i er godt nok gode venner!. De to børn smiler glad og pigen tager drengen i hånden og siger skal vi sidde sammen? Jaa, råber drengen glad!
Bilag 6. Tur med storgruppen til Hannerup skov. Storgruppen er taget på tur til Hannerup skov. Der er 10 børn og 2 voksne af sted på denne tur. Vi har fundet et sted i skoven, hvor vi har slået os ned. Børnene kigger rundt og undersøger stedet. Der er nogle tynde træstammer, som ligger rundt omkring i skovbunden. Hanne foreslår børnene at bygge en hule. Der er fem drenge, der straks er med på ideen. Simon bærer de tynde træstammer hen til stedet, hvor de bygger hulen. Nogle af stammerne er så lange, at Simon ikke selv kan bære dem, men Roar kommer og hjælper ham. Simon er meget vedholdende og optaget af, at hjælpe med at komme med træstammer og grene til hulen. Han smiler og ser glad ud. De 5 drenge hjælper hinanden og bliver ved med at komme med træstammer til hulen er færdig. Da hulen er bygget færdig kravler drengene ind i hulen. Der kommer flere børn til, og de vil også gerne sidde inde i hulen. Simon rykker og gør plads til, at de andre børn kan være der. De må også gerne komme ind og sidde i hulen. Simon passer godt på hulen, og han bliver ked af det, da et andet barn kommer til at flytte nogle af træstammerne. Lone siger til Simon, at han skal fortælle barnet, at man ikke må ødelægge hulen. Simon siger: lad være med at ødelægge hulen. Det andet barn stopper straks med at fjerne træstammerne. Da de har leget i hulen nogen tid, finder de et andet sted, hvor de også vil prøve at bygge en hule. De flytter træstammerne fra det ene sted til deres nye hule. Alle hjælper igen hinanden med byggeriet af hulen og får denne gang lavet en større hule. Børnene leger i hulen indtil vi skal hjem til børnehaven igen.
Bilag 8. Sociale relationer inklusion. Drengen S på 3 år møder Pige N også 3 år på stuen og spørger hende om de skal lege?. Pige N er lige kommet i børnehave sammen med sin mor. Pige N siger glad Jaa, det kan vi godt! Pige N har en børste i hånden. Drengen S er så glad og kåd og hopper rundt, men kommer til at støde ind i Pige N, så børsten rammer hende i ansigtet. Pigen N græder meget højt (hendes mor er stadig synlig i alrummet). Drengen S hopper lidt væk fra Pige N, og lader som om intet er hændt. Den voksne tager rundt om Pige N for at trøste hende, og fortæller at det var et uheld, men Pige N er ikke lydhør, da hendes mor er kommet tilbage. Den voksne tager drengen S i hånden, og vender ham mod Pige N og siger, at drengen S bare er sådan en glad dreng, der var så glad for at se Pige N, men at hun ikke kan holde til, at han var lidt vild, også kom der til at ske et uheld. Pige N s gråd stopper, og legen genoptages.
Bilag 9. Venskaber og inklusion. Vi har besluttet at holde en pause med, at børnene kan have deres eget legetøj med i børnehaven. Vi oplever, at der er nogle børn, som bruger deres eget legetøj til at forhandle med, om man skal lege sammen eller ikke. Det kan være svært for det barn, som ikke har det rigtige legetøj med, hvis barnet så ikke kan være med i legen. Vi arbejder med inklusion, og vil derfor gerne hjælpe børnene med at forstå, at det ikke er legetøjet der er afgørende for, om man kan være venner og lege sammen. Det har større værdi for barnet, at blive accepteret for den person som barnet er, og ikke fordi barnet har noget spændende legetøj med. Vi håber, I som forældre vil hjælpe med, at børnene ikke medbringer legetøjet i børnehaven. Jeres børn er meget værdifulde, som de børn de er, og ikke i kraft af deres legetøj. Det er der venskaberne skal opbygges, og det er dette arbejde vi er i færd med, hvor vi inkluderer børnene i gruppen. Derfor arbejder vi med at dele børnene ind i små grupper, hvor de kan danne relationer og venskaber med forskellige børn. Det kan for eksempel være på ture ud af huset. Lege på græsset, hvor de voksne har planlagt nogle aktiviteter. På denne måde arbejder vi også med inklusion. Ved at tilbyde børnene forskellige aktiviteter i forskellige grupper kan der dannes nye relationer og venskaber. Vi arbejder sammen på tværs af huset, så venskaberne kan blive styrket. Hvis I som forældre har nogle spørgsmål til dette eller ønsker at få noget uddybet er I meget velkommen til at komme og spørge os, hvad det er vi vægter i arbejdet med inklusion. Personalet på Rød stue.