Er ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring?

Relaterede dokumenter
1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

6 Sociale relationer

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Den 25. september 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

OKTOBER Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

Ensomhed blandt ældre

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Hvad er mental sundhed?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

De nye ældre og de svageste ældre

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Værdighedspolitik FORORD

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Værdighedspolitik. Proces FORORD

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

SUNDHEDSPOLITIK 2015

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

EFTERÅR Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Puljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Ensomhed i alderdommen Ældres ensomhed kan opspores og lindres

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Ældrepolitikken udkast

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Social ulighed og alkohol

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre

TEMADAG OM ÆLDRE OG MENTAL SUNDHED

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Hvordan kan vi forstå og hjælpe socialt isolerede ældre?

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre?

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober

SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Politik for værdig ældrepleje

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Når jeg bliver gammel

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

En værdig ældrepleje, fordi

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Opsporing og forebyggelse af depression


7. Syg eller døende i eget hjem

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314

DET GODE ÆLDRELIV- FOREBYGGELSE AF ENSOMHED OG ISOLATION

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Psykiatri- og misbrugspolitik

Mænds sundhed og Fællesskaber

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Transkript:

Er ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring? ÆLDREFÆLLESSKABER OG KULTUR Tænketanken Fremtidens Biblioteker Tine Rostgaard Professor VIVE 27.november 2017

Dagens oplæg Hvad er ensomhed? Hvad er mekanismerne og konsekvenserne? Hvem er de ensomme ældre og hvor mange er de? Hvad kan indsatsen være? Kulturelle aktiviteter?

Begrebet ensomhed Ensomhed betragtes som en individuel oplevelse af at føle sig alene. Ensomhed hænger sammen med kvaliteten af den enkeltes relationer frem for antallet af kontakter At føle sig ensom er ikke det samme som at være alene. Man kan være selvvalgt alene, men man vælger ikke selv at føle sig ensom. Ensomhed defineres i dansk sammenhæng typisk som følelsen af at være uønsket alene ; dvs. alene, når man hellere vil være sammen med andre Men man kan også føles sig ensom, selvom man er sammen med andre, ofte pga. funktionstab som nedsat hørelse/sproglige udfordringer, så man ikke kan følge med i lokalsnakken. Definitionen af ensomhed handler derfor også om at konkret føle sig ensom (men mere stigmatiserende måde indkredse det på) Dog kun moderat overlap mellem at føle sig uønsket alene og ensom fx 43 % af ældre svarer bekræftende til begge spørgsmål. Dette kunne tyde på, at en del af de ældre, der ofte er uønsket alene, ikke ofte føler sig ensomme, mens en del ældre føler sig ensomme, selvom de ikke ofte er uønsket alene (Lasgaard og Friis, 2014)

Mekanismerne Livsfænomen: Begrænset viden, men indikation af kronisk ensomhed over livet for 10-15% af befolkningen (Jopling & Sserwanja) Ensomhed blandt ældre, andel 65+ der ofte føler sig ensomme, forskellige EU lande Kultur og kulturskift: Kan afspejle oplevelsen af den samlede kvalitet af intime relationer og mis-match mellem forventninger og oplevelse Ældre med anden etnisk baggrund udtrykker fx mere ensomhed Ældre i Syd Europa fx ofte mere ensomme end nordpå Kilde: Sundström.fl. 2016,EJA

Ændring i livssituationer og livsbegivenheder Særlige grupper af ældre er i særlig risiko for at opleve ensomhed og social isolation: Ældre der mister ægtefælle eller samlever Ældre med ægtefælle eller samlever, der er alvorligt syg (fysisk eller kognitivt) Ældre der har oplevet tab af fysisk funktionsevne (fx hørelse) Ældre mænd er særligt udsatte. Mange kommuner oplever, at der skal gøres en særlig indsats, hvis mændene skal rekrutteres til at deltage i lokale tilbud. Kilde: Wahl-Brink m.fl. 2014

Baggrundsfaktorer og ydre faktorer som påvirker risiko for ensomhed Kilde: Wahl-Brink m.fl. 2012

Konsekvenser Ældre, der oplever ensomhed: Oplever over tid mindre selvværd og forringet livskvalitet/livsglæde Oplever lavere selvvurderet helbred Har øget risiko for sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers, depression mm. Har markant større risiko for at modtage hjemmepleje end ældre, som ikke oplever ensomhed. Ensomhed har ligeså stærk indflydelse på dødeligheden som andre risikofaktorer som rygning, alkoholindtag, fysisk inaktivitet og overvægt Ældres ensomhed er derfor ikke kun et socialt problem: det øger presset på social- og sundhedssektoren og er en moralsk udfordring for et moderne og veludviklet velfærdssamfund Kilder: Swane, 2013; Juel, 2006

Konkrete tal på konsekvenserne af ensomhed 50.000-100.000 besøg hos alment praktiserende læger er relateret til svage sociale relationer (Swane, 2013) Mere end 3.000 indlæggelser om året er relateret til svage sociale relationer (ibid) 1.500-2.000 dødsfald om året kan relateres til svage sociale relationer (ibid) Knap 5.000 danskere over 65 år dør hvert år uden familie eller venner omkring sig (Juel m.fl. 2006).

Hvem er de ensomme ældre og hvor mange er de? Tal baseret på Ældredatabasen, som gentages hver 5. år (seneste tilgængelig data fra 2012); ældre 62-82 år Operationalisering af ensomhed: Sker det nogen sinde, at De er alene, selv om De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? ( Ofte og Af og til ) Hvor ofte sker det at De føler Dem ensom? ( Ofte og Af og til )

Udbredelse af ensomhed blandt ældre Én ud af seks ældre 62-82 år føler sig ofte eller af og til ensom Ingen stigning i andelen af ensomme ældre over tid 2002-2012 Kilde: Ældredatabasen

Fremskrivning ensomhed blandt ældre Med stigende antal ældre, også sandsynligt at vi antalsmæssigt får flere ensomme ældre i fremtiden Kilde: Ældredatabasen

Hvad karakteriserer de ældre ensomme? Helbred Store forskelle på ældre uden funktionsnedsættelse (14%) ift. 1 funktionsnedsættelse (24%) og 2+ funktionsnedsættelser (30%) Bomønster Alene boende mere ensomme (34 %) end dem der bor sammen med andre (9 %) Partnerstatus Ældre med ægtefælle/partner mindre ensomme (8%) end ældre uden (31 %) (andre undersøgelser baseret på SHARE data viser højere ensomhed hvis man yder pleje og omsorg til ægtefælle/partner) Køn Flere ældre mænd (19%) er ensomme end kvinder (13%) Uddannelse Ældre med længere uddannelse end folkeskole er mindre ensomme (15%) end ældre med kun folkeskoleuddannelse (18%) Kilde: Ældredatabasen

Hvad kan afhjælpe ensomhed? Primære indsatstyper fokuserer på at skabe rammer for relationsopbygning. Kan tilrettelægges som: Gruppebaserede aktiviteter Eksempelvis: sorggrupper, samværsgrupper, pårørendegrupper osv. (høj evidens) Individuelle indsatser Eksempelvis: besøgsvenner, motionsvenner, individuelle spisevenner. (moderat evidens) Foreningsaktiviteter Eksempelvis: pensionistforeninger, venneforeninger, aktivitetstilbud på centre mv. (Dog ingen påvist evidens) Kilde: Wahl-Brink m.fl. 2014

Orienteringsformer Ensomme ældre orienterer sig om aktiviteter ift. : Lokalaviser Familie, venner og bekendte Opslag på biblioteker (samt medborgerhuse, aktivitetscentre o.lign.), 19,5% (og langt flere end ikkeensomme) Flere ensomme (15,8 pct.) end ikke-ensomme (5,6 pct.) oplever dog ikke at være orienteret om aktiviteter i lokalområdet. Kilde: Wahl-Brink m.fl., 2014

Typiske barrierer for at deltage i aktiviteter Ensomme ældre savner nogen at følges med De kan ikke finde lokale tilbud, der passer til deres ønsker De oplever, at det er svært at komme ind i fællesskabet som ny De kan ikke komme frem/deltage pga. fysiske helbredsproblemer Kilde: Wahl-Brink m.fl., 2014

Kulturforbrug og ensomhed Mange ældre deltager i forskellige kulturelle aktiviteter Især andelen af ældre, der læser bøger har været stigende siden 2002 Ældre 62-82 år, 2012 Læser bøger Læser aviser, ugeblade. Går til teaterforestilling, filmforevisning, musikarrangement etc. Kommer i en forening Går til fritidsundervisning 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kilde: Ældredatabasen

Sammenhæng med at være ensom: og ikke at læse aviser og ugeblade Ikke at gå til teaterforestilling etc. Ikke læse bøger Men kausalitet uklar: hvad leder til hvad? Yderligere analyser viser at det at deltage i kulturelle begivenheder ikke kurerer ensomhed. Det der over tid forårsager ensomhed er at miste sin ægtefælle/partner Kilde: Ældredatabasen

Konklusion: Aflivning af nogle myter om ensomhed De fleste ældre føler sig ikke ensomme Men hver sjette person 65+ oplever ofte eller af og til ensomhed. Alder i sig selv er ikke årsag til ensomhed Man kan også være ensom på andre tidspunkt i livet, men når man bliver gammel ændres hverdagens sociale og kropslige vilkår sig Der er ikke tegn på stigende ensomhed blandt ældre Men det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte at være ensom. Og der kommer flere ældre Ensomhed blandt ældre er ikke kun et individuelt problem At være ensom øger behovet for sociale og sundhedsydelser samt risiko at dø. Ensomhed er derfor et samfundsproblem, såvel som en moralsk samfundsudfordring

Kilder og links Wahl-Brink m.fl. (2012): Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner. Swane, Christine (2013): Ensomhed i alderdommen. Ældres ensomhed kan opspores og lindres. Månedsskrift for Almen Praksis, 91. årg., nr. 9, s. 670-77. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. (2006) Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed Platz, Merete (2005): Et ældreliv i ensomhed. Hellerup: Gerontologisk Institut. Marselisborg (2012): Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt- og Sydjylland. Lasgaard, M. og Friis, K. (2014) Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser Links: Ældre og ensomhed: Ensomme Gamles Værn, www.egv.dk Aktivtaeldreliv.dk, Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Ensomhed generelt: Ensomhed.info.dk, Maryfonden, Folkebevægelsen mod Ensomhed, Netwerk Sådan! og Værket