KAPITALAKKUMULATION, ARBEJDERKLASSE OG SOCIALPOLITIK. Finn Hansson KURASJE 1975

KAPITALAKKUMULATION, ARBEJDERKLASSE OG SOCIALPOLITIK Finn Hansson KURASJE 1975

KAPITALAKKUMULATION, ARBEJDERKLASSE OG SOCIALPOLITIK af Finn Hansson. Sats: MODTRYK Tryk: Special-Trykkeriet, Viborg A/S. Copyright Finn Hansson 1975, KURASJE 1975. ISBN 8787437 12 O

INDHOLDSDFORTEGNELSE: FORORD......4 INDLEDNING:ARBEJDSKRAFTENS REPRODUKTION OG KAPITALENS AKKUMULATION.......6 I ARBEJDSKRAFTENS REPRODUKTION OG MERVÆRDI- PRODUKTION...11 1. Arbejdskraftens reproduktion......11 2. Merværdiproduktion......13 II ARBEJDERKLASSE OG KAPITALAKKUMULATION 1.19 III AKKUMULATIONSANALYSEN I GRUDRISSE BEGREBET KAPITALENS ORGANISKE SAMMENSÆTNING...23 IV ARBEJDERKLASSE OG KAPITALAKKUMULATION 2. AKKUMULATIONSFORMER OG RESERVEARME...29 I. Ekstensiv kapitalakkumulation og overbefolkning...31 2. Intensiv kapitalakkumulation...33 3. Dannelse af reservearmeen og dens funktion...35 V OM OVERGANGEN FRA KAPITALENS AKKUMULATION TIL KAPITALENS REPRODUKTION. NOGLE METODISKE OVERGANGE FRA ANALYSEN AF MERVÆRDI- TIL ROFITPRODUKTIONEN...37 VI KAPITALAKKUMULATION, KRISE OG OVERBEFOLKNING...45 I. Kapitalakkumulationens modsigelser og profitraten...45 2. Krisens form og nødvendighed...50 3. Krise og overbefolkning...52 VII BESTEMMELSEN AF ET ARBEJDERKLASSEBEGREB...56 VIII DET BORGERLIGE SAMFUNDS OVERFLADE OG LØNFORMEN...61 1. Det borgerlige samfunds overflade...61 2. Arbejdslønnen...64 3. Retsformen...65 IX FAGFORENINGER OG ARBEjDSL0NNEN...69 I. Historiske illustrationer...73 2. Arbejdslønoglønformen...78 X STAT OG SOCIALPOLITIK...80 XI AKKUMULATIONSTEORETISKE PROBLEMSTILLINGER OMKRING DEN STATSLIGE ORGANISERING AF ARBEJDSKRAFTENSREPRODUKTION...83 XII EFTERSKRIFT...90 LITTERATURLISTE...93

"Die Wirkliche Wissenschaft der modernen Okonomie beginnt erst, wo die theoretische Betrachtung vom Zirkulationsprozess zum Produktionsprozess ubergeht. " (Karl Marx) FORORD: Dette arbejde er et forsøg på at udvikle de centrale teoretiske problemstillinger som må indgå i en videnskabelig, materialistisk analyse af den historiske udvikling i arbejderklassens reproduktionsforhold. Udviklingen i modsigelserne i den kapitalistiske produktions måde og de former, som disse modsigelser sætter sig igennem i, er den grundlæggende problemstilling som søges fastholdt ved at gennemføre analysen på grundlag af den marx'ske kritik af den politiske økonomi. I sin forståelse af den marx'ske kapitalanalyse placerer dette arbejde sig indenfor den nuværende rekonstruktionsdiskussion, og specielt bestemmelsen af kapitalbegrebet som en reproduktiv enhed af væsen og fremtrædelse - af de skjulte udbytningsrelationer og disses nødvendige fordrejede fremtrædelser på det borgerlige samfunds overflade. Den historiske udvikling af modsigelserne i kapitalen fremtvinger i den umiddelbare produktionsproces en tiltagende ødelæggelse af arbejdskraften, som viser sig som modsætningsfyldte betingelser for arbejderklassens reproduktion, der fremtvinger 'ydre' indgreb, dvs. gennem den borgerlige stat. Undersøgelsen af udviklingen i arbejderklassens reproduktionsforhold må fastholde udgangspunktet, forbruget af arbejdskraften i den umiddelbare produktionsproces, samtidig med at de fordrejede former, som udbytningsrelationerne antager i det borgerlige samfund systematisk inddrages i analysen som det nødvendige anknytningspunkt for inddragelsen af arbejdernes aktive eksistenskamp. Det er den almene undersøgelse af disse reproduktive sammenhænge der primært behandles, mens det begrænsede historiske materiale udelukkende har en illustrativ funktion, hvilket er begrundet i, at rekonstruktionsdiskussionen indtil nu kun i meget begrænset omfang direkte har beskæftiget sig med disse problemstillinger. Grundlaget for at foretage systematiske undersøgelser har således ikke været tilstrækkeligt udviklet. 4

Som en konsekvens af, at dette arbejde knytter sig til den nuværende rekonstruktionsdiskussion, har jeg valgt at oversætte alle anvendte Marxcitater direkte, fremfor at anvende de eksisterende danske oversættelser, hvis præcision og teoretiske stringens i høj grad kan betvivies. (1) København, april 1975 Finn Hansson 1) Jvf. de ansatser til en kritik af den danske oversættelse af Kapitalen, som er udgivet af Rhodos, i Kurasje nr. 10, Kbh., 1974, s. 104-120. 5

INDLEDNING: ARBEJDERKLASSENS REPRODUKTION OG KAPITALENS AKKUMULATION Et forsøg på at opstille en teori for udviklingen i de samfundsmæssige betingelser for arbejderklassens reproduktion med udgangspunkt i den marx'ske analyse af den kapitalistiske produktionsmåde, kommer naturligt til at centrere sig om Kapitalens 1. binds 23. kapitel, som Marx indleder med følgende erklæring: "Vi behandler i dette kapitel den indflydelse, som kapitalens vækst udøver på arbejderklassens skæbne." (2) Vi vil imidlertid i dette arbejde søge at vise, at det er nødvendigt at overskride de bestemmelser af arbejderklassens reproduktionsbetingelser, som følger af den almene akkumulationsanalyse, hvor kapitalens vækst analyseres i sin mest almene form som "sich verwertendes wert", d.v.s. som akkumulation af merværdi. Det er for os at se en afgørende pointe, at analysen af arbejderklassens reproduktionsbetingelser må ske ud fra "kapitalens bevægelsesproces, betragtet som en helhed", (3) hvor de former, som kapitalen antager i sin umiddelbare akkumulationsproces kun" fremtræder som særlige momenter". (4) Dette vil vi gøre ved at følge den marx'ske analyse fra bestemmelserne af merværdiproduktionsformeme, over akkumulation af merværdi til profitproduktionen og de konkrete former, som disse bevægelser antager på samfundets overflade i kapitalemes konkurrence. Det betyder samtidig, at vi i dette arbejde ikke kan inddrage historiskkonkret materiale omkring den samfundsmæssige udvikling i arbejderklassens reproduktionsbetingelser, da empirien, forstået som de historisk-konkrete fremtrædelser på det borgerlige samfunds overflade, rummer "uendelige variationer i fremtrædelsen", (5) der ikke umiddelbart falder sammen med de almene bestemmelser. (6) 2) Karl Marx, Das Kapital, Erster Band, MEW 23, Berlin 1972, s. 640. 1 det følgende forkortet til MEW 23. 3) Karl Marx, Das Kapital, Dritter Band, MEW25, Berlin 1972, s. 33. 1 det følgende forkortet til MEW 25. 4) Marx, op. tit. 5) Marx, op. cit., s. 800. 6) Uden at gå nærmere ind på de her antydede væsentlige problemstillinger for 'realanalysen' kan vi dog henvise til Altvater, m.fl., Entwicklungsphasen und - tendenzen des Kapitalismus in Westdeutschland, i Probleme des Klassenkampfs, nr. 131974, s. 10H., og Jens Brinch, Kapitalakkumulap.on i Danmark efter 1940, Kbh., 1974, især s. 1120, hvor denne problemstilling diskuteres mere udførligt. 6

At vi her afstår fra at inddrage 'empirien' er begrundet i ovenstående, da det for os at se er en forudsætning for en systematisk undersøgelse af 'empirien', at denne undersøgelse kan foretages ud fra en al men bestemmelse af arbejderklassens reproduktionsbetingelser, formidlet gennem kapitalens almene overfladekategorier og bevægelsesloves gennemsættelsesformer. En sådan bestemmelse har vi imidlertid ikke kunnet opspore, og dette arbejde må ses som et bidrag til udviklingen af de nødvendige alm_ne bestemmelser, som er forudsætningen for en meningsfyldt empirisk analyse. r kapitalens mest almene bestemmelse som "sich verwertendes wert", d.v.s. som værdi, der forøger sig, ligger allerede forudsat, at den samfundsmæssige produktion foregår som en vareproduktion, som en produktion af brugsværdi for tilegnelsen af bytteværdi. For at kapitalen som værdi skal kunne forøge sig, må den bemægtige sig selve produktionsprocessen, og tage dennes brugsværdiskikkelser. (7) Produktionsprocessen som kapitalens produktionsproces får derved dobbeltkarakter som enhed af arbejds- og valoriseringsproces, hvor arbejdsprocessens to elementer, stoflige produktionsmidler og levende arbejde, formbestemmes gennem deres subsumering under kapitalen som objektive produktionsbetingelser, produktionsmidler (konstant kapital) og subjektive produktionsbetingelser, arbejdskraft eller arbejdsevne (variabel kapital) (8). Kapitalens subsumering af den materielle produktion er ensbetydende med, at produktionsprocessens valoriseringsbestemmelser bliver overordnet dens bestemmelse som arbejdsproces. Denne subsumering betyder, at kapitalen på den ene side stadig er bundet til den materielle produktion, og på den anden side, at denne produktion reguleres gennem værdiloven, idet kapitalen tendentielt søger at frigøre sig fra denne 'bundethed'. Vi skal i det følgende søge at uddybe konsekvenserne heraf, især m.h. t. vor udgangsproblemstilling: arbejdskraftens reproduktion. Når kapitalens merværditilegnelse er bundet til en materiel produktionsproces, bliver de stoflige forudsætninger for denne proces, brugsværdierne arbejdskraft og produktionsmidler, til forudsætninger for merværdiproduktionen. Hvorledes kapitalen søger at sikre disse forudsætningers tilstedeværelse gennem værdi formen, og hvilke vanskeligheder denne regulering af den samfundsmæssige produktion støder 7) Dette viser Man: i de første kapitler i Kapitalen, især i kapitel 4, MEW 23, s.161-191. 8) Jvf. her Marx, MEW'23, kapitel 5 og Resultate des unmitteibaren Produk tionsprocesses, Frankfurt 1970, s. 9f., herefter forkortet til Res. 7

på under kapitalens reproduktion og akkumulation, vil vi kort komme ind på senere i dette afsnit, for i de følgende afsnit mere systematisk at undersøge reproduktionsreguleringen af varens arbejdskraft. Da den marx'ske analyse af merværdiproduktionen tager udgangspunkt i forskellen mellem arbejdskraftens brugsværdi (for kapitalen) og arbejdskraften_. værdi (arbejdslønnen), viser det allerede hen til den betydning, som brugsværdien spiller hos Marx som moment i formanalysen, hvorfor en reduktion af analysen i Kapitalen til udelukkende at omfatte værdiformen, gør det umuligt at forstå de forskellige skranker, som værdibevægelsen støder på (9), og værdi formen mister sin karakter af realabstraktion og reduceres til en beregningsmetode. (10) Marx understreger den betydning, som brugsværdien har for analysen af værdiens bevægelsesformer i nogle bemærkninger til A. Wagner: "...at brugsværdien følgelig hos mig spiller en helt anderledes vigtig rolle end i den hidtidige økonomi, men at den notabene altid kun skal tages i betragtning der, hvor en sådan betragtning udspringer af en analyse af givne økonomiske dannelser,..." (11), efter at han foran har skitseret gangen i sin analyse af værdiproduktionen. For kapitalen er den vigtigste brugsværdi ubetinget arbejdskraften, på grund af dens evne til at frembringe merværdi ved anvendelse i produktionsprocessen. Denne evne til at frembringe merværdi tilegner kapitalen sig efter en ækvivalentudveksling, som sker på grundlag af adskillelsen (12) mellem ejere af produktionsmidler og ikke-ejere. Adskillelsen formidles og opretholdes som ".. et til cirkulationsprocessen klæbende skin, udelukkende form, som selv er fremmed for indholdet og kun mystificerer det.... Ejendom fremtræder nu på kapitalens side som retten til at tilegne sig 9) F.eks. skriver Sweezy: "Marx udelukker brugsværdien (eller som den nu kaldes 'nytten') fra den politiske økonomis undersøgelsesområde på grund af, at den ikke direkte rummer en social relation." P. Sweezy: The theory of capitaiist development, New York 1968, s. 26. 10) En sådan opfattelse af Marx som en primitiv forgænger for moderne økonomiske vækstmodeller har Jon Elster, der går videre og foreslår, at "...foreta en demystificering av verdibegrepene, i den forstand at verdiregningen bare er en mulig beregningsmåte blandt andre. Det er fuldt muligt å erstatte arbeitskrafts med stål og indføre begreper som "merståi" i stedet for merverdi." Jon Elster, Om Kapitalen, Oslo 1969, s. 115. Her kan man for alvor tale om en amputering af kritikken af den politiske økonomi. 11) Marx, Randglossen zu A. Wagners 'Lehrbuch..', MEW 19, s. 371. 12) De historiske processer, der 'frigør' arbejderen fra produktionsmidlerne, skal vi ikke behandle her. Se f.eks. Marx' fremstilling i MEW 23, kap. 24: Den såkaldte oprindelige akkumulation. 8

fremmed ubetalt arbejde og for arbejderen som det umulige i at tilegne sig sit eget produkt." (13) Hvorledes reproduktionen af denne for kapitalen uundværlige brugsværdi, arbejderen, som er bærer af arbejdskraften, "den kapitalistiske produktionsmådes sine qua non (ufravigelige betingelse)" (14) finder sted, skal vi undersøge nærmere. (15) Som nævnt tidligere vil vi opbygge denne analyse omkring den marx'ske bestemmelse af den kapitalistiske produktionsmådes grundlæggende bevægelsesformer, d.v.s. reguleringen af den samfundsmæssige produktion og dennes forudsætninger gennem værdi/oven, som den er fremstillet i Kapitalens tre bind. Det væsentlige i denne analyse er afdækningen af de centrale væsenssammenhænge, som ligger bag udviklingen i det borgerlige samfund, dets dynamik, og som ikke umiddelbart er tilgængelige på dette samfunds overflade, men tværtimod fremtræder i fordrejede former. (16) Kapitalens vækst eller akkumulation bliver på den ene side en grundlæggende bestemmelse, som må fastholdes, og som på den anden side må udvikles mod sine mere konkrete former, hvorudfra en specificering af modsigelserne i arbejdskraftens reproduktion kan foretages, og arbejderklassens kamp for sine reproduktionsbetingelser kan inddrages. Det leder frem til at tage udgangspunkt i produktion og akkumulation af merværdi og eksistensen af en klasse (17) af 'frie' arbejdere, d.v.s. frie i den betydning, at deres eneste samfundsmæssige reproduktionsmulighed er gennem salg af deres arbejdskraft. I analysen af merværdiproduktionen kan vi undersøge, hvorledes merværdiproduktionsmetoderne som en konsekvens af kapitalens umådeholdne krav om merværdi kan udhule eller direkte ødelægge den anvendte arbejdskraft. Imidlertid må det præciseres, at metodisk er der endnu ikke inddraget reproduktionsforudsætninger som arbejdsstyrkens størrelse. Marx går fra analysen af merværdiproduktionen til akkumulation 13) Marx, MEW 23, s. 609 f. 14) Marx, op. cit., s. 596. 15) Den fundamentale betydning, som brugsværdien arbejdskraft har for Marx' analyse er fremhævet i et ikke særligt kendt arbejde af W. Tuchscheerer, Befor "Das Kapital" enstand, Berlin 1968, s. 398-412, samt hos Rosdolsky, Zur Entstehungsgeschichte des Marxschen 'Kapital', Frankfurt 1972, s. 98-124. 16) Vi vender tilbage til en udførlig undersøgelse af disse former senere. 17) Foreløbig vil vi bruge begreberne arbejderklasse - arbejdende befolkning synonymt, bestemt alene ud fra reproduktion gennem arbejdslønnen. I et senere afsnit forsøger vi at foretage en egentlig klassebestemmelse. 9

af merværdi i "akkumulationsprocessens simple grundform", (18) hvor reproduktionen af udvekslingsforrneme i sig selv, gennem produkternes vareform, reproducerer den stadige ekspropriation af producenterne i produktionsprocessen. Kapitalakkumulation i sin simple grundform betyder en gentagelse af produktionsprocessen som arbejds- og valoriseringsproces i stadig udvidet omfang. Denne udvidelse kan imidlertid kun forløbe sålænge der forefindes den nødvendige ekstra arbejdskraft eller den allerede beskæftigede kan yde mere arbejde end før. For så vidt produktionsprocessen som arbejdsproces er uændret, sætter mængden af tilgængelig levende arbejde en skranke for valoriseringens vækst. Denne skranke overvindes af kapitalen gennem en ændring af arbejdsprocessen; Marx taler om dennes reelle subsumering under kapitalen, som fører til en forøgelse af merværdiraten gennem formindskelse af den nødvendige arbejdstid. For kapitalen får denne udvikling konsekvenser for den organiske sammensætning, - et begreb, hvis betydning i Marx' analyse vi undersøger nærmere - og for arbejderklassen fører samme proces til frisættelse af arbejdere, dannelse af en reservearme, gennem det relative fald i kapitalens efterspørgsel efter levende arbejde. Igennem denne udvikling søger kapitalen at tilpasse arbejderklassens størrelse efter sit valoriseringsbehov; dels udgør reservearmeen et for kapitalen nødvendigt stofligt bevægelsesgrundlag for sin springvise ekspansion, dels er eksistensen af en reservearme med til at sikre kapitalen en gunstig udgangsposition ved køb af arbejdskraft. "Begyndelsen til denne tilpasning er, at der skabes en relativ overbefolkning, d.v.s. en industriel reservearme. Slutningen er den elendighed, der breder sig i stadig større dele af den aktive arbejderarme og pauperismens dødvægt." (19) Arbejderklassens underlæggelse under akkumulationens bevægelse er imidlertid modsigelsesfyldt. Arbejdskraften kan kun udføre sit nødvendige arbejde (d.v.s. det arbejde, der går til dens reproduktion som arbejdskraft, den variable kapital) når kapitalen kan valorisere merarbejdet. På den ene side forudsætter kapitalens ekspansion tilstedeværelsen af potentiel merarbejdskraft, samtidig med, at arbejdskraften kun kan reproducere sig for så vidt den allerede udfører merarbejde for kapitalen. I og med at den ovenfor skitserede akkumulationsanalyse metodisk er analysen af kapitalens almene reproduktionsbevægelse, mangler vi bestemmelsen af de konkrete former, som kapitalen eksisterer i som 18) Marx, MEW 23, s. 590. 19) Marx, op. cit., s. 674. 10

mange enkeltkapitaler. Det betyder, at vi må undersøge kapitalakkumulationen under nye forudsætninger, hvor kapitalens forhold til sig selv viser sig i profit formen. Inddragelsen heraf i forbindelse med den tidligere bestemte udviklingstendens i kapitalens organiske sammensætning fører frem til bestemmelsen af profitratens faldende tendens og krisen. Hermed er vi nået frem til kapitalens reale bevægelsesformer, og kan i det følgende foretage en almen undersøgelse af, hvorledes kapitalens bevægelser sætter sig i gennem på det borgerlige samfunds overflade. I denne undersøgelse koncentrerer vi os om, hvorledes betingelserne for arbejdskraftens reproduktion, denne kapitalens brugsværdiforudsætning "sine qua non", fremtræder, og hvorledes disse fremtrædelsesformer er udgangspunktet for arbejderklassens kamp for sikring og forbedring af sine reproduktionsbetingelser. Denne undersøgelse af overfladens former og arbejderklassens organisering fører frem til den afsluttende, korte statsdiskussion og en forsøgsvis almen bestemmelse af den statslige socialpolitik. I ARBEJDSKRAFTENS REPRODUKTION OG MERVÆRDIPRODUKTION 1. Arbejdskraftens reproduktion. Inden vi i det følgende går over til at undersøge, hvilke modsigelsesfyldte betingelser for arbejdskraftens reproduktion, der sættes af kapitalens forbrug af arbejdskraften i den umiddelbare produktionsproces, d.v.s. ud fra merværdi produktionen, og i forlængelse heraf, hvilke bestemmelser der kommer frem, når merværdiproduktionen undersøges i sin kontinuitet, d.v.s. kapitalens udvidede reproduktion eller kapitalens akkumulation, må vi kort redegøre for reproduktionskredsløbenes formmæssige sammenhænge. Udvekslingsforholdet mellem kapital og arbejdskraft begynder med udvekslingen mellem kapital i pengeform og arbejdskraft i vareform. Den kapitalistiske vareproduktions indre logicitet udgøres af en række formforvandlinger, metamorfoser, som kapital og arbejdskraft må gennemløbe for at vende tilbage i den form som var processens udgangspunkt, kapital i pengeform og arbejdskraft i vareform. Nedenstående 11

figur skulle anskueliggøre sammenhængen mellem og formrækkefølgen for de to kredsløb: (20) (Pm P - (Ak... Pr - V' - P' P V P : Værdien i pengeform P' : Værdien i pengeform, men nu 'besvangret' med merværdi. V' : Værdien i vareform. Pm: Produktionsmidler (disse inddrages ikke i undersøgelsen her, da vi udelukkende undersøger forholdet kapital-arbejdskraft). Ak: Arbejdskraft. Ovenstående reproduktionsformer viser, hvorledes den oprindelige betingelse for pengenes forvandling til kapital, køb af arbejdskraft som vare, fastholdes formmæssigt. Arbejderen kommer ud af processen med en pengesum, som han kan bruge til at reproducere sin vare, arbejdskraften, og han må reproducere denne, eftersom afhændelsen af arbejdskraften er hans eneste eksistensmulighed. Arbejdskraftens reproduktionskredsløb, Ak - P - V, er den cirkulationsproces, som Marx i Grundrisse kalder den 'lille' cirkulation (21), og som er karakteriseret ved, at der her alene sker en opretholdelse af arbejdskraftens værdi ved kontinuerlig reproduktion af dens brugsværdi. Muligheden for, at arbejdskraften står i et bytteforhold til kapitalen, altså må sælge arbejdskraften som vare, ligger i, at afhændelsen af denne vare er arbej- 20) Denne undersøgelse af reproduktionsfonnerne forudsætter egentlig bestemmelsen af produktionsprocessen og cirkulationsprocessen. De reale fonnforvandlinger som den samfundsmæssige to tal kapital gennemløber, kan først analyseres efter akkumulationsanalysen. Uvf. MEW 24, s. 31-32.) Imidlertid følger vi Marx og fastholder, at produktionsprocesbestemmelserne må foretages under forudsætning af cirkulationens normale forløb, men uden inddragelse af dennes bestemmelser. Kun under denne forudsætning er det muligt at afdække de grundlæggende udbytningsrelationer i produktionsprocessen, d.v.s. selve merværdiproduktionen, og undgå at blive indfanget i "det til cirkulationen klæbende skin...som er fremmed for indholdet og kun mystificerer det." (MEW 23, s. 609 f.) 21) Marx, Grundrisse der Kritik der politischen Okonomie, Frankfurt, uden årstal, s. 565. Herefter forkortet til 'Grundrisse'. 12

derens eneste eksistens mulighed i et vareproducerende kapitalistisk samfund. Nødvendigheden af den stadige gentagelse af bytteprocessen ligger i, at kapitalen forbruger arbejdskraften, det levende arbejde i sin produktionsproces. I forhold til kapitalens samlede valoriseringsbevæ gelse, P... P', er arbejdskraftens reproduktionskredsløb Ak - P - V et underordnet moment, hvor det primære bytteforhold er kapital arbejde, i forhold til hvilket arbejderen blot er personificeringen af arbejdskraften, mens han i sin reproduktion fremtræder som privatejer i det borgerlige samfund. Gennem lønformen tilsløres og vendes dette forhold på hovedet. "Den bestandige fornyelse af dette forhold mellem køb og salg formidler blot det specifikke afhængighedsforholds bestandighed og giver det det bedrageriske skin af en transaktion, en kontrakt mellem ligestillede varebesiddere, som står helt frit over for hinanden." (22) 2. Merværdiproduktion. Ved analysen af kapitalens akkumulation, eller akkumulation af merværdi eller merværdi ens forvandling til kapital, er det afgørende, i hvilket omfang denne merværdi produceres, d.v.s. merværdi ens masse. Som akkumulation, d.v.s. som kapitalens størrelsesvækst, er merværdi massen et produkt af merværdiraten og mængden af levende arbejde, som kapitalen udbytter. Da vi her fastholder, at merværdimassens størrelse er afgørende for akkumulationsraten, sættes betingelserne for kapitalens akkumulation først og fremmest gennem den mængde levende arbejde, det antal arbejdere, som under givne betingelser kan udbyttes. I første omgang afhænger kapitalens muligheder for at forøge merværdimassen af tilgængelig uudnyttet levende arbejde, og forøgelsen af merværdimassen gennem forøgelse af merværdiraten (23) er kun mulig, når udbytningen af den 22) Marx, Res., s. 88. 23) De gennemsnitlige udbytningsbetingelser, d.v.s. merværdiraten, ændres ikke fordi en enkelt kapital forandrer sine produktionsmetoder. Først når dette almengøres er der tale om en ændring af værdibestemmelsen - indtil da kun om mulig ekstra-merværditilegnelse for en enkelt kapital. Almengørelsen forudsætter, at ændringen af merværdiraten sætter sig igennem som almen betingelse for alle kapitaler gennem konkurrencen. Samtidig er ændringer dog ikke helt vilkårlige, men forudsætter visse stoflige betingelser, bl.a. m.h. t. produktionsprocessens udviklings niveau. 13

tidligere udbyttede mængde levende arbejde kan fastholdes. Betingelserne herfor vender vi tilbage til i afsnittet om akkumulation og krise. Her vil vi kort diskutere merværdiproduktionens former, som de fremkommer gennem de modsigelser og skranker, der historisk (24) udvikles i forbindelse med produktion af merværdi gennem absolutte og relative produktionsmetoder. Senere skal vi se, hvorledes disse metoder skiftevis dominerer over hinanden som en konsekvens af de modsigelsesfyldte betingelser, som kapitalens akkumulation er underlagt, og hvorledes arbejderklassens reproduktionsbetingelser udspringer af udviklingen i merværdiproduktionsmetoderne. Marx bestemmer i første omgang merværdiproduktionens metoder som absolutte, for så vidt der er tale om en forlængelse af arbejdsdagen (naturligvis udover den til arbejdskraftens reproduktion nødvendige del) og relative, når de tager udgangspunkt i ændringer i produktionsprocessen, d.v.s. ændringer i arbejdets produktivkraft. (25) Produktion af absolut merværdi er på den ene side det historiske udgangspunkt for den relative merværdiproduktion, hvor den absolutte merværdi produktions historisk bestemmelige skranker (26) fører over til udvidelse af merværdiproduktionen gennem andre produktionsmetoder. Men Marx's bestemmelse er imidlertid ikke udtømt, hvis den blot forstås som en ren historisk-kronologisk bestemmelse. Dette præciserer Marx i nedenstående citat: "Forudsat at arbejdskraften bliver betalt efter sin værdi står vi overfor disse alternativer: Er arbejdets produktivkraft og dets normale intensitet givet, så kan merværdiraten kun forøges gennem absolut forlængelse af arbejdsdagen; på den anden side, med given grænse for arbejdsdagen er merværdiens rate kun forhøjelig gennem relative størrelsesændringer i dens bestanddele, det nødvendige arbejde og merarbejdet, hvad der på sin side, hvis ikke lønnen skal falde under arbejdskradtens værdi, forudsætter ændringer i arbejdets produktivitet eller intensitet." (27) 24) Her er ikke tale om historisk i betydningen historisk-empirisk, men som almene tendenser, der gør sig gældende under den kapitalistiske produktionsmådes udvikling. 25) Marx, MEW 23,5. afsnit. 26) Marx undersøger disse skranker udførligt i forbindelse med kampen om arbejdsdagens længde og beskyttelsesforanstaltninger, jvf. MEW 23, kap. 8 og 13. Vi vender tilbage til disse steder hos Marx senere, men da med udgangspunkt i arbejderklassens kamp om sine reproduktionsbetingelser. 14

Hvad der kan fastholdes herudfra er, at merværdiproduktionens metoder udvikles på grundlag af de på et tidspunkt givne historiske skranker, som kapitalens akkumulation er underlagt. Merværdiproduktionen som sådan kan hverken bestemmes som absolut eller relativ denne bestemmelse omfatter udelukkende de metoder, som kapitalen kan forøge merværdiproduktionen igennem på et givet akkumulationsniveau. Ud fra de givne muligheder for at udvide merværdiproduktionen kan man tale om metoder til absolut eller relativ merværdiproduktion - og de givne muligheder er netop de konkrete akkumulationsbetingelser: mængden af tilgængeligt levende arbejde og produktivkræfternes udviklingsniveau. "Så snart den kapitalistiske produktionsmåde en gang er fremvokset og blevet den almene produktionsmåde, så gør forskellen mellem absolut og relativ merværdi sig gældende, såsnart det gælder om overhovedet at forøge merværdiens rate." (28) Imidlertid er der endnu kun tale om produktion af merværdi og ikke reproduktion, ikke merværdi produktion i kontinuitet. Vi har set, at den oprindelige kapitalværdi, betinget af produktionsprocessens dobbeltkarakter som arbejds- og valoriseringsproces, tager form af produktionsmidler og arbejdskraft, der forenes i produktionen af merværdi. For merværdiproduktionen er det en tilstrækkelig forudsætning, at produktionsmidler og arbejdskraft er til stede. Når vi nu går over til at undersøge merværdiproduktionen i sin kontinuitet, d.v.s. kapitalens akkumulationsproces, er denne forudsætning ikke længere tilstrækkelig. Produktionsmidler og arbejdskraft skal nu ikke blot være til stede; de skal nu forefindes i de proportioner, som akkumulationen som størrelsesvækst kræver. Kapitalens fortsatte valorisering forudsætter, at reproduktionens stoflige forudsætninger forefindes som et resultat af den forudgående merværdiproduktion. Hvorledes dette reguleres af kapitalen gennem værdiloven undersøger vi i de kommende afsnit om kapitalens akkumulations- og krisebevægelse. Forholdet mellem de stoflige og værdimæssige produktions forudsætninger i reproduktionen sammenfatter Marx i begrebet om kapitalens 27) Marx, op. cit., s. 535. Marx behandler problemet om en periodisering af kapitalens akkumulationsbevægelse ud fra akkumulationsbetingelserne, d.v.s. metoderne til produktion af merværdi i kap. 23, s. 650. En mere udførlig gennemgang af skrankerne for akkumulationen under forudsætning af uændret produktivkraft findes i Theorien III, MEW 26.3, især s. 301 f og 374 f.. 28) Marx, op. cit., s. 534. 15

organiske sammensætning, f, der udtrykker den værdimæssige sammensætning "for så vidt den(ne) er bestemt gennem den tekniske sammensætning og udtrykker dennes ændringer." (29) Begrebet kapitalens organiske sammensætning er ifølge Marx "den vigtigste faktor ved denne undersøgelse" af "den indflydelse som kapitalens vækst udøver på arbejderklassens skæbne" (30), idet den organiske sammensætnings nødvendige stigning sammenfatter udviklingen i de indre modsigelser i kapitalen, som påtvinges gennem valoriseringstvangen eller akkumulationens nødvendighed, og som viser sig som skranker for merværdiproduktionen. For Marx viser kapitalens forsøg på overvindelse af skrankerne for merværdiproduktionen sig i en nødvendig tendens til en stigende organisk sammensætning, som sætter sig igennem som en tendens til en faldende profitrate og dermed følgende kriser. Da bestemmelsen af den organiske sammensætnings udviklingstendens er grundlæggende for den marxske anl1yse af kapitalens krise- og akkumulationsbevægelse, vil vi her opridse hovedlinien i Marx' argumentation, specielt for at understrege, at tendensen til en stigende organisk sammensætning er en nødvendig historisk-logisk konsekvens af udviklingen af modsigelserne i kapitalen, og ikke, som det ofte hævdes, en almengørelse af en empirisk tendens, der gjorde sig gældende på Marx' tid. (31) Kapitalens organiske sammensætning er, som en konsekvens af den kapitalistiske produktionsmådes dobbeltkarakter som arbejds- og valoriseringsproces, bestemt som en teknisk sammensætning, forholdet mellem mængden af produktionsmidler og levende arbejde, og en værdimæssig sammensætning, som er den tekniske sammensætnings nødvendige fremtrædelse som konstant og variabel kapital. Væksten i den organiske sammensætning kan altid kun vise sig som værdiforandringer i dens to dele, konstant og variabel kapital, og for at der er tale om en ændring af den organiske sammensætning, må den værdimæssige ændring have en materiel baggrund i ændring i den tekniske sammensætning. 29) Marx, op. cit., s. 640. 30) Marx, op. cit., s. 640. 31) Selve profitrate- og krisediskussionen tages ikke op her, se afsnit VI. Men den position jeg tilslutter mig med den her fremførte argumentation kan findes mere udførlig behandlet, først og fremmest hos Rudi Schmiede, Grundprobleme der Marxschen Akkumulations- und Krisentheorie, Erankfurt 1973, især kap. III, Rosdolsky, op. cit., kap. 26, og hos P. Mattick, Marx og Keynes, København 1973, og Krisen und Krisentheorie, Frankfurt 1974. 16

I kapitalens begreb findes allerede modsætningen mellem kapitalen som værdi, der sigter mod uendelig valorisering (på et mere konkret niveau viser dette sig i profitraten) og det forhold, at denne valoriserings- eller forøgelsesproces er buntlet til den mængde levende arbejde og dermed merarbejde, der i produktionsprocessen er forudsætningen for valoriseringen. Dette betyder at kapitalen i sin valoriseringstvan_ må sø_e at overvinde den skranke for valoriseringen, som bindingen til e.? given mængde levende arbejde, d.v.s. en given arbejderbefolkning, udgør. I forsøget på at gøre sig uafhængig af sin materielle basis, det levende arbejde, søger kapitalen i sin reproduktion mod en eksistensform, der gør dens magt og valorisering uafhængig af det levende arbejde. Dette sker gennem at udvikle det levende arbejdes produktivkraft, der, gennem de kapitalistiske ejendomslove, tilegnes af kapitalen som kapitalens produktivkraft og træder op imod arbejderen. Kapitalens adækvate eksistensform bliver som konstant kapital og især som capital fixe eller fast kapital og i sin stoflige form som maskiner eller maskinsystemer. "Maskinen fremtræder altså som den mest adækvate form for capital fixe og capital fixe, for så vidt som kapitalen betragtes i forhold til sig selv, som den mest adækvate form for kapital overhovedet". (32) Udviklingen af arbejdets produktivkraft er således en nødvendig følge af kapitalens forsøg på at overvinde de skranker for sin grænseløse valoriseringstvang, som den begrænsede mængde levende arbejde udgør gennem en udvikling af produktiviteten, som forudsætter en forandring af produktionsprocessens struktur, således at en mindre mængde levende arbejde er nødvendig for at sætte en større mængde dødt arbejde i bevægelse. (33) 32) Marx, Grundrisse, s. 586. 33) En anden - og i historisk sammenhæng uhyre vigtig - hertil knyttet begrundelse for kapitalens forsøg på at løsgøre sig fra bindingen til det levende arbejde gennem erstatning af levende med dødt arbejde, finder vi i den direkte konfrontation mellem lønarbejde og kapital i klassekampen, hvor udskiftningen levende-dødt arbejde kan ses som kapitalens forsøg på at forøge sin samfundsmæssige magt over arbejderklassen gennem at forøge arbejdernes afhængighed og underlæggelse under kapitalen som fremmed ejendom, produktionsmidler, i direkte forsøg på at nedbryde arbejderklassens aktive kamp. "Maskineriet virker imidlertid ikke kun som en overmægtig konkurrent, der hele tiden står på spring for at gøre lønarbejderen "overflødig". Kapitalen proklamerer og håndhæver det højt og tendentielt som en fjendtlig magt mod arbejderen....man kunne skrive en hel historie over de opfindelser der siden 1830 udeluk kende kom frem som kapitalens krigsmidler til at nedkæmpe arbejderrevolter". Marx, MEW 23, s. 459.. 17

Denne ændring i kapitalens materielle struktur, den tekniske sammensætning, som sætter sig igennem formidlet af konkurrencen, men hvis begrundelse som nævnt ligger i kapitalens grænseløse valoriseringstvang, ændrer også den værdimæssige sammensætning, forholdet mellem konstant og variabel kapital. Denne ændring sker dog ikke så hurtigt som ændringen i den tekniske sammensætning, da produktivkraftudviklingen billiggør de produktionsmidler som indgår som konstant kapital. Netop billiggørelsen gør det muligt at væksten i den konstante kapital i forhold til den variable viser sig materielt som en uhyre vækst i mængden af produktionsmidler overfor mængden af levende arbejde, hvorigennem kapitalen udvikler det maskinsystem, der er specifikt for denne produktionsmåde. Yderligere forstærkes denne proces, væksten i den organiske sammensætning, af at væksten i arbejdets produktivkraft forudsætter udviklingen af den samfundsmæssige arbejdsdeling, hvorigennem arbejdets reelle subsumering under kapitalen finder sted. Dette tvinger væksten i den organiske sammensætning yderligere frem, da udviklingen af arbejdsdelingen er betinget af en stadig revolutionering og udvidelse af den faste kapital som maskinsystem som forudsætning for produktivitetsudviklingen, samtidig med at denne vækst følges af en vækst i den flydende del af den konstante kapital, rå- og hjælpestoffer. Væksten i kapitalens organiske sammensætning som følge af: 1. kapitalens forsøg på at overvinde de skranker for valoriseringen som det levende arbejde udgør og 2. udviklingen i den samfundsmæssige arbejdsdeling som en konsekvens af produktivkraftudviklingen, viser sig som nævnt som en mindre hurtig vækst i den værdimæssige sammensætning end i den tekniske, materielle. Dels fordi produktivitetsudviklingen billiggør de enkelte elementer som indgår i produktionsmidleme og dels, og til forskel herfra, fordi kapitalen med et givet niveau i udviklingen af arbejdets produktivkraft gratis kan tilegne sig samfundsmæssige produktivkræfter (videnskab m.m.) og derigennem har mulighed for at økonomisere med den konstante kapital. Men disse sidste forhold kan ikke ophæve tendensen til en stigende organisk sammensætning, da deres anvendelse er afhængig af og bundet til en given udvikling af produktiviteten og den samfundsmæssige arbejdsdeling, og derfor for deres videre udvikling og anvendelse forudsætter en udvikling af disse betingelser, arbejdets produktivkraft - som kun kan finde sted med en stigende organisk sammensætning som konsekvens. 18

II ARBEJDERKLASSE OG KAPITALAKKUMULATION 1 Vi vil i den følgende gennemgang af kapitalens almene akkumulationsbevægelse fastholde forudsætningen for Marx's analyse i 1. bind af Kapitalen; at arbejdskraften sælges til sin værdi, d.v.s. til det fysisk, socialt og historisk bestemte reproduktionsniveau. Det vil vi gøre, da det i første række gælder om at undersøge akkumulationens bevægelse og skranker, og de heraf udspringende konsekvenser for arbejderklassens reproduktion, når merværdiproduktion og -tilegnelse foregår ud fra vareudvekslingens love, og som ikke bør forveksles med afvigelser fra samme love, som er muliggjort af særlige konkrete omstændigheder. (34) I første omgang vil vi behandle kapitalens akkumulation som udelukkende størrelsesvækst, og dernæst ud fra de skranker, som gennem størrelsesvæksten vokser frem for den fortsatte akkumulation, gå over til at undersøge, hvorledes disse skranker overvindes gennem forandringer i metoderne til produktion af merværdi. Senere vender vi tilbage og undersøger, hvorledes der gennem denne overvindelse af skrankerne og modsigelserne for akkumulationen som uforandret størrelsesvækst sættes nye skranker, som viser sig ved inddragelse af profitkategorien i akkumulationsanalysen. "Kapitalens vækst indbefatter vækst af dens variable bestanddel eller den, der er omsat til arbejdskraft." (35) Forudsætter vi, at den organiske sammensætning er uforandret og at hele den producerede merværdi akkumuleres, betyder det, at efterspørgselen efter arbejdskraft vokser i samme takt som merværdien produceres og akkumuleres. Hvis udbytningsraten ikke ændres, må mængden af arbejdere forøges i takt hermed. Da akkumulationen også samtidig er reproduktionen af kapital forholdet bliver resultatet, at "akkumulation af kapital er som følge heraf forøgelse af proletariatet." (36) "Under de akkumulationsbetingelser, der hidtil er forudsat og som er de gunstigste for arbejderne, iklædes deres afhængighedsforhold til kapitalen udholdelige, eller som Eden siger "bekvemme og liberale" former. I stedet for at blive intensivere med kapitalens vækst bliver forholdet kun mere ekstensivt, d.v.s. kapitalens udbytnings- og herskabssfære udvider sig kun med sin egen 34) Jvf. Marx's bemærkninger i "Randglossen...", op. cit., s. 358: "...Kapitalisten... tilegner sig merværdien med fuld ret, d.v.s. den ret, der svarer til denne produktionsmåde - så snart han betaler arbejderen arbejdskraftens virkelige værdi 35) Marx, MEW 23, s. 641. 36) Marx, op. cit., s. 641, jvf. også "Theorien iiber den Mehrwert", MEW 26.3, Berlin 1972, s. 358-359. Herefter forkortet' til MEW 26.3. 19

dimension og antallet af sine undersåtter." (37) Kapitalens akkumulation bliver her ensbetydende med en tilsvarende vækst i antallet af arbejdere, som på et givet tidspunkt støder påden skranke, at der ikke længere er ledig arbejdskraft til stede overhovedet. Den fortsatte proportionale vækst i den variable kapital er en konsekvens af kapitalens ekstensive udbredelse. Den producerede merværdi kan således,ikke forvandles til kapital - akkumulationen standser, indtil der igen begynder at fremkomme en overskydende arbejderbefolkning.. Men at ophøre med at akkumulere modsiger kapitalens immanente tvang til grænseløs valorisering. I forsøget på at ophæve den begrænsning for valoriseringen, der ligger i den begrænsede arbejderbefolkning og i dennes begrænsede vækst - i begge tilfælde begrænsninger set ud fra kapitalens behov - må kapitalen søge at fremtvinge en større mængde merarbejde fra de allerede beskæftigede arbejdere. En forøgelse af merværdiraten under den hidtidige antagelse om uændret organisk sammensætning er ensbetydende med en absolut forlængelse af arbejdsdagen. Arbejdskraftens værdi, den nødvendige del af arbejdsdagen er uændret, og merarbejdstiden søges forøget. "Arbejdsdagen er altså ikke nogen konstant, men variabel størrelse.... Arbejderen behøver tid til at tilfredsstille åndelige og sociale behov, hvis omfang og antal er bestemt gennem den almene kulturtilstand. Arbejdsdagens længde bevæger sig således inden for fysiske og sociale skranker." (38) Muligheden for at forlænge arbejdsdagen ligger allerede i varebyttets love, hvor kapitalisten på sin side med fuld ret kræver rådighed over den vare han køber, arbejdskraften, og omvendt arbejderen kræver at der tages hensyn til at arbejdskraften skal sælges i morgen o.s.v., skal reproduceres, og derfor er solgt på betingelse af 'normalforbrug'. "Mellem lige rettigheder afgør magten (Gewalt). Og således fremstår normeringen af arbejdsdagen i den kapitalistiske produktions historie som kamp om arbejdsdagens skranker - en kamp mellem totalkapitalen d.v.s. kapitalistklassen og totalarbejderen eller arbejderklassen." (39) 37) MEW, 23, s. 645-46. 38) MEW 23, s. 246. 39) Marx, op. cit., s. 249. Marx gennemgår i kapitel 8 udførligt den lange hi storiske udvikling i kampen om arbejdsdagens længde. En diskussion af dette forholds betydning, hvor enkeltkapitalerne påtvinges totalkapitalinteresser gennem arbejderklassens politiske kamp, findes hos Miiller og Neusilss, Die Sozialstaatsillusion und der Widerspruch von Lohnarbeit und Kapital, i Probleme des Klassenkampfs, Sonderheft 1, 1971, s. 46 f. Vi genoptager denne problemstilling når vi har fået bestemt det borgerlige samfunds overflade. 20

Men selv når kapitalen ikke længere kan forøge arbejdsdagens længde og derigennem forøge merværdimassen, er mulighederne for at forøge udpresningen af en given mængde arbejdere på uforandret produktionsgrundlag dog ikke udtømt. Ved at intensivere arbejdet inden for den givne arbejdstid forøges forbruget af arbejdskraft, mere arbejde gøres flydende på samme tid, hvad kapitalen sørger for gennem betalingsmetoderne, d.v.s. gennem lønformer som stykløn. (40) Imidlertid er der også givne skranker for denne form for forøgelse af merværdimassen. Hvis arbejdslønnen ikke stiger i takt med det forøgede forbrug af arbejdskraft er resultatet en forøget merværdirate dog med den begrænsning, at intensitetsforøgelsen i en længere periode ikke kan gå ud over det punkt, hvor reproduktionen af arbejdskraft har sin nedre grænse. Samtidig er udgangspunktet for værdibestemmelsen forbruget af samfundsmæssigt nødvendig arbejdstid med et gennemsnitligt intensitetsniveau. En almen forøgelse af intensiteten medfører derfor ikke en forøgelse af merværdimassen (udover det lige ovenfor nævnte tilfælde), og intensitetsforøgelse er da også i høj grad et forhold, der vokser frem i kampen mellem enkeltkapitalerne i konkurrencen i forsøg på at sikre sig ekstra-merværdi. (41) Forøgelsen af arbejdsintensiteten på uforandret produktionsgrundlag sikrer ikke, at en større merværdiproduktion kan fastholdes, men intensiveringen rummer elementer, der fører frem mod den proces, hvorigennem merværdimassens vækst kan fastholdes eller endog være stigende, udviklingen af arbejdets produktivkraft. "Indtil nu har vi kun betragtet en særlig fase i denne proces (kapitalens akkumulation, FH.), nemlig den, hvor kapitaltilvæksten finder sted ved konstant teknisk sammensætning af kapitalen. Men processen går ud over denne fase." (42) Kapitalens akkumulation bliver nu båret frem af udviklingen i det samfundsmæssige arbejdes produktivkraft, bliver en intensiv kapitalakkumulation, grundet på den relative merværdis produktionsmetoder. Kapitalakkumulationen overskrider en ren kvantitativ vækst (43) og "på dette grundlag rejser en teknologisk 40) Marx, op. cit., s. 432-33, også Schmiede, op. cit., s. 24-30. 41) Den nationale kapitals samlede merværdimasse kan derimod forøges gennem intensitetsforøgelsen, for så vidt den stigende arbejdsintensitet muliggør en sikring af ekstra-merværdi på verdensmarkedet. For en nærmere diskussion af dette se Marx, op. cit., kapitel 20, og især C. Neusiiss, Imperialismus und Weltmarktbewegung des Kapitals, Erlangen 1972. 42) MEW 23, s. 650. 43) Jvf. MEW 23, s. 650. 21

og yderligere specifik produktionsmåde sig, som forandrer arbejdsprocessens virkelige natur og dens virkelige betingelser - den kapitalistiske produktionsmåde." (44) Arbejdsprocessen bliver herunder virkelig subsumeret kapitalens valorisering og alle metoder til at forøge arbejdets samfundsmæssige produktivkraft bliver "samtidig metoder til produktion af kapital ved hjælp af kapital eller metoder til kapitalens fremskyndede akkumulation." (45) Væksten i arbejdets produktivkraft er ensbetydende med, at samme mængde levende arbejde nu genstandsgøres i en større mængde produkter - samme værdi i en større mængde brugsværdier - end før. Hver arbejder står over for en større mængde produktionsmidler i produktionsprocessen. "Denne forandring i kapitalens tekniske sammensætning, væksten i produktionsmiddelmassen i forhold til den masse arbejde, der sætter den i bevægelse, afspejler sig igen i dens (kapitalens) værdisammensætning.... Faldet i den variable kapital i forhold til den konstante eller den forandrede sammensætning af kapitalværdien viser dog kun omtrentlig hen til forandringen i sammensætningen af dens stoflige bestanddele." (46) Stigningen i den organiske sammensætning som følger af udviklingen i arbejdets produktivkraft udtrykker et stadigt fald i den mængde levende arbejde, som en kapital af given størrelse kan sætte i bevægelse, og et stadigt fald i tillægskapitalens variable del. Vi har her at gøre med to modsat rettede bevægelser. På den ene side medfører udviklingen af arbejdets produktivkraft et fald i antal arbejdere, eller mængden af levende arbejde i forhold til kapitalens størrelse. Faldet er relativt i forhold til den totale kapitals vækst og er først et fald i tillægskapitalen, d.v.s. den akkumulerede kapital, men senere også i originalkapitalen, når dennes brugsværdier, produktionsmidler og arbejdskraft, udskiftes. Ved dette fald i mængden af levende arbejde for både tillægs- og originalkapital frisættes arbejdere, d. v.s. mister deres eneste reproduktionsmulighed, salg af arbejdskraft. På den anden side forøges merværdimassen og raten (den nødvendige arbejdstid sænkes), hvorved kapitalens akkumulationsgrundlag vokser. Under forudsætning af produktivkraftudvikling vokser mængden af de brugsværdier, som er akkumulationens materielle forudsætning hurtigere end værdi tilvæksten. "Med kapitalens akkumulation udvikler således den specifikke kapitalistiske produktionsmåde sig og med den specifikke 44) Res., s. 60. 45) MEW 23, s. 653. 46) MEW 23, s. 651. 22

-- kapitalistiske produktionsmåde kapitalens akkumulation." (47) Den påtvungne udvikling af arbejdets produktivkraft som muliggør at kapitalen kan akkumulere, trods en begrænset mængde arbejdskraft, har på sin side igen skabt betingelserne for at akkumulationen påny kan udvikle sig ekstensivt - denne betingelse er en reservearme af ikkebeskæftigede arbejdere. Kapitalens akkumulation som skiftevis intensiv og ekstensiv udvikling af produktionsmåden indeholder således begrundelsen for en cyklisk fremadskridende bevægelsesmåde gennem den modsat rettede frastødning og opsugning af arbejdskraft, hvor den industrielle reservearme "skaffer det for kapitalens skiftende val 0- riseringsbehov hele tiden parat udbytteligt menneskemateriale, uafhængig af den virkelige befolkningstilvæksts skranker." (48) Vi har her undersøgt kapitalens akkumulationsbevægelse som den fremstår i produktionsprocessen, og hvor det umiddelbart viser sig, at "kapz.talens valoriserz.ng og derfor skabelsen af merværdi er den drivende kraft i den kapitalistiske produktion, uden hensyn til arbejderen." (49) I næste afsnit vil vi søge at vise, at begrebet kapitalens organiske sammensætning, som en sammenfatning af kapitalproduktionens strukturelle udviklingstendens, indtager en central plads i en specificeret akkumulationsanalyse. Netop struktureringen af akkumulationsanalysen omkring den organiske sammensætning adskiller Marx's analyse af kapitalens akkumulation i henholdsvis Grundrisse og Kapitalen. III AKKUMULATIONSANALYSEN I 'GRUNDRISSE' - BEGREBET KAPITALENS ORGANISKE SAMMENSÆTNING Vi har tidligere anført, at udviklingen i kapitalens organiske sammensætning for os er den vigtigste sammenfatning af udviklingen af merværdiproduktionens modsigelser, og dermed for de konkrete akkumulationsbetingelser. Den præcise begrebsliggørelse af det dobbelte forhold mellem produktionsprocessens stoflige eller materielle eksistens som arbejdsproces og dens værdimæssige eksistens som valoriseringsproces 47) MEW 23, s. 653. 48) MEW 23, s. 66!. 49) Res., s. 77. 23

foretager Marx i Kapitalen med bestemmelsen af den organiske sammensætning. Hvor afgørende denne bestemmelse er for hele akkumulationsanalysen, mener vi at kunne vise i dette afsnit ved at gå tilbage og se, hvorledes akkumulationsanalysen udformes i Grundrisse, hvor kun forarbejderne til bestemmelsen af kapitalens organiske sammensætning er inddraget i teorien. Vanskelighederne ved at bestemme disse modsigelser i produktionsprocessen og især deres bevægelsesretning løses af Marx under forarbejdet til Kapitalen, ved at specificere begrebet den organiske sammensætning, da der "ved hensyntagen til den organiske sammensætning falder en masse hidtil tilsyneladende modsigelser og problemer væk." (50) Dette begreb, hvis ændring dels angiver kapitalens udviklingstendens alment, og dels på et senere sted i analysen forskellen på kapitaler i forskellige produktionsgrene og her er grundlaget for udviklingen af begreberne produktionspris og profitrate; dette begreb sammenfatter den kapitalistiske produktions måde s centrale modsigelse: "Profitatens tendens til fald under samfundets fremgang. Dette giver sig allerede ud fra det i bog I (Kapitalens 1. bind, FH.) udviklede over forandringerne i kapitalens sammensætning med udviklingen af den samfundsmæssige produktivkraft. Dette er en af de største triumfer over al hidtidig økonomis forstokkethed (pons asini)." (51) I fremstillingen af kapitalens almene akkumulationsbevægelse som en samtidig forøgelse af merarbeidstiden og mindskelse af den nødvendige arbejdstid (til produktion af arbejdskraften) har vi vist, hvorledes de to former for produktion af merværdi gør det muligt at modsigelsen i kapitalens akkumulationsproces kan bevæge sig. "Det er derfor i lige så høj grad dens (kapitalens, FH) tendens at forøge den arbejdende befolkning, som det er dens tendens bestandigt at sætte en del af denne som surplusbefolkning - en befolkning, der i første omgang er nytteløs indtil kapitalen igen kan valorisere den." (52) På samme sted i Grundrisse fremhæver Marx, at forholdet mellem disse to tendenser rummer de modsigelser "som udtales i den moderne 50) Marx i brev til Engeis, 2/8-1862. Marx/Engels, Briefe uber "Das Kapital", Erlangen 1972, s. 109. 51) Marx i brev til Engels, 30/4-1868, Briefe..., op. cit., s. 171. I MEW 26.3, s. 374-386 diskuterer Marx udførligt betingelserne for og forskellen mellem ændringer i både den tekniske og værdimæssige sammensætning, d.v.s. i den organiske over for uafuængige ændringer i den tekniske eller værdimæssige som ikke er ændringer i den organiske sammensætning. 52) Grundrisse, s. 303. 24