Vuggestuen Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer 1.1: Kirkeby Børnehus 1.2:1.11.-31.12.2016 1.3: Personale fra vuggestue og børnehave, som er i børnehuset om morgenen fra kl.6.30-9.00 1.4: At børn får en god start på dagen. 1.5: 0-2 år 3-6 år I første omgang fælles (vuggestue og børnehave udfylder senere hver for sig 2.1: Målet er, at vores 0-2 årige børn får en god og tryg start på dagen, når de afleveres i børnehaven om morgenen. 2.2: Kortlægning fra læringsledelse viste at der var plads til forbedring omkring forældresamarbejde. Affødt af forældremøde/forventningsafstemning og personalemøde er der et ønske hos både personale og forældre om at morgenen gerne må være mere hyggelig. 2.3: Målet er at vi får skabt et trygt, genkendeligt og rart miljø, med en god atmosfære, som børnene kan møde ind til om morgenen. 3.1: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2: Når børnene møder ind til en god morgen bliver børnene mere trygge til at kunne sige farvel til deres forældre. Deres selvstændighed Side 1 af 6
Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som og sociale kompetencer udvikles omkring morgenmåltidet, gennem at de gøres mere selvhjupene, og hjælper hinanden. Ved bordet føres en hyggelig dialog, og børnene lærer også at kunne sprogligt udtrykke behov. Vores mål dækker også over vores mad- og bordkultur. 4.1: - Mange børn og de når de kommer samtidigt. - Frustrerede personaler - Kan ikke overskue børn og rum, og meget plads. - Vuggestuebørn bliver siddende i lang tid i stolene. 4.2: Kontekst: Stort område Aktør: vaner/tryghed balance mellem barn og forældre ved afsked. Individ: - Børnene har behov for mad, ligeså snart de kommer. - Hvis børnene har brug for ekstra tryghed og nærhed fra den voksen. 5.1: De ældste børn kan hjælpe med borddækningen. 5.2: Tiltag: - Afgræsning af området. - Tidspunktet for morgenmaden er rykket til en halv time senere. - Flyttet spiseafdelingen, så der er mere plads omkring os. - Spisestedet er placeret bedre i forholds til de andre stuer og legemiljøer. Side 2 af 6
iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? - Personalet der møder kl. 7 igangsætter aktivitet. - Fokus på morgenerne er taget op på forældremøde, og vi møder større forståelse derfra. Personale og forældre samarbejder om tiltagene 6.1: Forældrene hjælper deres barn igang med morgenmaden. 6.2: Forældrene er blevet informeret på intranettet og forældremødet. 7.1: Vi justerer personalets arbejdstid, så nr. 2 personale møder kl. 7.15 i stedet for kl. 7.30, så vi har flere til at inkludere børnene i lege på gulvet. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Mads Brodersen (Aktive børn og mere bevægelse) Anne Linder, Mai-Britt Drugli (Gode relationer og inklusionstankegang, forudsigelighed.) 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 9.1: Børnene trives om morgenen i børnehaven. De er glade, trygge og leger. Skaber gode relationer til de andre børn. At børnene er gode til at sige farvel. At vi mærker en god og hyggelig stemning ved bordet med dialog. Side 3 af 6
Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? God bordskik. 9.2:Vuggestuepersonalet ser efter børnenes trivsel om morgenen, og har fokus på det. 9.3: Den gode historie indsamles i vores bog. Billeder. 9.4: Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Vi ser at børnene er glade og trygge. Børnene er gode til at sige farvel og der er god stemning ved morgenbordet. Børnene er gode til at gå i gang med at lege og de yngste sidder ikke så længe ved bordet. Nogle børn starter med at lege inden morgenmad, de kommer og spiser når de er klar. Børnene er blevet mere selvhjulpne, dog skal vi have mere fokus på det! 10.2:Evalueringen sker ved at der sættes billeder og tekst op på tavlen ved i fællesrummet i børnehaven. 10.3:Vores tiltag omkring at møde kl. 7.15 har betydet at der er mere ro og overblik, så personalet kan være på gulvet, således at de yngste kommer hurtigere ned og lege. Placeringen af morgenmaden og afgrænsningen i form af belysningen betyder, at området er mere overskueligt, og vi kan bedre igangsætte små aktiviteter. Forældrene er blevet inddraget i vores overvejelser på forældremøde og de støtter op om vores tiltag. Forældrene er søde til hjælpe Side 4 af 6
Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder deres børn i gang med morgenmaden hvis der er behov for det. Tidspunket for morgenmaden er udvidet, det giver mere ro til at alle får spist morgenmad i deres eget tempo. Samt at forældrenes forventninger til morgenmaden stemmer overens med vores, så de ikke forventer at maden står klar at vi har god tid. Side 5 af 6
Side 6 af 6