Hungry Planet. En udstilling i Rundetaarn 22.01.-27.02.2010. Hungry Planet. Hungry Planet i Rundetaarn. Udstillingens temaer

Relaterede dokumenter
Hungry Planet. En udstilling i Rundetaarn Hungry Planet. Hungry Planet i Rundetaarn. Udstillingens temaer

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Håndbog i klimaledelse

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Mellem køkken og klode

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

MINDRE PLADS - MERE MAD

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Juice og pulp - brug din fantasi

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

HELE VERDEN I KØKKENET

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kilde:

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Den udfordrende skolemad

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Tovværkets Børnegårds

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Spørgeskema: plejecenter

Strategi for skolemad

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Kost, Sundhed og Trivsel

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Natur/teknik delmål 2. klasse.

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

tlf Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Kostpolitik i Dagmargården

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Guide til reduktion af madspild

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Hungry Planet mellem køkken og klode

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Hvad er drivhusgasser

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Fremtidens bæredygtige landbrug

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Kompetencemål efter 9. klasse:

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

MINDRE PLADS - MERE MAD

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Velkommen til pressemøde

Andagt vedrørende madspild og gud

Transkript:

M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Hungry Planet En udstilling i Rundetaarn 22.01.-27.02.2010 Forberedelser til højtid Det globale spisekammer Menzel-portræt fra Ægypten Menzel-portræt fra Buthan Menzel-portræt fra Australien Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Rådhuspladsen 77 st.tv. 10 København V CVR: 31 69 00 80 Tel.: 33 93 21 21 miljopunkt@a21.dk www.a21.dk 2.08.2010 Måltidet og fællesskabet omkring det at spise er noget fundamentalt i vores tilværelse, som går igen i alle kulturer. Hvad vi spiser og hele den måde, hvorpå vi tilvejebringer og tilbereder maden, har igennem tiderne været genstand for en stadig kultivering. Derfor ligger der i det, vi hver dag stiller på bordet, stærke fortællinger om vores kultur og naturgrundlag. I takt med, at vores spisekammer er udvidet til at omfatte hele verden, har billedet gradvist ændret sig. Flåder af containerskibe og lastbiler har sammen med kunstigt opvarmede drivhuse gjort, at vores måltider er ved at miste forbindelsen med årstiderne og vores særlige sted i verden, og i dag spiser vi i København tapas, sushi, quinoa, asparges og jordbær året rundt med den største selvfølgelighed. Hungry Planet Fotografen Peter Menzel har med sine fotografier til Hungry Planet (2003) skabt en fantastisk rejse rundt i verden, hvor familier fra hele verden er portrætteret sammen med hvad de spiser på en uge. Menzels billeder skildrer på fornem vis den mangfoldighed af livs- og levevilkår, som findes verden rundt. Med deres stærke, umiddelbare fortællekraft udgør disse billeder det perfekte udgangspunkt for en udstilling om de klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser af den måde, hvorpå vi tilbereder og tilvejebringer vores daglige brød. Vi har derfor ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn truffet aftale med Peter Menzel om at kunne vise disse billeder i København som kernen i en udstilling, som forbinder vores spisemønstre med den globale klima- og bæredygtighedssituation. Og vi har netop indgået en aftale om at kunne vise udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn i perioden 22.01.-27.02.2011. Hungry Planet i Rundetaarn Rundetaarn er et ganske velbesøgt sted. Således havde tårnet 377.200 besøgende i 2009 eller godt 1.000 pr. dag, heraf 7% voksne og 2% børn. Der er markant flere besøgende i sommerferiemånederne. Men med et godt informationsarbejde og særlige tilbud om rundvisninger og aktiviteter for skoleklasser vil udstillingen Hungry Planet i løbet af de fem uger kunne blive set af op imod 2-30.000 mennesker. Udstillingens centrale element vil være Peter Menzels billeder, som vil udgøre omkring to tredjedele af udstillingens 80 plancher. Derudover vil udstillingen omfatte et stort supplerende materiale, som kan uddybe og perspektivere de mange spændende temaer, som billederne anslår om klodens og menneskets sundhed, om ernæring, sult og fedme, om madens og måltidets skønhed, om bæredygtighed, oprindelighed, naturlighed og den industrialiserede mad - om den centrale plads som måltidet og maden har i tilværelsen verden rundt. Udstillingens temaer Hvert eneste trin i fødevareproduktionen - dyrkningen, gødningen, sprøjtningen, forædlingen, emballeringen, transporten, distributionen, reklamen, køledisken, tilberedningen og bortskaffelsen - fører i dag til udledningen af betydelige mængder af drivhusgasser. Vores mad er levende og fordærvelig, og hvert trin i den stadig længere vej fra mark til måltid medfører et spild

Til mennesker, biler eller husdyr? Det industrielle landbrug Peak Oil - udvinding af tar sand Behov for nye dyrkningsmetoder Husdyr og drivhusgasser Det globale økologiske fodaftryk af mad. Med udstillingen Hungry Planet vil vi derfor gerne sætte fokus på, hvordan vores spisevaner på mangfoldige måder griber ind i den globale klima-, ressource- og bæredygtighedsproblematik. Blandt udstillingens temaer kan nævnes vand, brænde, emballage, sundhed og optagelse af næringsstoffer, sult, fejl- og overernæring, grøntsager, fisk og kød, pesticider, dyrkningsmetoder, økosystemer, urban farming, betydningen af lokale fødevarer, det globale supermarked, biochar, nødvendigheden af 30 ppm og CO 2 -negative landbrug samt klima- og bæredygtighedsaspekter af forskellige former for landbrugsproduktion. I en fortravlet hverdag kan alt dette være svært at gennemskue for den enkelte, og det kan synes som en ubetydelighed i det samlede billede, men vi vil gerne med udstillingen tydeliggøre forbindelsen mellem køkkenet og den globale klimaudfordring - og vise hvordan den måde, hvorpå vi i dag mætter 6½ mia. mennesker udgør en endog meget stor del af den klimaudfordring, som vi i dag står overfor. En sådan klimaperspektivering vil gøre os i stand til at træffe en række systematiske valg i og omkring vores måltider, som tilsammen har et kolossalt potentiale i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser. Et gennemgående motiv for udstillingen vil derfor være afsøgningen af en vej videre frem for det danske måltid, som er sund både for mennesket, klimaet og bæredygtigheden. Landbrugets klimapåvirkning Klima- og bæredygtighedsmæssigt set er det største problem ved vores nuværende landbrug det store husdyrhold, ofte i en industriel skala, som er helt ude af balance med omgivelserne. Verdenssundhedsorganisationen WHO opgjorde i en rapport i 2006, Livestock s Long Shadow, at landbrugets animalske produktion tegner sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Det industrialiserede landbrug bruger i dag 10 enheder fossil energi for at fremstille 1 energienhed føde. Når man taler klimapåvirkning fra landbruget, er der ikke blot tale om CO 2. En stor del af udledningerne stammer fra metangas fra husdyrenes fordøjelsesproces og fækalier, som normalt regnes for at have en 23 gange kraftigere drivhuseffekt end CO 2. Til gengæld forbliver metangasserne ikke nær så lang tid i atmosfæren som CO 2. WorldWatch Magazine bragte for nylig i artiklen Livestock and Climate Change en kritisk gennemgang af WHOs beregninger, som påviste store inkonsekvenser og undladelser i beregningerne. Hvis man derudover indregner metan med dens fulde øjeblikkelige drivhusgaseffekt, som er 70 gange større end CO 2, så tegner verdens kødproduktion sig for hele 1% af verdens øjeblikkelige udledninger af drivhusgasser. Derfor er vores spisevaner - og ikke mindst vores forbrug af animalske produkter fra den industrielle fødevareproduktion - et område, hvor vi som familier og enkeltindivider i vores dagligdag kan gøre en markant forskel for klimaet og vores egen sundhed. Det store forbrug af forarbejdet og animalsk føde, som kendetegner den danske diæt (med 1 kg pr. person pr. år er vi det folkefærd i verden, som spiser mest kød) er ikke kun problematisk i et klima- og bæredygtighedsperspektiv, men har skabt en hel vifte af problemer for folkesundheden. For at langtidsstabilisere klimaet er det ikke nok at mindske udledningerne af drivhusgasser. Vi må udvikle landbrug og livsmønstre, som netto mindsker koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Dette indebærer udviklingen af nye dyrkningsmetoder i landbrug og skovbrug, som netto formår at absorbere CO 2 og andre drivhusgasser. En sådan proces kan

understøttes gennem aktive til- og fravalg fra forbrugerne, som igen kræver viden og perspektiv. Det giver derfor god mening at lave en udstilling som Hungry Planet, som fokuserer på sammenhængen mellem klima & bæredygtighed og det, vi hver dag spiser og gør i vores køkkener. Måltidet som kunst Måltidet som samlingspunkt Måltidet som ritus og symbol Måltidet som sundhed Vejen fra mark til mund Den bevidste forbruger De danske portrætter Der vil til udstillingen i Rundetaarn blive udarbejdet en række portrætter af danske familier og et karakteristisk måltid. For hver af disse familier vil der blive lavet opgørelser tilsvarende dem, som følger med Peter Menzels billeder. Derudover vil der for de danske familiers vedkommende blive lavet en dokumentation af, hvor meget køkkenaffald, familierne genererer på en uge - glascontainere vil vise dette affald samt hvor meget muldjord, der kunne være kommet ud af affaldet - ligesom der vil være en kortlægning af oprindelsesland, transportform osv. Det er tanken, at man skal kunne downloade undersøgelsesskemaet og selv lave en tilsvarende undersøgelse af sin kost i en uge og sende den ind, så projektets hjemmeside www.hungryplanet.dk efterhånden vil få en lang række portrætter af danske familier og deres spisevaner. Selv hvis man ikke umiddelbart kan svare på det hele, vil det give en god opmærksomhed på vores nuværende mærkningsordningers utilstrækkelighed. Vi arbejder pt. på idéplan med en mærkningsordning med små ikoner, som tager hensyn til både forbrugerens og klodens sundhed. Arrangementer under udstillingen I løbet af de fem uger, som udstillingen løber, planlægger vi en række foredrag og debatarrangementer. Afhængig af finansieringen håber vi at kunne invitere ikke bare forfatter-teamet bag Hungry Planet, Peter Menzel og Faith D Aluisio (USA), men også fremtrædende amerikanere som Michael Pollan og Dan Barber (Blue Hill Farm), engelske Carolyn Steel (Hungry Cities), Robert Flanagan (biochar), en repræsentant for Nyt Nordisk Køkken, samt at kunne præsentere en ny bog af Selina Juul om madspild. Katalog og undervisningsmateriale Der vil blive udarbejdet et udstillingskatalog i et kompakt A lavformat, så det kan være i en stor lomme. Katalog og plancher vil være tekstet på både dansk og engelsk. Forud for udstillingen vil vi forberede et undervisningsmateriale og invitere de københavnske skoler til at bruge materialet i deres undervisning. Under udstillingsperioden vil vi tilbyde rundvisninger dels på folkeskole niveau, dels til gymnasieklasser. Vi samarbejder med Politiken om at udarbejde et søndagstillæg til avisen, som kan fungere som en undervisningsavis. Vi har tilsagn om samarbejde/faglig bistand fra mange sider, blandt andet CBS, EEA, KU Life og Københavns Madhus. Det videre perspektiv En arbejdsgruppe fra CBS udarbejdede i vinteren 2009-10 et projekt til et landsdækkende undervisningsprojekt bygget op omkring billederne fra Hungry Planet. Det er et oplagt projekt, men budgettet er på omkring 3 mio. kr. Vi vil derfor i første omgang samle erfaringerne fra undervisningsforløbet omkring udstillingen og på baggrund af disse konkrete erfaringer afgøre, om der er basis for at udarbejde et mere formaliseret undervisningsmateriale med udgangspunkt i Peter Menzels billeder. Vi ses i Rundetaarn.

Familien Patkar, Indien Korn og stivelsesholdige produkter...,3 $ Mælkeprodukter... 9,70 $ Kød, fisk og æg...0,00 $ Frugt, grønt & nødder... 7,73 $ Condiments...,7 $ Snacks og desserter... 2,33 $ Færdigmad... 1,9 $ Street food... 3,07 $ Restauranter...2,88 $ Drikkevarer...1,80 $ Ugentligt madbudget:...39,27 $ Familien Meander, Tyskland Korn og stivelsesholdige produkter... 31,98 $ Mælkeprodukter...6,33 $ Kød, fisk og æg... 1,3 $ Frugt, grønt & nødder... 78,10 $ Condiments... 31,83 $ Snacks og desserter... 1,6 $ Færdigmad...66,78 $ Drikkevarer...70,17 $ Miscellaneous...70,17 $ Ugentligt madbudget...00,07 $ Familien Ayme, Tingo, Equador Korn og stivelsesholdige produkter...17,0 $ Mælkeprodukter (egen produktion)...3,20 $ Kød, fisk og æg...0,00 $ Frugt, grønt & nødder... 11,2 $ Condiments...2,90 $ Ugentligt madbudget:...31, $ Tre af de i alt 3 familieportrætter fra Hungry Planet, som vil udgøre grundstammen i udstillingen i Rundetaarn. Til hver af portrætterne er udarbejdet detaljerede opgørelser over, hvad familierne bruger på mad i en uge.

Venstre spalte: Mexikansk tortilleria, brasiliansk grillbar i Beijing, japansk køledisk med fisk, 93-årig polsk kvinde laver højtidsmad. Højre spalte: Kødmarked i Somaliland, frugtmarked i Equador, forberedelse af rismel i Mali - syv eksempler på de 1-20 supplerende billeder af Peter Menzel, som vil indgå i udstillin gen på Rundetaarn. Peter Menzels billeder bliver stillet til rådighed i digital form i høj opløsning, som kan trykkes op til 2 m bredde. I Rundetaarn vil de blive trykt på 10x10 cm plancher, som vil muliggøre en meget intens billedoplevelse.

M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Udstillingen er disponeret således, at Peter Menzels familieportrætter () fylder de centrale dele af rummet. I Rundetaarn er der i lokalets bageste ende en permanent stoleopsætning til de mange løbende aftenarrangementer. Her omkring finder man et udvalg af Menzels øvrige billeder fra bogen Hungry Planet. Langs siderne vil man finde plancher med perspektiverende indhold. I venstre side vil udgangspunktet være familien og den daglige spisesituation - her finder man også undersøgelserne af de danske familier. I højre side finder man en mere generel behandling af udstillingens tema ud fra kulturhistoriske, landbrugsteknologiske, biodiversitetsmæssige, klima- og bæredygtighedsmæssige perspektiver. De supplerende temaplancher er stadig kun skitsemæssigt disponeret. Runde taarns bibliotekssal har et areal på 900 m 2. 7-16 7-1 7-12 7-10 7-08 7-06 7-0 7-02 6 3 3 2 2 1 7-1 7-13 7-11 7-09 7-07 7-0 7-03 8 8 8 7-01 Hungry Planet Udstilling i Rundetaarn 22.01.-27.02. 2010 Planskitse 1:200 2.08.2010 1 1-2 indgangstableauer i nicher i tårngangen 2 Velkomstbannere 3 Intro- og exit-billede samt madtableau 32 Peter Menzel familieportrætter 1 Peter Menzel temabilleder 6 Bord med opdækning fra 12 forskellige lande 7 30 supplerende temaplancher 8 Affald og kompost fra de tre danske familier 7-01 Mangfoldighed af føde 7-03 Vores køkken, vores klima 7-0 Dansk familie nr. 1 7-07 Ny nordisk mad 7-09 Madspild og køkkenaffald 7-11 Dansk familie nr. 2 7-13 Vores sundhed, planetens sundhed 7-1 Dansk familie nr. 3 7-02 Mangfoldighed af spisemåder og spiseborde 7-0 Måltidet gennem tiderne 7-06 Den moderne fødekæde 7-08 Husdyrholdets klimapåvirkning 7-10 Det industrielle landbrugs sundhed 7-12 Det globale økologiske fodaftryk 7-1 Bæredygtigt landbrug, biomimicry 7-16 Biochar, CO 2 -negativt landbrug, bylandbrug