Indblik Februar 2009 #01. Årgang 4 Februar 2009. tema. Klimaforandringer

Indblik Februar 2009 #01 Årgang 4 Februar 2009 tema Klimaforandringer

Leder Nr. 1, februar 2009 Mange bække små... I skrivende stund ligger der et ganske tyndt lag sne i det faaborg-midtfynske landskab. Det lader til, at vi efterhånden må slå os til tåls med disse små drys i ny og næ i løbet af vinteren. Det er selvfølgelig godt for vores udgifter til snerydning, men vi er nok flere, der længes efter vores barndoms rigtige vintre, hvor kælke og skøjter var flittigt i brug. Om det bare er hukommelsen, der spiller os et puds eller om vores barndoms vintre virkelig var mere hvide, er et af de emner, der fylder i den aktuelle debat om vores klima. Oplever vi klimaforandringer? Er de i givet fald menneskeskabte? Og hvis de er, kan vi så gøre noget for at mindske effekten af vores ressourceforbrug? Vi er efterhånden nået så langt på globalt plan, at der er ved at være en accept af, at den vestlige verdens forbrug af ressourcer har indflydelse på klimaet på jorden og at vi er nødt til at gøre noget for at mindske effekterne af disse klimaforandringer. I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi ikke planer om at blive Danmarks Klimakommune. Vi vil ikke slå på, at vi er bedre til det med klimaet end alle andre. Men vi vil gerne tage vores del af ansvaret. Ud fra devisen om mange bække små, har vores midlertidigt nedsatte klimaudvalg udvalgt en række punkter, hvor vi i Faaborg-Midtfyn Kommune kan være med til at gøre en forskel. Til at tage vores del af ansvaret for, at vores måde at leve har en omkostning for miljøet. Dette nummer af Indblik handler om klimaforandringer og hvad vi som organisation kan gøre for at mindske effekterne af vores påvirkning på det globale klima. Det handler om, at vi som kommune tager ansvar men det handler også om, at hver eneste medarbejder i vores organisation både når man er på arbejde og når man har fri tænker over, hvordan vi bruger vores ressourcer. Jeg kan kun opfordre til, at alle læser artiklen på side 8 og tænker over, hvordan disse gode råd kan integreres i vores hverdag. Det kan godt være, at det er små skridt. Men hvis vi bare er mange nok, der tager disse skridt, så vil det gøre en forskel. Til glæde for os og frem for alt til glæde for vores børn. Klimaforandringer bliver måske et indsatsområde i vores udviklingsstrategi. Det er under alle omstændigheder et område, som vi vil komme til at arbejde meget mere med i fremtiden. Men vi har også andre indsatsområder i vores udviklingsstrategi og dem skal vi også være mere bevidste om. I direktionen vil vi i år arbejde med, at vores udviklingsstrategi bliver bedre integreret i vores organisation, så vi får et bredt ejerskab til strategien. Det er vigtigt, at vi alle har et kendskab til strategien og en forståelse for, hvorfor det er nødvendigt, at vi prioriterer at arbejde med vores kommunes udvikling. I 2009 har vi som organisation to områder, der er i fokus: sygefravær og værdi for borgeren (den gode historie). Vi havde også sygefravær som koncernmål i 2007 men nåede ikke helt den målsætning vi havde sat os med en 5% reduktion i sygefraværet. Derfor vil vi fortsætte med at arbejde for at vores trivsel bliver bedre. I dette nummer af Indblik har vi fine eksempler på, at der er gode historier i vores organisation. Arbejdet med værdier på bostedet Toften, hvor man har involveret stedets beboere er eksempel på en proces, hvor brugerne i den grad er i centrum og hvor udviklingsarbejdet foregår på deres præmisser. Vores samarbejde med Tulip omkring mad til daginstitutioner er et andet eksempel på en god historie. Fra vores besøg på institutionerne har vi i direktionen oplevet mange eksempler på et stort engagement og meget opfindsomhed i forhold til at skabe værdi for vores borgere. Vi synes, at alle disse gode tiltag fortjener mere opmærksomhed - og at vi skal være bedre til at bruge de gode historier aktivt både i forhold til den enkelte institution men også i forhold til Faaborg- Midtfyn Kommunes profilering. Jeg ser frem til, at vi i 2009 sammen når endnu længere med at udvikle vores kommune i den ønskede retning. Så vores borgere oplever endnu større tilfredshed ved at bo i Faaborg-Midtfyn Kommune og så vi alle oplever, at vi har en rigtig god arbejdsplads. Mange vinterhilsner Benny Balsgaard Kommunaldirektør Indhold Kolofon Leder 2 Stafetten 3 Klimaudvalget 4 Klimaet med på arbejde 6 Drop bøffen 8 Politikker skaber rammer 9 Kort Nyt 10 Værdier på Toften 12 Børn smager på fremtiden 14 Indblik, Nr. 1 4. årgang, februar 2009. Indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg- Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000 stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino Faldborg (ansvarshavende), tlf. 7253 1023, kommunikationsmedarbejder Lotte Holm, tlf. 7253 1032. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på indblik@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer ultimo april 2009. Deadline for næste nummer er 1. april 2009. 02

Stafetten Af Lotte Holm Fællessekretariatet I Indblik nr. 6 sidste år sendte afdelingsleder i køkkenet på Tingager Plejecenter Lis Snede Rasmussen Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en visitator i Pleje og Omsorg?. Vi har helikopterblikket og samler trådene I det åbne kontorlandskab på adressen Graabjergvej 3A i Ryslinge finder vi visitator Hanne Storm. Hanne er 60 år og uddannet sygeplejerske med erfaring fra både sygehuse og hjemmeplejen. Hun begyndte jobbet som visitator for 6 år siden i den tidligere Faaborg Kommune, hvor Hanne siden 1980 var hjemmesygeplejerske. Hanne er ansat i fagsekretariat Pleje og Omsorg i et team med i alt 9 visitatorer, 7 til praktisk hjælp og personlig pleje og 2 til boliger. Et lille historisk tilbageblik - Da jeg var hjemmesygeplejerske, havde vi ikke visitatorer. Det var et samarbejde mellem hjemmehjælpen og hjemmesygeplejersken, og hvis vi sagde, at der var behov for hjemmehjælp, så blev det sådan. Siden da har verden ændret sig, og i dag har vi en anden virkelighed. Hanne var blandt de første visitatorer i Faaborg Kommune. Ordningen havde eksisteret i et års tid, da Hanne blev visitator. Hvad er en visitator? Spørgsmålet trænger sig på efter blikket i bakspejlet: Hvad er en visitator? Den Danske Ordbog forklarer bl.a. ordet sådan: Person som på grundlag af en faglig vurdering indstiller el. henviser folk til lægelig behandling, social serviceydelse e.l.. Heldigvis skal vi ikke nøjes med ordbogens forklaring. Vi har jo Hanne, og ifølge hende er borgerne efterhånden blevet klar over, hvad visitatorens rolle er. En bestilling på hjælp Hanne forklarer, hvad hendes job som visitator går ud på: Der kommer en bestilling på noget hjælp, og så tager visitator ud og besøger den borger, som bestillingen drejer sig om. Bestillingen kan komme fra f.eks. praktiserende læge, borgeren selv, pårørende, naboen, sygehuset eller hjemmehjælpen. Hjælp betyder i Hannes verden praktisk hjælp, som rengøring og tøjvask og personlig pleje, som for eksempel hjælp til at få et bad. - Når vi har fået en henvendelse, er det visitatorens job at besøge borgeren og vurdere situationen. Vi ser på, hvad borgeren kan og hvor er der behov for hjælp. Vi ser på årsagen til henvendelsen, der f.eks. kan være alt fra en dårlig ryg til en hjerneblødning og en borger i kørestol. Vi kan også være ude for en kræftsyg kvinde og mor, hvor resten af familien har brug for hjælp. I dialog med borgeren Sammen med borgeren finder Hanne frem til, hvilke ting borgeren selv kan klare, og hvad der kræver hjælp. - Du kan jo ikke gå rundt med en rollator og støvsuge og vaske gulv, men f.eks. kan det godt lade sig gøre at støve af. Det snakker vi med borgeren om. Når Hanne kommer hjem fra et besøg, går hun i gang med sagsbehandlingen. Oplysningerne bliver skrevet ind i Care systemet - et IT-system på plejeområdet og den nødvendige hjælp bliver bestilt. - Hvis det drejer sig om personlig pleje, kontakter jeg hjemmeplejen med det samme. Hvis det er en rengøring, så har vi 14 dage. Den menneskelige vurdering Borgeren får et brev med besked om afgørelsen, og det er ikke altid, der er hjælp at hente hos kommunen. - F.eks. er der den ældre herre, som slår græs og kalker huset, men ikke bryder sig om rengøring. Vi stiller nogle spørgsmål og finder hurtigt ud af, hvad det drejer sig om. Ind imellem kan de snyde os, men så skal naboen nok give os besked. Hjælp til selvhjælp En anden af Hannes opgaver er at sørge for midlertidig hjælp og genoptræning efter f.eks. en brækket arm eller en operation. Her skal borgeren selv betale noget i forhold til indtægten, og kommunens indsats er i en kortere periode indtil hun eller han kan klare sig selv igen. Målet er altid hjælp til selvhjælp. B-U-M og frit valg Visitatorerne arbejder efter B-U-M modellen, og har bestiller-funktionen. Hanne bestiller hjælpen, kommunen eller en privat aktør udfører hjælpen og borgeren modtager hjælpen. - Borgeren bestemmer selv, om kommunen eller en privat leverandør skal levere hjælpen. Hvis man vælger en privat leverandør, er der mulighed for at købe flere ydelser end dem vi som kommune betaler for. Det er det, vi kender som Frit valgs ordningen. Loven og kvalitetsstandarderne Rammerne for visitatorernes job er udstukket af lovgivningen og vores egne kvalitetsstandarder, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Den viden sidder på rygraden af Hanne og kollegerne, og hvis de bliver i tvivl, slår de op i reglerne for at tjekke efter. Hannes job rummer mange flere detaljer end der er plads til her på siden, og vi afslutter som altid med et foto af Hanne på én af hendes arbejdspladser bag skrivebordet ved computeren. Hanne sender Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en dagplejer?. 03

TEMA KLIMA Det globale klima er også en lokal sag Kommunen skal gøre en indsats på klimaområdet. I det store perspektiv handler det om klodens ve og vel, men det står enhver frit for også at tænke på, hvad der kan gavne en selv eller arbejdspladsen. Af Kim Jørstad Arkitekst 04 I lang tid var det, som om mange blev fraværende i blikket, når jeg snakkede om klimatiltag, fortæller Grete Justesen, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for det klimapolitiske udvalg. Jeg havde på fornemmelsen, at folk straks tænkte i halmhuse, stearinlys og kolde brusebade, men det er jo slet ikke det, det handler om. God holdningsændring Heldigvis har den holdning ændret sig fuldstændig, og nu er der mange, der tænder på sagen. Det mærkede jeg første gang rigtigt sidste år, hvor en enig kommunalbestyrelse nedsatte klimaudvalget. I den sammenhæng blev det også besluttet, at klimapolitikken skal være en vigtig streng i kommunens udviklingsstrategi. Det synes jeg virkelig, er fremsynet og godt tænkt. Samtidig er vi enige om, at vi skal holde os ved jorden i den forstand, at vores klimapolitik ikke må blive til skåltaler om flotte intentioner. Der skal ske noget! For Grete Justesen selv kom vendepunktet på en konference for et par år siden, hvor hun deltog som formand for Teknik og Miljøudvalget. Her var der blandt andet interessante oplæg om lavenergihuse. Det satte tanker i gang hos hende, blandt andet med hensyn til regler og retningslinjer for nybyggerier på kommunale udstykninger. Siden har Grete Justesen involveret sig i mange andre sammenhænge, hvor der Min drøm er, at vi også her i kommunen får en masse mennesker til at engagere sig i sagen Grete Justesen bliver snakket miljø, og det glædede hende, at emnet kom op på kommunens strategiseminar sidste år. Tanken om at nedsætte et politisk ad hoc-udvalg opstod, og det blev til noget allerede i juni. Udvalget blev sammensat med en deltager fra hvert parti, og som noget utraditionelt fik det tilknyttet tre eksterne fageksperter. Opgaven for udvalget gik ud på at komme med forslag til vision og handlingsplan for en lokal klimapolitik. Oplæggene skulle være klar i februar i år, så tiltagene kunne debatteres på årets strategiseminar i marts. Det handler om holdninger Det var en ordentlig mundfuld at tage fat på, men spændende, siger Grete Justesen. Ligesom intentionen gik ud på at skitsere en jordnær politik, så har udvalget og de embedsfolk, der har hjulpet udvalget på vej, også hele tiden tænkt meget praktisk og handlingsorienteret. Næsten med det samme lå der store sagsmapper med masser af baggrundsinformation klar, og siden er det ellers gået slag i slag. Vi er blevet stopfordret med informationer, og vi har været på meget inspirerende De mange forskellige aftaleholdere må hjertens gerne tage nogle initiativer Grete Justesen studieture til biogasanlægget i Grindsted/ Billund kommune, Komforthusene i Skibet ved Vejle, Økulariet i Vejle og ikke mindst til Ærø, hvor vi har set på vedvarende energi. På Ærø var det især spændende at se, hvor store resultater forholdsvis få mennesker formår at skabe, hvis de virkelig vil. Det handler nemlig meget om holdninger. Min drøm er, at vi også her i kommunen får en masse mennesker til at engagere sig i sagen. De mange forskellige aftaleholdere må hjertens gerne tage nogle initiativer. I mange tilfælde er der jo penge at spare, som garanteret sagtens kan bruges til noget sjovere end energifrås. Solen skinner For de flestes vedkommende skal engagementet nok findes i mærkesager, der har en direkte og positiv effekt for den enkelte eller for arbejdspladsen. Det er vigtigt at redde isbjørnene, der er truet af de globale klimaændringer, og det er vigtigt at efterlade kloden til vores børn i mindst lige så god stand, som vi modtog den. Det er bare ikke så nemt at forhold sig til. Mange vil gerne tænke i klima, men man skal kunne se og mærke en effekt, og det må ikke gå ud over komforten. Vejen til opbakning går gennem folks pengepung, men heldigvis kan tingene sagtens kombineres! Og solen skinner alligevel, og vinden blæser. Så hvorfor ikke drage nytte af det.

Vision og handleplan på tre ben Bioraffinaderi som flagskib Klima - hvad for et udvalg? Klimaudvalget er et midlertidig udvalg, der er etableret i henhold til Styrelseslovens 17, stk. 4. Udvalget er at betragte som en form for arbejdsgruppe, der har fået defineret sine arbejdsopgaver og en tidsramme for opgaven af kommunalbestyrelsen. Når opgaven er løst, bliver udvalget nedlagt igen. Et 17, stk. 4-udvalg har ikke et selvstændigt budget eller kompetencer. Klimaudvalget blev nedsat i juni 2008 for en periode frem til februar i år. Udvalget fik til opgave at udarbejde et forslag til en vision og en handleplan for kommunens klimapolitik. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om begge dele, og derefter er udvalgets mission i princippet fuldført. I forslaget til klimapolitisk vision og handleplan beskæftiger Klimaudvalget sig med tre udfordringer: Hvordan får vi mere vedvarende energi? Planerne om et biogasanlæg står centralt i oplægget, men også solvarme, vindmøller mm. er inde i billedet. Hvordan sparer vi på energien? Her er der mange tiltag, både komplekse og enkle for eksempel om energirenovering af de kommunale bygninger, en bæredygtig indkøbspolitik, en bedre koordinering af transport i kommunalt regi og så alt det, som vi alle sammen egentlig bare kan gøre med det samme slukke for lyset og varmen, når vi ikke bruger nogen af delene, åbne mulighederne for at kunne sortere affaldet osv., osv. Hvordan tilpasser vi os et forandret klima? Her er der fokus på at forebygge problemer som følge af oversvømmelser, kraftige regnskyl etc. Stort og småt, centralt og lokalt Mange af de klimapolitiske tiltag kræver tiltag fra centralt hold. I nogle tilfælde er der brug for, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der kan bidrage til at realisere visionen. Andre initiativer kan håndteres administrativt, men de er så omfattende og komplekse, at det kræver omfattende planlægning og tilrettelægning. Alt det friholder imidlertid ikke den enkelte fra at tage ansvar for miljøet og bæredygtigheden. Har I for eksempel lysfølere hos jer, så lyset automatisk slukker, når rummet ikke bliver brugt? Det er en lille investering, der hurtigt tjener sig hjem. På samme måde er der mange andre eksempler på en lidt større grad af bæredygtighed i dagligdagen. Og det er nemt at forestille sig, at de penge, der bliver sparet på energien, kan bruges til noget godt. Et af de meget bemærkelsesværdige forslag i den klimapolitiske handleplan drejer sig om et bioraffinaderi, der efter planen skal forsyne Faaborg by med el og fjernvarme. Energien skal skabes på grundlag af gylle fra landbruget og kildesorteret husholdningsaffald. Tanken er også at supplere selve biogasanlægget med et algeanlæg. Algerne skal dyrkes med henblik på produktion af olie, der kan efterbehandles og bruges i dieselmotorer. Samtidig optager algerne kuldioxiden fra biogassen, der derefter kan opgraderes til naturgas. Den udgassede og stort set lugtfri gylle kan leveres tilbage til landmanden og anvendes som gødning. Syddansk Universitet, der er en af kommunens samarbejdspartnere på dette område, har i øjeblikket en ansøgning ved EU om et udviklingsprojekt til bioraffinaderiet. En af opgaverne fremover bliver at finde parter, der kan tage sig af den finansielle side af sagen. Vil du se visionen Du kan finde Klimaudvalgets forslag til vision og handleplan på www.faaborgmidtfyn.dk under punktet vision og politikker. 05

TEMA KLIMA Indblik har spurgt en række medarbejdere, om de tænker på klimaet, når de er på arbejde. Og hvis ikke, hvad der skal til for at få dem på klimavenlige tanker i arbejdstiden. Klimaet med på arbejde Miljøvenlig maskinpark Automatisk strømslukker 06 Park- og Vejafdelingens chef Torben Jensen fortæller, at energiforbrug og miljø er noget, de allerede har tænkt meget over i afdelingen. Vi har været med i et udviklingsprojekt om biobrændstof, som Teknologisk Institut var tovholder for. Nogle af projektdeltagerne skulle teste biodiesel, men det blev vi desværre ikke udvalgt til. Vi bruger ellers meget brændstof til lastbiler og traktorer i Park og Vej, så vi ville gerne skifte fra diesel til biodiesel for det er fremtiden! Slukker lyset og sparer på benzinen Betina Bendix er sygeplejefaglig leder i hjemmesygeplejen, og her er der ikke umiddelbart så mange muligheder for at tænke klimaet ind i arbejdsrutinerne. Vi har fokus på økonomien, og den rækker kun til løn og vores biler. Vi har ingen midler til drift eller vedligehold. Men vi er da opmærksomme på at spare på benzinen ved at klare alle besøg i et område, før vi kører videre til det næste. Det sker også, at vi arrangerer samkørsel til møder af hensyn til både brændstoføkonomi og tidsforbrug. En del af de ansatte cykler på arbejde altså hen til bilerne. Og vi slukker lyset, når vi er færdige på kontorerne det gør man jo nærmest automatisk, ligesom hjemme ved sig selv. Men måske var det en idé, at kommunen fik lavet et energitjek på sine bygninger, for nogle af dem virker faktisk dårligt isolerede. I dagligdagen synes jeg også, vi tænker over det. Der er en generel holdning blandt medarbejderne: Vi slukker lyset, når vi forlader rummet, bruger den lille knap på toilettet, vi har sparepærer og så videre Også udendørs gør vi alt, hvad vi kan for at spare på strømmen. Vi har syv materialegårde, hvor vi har sensorer på lyset. Og så har vi maskinerne fra den mindste buskrydder til den største gummiged 1100 i alt! Så vi tænker da på brændstoføkonomi, både til daglig, og når vi skal anskaffe nye maskiner. Miljøhensyn på genbrugspladsen Driftsleder Finn Kristensen holder styr på tre af kommunens genbrugsstationer, og her må man da tænke på miljø, klima og den slags? Jeg vil ikke sige, vi direkte tænker på klimaet i det daglige. Men vi har jo fokus på, at så meget som muligt skal genbruges, og så lidt som muligt brændes af. Og det giver jo også en positiv gevinst i forhold til klimaet. Som arbejdsplads forsøger vi at spare ved ikke at have gang i mere, end vi reelt bruger. Så vi slukker for pc en, eller den går på standby, når vi holder en pause fra den. Og vi har automatisk tænd/slukfunktion på lyset. Hvis vi skal blive mere bevidste om at gøre en målrettet indsats for klimaet, har vi brug for en orientering om, hvad vi kan gøre hvad der batter. I Faaborg-afdelingen under Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne sparer man på strømmen helt automatisk. It- og projektkoordinator Morten Nielsen fortæller, at det har fungeret i en hel del år. Vi har sluk-automatik på alle de grupper, der kører edb-strøm. Det er lidt som en strømskinne i en almindelig husholdning. Men det er styret af et ur, og så tænder strømmen også igen af sig selv. På biblioteket har vi rigtig meget udstyr, og det bliver automatisk lukket ned 20 min. efter lukketid. Noget starter så af sig selv om morgenen, for eksempel selvbetjeningsautomaterne. Computerne skal vi selv tænde. De skal jo først tændes, når de skal bruges. Selvfølgelig lukker vi selv computerne ned, når vi går hjem. Men glemmer vi for eksempel at slukke for skærmen, så går det automatisk. Investeringen har tjent sig hjem flere gange. Hvis man skal overveje, hvordan man kan reducere energiforbruget, så kunne det jo være at kigge lidt på en af de andre biblioteksafdelinger, måske Ringe. Men man bliver nødt til at undersøge, om det kan betale sig. Jo større sted, jo mere brug er der for sådan en ordning. Strøm er ikke det hele Men strøm er ikke bibliotekernes eneste indsats. I de afdelinger af biblioteket, hvor det kan lade sig gøre, har vi et system, der sænker temperaturen om natten. Og det seneste år har vi også strammet op på affaldssortering. Vi sorterer i tre: Papir/pap, plast og restaffald. Kravene er blevet skrappere og dem overholder vi. Men man kunne jo godt sortere yderligere. Bibliotekernes medarbejdere har også på anden vis arbejdet for sagen, fortæller Morten Nielsen. Flere af afdelingerne deltager i kampagnen med at cykle til arbejde. Både Årslev, Ringe og Faaborg har stillet hold men ingen har vundet. Det afholder dem dog ikke fra fortsat at cykle hele året.

Hygiejne først På tandplejeklinikken i Faaborg fortæller Trine Andersen, der er konstitueret overtandlæge, at de har taget en fælles beslutning: Intet pc-udstyr må køre på standby-strøm, når klinikken lukkes. Det er en indgroet vane. Skærme og alt skal være slukket, og vi er hver især ansvarlige for vores. Vi har elektroniske journaler og aftalebog, og den, som betjener det, slukker. Der er også andre steder på klinikken, hvor der er tænkt på energiforbruget. Vi har længe haft et varmesystem med et program, der automatisk sænker varmen om natten og i ferier. Desuden har vi ventilationssystemet, som også er på nat- og feriesænkning. Vi har ventilation i alle rum, udsugning og luftskifter. Vi er også nødt til at tænke på arbejdsmiljøet. Der er regler på området: Der kan jo være miljøskadelige stoffer, og det tænker vi selvfølgelig på. Medarbejderne på afdelingen har desuden en plan for afkalkning af kaffemaskine, afrimning af køleskab og den slags. Men vi vasker ikke ved lave temperaturer! Vi koger håndklæder, klude og kliniktøj ved 95 grader. Det er af hensyn til hygiejnen. Det skal ikke bare være rent at se på, men rent i ordets bogstaveligste forstand, så der kan man ikke sige, at vi sparer. Grønne flag på stribe På Horne Skole har der allerede været fokus på naturen og miljøet i en årrække. Faktisk har skolen ikke færre end tre grønne flag fra Friluftsrådet et for elbesparelser, et for affaldshåndtering og et for tiltag, der gør skolens fire hektar mere tillokkende for dyr og fugle. Det fjerde flag satser vi på at få i år i forbindelse med projektet Global opvarmning, fortæller skolens serviceleder Palle Find. Vi har kontaktet Rambøll for at undersøge mulighederne for at opsætte solceller, men der skal en hel del til, for at det rigtig giver noget. Alle projekterne involverer både elever og alle personalegrupper, og eleverne er med lige fra dag 1. På den måde går der nemmere sport i for eksempel at huske at slukke for lyset. Og på det område har vi virkelig sparet meget, ikke mindst i kraft af et rigtig godt samarbejde med konsulenten fra Rambøll. I 2005, før vi satte fokus på vores strømforbrug, lå vi på 118.965 kwh for hele året. I 2008 var vi nede på 92.327 kwh. Det er knap 30 % mindre end i 2005. Hvad angår affaldssorteringen, så går den først og fremmest ud på, at vi i hvert rum har en affaldsspand kun til papir og at vi komposterer mest muligt fra skolekøkkenet. Men det betyder også en væsentlig reduktion i den affaldsmængde, som vi skal aflevere til afbrænding. Andre af skolens aktiviteter, for eksempel inden for kost og bevægelse, har også en miljøvinkel, nærmest som en slags sidegevinst. Det gælder blandt andet planerne om at forsøge at mindske biltrafikken til og fra Horne Skole. Vi skal have nogle gode cykelstier, så børnene kan cykle i skole i stedet for at blive kørt af deres forældre. Men det kræver jo alt sammen investeringer, så vi har brug for, at der følger penge med, hvis vi skal lave flere tiltag til gavn for klimaet, siger Palle Find. Politik fra bunden Også de medarbejdere, der har fulgt Klimaudvalgets arbejde, har både oplevet og nydt den pionerånd, der har ligget i udviklingen af et politikområde helt fra bunden. Jeg blev spurgt, om jeg ville være interesseret i at deltage i arbejdet med Klimaudvalget, fortæller Susanne Jervelund, agronom i Byggeri og Miljø. Og jeg sagde ja med det samme. Det lød spændende, og det har det også været. Vi har været tæt på udvalget hele vejen og har næsten følt os som en del af det. Noget af det særlige ved dette arbejde har været, at vi har været med lige fra dag 1, siger Preben Mørkhøj, fagchef i Byggeri og Miljø. Jeg er vant til at arbejde sammen med fagudvalgene, og det almindelige er jo, at vi har en konkret sag, og at vi udarbejder en indstilling om sagen til politikerne, som derefter tager stilling. Her er hele politikområdet udviklet fra bunden. Det gav os nogle helt nye roller, og det har været meget inspirerende at være med til. Det har været præget af et stærkt samarbejde og en masse af pionerånd. Selve arbejdsprocessen er således noget af det Preben Mørkhøj og Susanne Jervelund hæfter sig ved. Samtidig lægger de stor vægt på, at klimapolitikken i sig selv er meget meningsfuld at arbejde med, og at indsatsen på mange punkter har været noget af en øjenåbner også for dem. Tænk bare på et område som transport, siger Preben Mørkhøj. Kommunen bruger frygtelig mange penge på det område, og nogle gange må vi erkende, at det ikke er tilstrækkelig godt koordineret. Der kan sagtens køre en bil med en skoleelev lige efter en anden bil med en ældre borger på vej til et dagcenter. Det må kunne gøres bedre. På den måde er det oplagt, at der er indsatsområder, hvor der både er en økonomisk og en miljømæssig gevinst at hente. Økonomien spiller altid en rolle, og hurdlen kan i mange tilfælde være, at det er nødvendigt at investere på kort sigt for at få en gevinst på længere sigt. Vi har arbejdet en del med et projekt, der gik ud på en gennemgribende energirenovering af kommunens bygninger, forklarer Preben Mørkhøj. Det krævede imidlertid en investering, og der støder vi på kommunernes anlægsloft. Derfor må vi prøve at finde andre veje. Men der er også en del, vi kan gøre uden ekstra bevillinger, siger Susanne Jervelund. For eksempel skal der løbende skiftes udstyr ud, og så er det vigtigt, at vi tænker miljømæssigt. På samme måde i forhold til kommunens indkøbspolitik, som kan tænkes i en mere bæredygtig retning. Samtidig vil vi kunne gøre klimaindsatsen mere synlig for den enkelte medarbejder. Håbet er, at de enkelte aftaleholdere i kommunen vil tage vision og handlingsplan for klimapolitikken til sig, understreger Preben Mørkhøj. Der er garanteret meget, der kan gøres inden for aftaleholdernes budgetter. Ja, der er faktisk en del, der slet ikke vil koste penge, men som tværtimod vil gøre det muligt at flytte penge for eksempel fra forbrugsafgifter til andre poster. På den måde er det ikke bare hele kommunalbestyrelsen, der skal gribe de bolde, Klimaudvalget har sat i spil. Det er os alle sammen, der skal i gang! 07

Drop bøffen og skån miljøet Det kan virke som ubetydelige ting. Og vi er efterhånden blevet trætte af løftede pegefingre. Men vi kan faktisk gøre en forskel for miljøet. Hvis vi ændrer lidt på nogle af de ting, som vi ofte gør, vil det gøre en forskel. Af Anne Louise Gadegaard Hviid og Aino Faldborg Fællessekretariatet Selv forholdsvis små ændringer kan gøre en stor forskel. Hvis bare vi er mange nok, der laver disse ændringer. Både vores i vores arbejdsliv og privatliv træffer vi hver dag mange beslutninger, som har en effekt på miljøet. Her er nogle gode råd til, hvordan du gennem din adfærd kan være med til at skåne miljøet for unødigt ressourceforbrug og forurening: Sluk for tingene, når du ikke bruger dem Husk at slukke lyset, når du går hjem fra arbejde men også når du går til møder. Er du den sidste der går hjem, så se efter om lyset er slukket i din afdeling/din institution. Husk at slukke for din pc og din skærm, når du går hjem fra arbejde. Sluk din skærm, når du går til møde pauseskærmen sparer næsten ikke på strømmen.! Tænk over dit forbrug Tænk over, om du har brug for at printe du bruger både papir, strøm og toner. Sæt printeren til at skrive ud på begge sider. Drik vand fra vandkølere i stedet for vand på flaske så sparer du på fremstilling af plastik. Fladskærme bruger halvt så meget strøm som andre computerskærme. Desuden giver de en langt bedre billedkvalitet og fylder meget mindre på skrivebordet. Energiforbruget er eksploderet På rådhuset og kommunens øvrige administrationsbygninger er energiforbruget vokset voldsomt gennem de seneste år. Det er ikke godt for klimaet men det betyder også, at vi bruger penge på energi frem for at bruge dem på noget, som både borgere og medarbejdere får mere glæde ud af. Sluk for printerne om aftenen og i weekenden. Indstil dem til at gå i strømbesparende tilstand, når de ikke bliver brugt. Hvis din lader sidder i kontakten, så bruger den strøm - tag den ud af kontakten, når du ikke bruger den. Fakta Læs mere om, hvordan du skærer ned på dit eget CO2-udslip på hjemmesiden www.ettonmindre.dk. Den bæredygtige indkøbskurv Tag cyklen til supermarkedet i stedet for bilen Køb årstidens grøntsager og frugt - og for eksempel ikke jordbær i februar Køb dansk, men ikke drivhusvarer Din omtanke bliver endnu mere værd Hvis den kommende skatteform følger anbefalingerne fra Skattekommissionen, vil vi i fremtiden komme til at betale endnu mere for energien. Det betyder, at omtanke for miljøet bliver endnu mere værd for din pengepung. Omtanke for klimaet vil gavne din økonomi 08 Tjek din bils dæktryk. Kørsel med blot 0,5 bar for lavt tryk betyder 2-3% mere brændstofforbrug. A-pærer giver markante besparelser Undgå at have din bil i tomgang. Stands motoren, mens du venter. Spar penge under bruseren drop det lange bad Sænk vasketemperaturen og få ligeså rent tøj Køl dit energiforbrug ned køb køleskab og fryser, der er mærket A++ Brug en elspareskinne det er en ren pengemaskine Brug indkøbsnet frem for plastikposer Frugt og grønt er bedre end kød og mælkeprodukter Vær opmærksom på, hvor langt din mad har rejst Drik øl frem for vin. Den gode nyhed er, at øl er lige så lidt miljøbelastende som kartofler. Den helt store miljøsynder blandt fødevarerne er kød. Du gavner miljøet ved at skære ned på dit kødforbrug. Men også ved at tænke over, hvilket kød du spiser. Oksekød og lammekød forurener mest. Svinekød sviner 2-3 gange mindre end oksekød, mens kyllingekød belaster miljøet mindst. Drivhusproduktion forurener, og om vinteren er tomater fra Sydspanien mere miljøvenlige end danske drivhustomater. Sæsonens danske frugt og grønt er det mest miljørigtige.

Politikker skaber rammer for et godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Fastholdelse Ligestilling Seniorpolitik Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Det er en af værdierne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fire nye delpolitikker er netop nu i høring og de skal være med til at skabe rammer for et godt arbejdsmiljø. Af Aino Faldborg Fællessekretariatet Fastholdelse Seniorpolitik I Faaborg-Midtfyn Kommune leder vi efter værdier ikke efter regler. Det kan tydeligt ses i de fire politikker, som netop er sendt i høring i de lokale MED-udvalg og personalemøder med MED-status. De politikker, der er klar nu, er arbejdsmiljø-, fastholdelses-, ligestillings- og seniorpolitik. Det kan være svært at skrifte fra regelstyring til styring efter værdier siger kommunaldirektør Benny Balsgaard, men jeg synes faktisk, at vi bliver bedre og bedre til det og de fire politikker, som hovedudvalget nu har sendt i høring er et rigtig godt eksempel på, at vi sender nogle værdibaserede signaler fra centralt hold, som man så lokalt skal omsætte til praksis på de enkelte arbejdspladser. De fire værdibaserede politikker, som skal være med til at skabe de rammer, der gør Faaborg-Midtfyn Kommune til en attraktiv arbejdsplads er: Arbejdsmiljø Vi er på forkant med det gode arbejdsmiljø og prioriterer den forebyggende indsats højt. Det er ledelsens ansvar at skabe balance mellem det udmeldte/besluttede serviceniveau og de afsatte ressourcer Ledelse og medarbejdere har en fælles interesse og et fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø. Denne fælles interesse og ansvar varetages bl.a. i sikkerhedsgrupperne og MED-udvalgene, som indtænker arbejdsmiljøet både i den daglige opgaveløsning, men også i planlægningen af nye arbejdsopgaver. Derfor har vi fokus på, at vi kender opgaven og har viden til at løse den. God ledelse er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Vores ledere udvikler derfor arbejdsforholdene både fysisk og psykisk optimalt i dialog med medarbejderne, så vi har et minimum af arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser. Nøglen til den attraktive arbejdsplads er den gode ledelse. Vi sikrer gennem værdierne, at du oplever en arbejdsplads, der via den anerkendende tilgang, dialog, involvering, frihed og tillid, dømmekraft og sund fornuft har fokus på opgaveløsningen og på at gøre en forskel for vores borgere. Samtidig er der også krav til dig som medarbejder og kollega, og vi forudsætter dit engagement og din selvstændighed. Du vil blive udfordret fagligt, og gennem løbende kompetenceudvikling vil du få mulighed for faglig udfoldelse. Der tages udgangspunkt i dig, alt efter hvor du er i livet, og vi vil gerne have, at du bliver og gør Faaborg-Midtfyn Kommune til en endnu bedre arbejdsplads. Derfor har vi også sundhedsordninger og personalegoder som et tilbud til dig. Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor du kan være, selvom du i en periode måske ikke kan yde 100 % på grund af helbredet eller andre forbigående forhold. Vi er vores sociale ansvar bevidst, og efter de givne rammer bruger vi mulighederne for at fastholde medarbejdere med nedsat erhvervsevne. Når fastholdelse ikke længere er mulig, håndteres dette gennem et forløb, der er båret af etiske spilleregler, som sikrer både dialog og gennemskuelighed. Ligestilling Ligestilling er anerkendelse af forskelligheder, og vi bruger forskellighederne som en styrke for arbejdspladsen. Der er store krav både til medarbejdernes faglige, men også personlige kompetencer, så derfor vælger vi altid den bedst kvalificerede. Det er meget forskelligt, hvad der vurderes som en kvalifikation afhængig af opgaven og arbejdsstedet. Gensidig respekt for hinanden uanset alder, køn, race, religion og kulturel baggrund, udvikler en rummelig mangfoldighedskultur, som både afspejler det omgivende samfund, og hvor borgerne får glæde af det i mødet med vores medarbejdere. Uanset din alder er der for brug for dig. Alder er en styrke, fordi din erfaring kan bruges til at udvikle yngre medarbejdere, eller du kan være en god støtte, når kollegerne har brug sparring. En arbejdsplads med en bred aldersspredning giver kvalitet i opgaveløsningen. Du udvikler dig gennem hele livet, og i den årlige MUSsamtale drøftes mulighederne for fortsat kompetenceudvikling. Det er forskelligt, hvordan man oplever det at blive ældre, og det hænger meget sammen med dit arbejde. Derfor tilbydes du fra det 52. år en seniorsamtale med din leder i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Sammen tilrettelægger I, hvordan dine ressourcer tilpasses arbejdsstedets behov. De fire politikker er i høring i de lokale MED-udvalg og personalemøder med MED-status frem til den 15. maj 2009. Du har derfor mulighed for at komme med kommentarer til indholdet på det MEDmøde, der bliver holdt på dit område. Når høringsfasen er slut vil en arbejdsgruppe under hovedudvalget gøre politikkerne færdige og efter godkendelse i hovedudvalget vil de blive sendt til politisk godkendelse. I forbindelse med høringsfasen tilbyder hovedudvalget, at de lokale MED-udvalg/ personalemøder med MED-status kan rekvirere et medlem af arbejdsgruppen, der har lavet oplægget til politikkerne. På det lokale MED-møde kan man således høre mere om de drøftelser og værdier, der ligger bag udformningen af delpolitikkerne, hvilket vil give de lokale MED-udvalg et bredere grundlag at afgive høringssvar ud fra. Følgende medarbejderrepræsentanter fra arbejdsgruppen/hovedudvalget kan kontaktes pr. mail. Husk at opgive tlf. nr. så vil I blive kontaktet hurtigst muligt. Flemming F. Jensen, fj@faaborgmidtfyn.dk Birgitte Andersen, bia@faaborgmidtfyn.dk Steen Bak Henriksen, sbh@faaborgmidtfyn.dk Elna Johansen, ejh@faaborgmidtfyn.dk Niels Krogsbøll, nikro@faaborgmidtfyn.dk 09

Kort nyt 10 Vil du med til eventyrløbet! Eventyrløbet er et traditionsrigt motionsløb i Odense, der hvert år afholdes med op imod 20.000 deltagere. Nu har du muligheden for at få en fælles oplevelse med dine kolleger og din familie. Der er mulighed for at løbe 5 eller 10 km. Hvis du tilmelder dig gennem kommunen, får du følgende: Vi laver en samlet tilmelding, der sikrer, at vi får en standplads Vi stiller et telt op, hvor vi giver lidt godt til ganen Medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune får en løbe T-shirt med logo Der er mulighed for overvåget opbevaring af bilnøgler og småting i kommunens telt (på eget ansvar) Der er koncert med Bamses Venner på Odense Cykelbane kl. 15-16.30 (gratis mod forevisning af løbsnummer) Tilmelding senest 1. april Jo hurtigere tilmelding, jo større er chancen for, at du kommer med Hvis du vil være med skal du skrive til eventyrloebet@faaborgmidtfyn. dk. Du skal oplyse: Navn Fødselsdato Privatadresse e-mail Løbsdistance (5 km, 10 km. eller børneløb) Forventet løbstid, og evt. startnummer og tid, hvis du deltog sidste år. Institution/arbejdsplads Størrelse på T-shirt. Hvis du vil have din familie med, kan du også tilmelde dem gennem kommunen og priser for jeres tilmeldinger er: Over 15 år 130 kr. 0 8 år 40 kr. 9 14 år 80 kr. Børneløb 60 kr. Beløbet indbetales samtidig med tilmeldingen til reg. 0828 konto 0002032112. Tilmelding senest 1. april men jo før jo bedre, da løbet har været fuldt booket de sidste 7 år! Vi kan ikke garantere, at der er plads til alle. Jo hurtigere tilmelding, jo større er chancen for, at I kommer med. I uge 17 kan deltagende medarbejdere afhente en løbe T-shirt på sundhedskonsulenternes kontor. Startnummeret vil blive sendt til din privatadresse i uge 20. Vi mødes Kr. Himmelfartsdag den 21. maj i Odense Idrætspark. 10 km løbet starter klokken 10.30. 5 km løbet starter klokken 11.15. Kom i god tid, da der er 20.000, der gerne vil ud og løbe den dag. Tilbud på fysioterapi og træning Har du problemer med ryg, nakke, skuldre m.v.? Så har vi et gratis tilbud til dig, som omfatter 3 gange fysioterapi og 8 gange holdtræning! Fysioterapien er individuel og bestilles hos nedenstående fysioterapeuter. Træningen foregår på små hold med 8-10 deltagere og målrettes til den enkeltes behov. Træneren er fysioterapeut. Optagelse på holdene sker efter først til mølle princippet og tilmelding kan ske pr. tlf. fra den 9. marts 2009 til Forsikringskontoret: Ulla Witt på tlf. 7253 1038 eller Lennart Jørgensen tlf. 7253 1031 Tid og sted Holdende starter i uge 13. FAABORG FYSIOTERAPI & TRÆNINGSCENTER APS Odensevej 47A, 5600 Faaborg. Tlf. 6261 2191 Hold 1: tirsdag kl. 16.00-17.00 Hold 2: tirsdag kl. 17.00-18.00 Hold 3: onsdag kl. 16.00-17.00 Hold 4: onsdag kl. 17.00-18.00 Hold 5: torsdag kl. 17.15-18.15 RINGE FYSIOTERAPI KLINIK Jernbanegade 16, 5750 Ringe. Tlf. 6262 1303 Hold 1: mandag kl. 17.30-18.30 Hold 2: tirsdag kl. 16.30-17.30 Hold 3: onsdag kl. 16.00-17.00 Hold 4: onsdag kl. 17.00-18.00 Hold 5: torsdag kl. 17.30-18.30 ÅRSLEV FYSIOTERAPI Stationsvej 10B, 5792 Årslev. Tlf. 6599 1320 Hold 1: mandag kl. 17.00-18.00 Hold 2: onsdag kl. 16.30-17.30 Hold 3: torsdag kl. 17.00-18.00

MEDindflydelse MEDbestemmelse MEDansvar Kender du dit MED-udvalg? Ved du hvem, der er med i det lokale MEDudvalg på din arbejdsplads? Ved du hvad de laver på møderne? Disse spørgsmål er der sikkert mange, der vil svare benægtende på og det har to ildsjæle sat sig for at ændre. Annette Langås og Lisbeth Schultz mødte hinanden i oktober 2007 på en uddannelse for repræsentanter i MED-udvalg. Annette er ansat i hjemmeplejens distrikt 4 som aftenvagt og tillidsrepræsentant. Lisbeth er ansat i Dagplejen Nord som pædagog og pladsanviser. I forbindelse med uddannelsen fik Annette og Lisbeth lyst til at arbejde for at udbrede kendskabet til MED-systemet blandt kommunens ansatte. De fik direktionens og hovedudvalgets opbakning til projektet og fik udviklet en MED-plakat, som netop er blevet fordelt til alle arbejdsplader i kommunen. Annette og Lisbeth lavede også en undersøgelse om kendskab til og ejerskab af de lokale MED-udvalg. Der var omkring 1000 medarbejdere, der deltog i undersøgelsen, som viste, at en stor del af kommunens medarbejdere ikke havde særlig meget kendskab til MED, og derfor heller ikke fandt MED-arbejdet vedkommende. Annette og Lisbeth opfordrer alle, der er engageret i MED til at få plakaten gjort til en levende, integreret del af arbejdspladsen, så langt flere får øjnene op for, hvor vigtigt og indflydelsesrigt et organ MED er for os alle. Det er dejligt at løbe stærkere og længere... Af Lisbeth Bruun-Jensen HR Motion er nok den af KRAM-faktorerne, som befolkningen har taget mest til sig. Overalt i landet skyder løbeklubber og motionsløb op. Sådan er det også i Faaborg-Midtfyn Kommune. I løbet af 2008 har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune fået lagt kimen til udvikling af en løbekultur. Det startede i maj måned, hvor vi var KRAM-kommune. Her begyndte vi fortræningen til Søsletteløbet i Ringe, og da det var vel overstået i juni måned fortsatte fortræningen i Svanninge Bakker sammen med Faaborg Ski- og Motionsklub. Målet var Alpeløbet i september. Her stillede vi op med det største hold og pokalen pryder i dag sundhedskonsulenternes kontor. De fleste, der har løbet ved, at i nogle perioder løber man mere end i andre. Det er let at få snøret skoene flere gange om ugen, og man tror ikke, at det nogensinde vil blive anderledes. Men pludselig bliver det vinter. Man får en lille skade eller noget helt tredje indtræffer. Og så er den gode vane brudt. Man oplever næsten det modsatte af rygerne. Hvor rygerne gentagne gange forsøger at holde op med at ryge, så starter motionisterne på at løbe den ene gang efter den anden. Det, de to grupper oplever, er to sider af samme sag: Det kan være rigtig svært at ændre vaner, uanset om det er noget man vil aflære eller tillære. Og når man har ændret vaner, så kan det være vanskeligt at holde fast i de nye gode vaner. Det er her, at det bliver vigtigt med et godt netværk. Som sundhedskonsulenter vil vi gerne være med til at skabe rammerne for sådanne netværk. Jeg kan huske, at en af vores løbere i maj måned sidste år sagde: Ja, jeg skal i hvert fald aldrig løbe 10 km. 5 kilometer er rigeligt for mig, og jeg har slet ikke lyst til at løbe hurtigt. Da jeg mødte hende i starten af januar sagde hun: Tænk sig, jeg har løbet flere gange i juleferien det havde jeg aldrig gjort, hvis det ikke var, fordi jeg var tilmeldt etapemaraton! Den sidste udmelding jeg har hørt fra hende lød: Jeg satte lige farten op den sidste kilometer jeg kunne mærke, at der var mere i benene. Det er den risiko man løber, hvis man begynder at løbe: Man bliver bidt af det.! Nå ja, der er jo for resten også nogle, der siger, at det er sundt! Det er vigtigt at starte langsomt, hvis man ikke har løbet før. Her mener vi, at vi har et godt tilbud. Vi har i øjeblikket faste løbeskoler i Ringe (ved Nordagerskolen) og Faaborg (ved gymnasiet) på henholdsvis mandage og onsdage klokken 16.00. Vi starter nye hold efter påske, og vi starter laaaaangsomt op. Første dag løber du kun 2 x 1 minut. Alligevel vil du kunne løbe 5 kilometer efter blot 12 uger! Vi fortæller dig det, du behøver at vide om løbesko, skadesforebyggelse, løbestil mv. Og du får nogle ligestillede, som du kan løbe sammen med. Har du lyst til at få en konditest eller løbe med pulsur, så er det også et tilbud. Og selvfølgelig så får du en løbe T-shirt som alle de andre! Fik jeg nævnt, at der er Eventyrløb 21. maj, Søsletteløb 6. juni og Alpeløb den 13. september. De to sidstnævnte motionsløb deltager medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune gratis i. Ses vi til fortræning? Husk vi starter nye hold ugen efter påske. 11

Beboere og personale fandt fælles værdier Billeder kan være med til at gøre værdier synlige og kraftfulde. Og det er vigtigt ikke mindst, når man skal involvere boboerne på et botilbud i processen. De mange værdi-billeder på væggene på Toften vidner om, at der har været godt gang i snakken om værdier. Af Ellen Markvard Andersen og Kirsten Olsen, Toften 12 Botilbuddet Toften blev etableret i 2005 og efter en god opstartsperiode var hvedebrødsdagene overstået. Stemningen havde ændret sig. Personalet var gennem en periode i stigende grad blevet mødt med udtalelser fra beboerne om, at vi har krav på... eller personalet får løn for.... Der var en holdning blandt nogle af beboerne om, at man ikke behøvede at hjælpe til, fordi personalet jo fik løn for at udføre opgaverne. Vi var blevet låst fast i nogle roller, som virkede hæmmende for den gode udvikling siger Tommy Neesgaard, der er leder af Toften. Vi er en ung organisation og har som udgangspunkt haft en kultur, der understøtter den enkelte beboers mulighed for at udvikle sig og træffe valg. Men vi oplevede, at vores kultur begyndte at bevæge sig den forkerte vej i forhold til, hvad der er godt for både beboere og personale. Der var flere konflikter og beboerne deltog ikke så meget i de fælles arrangementer, som de havde gjort. Det er i de daglige situationer omkring madlavning og socialt samvær, at der er plads til glæde og begejstring, men personalet på Toften følte, at noget af den gode stemning langsomt var blevet afløst af en tydelig opsplitning mellem beboere og personale i dem og os. Da en sådan rollefordeling kan være med til at fastholde beboerne i en klientrolle kan den være en barriere for deres personlige udvikling. Derfor ville man på Toften meget gerne vende den udvikling. Som bosted for mennesker med en sindslidelse er det vigtigt at skabe en kultur, der understøtter beboernes mulighed for at komme sig, udvikle sig, turde involvere sig og træffe selvstændige valg. Beboerne har brug for at opleve, at de er herre i eget liv. Det var helt fantastisk at høre, hvad malerierne satte gang i af fortolkninger og tanker Ellen Markvard Andersen, stedfortræder Som personale havde vi et helt klart ønske om, at Toften skulle være kendetegnet ved en oplevelse af fællesskab, involvering og fælles ansvar men vi oplevede, at vi manglede et fælles vi! siger Tommy Neesgaard. Derfor valgte vi at sætte fokus på vores værdier. Ved at kikke på de værdier, som vi hver især bringer med ind i fællesskabet ville vi lede efter fællesnævnere for at finde frem til et fælles værdisæt. Fra ide til involvering Et tilskud på 25.000 kr. fra direktionen gjorde det muligt for Toften at lave en værdiproces, som passede til stedet og ikke mindst dets beboere. Det var vigtigt for projektet at få beboerne til at deltage, så det ikke blot blev personalets værdier. Men det stillede store krav til processen, fordi beboerne på Toften ikke kan koncentrere sig eller være sociale i en hel dag. Derudover var der behov for at skabe en forståelse blandt beboerne for, hvad arbejdet med værdier gik ud på. Første skridt var en inspirationstur for personalet til Århus, hvor der var fokus på den lyttende fortællermåde, som personalet skulle bruge i processen. Personalet tog hul på værdi-snakken ved 2 og 2 at definere de væsentligste værdier i deres liv. En metode, som de så efterfølgende brugte i forhold til at introducere snakken om værdier til beboerne. I begyndelsen oplevede personalet, at det var meget luftigt og ukonkret at snakke om værdier med beboerne - men når de overfor den enkelte beboer fik spurgt ind til, hvad der var vigtigt for den enkelte - og hvad der var værdifuldt i livet og hverdagen, så var det egentlig ikke så svært. Vi havde en opslagstavle, hvor vi ved siden af fotos af beboere og personale skrev nogle af de udsagn, som kom frem i vores snak med beboerne siger stedfortræder Ellen Markvard Andersen. Ofte var det bare, når vi sad og småsnakkede i fællesrummene, at vi pludselig blev opmærksomme på, at der blev sagt en sætning, der sagde noget om den enkelte. Fluks blev den skrevet ned og i samarbejde med beboerne sat op på den fælles opslagstavle. Det kunne være udsagn som: jeg synes, det er vigtigt, at alle bliver hørt, og at personalet har tid eller det er det gode ved at bo her er, at jeg kan trække mig, hvis jeg vil - og jeg kan være sammen med nogen, hvis jeg vil. Med de fleste af beboerne fik personalet således samlet nogle væsentlige personlige værdiudsagn sammen, som senere blev brugt på temadagen. En værdifuld dag Konsulent Anette Nygaard, som har stor erfaring indenfor psykiatrien og maler Karsten Auerbach blev tilknyttet som procesholdere på temadagen. Både Anette og Karsten kom et par gange i huset før temadagen, så de var kendte ansigter. Karsten havde lavet skitser fra hverdagslivet, som både beboere og personale kunne spørge ind til - og Anette fik hurtigt en god kontakt og fik derfor noget at vide om, hvordan den enkelte beboer og medarbejder hver især opfattede Toften. Alle deltog i forarbejdet og havde derfor ejerskab til processen og til Karstens billeder. Vi blev inspirerede til at få fat i den uforbeholdne nysgerrighed. Den nysgerrighed, der på nogle områder var trådt lidt i baggrunden, fordi vi havde haft en hverdag sammen i flere år siger socialrådgiver Kirsten Olsen. Både beboere og personale kunne på den måde langsomt snuse sig ind på, hvad der skulle ske. Det blev på den måde gjort mindre farligt og mere konkret og samtidig blev nysgerrigheden

2 1 3 vakt. Det måtte vi simpelthen vide noget mere om! Værdierne får liv på temadagen Selve temadagen skulle være noget særligt. Alle fik personlige invitationer og maden var rettet flot an. Beboere og personale sad imellem hinanden ved små cafeborde og skulle i små grupper blive enige om nogle Vi var blevet låst fast i nogle roller, som virkede hæmmende for den gode udvikling fælles værdier. Karsten Auerbach havde stillet flere af sine farvestrålende malerier op i gangene - og på et tidspunkt blev cafégrupperne sendt ud for sammen at vælge et maleri, der udtrykte noget væsentligt. Bagefter skulle grupperne så fortælle de andre, hvorfor de netop havde valgt det billede. Tommy Neesgaard, leder Selve temadagen blev sat sammen, så der maksimalt var 20 minutter ad gangen, hvor alle var sammen. Ind imellem var der små sessioner, hvor man arbejde i mindre i grupper og det var muligt for beboerne og gå til og fra temadagen og stadig være en del af arbejdet. Selv om de fleste af beboerne forlod grupperne i løbet af dagen, var der mange, der vendte tilbage igen. Det var helt fantastisk at høre, hvad malerierne satte gang i af fortolkninger og tanker. Både i malerierne og i vores snak var der mange budskaber om væsentlige værdier siger Ellen Markvard Andersen. Næste opgave var i de små grupper at finde ting, der kunne symbolisere nogle af vores værdier. Vi gik på opdagelse i huset eller i naturen og samlede ting til små udstillinger, som vi efterfølgende fortalte de andre om. Stemningen var intens og der var gejst og røde kinder over alt. En af beboerne, Ole brugte et af billederne til at sætte ord på sine tanker om muligheden for at bryde ud af sin identitet som psykisk syg: Dette billede symboliserer for mig en person, der tør få det bedre. Hvis man ikke har kampkraft og vilje til at få det bedre er man håbløst fortabt i det psykiatriske system. Dem, der virkelig tør få det bedre, kan i samarbejde med deres kontaktperson og andet personale virkelig få det bedre. Undervejs i hele forløbet var Karsten Auerbach flittig med sine pensler. Han indfangede noget af det sagte og gav det nyt liv og mening - og det gjorde det meget lettere at fastholde nogle af de væsentligste udsagn. Til slut skulle deltagerne blandt Karstens skitser vælge, hvilke billeder, de syntes var mest rammende. Et af målene for temadagen var at finde frem til fælles værdier for Toften. Der blev stemt om både værdiudsagn og om skitserne og man fik på den måde indsnævret værdierne til: at bo i trygge rammer at møde hinanden med gensidig respekt fællesskab og glæde. Vi vil gerne have værdierne til at leve og være synlige i hverdagen. Derfor vil vi med udgangspunkt i skitserne fortsætte snakkene, så værdierne får mening for den enkelte siger Tommy Neesgaard. Virker det? Det er vanskeligt at måle kulturændringer siger Tommy Neesgaard. Vi har lavet en registrering over beboernes deltagelse i de daglige aktiviteter over 2 uger tilbage i december 2007, og igen over 2 uger i december 2008. Resultatet viser, at der er lidt flere beboere, der deltog i de daglige aktiviteter. De har brugt længere tid på disse aktiviteter. Og der var en markant højere oplevelse af glæde og fællesskab. 1. En af beboerne, Ole, fortæller, hvad billedet symboliserer for ham. 2. Vi har med temadagen kysset frøen med dem og os og taget fat i den dårlige stemning. Vi har i stedet fået en prins som er omsorgsfuld, ansvarlig i fællesskabet og mere rummelig. 3. Du skal strække din hånd frem. Den kan både give og tage imod var et af de udsagn, som mange kunne identificere sig med. Registreringerne var lavet ud fra personalets vurderinger, men giver alligevel en tydelig markering af, at værdiarbejdet har haft indflydelse på hverdagens aktiviteter og stemninger. At det har haft stor værdi at få sat billeder på værdierne er de slet ikke i tvivl om på Toften. Det visuelle udtryk er fantastisk til at konkretisere noget, som ellers er abstrakt og uhåndterbart siger Tommy Neesgaard. Det er vores erfaring, at det visuelle udtryk i høj grad er med til at flytte holdninger, roller og stemninger, så værdierne omsættes i synlige handlinger og kultur i hverdagen. Værdierne bliver almenmenneskelige og åbner mulighed for at føle sig værdifuld som menneske og blive anerkendt på ens valg. Og det er vigtigt for vores beboere. Fakta Botilbudet Toften ligger i Kværndrup Her bor 19 beboere i hver deres lejlighed Beboerne er voksne mennesker med en sindslidelse Der er ansat 24 medarbejdere med tværfaglig sammensætning Toften startede i februar 2005 Tommy Neesgaard er leder 13

Børn Faaborg-Midtfyn Kommune går nye veje for at løse udfordring om mad i daginstitutioner. Samarbejde med Tulip skal give bud på, hvordan opgaven skal løses. Af Aino Faldborg Fællessekretariatet De mindste var smagsdommere, da Tulip og Faaborg-Midtfyn Kommune gennem to uger i januar afprøvede en række måltider i samarbejde med børn på fire daginstitutioner i kommunen: Bøgehaven i Årslev, Kaptajngården i Vester Hæsinge, Toftegaarden i Faaborg samt Vesterparken i Ringe. Børnene glædede sig meget til at komme hen i børnehaven og se hvad de nu skulle have at spise Lissi Beier, Toftegardens Børnehave Vi fik mange reaktioner fra forældrene, der fortalte, at børnene glædede sig meget til at komme hen i børnehaven og se hvad de nu skulle have at spise siger Lissi Beier fra Toftegaardens Børnehave. Børnene snakkede meget om det derhjemme, så ud over, at det har været en god smagsoplevelse, har det også været noget børnene har set frem til. Den oplevelse kan Allan Würtz, der er leder af Bøgehaven nikke genkendende til: Specielt risengrøden var et hit og flere af børnene sagde, at grøden slet ikke smagte brændt, som de var vant til hjemme! Ud over at servere forskellige retter afprøvede Tulip forskellige måder at levere maden på, så institutionerne nogle gange fik maden portionsanrettet og andre gange som buffet, hvor børnene selv er aktive i køkkenet. Det handler både om at inddrage børnene i køkkenet og om at skabe en løsning, der er tilpasset hverdagen i institutionerne. Derfor er det vigtigt for os at finde den optimale løsning, siger Tulips innovationsdirektør Eva Nautrup, som var spændt på, hvad børnene sagde til maden: Vi sørger selvfølgelig for, at alle retter er ernæringsmæssigt rigtigt sammensat til børn. Men det er jo afgørende, at de kan lide maden, så derfor er det selvfølgelig også børnene, der skal teste den. 14 Samarbejdet med Tulip er et godt eksempel

smager på fremtiden på brugerdreven innovation altså udvikling, hvor brugerens behov er i centrum. Og børnene på de fire daginstitutioner er ikke færdige med at give deres mening til kende. Børn fra alle fire børnehaver skal deltage i et forsøgsprojekt, der hedder børn i køkkenet. Senere i forløbet er der planer om at oprette et børnetestpanel på 50-60 børn, der skal prøvesmage forskellige retter. De to uger med afprøvning af måltider fungerede rigtig godt. Vi har fået nogle gode erfaringer, så vi er helt klart bedre klædt på i forhold til den store opgave, der venter os til næste år siger Allan Würtz. Vi har fået gode erfaringer omkring håndtering og tidsforbruget i forhold til om vi fik varm eller kold mad og alt efter, hvor meget vi selv skulle lave. Stor udfordring Baggrunden for det lidt utraditionelle samarbejde er, at madpakken i de danske daginstitutioner bliver sendt på pension fra den 1. januar 2010. Fra den dag skal børnehaver og vuggestuer nemlig sørge for velsmagende og sund mad til børnene. Og det er noget af en udfordring. Der er ikke ret mange af vores daginstitutioner, der har køkkenfaciliteter, så de selv kan lave mad siger direktør Annalise Horster, der er tovholder på projektet. Så selv om forældrene skal betale for maden, er det altså ikke en opgave vi bare lige kan løse. Mange institutioner har godt nok køkkener til rådighed, men det er de færreste af disse køkkener, der er godkendt til daglig madlavning. Det betyder, at der skal investeres betydeligt i daginstitutionerne, hvis de selv skal stå for opgaven. Og derudover er der jo heller ikke afsat personale til denne opgave. Men selv hos de institutioner, som allerede i dag laver mad til børnene kan samarbejdet bidrage til, at man bliver klogere på, hvordan opgaven skal løses i fremtiden: Vi laver selv mad til børnene på Kaptajngården og det vil vi blive ved med siger leder Karen Møller, men vi har absolut fået punkteret myten om, at fabriksmad ikke er godt. Vi har været vældig begejstrede og vi ved nu, at der er et nemt og godt alternativ til selv at lave maden. Samarbejde med Tulip Der er mange krav til den mad vi skal servere for børnene - den skal være varieret, have en høj kvalitet og en lav pris. Det er en ny opgave for kommunen, og vi mangler umiddelbart både produktionsapparat, viden og kompetence til at kunne løfte opgaven siger Annalise Horster. Derfor har det været nødvendigt for os at tænke nyt. Det er baggrunden for, at vi var interesserede i at indgå i et samarbejde med Tulip. Målet med samarbejdet er at bruge de to meget forskellige virksomheders viden, kompetence og innovationskraft til at udvikle et produkt, som kommunen evt. vil efterspørge og Tulip evt. vil udbyde. Der er ikke knyttet betingelser til samarbejdet. Det vil sige, at Tulip ikke er forpligtiget til at levere mad til os - og vi er ikke forpligtiget til at aftage produkter fra Tulip. Hvis vi på et tidspunkt skal købe mad hos en privat leverandør vil opgaven skulle i offentligt udbud siger Annalise Horster. Vi er i den situation, at vi har brug for hinandens viden, og vi har en tro på, at vi i en konstruktiv dialog og i spændingsfeltet mellem vores forskellige kompetencer og erfaringer, sammen kan skabe noget nyt - til gavn og glæde for begge parter. At samarbejdet har fungeret godt kan både Allan Würtz og Karen Møller bekræfte: Vores samarbejdspartnere fra Tulip har været utrolige entusiastiske omkring vores projekt og de har gjort det virkelig godt. Vi har lært meget af at arbejde sammen med en privat virksomhed hvor vi kunne lære af hinandens måde at gribe tingene an siger Allan Würtz. Og Karen supplerer: De har gjort et meget stort arbejde og været meget opmærksomme på os. Det er både jeg, men også både børn og forældre i min institution meget imponerede over. Også det tværfaglige samarbejde mellem kommunens deltagere synes Allan Würtz har fungeret godt og han var meget tilfreds med udbringningen, som Kostforplejningen stod for. Forældre og børn med til at bestemme Projektet startede med at undersøge holdninger til et sundt frokostmåltid i daginstitutioner. Der blev sendt et spørgeskema ud til alle institutionerne og efterfølgende havde arbejdsgruppen en yderligere dialog med institutionerne om deres forventninger til et sundt frokostmåltid. Vi arbejder både på koncepter, hvor der bliver leveret komponenter, så børnene selv kan være med til at lave maden, som en del af det pædagogiske arbejde, og med koncepter, hvor institutionen ikke skal sørge for noget som helst. Ikke engang tallerknerne. Det vigtigste er, at vi finder den rigtige løsning til den enkelte institution siger Annalise Horster. Vores forældre har været meget positive overfor projektet - og glade for at deltage siger Allan Würtz. Også i forhold til Tulip, hvor især deres menuplaner har gjort det nemt for forældrene at følge med i, hvad deres børn fik at spise. Mulighed for udvidelse af samarbejde Det er opgaven med mad i daginstitutionerne, der gav anledning til samarbejdet med Tulip, men samarbejdet er ikke begrænset til denne opgave. Der er mange krav til den mad vi skal servere for børnene - den skal være varieret, have en høj kvalitet og en lav pris Annalise Horster, direktør Vi skal muligvis have produktionen af mad til ældre i udbud fra 2010 og selv om vi i dag laver maden selv, så forventer vi, at vores produktionsapparatet på længere sigt vil komme til at stå overfor nogle alvorlige udfordringer siger Dorit Jensen, der er leder af Kostforplejningen. Derudover er madordninger på skoler og kantinemad til medarbejderne i kommunen eksempler på områder, hvor et yderligere samarbejde kunne blive aktuelt. Det er Kostforplejningens chauffører, der har kørt maden ud til institutionerne i forbindelse med afprøvningen af mad fra Tulip. Distributionen af maden bliver endnu en udfordring, når der fra 1. januar skal serveres mad til børnene i vores 38 daginstitutioner. 15

Bagsiden Billetter til håndbold Faaborg-Midtfyn Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Faaborg HK. I den forbindelse har vi modtaget fribilletter til Faaborg HK s hjemmekampe i Faaborghallerne i sæson 2008/2009. Vi har 30 billetter, som udloddes efter først til mølle princippet. Dog maksimalt 2 pr. person. Hvis du er interesseret i billetter skal du sende en mail til Helle Hansen på hha@ faaborgmidtfyn.dk. Du skal skrive dit navn, adresse og ansættelsessted i mailen og så vil vi sende billetterne til dig. Hvad er bedre end at cykle sommeren i møde? Kunstforeningens generalforsamling Torsdag den 29. januar 2009 hold kunstforeningen generalforsamling i administrationsbygningen i Faaborg. Omkring 70 medlemmer deltog i en generalforsamling, der forløb særdeles tilfredsstillende. Der var tilfredshed med de erhvervede værker - et udtryk for et varieret og dækkende indkøb. Bestyrelsen består nu af følgende: Anne Grethe Stadil, Lisbeth Sommerlund, Lisbeth Hegelund, Jørgen Wackes, Suzette Jensen, Niels Hartley og Bent Bach. Et medlem af foreningen tilbød at hjælpe med vores del af Intranettet. Det betyder, at der snarest vil ske opdateringer. På generalforsamlingen fandt der en del udskiftning sted i bestyrelsen. Vi siger derfor tak for samarbejdet og det store arbejde for kunstforeningen til Harriet Thomsen, Hanne Lundgaard Pedersen og Anne Marie Juhl. Udstillingsstederne i Faaborg, Broby, Ringe og Ryslinge har altid brug for en hjælpende hånd i forbindelse med skift af udstillinger. Hvis du har lyst til at hjælpe kan du henvende dig til bestyrelsen. Der er allerede (i begyndelsen af februar) kommet en del nye medlemmer - og der er plads til flere! Vi cykler til arbejde kampagnen løber i år fra 4. 31. maj - og du kan selv samle og tilmelde et hold. Tilmeldingsfristen er den 21. april 2009. Kampagnen er en af de motionsaktiviteter, som sundhedskonsulenterne støtter. Det betyder, at du ved tilmelding blot skal oplyse: navn på: kontaktperson holdnavn arbejdsplads (Faaborg-Midtfyn Kommune) afdeling (institutionens navn fx Toftegårdskolen) Under EAN-nummer skriver du 5798006900916 så betaler vi regningen. Du kan læse meget mere på www.vcta.dk.