Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 19. november 2008 Notat om forenklinger på fødevareområdet 1. Indledning... 1 2. Kommende forenklingsinitiativer på fødevareområdet... 2 2.1. Virksomheder med lav risiko skal ikke længere udføre egenkontrol... 2 2.2. Egenkontrollen begrænses til fødevaresikkerhed... 4 2.3. Agenturhandlere skal kontrolleres efter behov... 8 2.4. Vinimportører skal kontrolleres sjældnere... 8 2.5. Smiley erne kan videreføres ved ejerskifte... 9 2.6. Præcisering af bagatelgrænsen... 10 2.7. Bøder gives efter de almindelige sagsopfølgningsprincipper... 11 2.8. Bødestørrelserne nedsættes for små virksomheder... 12 2.9. Mulighed for at sælge flere fødevarer ved selvbetjening... 14 2.10. Anvendelse af private køkkener i forbindelse med f.eks. kirke- og foreningsarrangementer... 15 2.11. Øget brugervenlighed ved autorisation og registrering... 15 2.12. Mærkning af mad til ældre... 16 1. Indledning Fødevareministeren har i februar 2008 igangsat et regelforenklingsprojekt på fødevareområdet. Baggrunden for initiativet var bl.a. kritik fra virksomheder og brancheorganisationer af, at fødevarelovgivningen er blevet for omfattende, og at kontrollen er blevet for emsig i administrationen af reglerne. Projektet har allerede medført en række ændringer. Nedenfor beskrives yderligere forenklinger af fødevarelovgivningen, som fødevareministeren vil foreslå. Derudover har Fødevareministeriet gennemført en evaluering af de dele af nultoleranceplanen fra 2006, som omhandler øget bødesanktionering og højere bøder. De ændringer, som evalueringen har vist behov for, er indeholdt i ændringerne beskrevet nedenfor.
2. Kommende forenklingsinitiativer på fødevareområdet 2.1. Virksomheder med lav risiko skal ikke længere udføre egenkontrol Kiosker, frugt- og grønthandlere og visse transportører kan undlade at udføre egenkontrol Forslaget kommer fra fødevarevirksomheder og brancheorganisationer. Ultralavrisikovirksomheder (fx materialister og apoteker) er undtaget fra kravet om egenkontrol. En risikovurdering viser, at også de virksomheder, der kun indebærer lav risiko for fødevaresikkerheden, kan undtages fra kravet om egenkontrol uden fare for fødevaresikkerheden. Det må konstateres, at det ikke er muligt at udpege kritiske kontrolpunkter, hvor der er behov for løbende overvågning for at sikre fødevarerne i disse virksomheder, og den nuværende egenkontrol begrænser sig alene til forhold, der ikke har afgørende betydning for fødevaresikkerheden. Hermed vil følgende virksomheder blive lettet: Kiosker, der ikke sælger kølekrævende fødevarer 1 (ca. 1700 virksomheder; kontrolleres pt. hvert andet år.) Frugt- og grønthandlere, der ikke sælger kølekrævende fødevarer f.eks. stader på grønttorvet (ca. 110 virksomheder; kontrolleres pt. hvert år) Transportvirksomheder, som transporterer ikke-kølekrævende fødevarer (ca. 450 virksomheder; kontrolleres pt. hvert andet år) Der er i alt ca. 50.000 fødevarevirksomheder i Danmark. I disse virksomheder, hvor der alene foregår salg eller transport af ikke kølekrævende fødevarer, foregår der normalt intet, der kan forventes at betyde en fare for fødevaresikkerheden, og god hygiejnemæssig praksis kan derfor erstatte de nuværende nedskrevne egenkontrolprogrammer og tjekskemaer. Kontrolfrekvensen i kiosker blev med fødevareforliget fastholdt på ét besøg hver andet år suppleret med ejerskiftebesøg og kampagner, således at man kommer op på ca. ét tilsyn pr. virksomhed pr. år. Ændringen er gennemført på baggrund af en risikovurdering, der placerer branchen i gruppen af lavrisikovirksomheder. Risikoen for mikrobiologiske og kemiske forureninger indgår i denne risikovurdering, og nedsættelse af frekvensen blev foretaget uafhængigt af kravet om egenkontrol. Kontrolfrekvensen på hvert andet år i kiosker fastholdes, uanset at de fritages fra egenkontrol. Erfaringer fra kontrollen i disse virksomheder viser, at egenkontrol som et generelt krav til virksomhederne, ikke har nogen effekt på fødevaresikkerheden. Tværtimod oplever de tilsynsførende vanskeligheder med at forklare og motivere virksomhederne til at udarbejde procedurer og føre tjekskemaer for forhold i virksomheden, som i princippet ikke har betydning 1 Butikker, der sælger let fordærvelige fødevarer, som mælk og pålæg, betragtes ikke som kiosker, men som dagligvareforretninger. Der er pt. ca. 5800 dagligvareforretninger, som f.eks. købmænd og mindre supermarkeder. Side 2/16
for fødevaresikkerheden, og hvor løbende overvågning og målinger forekommer som unødvendigt bureaukrati. For kiosker viser kontrolresultaterne fra 2007, at de ikke adskiller sig nævneværdigt fra de øvrige detailvirksomheder (2,2% 2 sanktioner i kiosker mod 1,7% i detail generelt). Indenfor lovgivningsområdet hygiejne modtager kiosker i gennemsnit færre sanktioner end andre detailvirksomheder (0,6% sanktion i kiosker mod 1,2% for detail generelt), hvorimod de i gennemsnit modtager flere sanktioner for problemer med egenkontrollen (5% i modsætning til 3,8% for detail generelt). Dette tyder på, at kioskerne generelt har godt styr på hygiejnen, mens det kniber mere med at få dokumentationen og egenkontrollen til at fungere. Sanktionerne går således mere på administrative forhold end på reelle hygiejneproblemer, og egenkontrollen bidrager ikke nødvendigvis til bedre hygiejne. For frugt- og grønthandlere viser kontrolresultaterne fra 2007, at de generelt modtager flere sanktioner end de øvrige detailvirksomheder (5,9% i frugt- og grønthandlere mod 1,7% generelt). Sanktionerne gives især indenfor egenkontrol (9,7% i modsætning til 3,8% for detail generelt), mærkning (10,9% i modsætning til 1,6% for detail generelt) og ophængning af kontrolrapporter (4,5% i modsætning til 1,5%). Både med hensyn til mærkning og ophængning af kontrolresultater er der tale om forhold, hvor egenkontrollen ikke bidrager til at sikre en bedre overholdelse af reglerne, idet det ikke er nødvendigt med løbende overvågning og målinger som f.eks. ved temperaturkontrol, men derimod om forhold hvor gode rutiner er afgørende. Med hensyn til mærkning i frugt- og grønthandlere handler dette bl.a. om mærkning på dansk og mærkning med oprindelsesland. I de frugt- og grønthandlere, der ikke kan finde ud af at overholde mærkningsreglerne, vil virksomhederne fremover kunne påbydes at indføre målrettede procedurer for, hvordan de vil sikre, at mærkningsreglerne overholdes, mens dem der kan finde ud af det, ikke behøver sådanne procedurer. På denne måde begrænses og målrettes kravet til egenkontrol til de virksomheder, der har problemer, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt i virksomheder, der alene sælger ikke kølekrævende fødevarer. For registrerede transportører viser kontrolresultater fra 2007, at kun én virksomhed har modtaget en sanktion for mangler i egenkontrollen, hvilket tyder på, at disse virksomheder er gode til at overholde lovgivningen. Ændringen betyder, at disse virksomheder vil slippe for at have et egenkontrolprogram med nedskrevne procedurer, tjekskemaer til løbende at notere gennemført egenkontrol og årlig revision, og afvigelsesskemaer, hvor fejl og afvigelser noteres. For kiosker og frugt- og grønthandlere omfatter egenkontrollen i dag typisk varemodtagelse, opbevaring og salg, oprindelsesmærkning mv. for frugt og grønt, rengøring, personlig hygiejne, vedligeholdelse og skadedyrssikring samt årlig revision af egenkontrollen. 2 Det vil sige, at 2,2% af alle kontrollerede lovgivningsområder i kiosker ender i et påbud, et forbud, en administrativ bøde eller en politianmeldelse (dvs. kontrolresultat 3 eller 4). Side 3/16
For de nævnte transportvirksomheder omfatter egenkontrollen nu typisk varemodtagelse, transport og aflevering samt rengøringskontrol af bilen. Det vil naturligvis fortsat være sådan, at virksomhederne skal overholde reglerne på områderne og kontrolfrekvensen forbliver den samme. Ændringen betyder udelukkende, at virksomhederne ikke længere skal nedskrive deres procedurer for, hvordan de vil overholde reglerne på disse områder, ligesom de heller ikke skal udfylde tjekskemaer for gennemført egenkontrol eller afvigelsesrapporter ved fejl. I disse virksomheder vil det fremover være tilstrækkelig med mundtlige procedurer for, hvordan virksomheden sikrer, at lovgivningen overholdes. Virksomheder, som ikke kan finde ud af at overholde lovgivningen på et nærmere afgrænset område, kan fortsat blive påbudt at udarbejde skriftlige procedurer på det pågældende område, hvis fødevareregionen skønner, at dette er nødvendigt for at sikre, at virksomheden overholder reglerne på området. Eksempelvis skal virksomhederne fortsat tjekke, at varerne er i orden ved modtagelsen, og at der ikke er varer med overskreden holdbarhed i virksomheden, men de skal ikke notere ned, at de har tjekket det. I virksomheder, hvor den tilsynsførende gentagne gange finder f.eks. for gamle varer, er det muligt at påbyde den pågældende virksomhed at etablere egenkontrol med dette punkt. Ændringen letter virksomhedernes administrative byrder, men får ingen økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Den tid, der tidligere gik til at kontrollere dokumentation, skal fremover bruges til grundigere inspektion og fysisk kontrol af reglernes overholdelse i virksomheden. Ændringen gennemføres administrativt, idet det ligger på linje med den fleksibilitet, der allerede er indbygget i EU-lovgivningen på området. Ændringen kan gennemføres 1. januar 2009. 2.2. Egenkontrollen begrænses til fødevaresikkerhed Alle fødevarevirksomheder kan undlade at have egenkontrol med lovgivningsområder, der ikke har direkte betydning for fødevaresikkerheden. Der vil fortsat være krav om egenkontrol med fødevaresikkerhed. I meld en regel projektet har der været et stort antal henvendelser fra især små og mellemstore fødevarevirksomheder, der ønsker at reducere mængden af dokumentation og begrænse egenkontrollen til de ting, der har betydning for fødevaresikkerhed. Disse input er identiske med dele af konklusionerne fra den evaluering af egenkontrol i detailleddet, som Fødevarestyrelsen gennemførte i samarbejde med brancheorganisationerne i 2006. I Danmark er kravet om egenkontrol mere vidtgående end i resten af EU, idet den også skal omfatte anden fødevarelovgivning end hygiejnereglerne. Efter mere end 10 år med egenkontrol viser erfaringerne i Danmark, at mange virksomheder (især små og mellemstore virksomheder) oplever, at kravet til dokumentation er stigende. Virksomhederne oplever at bruge en masse tid på at nedskrive procedurer og udfylde tjekskemaer, og oplever i mange tilfælde, at det gøres for kontrollens skyld, at det ikke medfører bedre overholdelse af reglerne, og at det ikke bidrager til virksomhedens udvikling. Side 4/16
Det må konstateres, at der er behov for at gøre en indsats for at reducere omfanget af virksomhedernes dokumentation. Det er dog væsentligt at præcisere, at der fortsat vil være krav om dokumentation af de forhold i virksomheden, som har betydning for fødevarernes sikkerhed, hvilket sikre et fortsat højt niveau for fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Disse initiativer er på linie med EU s anbefalinger til dokumentation af egenkontrol. Ændringen betyder, at fødevarevirksomheder kan begrænse egenkontrolprogrammet og reducere mængden af dokumentation til at omhandle de forhold i virksomheden, hvor styring, overvågning og løbende målinger er nødvendig for at sikre fødevaresikkerheden (dvs. de kritiske kontrolpunkter i virksomhederne). Erfaringerne fra kontrollen med egenkontrollen viser, at virksomhedens størrelse og aktiviteter har stor betydning for effekten og anvendelsen af egenkontrollen; dvs. at jo større virksomheden er, og jo flere aktiviteter den udfører, jo tydeligere er effekten af egenkontrollen i virksomheden. Erfaringerne viser endvidere, at forståelsen for og brugen af egenkontrollen er størst i de virksomheder, hvor egenkontrollen reelt bidrager til at overvåge de forhold i virksomheden, som har betydning for fødevaresikkerheden f.eks. temperaturovervågning ved opbevaring, opvarmning og nedkøling og andre kritiske forhold. Det må samtidig konstateres, at det stadig stigende krav om dokumentation ikke i alle tilfælde bidrager til at øge hverken forbrugerbeskyttelsen eller virksomhedernes vækst. Dette er især gældende i små detailvirksomheder med begrænsede risici. Disse erfaringer understøttes af kontrolresultater fra 2007, hvor data viser, at ved kontrol med egenkontrol i detailvirksomheder gives der en sanktion i 3,8% af tilfældene. Årsagerne er ofte manglende dokumentation, manglende udpegning af risikoparametre, eller at der ikke var et program. Til sammenligning gives der en sanktion i 2,4% tilfælde i engrosvirksomheder med behandling 3. Egenkontrollen kan styrkes ved at skabe fokus på fødevaresikkerhed, når virksomhederne etablerer og udfører egenkontrol. Virksomhedernes motivation til at gennemføre egenkontrollen vil derved forventelig øges - særligt i de små og mellemstore virksomheder. Ændringen berører alle knap 50.000 fødevarevirksomheder, som er omfattet af egenkontrolkravet. De største lettelser vil opleves i små virksomheder med få ansatte såsom små supermarkeder og andre detailforretninger, der kun sælger færdigpakkede fødevarer, eller hvor tilberedningen er begrænset. Der er tale om ca. 30.000 virksomheder. I disse virksomheder, hvor der typisk er få ansatte, kan egenkontrollen i mange tilfælde begrænses til overvågning af temperaturen. I de større detailvirksomheder (f.eks. restauranter og slagtere) og engrosvirksomheder (f.eks. mejerier, slagterier m.v.), hvor der foregår tilberedning og produktion af fødevarer, og hvor der typisk er flere ansatte, vil egenkontrollen have et større omfang, da langt flere forhold skal overvåges. Der er tale om ca. 20.000 virksomheder. Det, der konkret skal styres, overvåges og nedskrives i den enkelte virksomhed, afhænger af, hvad den beskæftiger sig med og den risikoanalyse, virksomheden har gennemført (ofte med 3 Ved behandling forstås enhver form for håndtering, der indebærer en ændring af fødevaren, f.eks. indfrysning, varmebehandling eller udskæring. Side 5/16
hjælp fra branchekoder). De tilsynsførende kontrollerer, at virksomhederne har udpeget og overvåger de rigtige kritiske kontrolpunkter. Virksomhederne skal fortsat have et egenkontrolprogram, der dækker følgende områder: Indhold af sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller kemiske forureninger i råvaren, f.eks. i importerede fødevarer. Dette er især relevant for de virksomheder, som importerer fødevarer eller modtager fødevarer direkte fra primærproducenten og som fremstiller fødevarer. Temperaturforhold ved modtagelse, opbevaring, tilberedning og nedkøling. Dvs. processer hvor enten lav temperatur eller høj temperatur er afgørende for at minimere vækst eller overlevelse af mikroorganismer. Løbende overvågning og tjek af temperaturer er kritiske punkter i alle de fødevarevirksomheder, der fremstiller eller sælger kølekrævende fødevarer. Rengøring og personlig hygiejne i de situationer, hvor det har afgørende betydning for styring af et kritisk kontrolpunkt - f.eks. for at undgå krydsforurening fra urene til rene områder. Eksempelvis kan små nærbutikker, der kun sælger emballerede fødevarer, undlade at have skriftlige rengøringsprocedurer og tjekskemaer, mens dette naturligvis vil være et krav i restauranter og på slagterier, hvor disse forhold er afgørende for fødevaresikkerheden. Korrekt anvendelse af emballage og andre materialer og genstande, der kommer i berøring med fødevarerne for at undgå overførsel af giftige stoffer til fødevarerne. Anvendelse af godkendte tilsætningsstoffer i de korrekte mængder, fx konserveringsmidler, der skal sikre varernes holdbarhed indenfor datoen. Mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer, fx nødder og gluten. Sporbarhed og tilbagetrækning af fødevarer. Virksomheden skal have procedurer og systemer, der sikrer, at varer kan spores og trækkes tilbage, hvis de ikke lever op til kravene for fødevaresikkerhed og eventuelt kan gøre mennesker syge. Andre produktionsforhold, der er afgørende for fødevarernes sikkerhed, fx vandindhold, saltindhold m.v. Virksomhederne kan fremover undlade at have egenkontrol med følgende områder: Grundlæggende hygiejneforhold som indretning, personlig hygiejne, hygiejneuddannelse, generel rengøring, vedligeholdelse og skadedyrssikring. Virksomheder skal fortsat leve op til indretningskravene og have gode hygiejnerutiner, der bl.a. sikrer, at medarbejderne har den rette uddannelse og er instrueret omkring personlig hygiejne, at skadedyr bekæmpes, og at affald håndteres hygiejnisk. Disse grundforudsætninger udgør basale forhold for produktion af sikre fødevarer og skal altid være i orden. Den HACCP-baserede 4 egenkontrol dvs. den løbende styring af de kritisk kontrolpunkter som f.eks. temperatur - bygges oven- 4 Hazard Analysis and Critical Control Point er 7 principper som skal hjælpe fødevarevirksomheder med at udpege risici og sikre, at der etableres de rigtige overvågningssystemer til at styre disse kontrolpunkter. Side 6/16
på disse grundforudsætninger, og for denne del af egenkontrolprogrammet er løbende registrering af overvågningen og målingerne afgørende for fødevaresikkerheden, og kravet om skriftlighed skal fastholdes. Fødevarers sammensætning m.v. i forhold til varestandarder eller handelsnormer. Mærkning og markedsføring af fødevarerne herunder holdbarhedsmærkning, ingrediensmærkning, næringsdeklarationer, anprisninger, vildledning m.v. Uddannelse af personalet. Økologi. Det drejer sig om lovgivningsområder, hvor løbende overvågning og måling ikke er relevant, og hvor manglende overholdelse af lovgivningen enten er uden fare for fødevaresikkerheden, eller hvor der er tale om basale forhold i virksomheden, og hvor gode mundtlige rutiner kan erstatte overvågning og dokumentation. Lettelsen for den enkelte virksomhed afhænger af, hvad virksomheden laver. For disse områder kan virksomhederne fremover nøjes med at have mundtlige procedurer, der sikrer, at reglerne overholdes. Virksomheden skal kunne redegøre for disse rutiner ved kontrolbesøg, ligesom den tilsynsførende ved inspektion og fysisk kontrol i virksomheden kontrollerer, at disse rutiner virker. Eksempelvis skal en lille nærbutik, der kun sælger emballerede fødevarer, ikke længere have skriftlige procedurer for, hvordan virksomheden gøres rent eller for den personlige hygiejne, da disse forhold ikke har afgørende betydning for varernes sikkerhed. Ved kontrolbesøg i nærbutikken kontrollerer den tilsynsførende, at der er rent, og at personalet optræder hygiejnisk forsvarligt. Derimod skal en restaurant, hvor den samme person tilbereder kød og grøntsager på samme bord, have en procedure for, hvorledes krydsforurening fra kød til grøntsager undgås ved korrekt rengøring og håndvask. Ved kontrolbesøg i en restaurant kontrolleres det ved interview eller lignende kontrolmetode, at personalet kender til disse procedurer, og at rengøringen og den personlige hygiejne er tilfredsstillende. Det skal dog fremhæves, at virksomhederne fortsat er ansvarlige for, at reglerne overholdes, og at de krav til dokumentation (f.eks. transportdokumenter, certifikater, importdokumenter, uddannelsesbeviser m.v.), der fremgår af lovgivningen, fortsat er gældende og skal overholdes. Det forventes, at især de større detail- og produktionsvirksomheder vil videreføre egenkontrol på de pågældende områder, selvom det ikke længere vil være et krav. Årsagen hertil er, at egenkontrollen er et godt ledelsesværktøj for mellemstore og store virksomheder til at styre produktionen og medarbejderne samt til at forebygge fejl. Fødevarestyrelsen vil imidlertid ikke føre kontrol med den del af virksomhedernes egenkontrol. Kontrollen på de områder, der er undtaget fra egenkontrollen, kan ikke længere gennemføres som audit, hvor kontrollen tager udgangspunkt i virksomhedernes nedskrevne procedurer og udfyldte tjekskemaer og afvigelsesrapporter. Fremover gennemføres kontrollen på de pågældende lovgivningsområder alene som tilsyn (dvs. inspektion eller visuel kontrol), fysisk kontrol (dvs. temperaturkontrol eller udtagning af prøver) eller evt. ved at interviewe personalet om de mundtlige procedurer. Side 7/16
Virksomheder, som ikke kan finde ud af at overholde lovgivningen på et af de områder, hvor der ikke længere skal udføres egenkontrol, kan fortsat blive påbudt at udarbejde skriftlige procedurer på det pågældende område, hvis fødevareregionen skønner, at dette er nødvendigt for at sikre, at virksomheden overholder reglerne på området. Ændringen letter virksomhedernes administrative byrder, men får ingen økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Den tid, der tidligere gik til at kontrollere dokumentation, skal fremover bruges til grundigere inspektion og fysisk kontrol af reglerne overholdelse i virksomheden. Ændringen gennemføres ved ændring af autorisationsbekendtgørelsen 5, og kan træde i kraft pr. 1. marts 2009. 2.3. Agenturhandlere skal kontrolleres efter behov Agenturhandlere kontrolleres efter behov. Forslaget kommer fra agenturvirksomheder. Agenturhandlere er virksomheder, som formidler salg mellem sælger og køber, og som derfor hverken ejer eller i besiddelse af fødevaren. Det vil altid være sælger eller køber, der er ansvarlig for, at fødevaren overholder gældende lovgivning, og kontrollen heraf vil ske hos enten sælger eller køber. Som udgangspunkt skal en gros fødevarevirksomheder have mindst ét kontrolbesøg om året, således også agenturhandlere. Kontrollen hos agenturhandlere er udelukkende kontrol af dokumenter, og kontrolresultaterne viser, at agenturhandlere i gennemsnit ikke modtager flere sanktioner end de øvrige engrosvirksomheder uden behandling (hhv. 1,8% og 1,9% sanktioner). Fødevarestyrelsen har foretaget en risikovurdering af den pågældende branche og vurderet, at kontrolfrekvensen kan reduceres til efter behov. Ved efter behov forstås kontrol ved mistanke, anmeldelser og lignende. Agenturhandlere skal fortsat registreres, da de indgår som et led i markedsføring af fødevarer, og kontrol kan blive nødvendig fx i forbindelse med tilbagetrækningssager. Ændringen får begrænsede økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Der er ca. 150 registrerede agenturhandlere, og et kontrolbesøg tager i gennemsnit ca. 30 minutter. Ændringen iværksættes den 1. januar 2009 med kontrolfrekvensvejledning 2009. 2.4. Vinimportører skal kontrolleres sjældnere Vinimportører kontrolleres hvert andet år. Forslaget kommer fra flere vinimportører. 5 Bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (med senere ændringer). Side 8/16
Som udgangspunkt skal engros fødevarevirksomheder have mindst ét kontrolbesøg om året, således også vinimportører. Fødevarestyrelsen har foretaget en risikovurdering af den pågældende branche og vurderet, at kontrolfrekvensen kan reduceres til hvert andet år. Hos vinimportører kontrolleres hovedsageligt mærknings- og sporbarhedsregler, hvilket i høj grad er dokumentkontrol, og hvor der erfaringsmæssigt ikke er de store problemer. Det er ikke muligt at opgøre særskilte kontrolresultater for vinimportører, da disse pt. indgår i en større gruppe af engros brancher. Ændringen får begrænsede økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Der er under 100 registrerede vinimportører i Danmark, og et kontrolbesøg tager i gennemsnit ca. 30 minutter. Ændringen iværksættes den 1. januar 2009 med kontrolfrekvensvejledning 2009. 2.5. Smiley erne kan videreføres ved ejerskifte Ved ejerskifte kan ejerne selv vælge, om de vil starte på en frisk, overtage smiley erne fra den virksomhed, de overtager, eller tage egne smiley er med, hvis virksomheden flytter til nye lokaler. Forslaget kommer fra virksomheder og brancheorganisationer. Som reglerne er i dag bortfalder smileyhistorikken - og dermed en eventuel elitestatus - ved ejerskifte. Det skal fremover være muligt at videreføre en smileyhistorik og evt. elitestatus ved ejerskifte i de tilfælde, hvor en ny ejer driver samme virksomhed videre i de samme lokaler eller hvor den samme ejer driver den samme virksomhed videre i nye lokaler. Det afgørende er, at der ved ejerskiftet er tale om, at den samme virksomhed drives videre. Når en ny ejer overtager en eksisterende virksomheds produktion på samme adresse, kan den nye ejer vælge om virksomhedens smiley er videreføres i de tilfælde, hvor ejeren driver virksomheden videre med samme produktion. Eksempelvis kan en ejer, som overtager en fiskeforretning, vælge at overtage forretningens smiley er, forudsat ejeren driver fiskeforretning videre i samme lokaler. En ny ejer kan dog ikke overtage fiskeforretningens smiley er, hvis han vil drive virksomheden videre som en bagerforretning, da der i dette tilfælde vil være tale om en ny virksomhed nemlig et bageri i stedet for en fiskeforretning. Ejeren kan også vælge, at virksomhedernes smiley er skal bortfalde. Når en ejer flytter sin virksomhed til en anden adresse, kan ejeren vælge at tage sine smiley er med eller overtage smiley erne i den nye virksomhed. Eksempelvis kan en bager, som flytter sit bageri til andre lokaler, vælge at tage sine tidligere smiley er med sig, da der er tale om den samme virksomhed i nye lokaler. Ejeren kan dog ikke flytte smiley erne fra bageriet til nye lokaler, hvis han vælger at drive en restaurant, da der her er tale om, at ejeren etablerer en helt ny virksomhed nemlig en restaurant i stedet for et bageri. Side 9/16
Ændringerne betyder endvidere, at to ejere, som i fællesskab har ejet restaurant X, begge kan tage restaurant X s smiley er med sig til nye lokaler, forudsat de begge fortsætter med at drive restaurationsvirksomhed. Derudover kan den nye ejer af restaurant X vælge at overtage restaurant X s smiley er, forudsat ejeren driver virksomheden som en restaurant. Hvis smiley-historikken overtages eller flyttes ved ejerskifte, skal fødevarekontrollen gennemføre kontrolbesøg indenfor 2 måneder efter ejerskiftet. I de tilfælde, hvor en ny ejer overtager en tidligere ejers elite-smiley, skal virksomheden sikre, at elite-smileyen fjernes fra virksomheden i den periode, der går fra ejerskiftet til det første kontrolbesøg. I stedet skal virksomheden ophænge en kontrolinformationsblanket, der oplyser forbrugerne om, at der har været ejerskifte, og at kontrollen er på vej. Hvis resultatet af denne kontrol viser, at virksomheden fortsat er uden anmærkninger, kan virksomheden tildeles elitestatus. Hvis ejeren i stedet vælger at lade smiley erne bortfalde, skal der ikke gennemføres ejerskiftebesøg. Ændringen får begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen, idet der dog må forventes en del administration i forbindelse med flytning af kontrolhistorik mellem kontrolafdelinger. Ændringen iværksættes ved ændring af offentliggørelsesbekendtgørelsen og kontrolvejledningen og kan træde i kraft 1. marts 2009. 2.6. Præcisering af bagatelgrænsen Bagatelgrænsen for ophængning af kontrolrapport ændres, så der ikke skal sanktioneres i førstegangstilfælde for forkert ophængning af kontrolrapporten, medmindre der er tale om åbenlys omgåelse. Forslaget kommer fra virksomheder og brancheorganisationer. Bagatelagtige overtrædelser sanktioneres ikke i dag. Vurderingen af, om en overtrædelse er bagatelagtig afhænger af flere faktorer, bl.a. overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor, under hvilke omstændigheder overtrædelsen er forekommet, om virksomheden tidligere har overtrådt lignende eller andre regler, virksomhedens vilje til at overholde reglerne, de øvrige forhold i virksomheden, om det er en bevidst (forsætlig) eller enkeltstående overtrædelse, og om virksomheden har opnået eller tilsigtet opnået en berigelse. Ved vurdering af bagateller skal der altid tages hensyn til alle forhold i sagen. Ved overtrædelser i gråzonen mellem bagatel og sanktion skal fødevareregionerne udvise den fornødne konduite overfor virksomheden. Som eksempler på bagatelagtige overtrædelser kan nævnes: Salgsudbud af få ikke-letfordærvelige fødevarer med en korterevarende overskridelse af holdbarhedsdatoen, fx 10 pakker kiks. Manglende mærkning på dansk af få ikke-letfordærvelige fødevarer, fx 10 poser ris. Manglende dokumentation for årlig revision af egenkontrolprogrammet, forudsat egenkontrolprogrammet er dækkende for virksomhedens aktiviteter, virksomheden løbende har dokumenteret egenkontrol, og der ikke i øvrigt konstateres overtrædelser i virksomheden. Side 10/16
De nævnte eksempler forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om førstegangsovertrædelser, og at der ikke er andre overtrædelser i virksomheden, som kan have indflydelse på vurderingen af bagatelgrænsen. På den anden side kan de i eksemplerne nævnte overtrædelser i nogle virksomheder antage et større omfang og fortsat blive betragtet som en bagatel ud fra en konkret vurdering. Ved gentagelsestilfælde kan der dog gives påtale eller indskærpelse. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning til vurdering af, om et forhold falder under bagatelgrænsen. Styrelsen arbejder løbende på at udarbejde konkrete eksempler på bagatelagtige overtrædelser, som kan supplere retningslinjerne i vejledningen. I dag vurderes forkert ophængning af kontrolrapporten som udgangspunkt ikke som en bagatel og sanktioneres derfor med en indskærpelse. Ændringen indebærer altså, at forkert ophængning af kontrolrapporten i detailvirksomheder i førstegangstilfælde skal betragtes som en bagatel, med mindre der er tale om åbenlys omgåelse af reglerne. Derimod skal manglende ophængning af kontrolrapporten som udgangspunkt ikke betragtes som bagatelagtigt. Der sker ikke ændringer i bagatelgrænsen for dokumentation af egenkontrol, da der fremover kun skal udføres egenkontrol på områder med fødevaresikkerhedsmæssig risiko, jf. pkt. 2.2. Det betyder, at mindre mangler i dokumentationen af egenkontrollen ud fra en konkret vurdering fortsat kan betragtes som en bagatelagtig overtrædelse, alt afhængig af virksomhedstype, hvor meget dokumentation, der mangler m.v. Ændringen får ingen økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Ændringen beskrives i vejledning om vurdering af bagatelgrænser på fødevareområdet, og kan iværksættes 1. januar 2009. 2.7. Bøder gives efter de almindelige sagsopfølgningsprincipper Nul-tolerance-instruksen ophæves, så bøder hovedsagligt bruges ved gentagelser eller ved forsætlige, grovere eller mere omfattende førstegangsovertrædelse, dvs. i henhold til de almindelige sagsopfølgningsprincipper. Forslaget indgår som en del af evaluering af konsekvent bødesanktionering. Siden 1. juli 2006 har der eksisteret en såkaldt nul-tolerance-instruks 6. Det har betydet, at klare overtrædelser af klare regler som udgangspunkt er sanktioneret med en administrativ bøde - også ved førstegangsovertrædelser. Instruksen omfatter fx manglende ophængning af kontrolrapport i detailvirksomheder, salg af færdigpakkede fødevarer med overskreden holdbarhed og manglende egenkontrolprogram, hvorimod fx mangelfuld rengøring, mangelfuld dokumentation af egenkontrol og vildledning ikke er omfattet af instruksen. Med inddragelse af bl.a. erhvervet er der i foråret 2008 foretaget en evaluering af nultolerancen. På baggrund af evalueringen og de praktiske erfaringer vurderes det, at nultolerancen i mange tilfælde kan medføre sanktioner, som er strengere, end det umiddelbart er nødvendigt for at få virksomheden til at rette op på forholdet. 6 Fødevarestyrelsens Instruks om mere konsekvent bødesanktionering Side 11/16
Ændringen indebærer, at bøder hovedsageligt vil blive anvendt enten i gentagelsestilfælde eller i førstegangstilfælde, som vurderes som forsætlige eller som så grove eller omfattende m.v., at en indskærpelse ikke i sig selv vurderes at udgøre den nødvendige sanktion. De økonomiske konsekvenser for ophævelse af instruksen skal ses i sammenhæng med ændringerne omkring bødestørrelser. Ophævelse af instruksen forventes at give administrative lettelser, hvorimod der forventes at være administrative byrder forbundet med graduering af bøderne for små virksomheder. Den samlede vurdering er således, at ændringerne er uden økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Ændringen iværksættes ved at instruksen ophæves samtidig med ikrafttræden af ændringerne til fødevareloven 1. januar 2009. 2.8. Bødestørrelserne nedsættes for små virksomheder Bødestørrelserne for små virksomheder med lille omsætning sættes ned. Forslaget indgår som en del af evaluering af bødestørrelser. 21. februar 2007 trådte højere vejledende normalbødestørrelser på fødevareområdet i kraft. De vejledende bødestørrelser differentieres efter virksomhedernes omsætning. 7 Ved vurdering af virksomhedens omsætning anvendes antal ansatte som indikator for omsætningen, jf. nærmere nedenfor. Der opereres i den sammenhæng p.t. med 3 kategorier af virksomhedsstørrelser: mindre, mellemstore og store virksomheder. For engrosvirksomheder med behandling kategoriseres som udgangspunkt virksomheder med 1-9 ansatte som en mindre virksomhed, virksomheder med 10-49 ansatte som mellemstore virksomheder, og virksomheder med 50 ansatte eller derover som store virksomheder. For detailvirksomheder og engrosvirksomheder uden behandling kategoriseres som udgangspunkt virksomheder med 1-9 ansatte som en mindre virksomhed, virksomheder med 10-24 ansatte som mellemstore virksomheder, og virksomheder med 25 ansatte eller derover som store virksomheder. Normalbødestørrelserne er fastsat, så de bl.a. afspejler karakteren af overtrædelserne, beskyttelseshensynet bag de overtrådte bestemmelser, risikoen for menneskers sundhed og risikoen for fødevaresikkerheden generelt 8. Jo større fødevaresikkerhedsmæssig risiko, der er forbundet med en overtrædelse, jo større bøde skal overtrædelsen medføre. F.eks. vurderes salg mv. af sundhedsskadelige fødevarer som en alvorlig overtrædelse, der i værste fald kan få store konsekvenser. Overtrædelsens alvorlighed afspejles i normalbødestørrelsen, der er fastsat til 40.000 kr. Heroverfor kan f.eks. nævnes manglende ophængning af kontrolrapport. Denne overtrædelse er af mere formel karakter, hvilket ligeledes afspejles i normalbødestørrelsen, der er fastsat til 2.000 kr. De vejledende normalbødestørrelser er fastsat med udgangspunkt i en enkelt førstegangsovertrædelse i en mindre virksomhed. Ved fastsættelse af den endelige bødestørrelse skal der altid 7 Hjemlen til differentiering af bødestørrelser efter virksomhedens omsætning trådte i kraft den 1. januar 2006. 8 Jf. afsnit 2.4.4.1 i lovbemærkningerne til den forrige ændring af fødevareloven ( L 28, som vedtaget ved lov nr. 1549 af 20. december 2006). Side 12/16
tages hensyn til eventuelle formildende og/eller skærpende omstændigheder samt virksomhedens omsætning. Med inddragelse af bl.a. erhvervet er der i efteråret 2008 foretaget en evaluering af de forhøjede bødestørrelser. Bl.a. på baggrund af evalueringen samt de praktiske erfaringer, hvor de højere bødestørrelser vurderes at ramme uforholdsmæssigt hårdt i virksomheder med en lille omsætning, ændres bødestørrelserne for disse virksomheder. Ændringen betyder, at bøden for flertallet af overtrædelser fastsættes til normalbødestørrelsen 50% for små virksomheder med en lille omsætning. Der er dog enkelte overtrædelser, hvor der ikke skal ske nedsættelse, bl.a. manglende hygiejneuddannelse. Fødevareregionerne har i mange tilfælde ikke umiddelbar adgang til oplysninger om virksomhedernes omsætning, og bl.a. derfor anvendes antallet af ansatte i virksomheden som indikator for virksomhedens omsætning. Der skal altid tages hensyn til alle konkrete omstændigheder i sagen, og hvis antal ansatte vurderes ikke at give et retvisende billede af virksomhedens omsætning, skal fødevareregionen tage højde for dette ved fastsættelse af bødestørrelsen. Fødevareregionen skal herunder være særligt opmærksom på virksomhedstyper, der kan have en stor omsætning med få ansatte, f.eks. grossisten med to ansatte, der sælger belugacaviar. Hvis f.eks. virksomhedens omsætning ud fra de øvrige faktorer, på entydigt og veldokumenteret grundlag, skønnes at være større end indikeret ved antal ansatte, skal fødevareregionerne tage højde for dette ved bødefastsættelsen. Se også udleveret notat af 2. oktober 2008 om differentiering af bøder på fødevareområdet. Nedsættelse af normalbødestørrelsen for små virksomheder med en lille omsætning vil tage udgangspunkt i virksomheder, som har 1-4 ansatte. Der indføres således en 4. kategori af virksomhedsstørrelser i forhold til udmåling af bødestørrelser. Det skønnes, at ikkekommercielle virksomheder, børnehaver, institutioner m.v. som udgangspunkt vil være omfattet, samt at en stor del af detailvirksomhederne og en mindre del af engrosvirksomhederne vil være omfattet. Vurdering af den gennemsnitlige omsætning i de detailvirksomheder, som ligger på grænsen mellem små og mindre virksomheder, er præget af en vis usikkerhed. Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik 9 over virksomhedskategorier, antal ansatte samt omsætning skønnes det imidlertid, at grænsen mellem små og mindre detailvirksomheder omsætningsmæssigt ligger omkring 5 mio. kr. Det er op til virksomheden at godtgøre over for fødevarekontrollen, at omsætningen er under 5 mio. kr. og at bøden dermed kan nedsættes, i de tilfælde, hvor kontrolløren har brug for dette ved bødefastsættelsen. Ændringen betyder, at normalbødestørrelsen for disse virksomheder som udgangspunkt halveres. Eksempelvis vil en børnehave eller en mindre detailvirksomhed med 4 eller færre ansatte 9 Skønnet er baseret på oplysninger fra 2006. Der er taget udgangspunkt i følgende detailbrancher: kolonialhandel, døgnkiosker, discountforretninger, frugt- og grøntforretninger, slagter- og viktualieforretninger, brødudsalg, osteforretninger, helsekostforretninger, restaurationsvirksomhed, værtshuse, diskoteker samt kantiner og cateringvirksomhed. Der kan være forskel i de brancheopdelinger, der anvendes af Danmarks Statistik og Fødevarestyrelsen, hvilket medfører en grad af usikkerhed i vurderingen. Derudover er der forholdsvis stor spredning mellem de forskellige brancher, så skønnet er baseret på et gennemsnit på tværs af brancherne. Endvidere tager tallene ikke højde for, at nogle større supermarkeder opdeles i flere tilsynsenheder i forbindelse med fødevarekontrollen. Side 13/16
som udgangspunkt blive sanktioneret med en bøde på 5.000 kr. for mangelfuld rengøring, hvorimod virksomheder med 5 9 ansatte som udgangspunkt vil blive sanktioneret med normalbødestørrelsen på 10.000 kr., og virksomheder med 10 eller flere ansatte vil blive sanktioneret med normalbødestørrelsen + 50% eller 100%. Herefter skal der tages højde for eventuelle formildende eller skærpende omstændigheder, fx gentagelse eller grovere forhold, som kan bevirke, at bødestørrelsen skal hhv. nedsættes eller forhøjes. Eksempelvis kan der være grundlag for at forhøje bødestørrelsen, hvis overtrædelsen medfører fare eller risiko for menneskers sundhed. De økonomiske konsekvenser for ændringerne omkring bødestørrelser skal ses i sammenhæng med ophævelse af instruksen om mere konsekvent bødesanktionering. Ophævelse af instruksen forventes at give administrative lettelser, hvorimod der forventes at være administrative byrder forbundet med graduering af bøderne for små virksomheder. Den samlede vurdering er således, at ændringerne er uden økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Ændringen gennemføres ved ændring af fødevareloven og Fødevarestyrelsens bødekatalog, og forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2009. 2.9. Mulighed for at sælge flere fødevarer ved selvbetjening Detailvirksomheder som fx supermarkeder kan fremover sælge flere typer af fødevarer ved selvbetjening. Forslaget kommer fra supermarkeder, der har søgt om tilladelse til a) salg af spiseklare, frosne skalrejer, hvor kunden fra en fryser skovler rejerne op i en plasticpose og b) salg af varme retter fra en buffet, hvor kunderne selv øser retterne op i en beholder. Ændringen indebærer, at det nu bliver muligt at sælge alle typer uindpakkede fødevarer ved selvbetjening, fx varme retter og salg af spiseklare frosne skalrejer. Det forventes særligt at være interessant i f.eks. supermarkeder og take-aways, hvor det igennem nogle år har været tilladt at forhandle uindpakket salat med tilbehør (f.eks. oliven, skinketern, feta, rejer m.v.). Forhandling af andre typer uindpakkede fødevarer som f.eks. rejer eller varme retter adskiller sig principielt ikke fra et sådant salg. Det er en betingelse for salget, at det foregår hygiejnisk forsvarligt, og virksomhederne skal derfor sørge for, at der er rutiner, der kan sikre dette, fx at salget foregår overvåget ved at der er en eller flere ansatte, der løbende holder øje med, at kunderne ikke forurener varerne, at der er tænger og skeer til rådighed for kunderne og at tømning og rengøring af beholdere foregår med jævne mellemrum. Virksomhedens rutiner skal være beskrevet i egenkontrolprogrammet, som den tilsynsførende kontrollerer ved kontrolbesøg. Hvis salget ikke foregår hygiejnisk forsvarligt, vil kontrollen kunne give de nødvendige sanktioner herunder forbud mod salget. For at kunderne får de oplysninger, de skal bruge for at behandle produktet på den rigtige måde, skal virksomhederne også overveje, om det er nødvendigt at skilte eller mærke med instruktioner om holdbarhed, opbevaring mv. Ændringen får ingen økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Side 14/16
Ændringen gennemføres ved ændring af hygiejnevejledningen og kan træde i kraft 1. januar 2009. 2.10. Anvendelse af private køkkener i forbindelse med f.eks. kirke- og foreningsarrangementer Kirke- og foreningsarrangementer, der er åbne for offentligheden, fortolkes efter den nuværende praksis som fødevarevirksomhed underlagt fødevarelovgivningen. Dette betyder, at private køkkener som udgangspunkt ikke kan anvendes som et led i aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen af hensyn til størst mulig forbrugerbeskyttelse. Fortolkningen foreslås ændret. Ændringen betyder, at kirke- og foreningsarrangementer er at sidestille med private arrangementer. Deltagernes rimelige forventning om, at de fødevarer, der serveres, er tilberedt privat, er afgørende. Dette sammenholdt med det forhold, at der ikke er tale om kommerciel virksomhed betyder, at servering i forbindelse med kirkekaffe og lignende almennyttige arrangementer ikke er at betragte som fødevarevirksomhed, medmindre der er tale om regelmæssig tilberedning og servering, som f.eks. værested- eller folkekøkkenlignende aktiviteter. Ændringen indebærer, at mad til arrangementer, som f.eks. kirke- og foreningsarrangementer, kan laves i private køkkener. Ændringen gennemføres ved ændring af autorisationsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Ændringen vil kunne træde i kraft 1. marts 2009. 2.11. Øget brugervenlighed ved autorisation og registrering Det skal være lettere og hurtigere for virksomhedsejere at blive registreret eller autoriseret Forslaget kommer fra fødevarevirksomheder. Alle fødevarevirksomheder skal som minimum være registrerede hos fødevaremyndighederne. Virksomhederne kan benytte den digitale registreringsblanket på www.virk.dk, når de ansøger om at blive registreret. Ændringerne medfører, at det blive lettere for virksomhederne at lade sig registrere eller autorisere. Fødevarestyrelsen er ved at forbedre vejledningen til registreringsblanketten på virk.dk. Målet med den forbedrede vejledning er at give virksomhederne en oplevelse af blanketten som mere overskuelig og brugervenlig. Vejledningen vil således gøre det administrativt lettere for virksomhederne at lade sig registrere hos fødevaremyndighederne. Samtidig skal Fødevarestyrelsen sørge for en rimelig sagsbehandlingstid for virksomhedernes ansøgninger, og et pilotprojekt skal optimere sagsbehandlingstiderne. Regeringen har iværksat et arbejde med digitalisering af indberetninger fra virksomheder til det offentlige. Ansøgning om registrering eller autorisation som fødevarevirksomhed indgår i dette arbejde. Formålet med digitaliseringen er at skabe én fælles indgang for fødevarevirksomhederne til relevante myndigheder, fx Fødevarestyrelsen, for registrering eller autorisation, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Næringsbase, politiet i forbindelse med alkoholbevilling, kommunen i forbindelse med byggesager osv. Det indgår bl.a. i arbejdet at undersøge muligheden for genbrug af data, således at data til forskellige myndigheder kun skal indberettes én Side 15/16
gang. Den fælles indgang og evt. genbrug af data vil medføre yderligere administrative lettelser for virksomhederne. Ændringen får ingen økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Ændringen gennemføres ved ændringer på relevante hjemmesider. Ændringen gennemføres som en løbende proces over de næste par år. 2.12. Mærkning af mad til ældre Private madudbringningsordninger, der leverer mad til ældre, kan fremover - ligesom kommunale ordninger - undlade at mærke selve produktet, hvis de relevante mærkningsoplysninger gives til de ældre på anden måde. Forslaget kommer fra fødevarevirksomheder. Det er vigtigt, at virksomheder kan fortsætte med udbringningen af varm mad til ældre uden alt for meget administrativt besvær. Mærkningsreglerne giver ikke mulighed for nationalt at dispensere fra kravene om, at færdigpakkede fødevarer skal være mærket med visse obligatoriske oplysninger. Oplysninger på fødevarer, der leveres til ældre, kan efter dansk praksis gives på andre måder end ved mærkning af selve produktet, f.eks. ved at de relevante mærkningsoplysninger anføres på bestillingssedlen. Dette benyttes i dag i kommunale madudbringningsordninger. Ændringen betyder, at denne praksis fremover også kommer til at gælde private virksomheder, der ikke deltager i de kommunale ordninger. Det betyder, at udbudet af fødevarer til de ældre forøges, og de får større mulighed for at vælge en virksomhed, der kan tilfredsstille netop deres specifikke behov. Forudsætningen for, at der ikke skal mærkes på hver enkelt vare, er, at der er tale om forudbestilte fødevarer, hvor mærkningsoplysninger skriftligt er tilgået køberen forud for bestillingen. Ændringen får ingen økonomiske konsekvenser for fødevarekontrollen. Ændringen gennemføres ved ændring af vejledning om mærkning af fødevarer, og kan iværksættes 1. januar 2009. Side 16/16