Validering af gramfarvning af bakterier

Relaterede dokumenter
Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Urinmikroskopi i almen praksis

Rendyrkning og identifikation af bakterier

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

MIKAP REGION NORDJYLLAND

Gram Stain Kits and Reagents

F22 Bakterier struktur og funktion

MIKAP REGION NORDJYLLAND

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Microbiologics kontrolstammer

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

MIKAP REGION NORDJYLLAND

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI

MIKAP REGION NORDJYLLAND

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

FLEXICULT SSI-URINKIT

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier struktur og funktion

Præparerings- og screeningsteknikkens fordele og ulemper/fejlkilder

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.

Analyserapport nr (inkl. resultater fra nr og en in-house aftørringstest)

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

EKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger.

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture.

Det mikrobiologiske svar

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Infektionshygiejne og UVI

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate)

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007

Mikroskopering af fotosyntesens maskineri

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning

1.1. Historisk oversigt Inddeling af de levende organismer... 19

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

Verdens første Selv-Desinficerende, Bakteriedræbende computertastatur

Eksperimentelt kit de Luxe med kunstigt blod med Rhesusfaktor og simulerede blodlegemer.

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Analyserapport nr

Mikrobiologiske processer og sundhed

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/ kl. 12:30-15:50

F Y S I O L O G I. Ung tudse på udflugt på et ærme BIND III - SMÅFORSØG

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

Dus med dit mikroskop

MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Desinfektion - overordnet set

Laboratoriekonsulentordningen (LKO) i Region Syddanmark.

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinvejsinfektioner i almen praksis

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Bærerskab, patienten som smittekilde!

B I O L O G BIND III SMÅFORSØG. Ung tudse

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

1 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, 4700 Næstved

Mikroskopi af celler

Staldren. Et produkt fra. J.N. Jorenku

Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås

Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mini game 1-2 Binding

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Maria og bioanalytikeren

Vejledning om forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomheder

Sammenligning af PrepStain, CytoSpin og konventionelle metoder på nongynækologiske prøver

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr

6.6. Substratoversigt

VALIDERING AF DYRKNINGSMETODER I KLINISK MIKROBIOLOGI

Analyserapport nr

Faktoranalyse. Udarbejdet af: Simon Calmar Andersen Lau Andreassen. Bilag til ekspertgruppens anbefalelsesnotat. TrygFondens Børneforskningscenter

Klinisk mikrobiologi

Leucosep rør LTK.615 INDLÆGSSEDDEL. Til diagnostisk anvendelse in vitro PI-LT.615-DK-V3

KMA-oplysninger. 1 Introduktion

Form Betragtet i mikroskop ser bakterier meget forskellige ud. Efter form kan de inddeles i følgende:

Urinundersøgelser i almen praksis

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Mikroorganismer og hygiejne

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Future Science Biotech Outbreak 2014

Artisan Gram Yellow Stain Kit. Kode AR306. Tilsigtet anvendelse Til in vitro-diagnostisk brug.

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Transkript:

Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring. Baggrund Gramfarvning er en standardmetode, der siden at gramfarvningen blev beskrevet i 1884 af Chr. Gram, har været en af de primære metoder til at inddele og karakterisere bakterier. Visse grupper af bakterier er dog kendt som gram-labile. På den baggrund er fokus for denne validering blot at dokumentere at metoden giver de forventede resultater på KMA, OUH indenfor grupper af gram-stabile bakteriearter. Analysens robusthed Resultatet af en farvemetode vil afhænge af en række faktorer, blandt andet medarbejderens kompetence, mikroskopets funktionsegnethed og de anvendte reagenser. Af samme grund har KMA mhp. at sikre en til enhver tid optimal kvalitet etableret et system til kompetenceudvikling og registrering, et service- og kontrol-system til apparatur samt inkluderet daglig kontrol af reagenser. Acceptkrav for valideringen Præp nr. Stamme Gram +/- Form, Lejring Acceptkriterier 1 E. coli ATCC 25922 - Stave 90 % korrekte svar 2 E. fæcalis ATCC 29212 + Kokker, hobe eller diplo 90 % korrekte svar 3 B. fragilis ATCC 25285 - Stave 90 % korrekte svar 4 S. pneumoniae ATCC 49619 + Kokker, diplo 90 % korrekte svar 5 H. influenzae NCTC 8468 - Stave 90 % korrekte svar 6 S. aureus ATCC 29213 + Kokker, hobe 90 % korrekte svar 7 P. aeruginosa ATCC 27853 - Stave 90 % korrekte svar 8 B. thetaiotaomicron ATCC 29741 - Stave 90 % korrekte svar 9 C. perfringens DSM 25589 + Stave 90 % korrekte svar 10 C. jejuni ATCC 33560 - Stave 90 % korrekte svar Beskrivelse af materiale og undersøgelsesmetode til valideringen Materiale Objektglas med 10 ATCC-stammer repræsenterende både grampositive og negative samt forskellig morfologi, se tabel ovenfor. Undersøgelses-metoden De ti forskellige præparater er over tre dage blevet gramfarvet og mikroskoperet af 5 forskellige bioanalytikere. Valideringen baserer sig dog kun på resultater fra 2 dage (10 bioanalytikere), da 3. dags præparater var blevet forurenet med corynoforme stave, og resultater herfra er derfor blevet udeladt. Side 1 af 8

Til valideringen er anvendt de samme metoder, som anvendes i den daglige diagnostik, se bilag Mik Gramfarvning, Mik Mikroskopisk form og lejring af bakterier og svampe, MIK - Mikroskopering af gramfarvet præparat og Mik Oversigt over hvad der skal medtages ved mikroskopi. Valideringsgruppe Valideringsrapport udarbejdet af: Afdelingsbioanalytiker Jeannette Mikkelsen. Godkendelse af valideringsrapport: Overlæge Thøger Gorm Jensen. Valideringsresultater Præp. nr. Stamme Gram Bemærkninger % korrekte svar + - 1 E. coli ATCC 25922 10 100 2 E. fæcalis ATCC 29212 10 100 3 B. fragilis ATCC 25285 10 100 4 S. pneumoniae ATCC 49619 10 100 5 H. influenzae NCTC 8468 10 100 6 S. aureus ATCC 29213 10 100 7 P. aeruginosa ATCC 27853 10 100 8 B. thetaiotaomicron ATCC 29741 9 1 markering sat mellem gram + og -, derfor undtaget 90 9 C. perfringens DSM 25589 10 100 10 C. jejuni ATCC 33560 10 100 Præp. nr. Stamme Form, Lejring % korrekte svar Stave Stave i Kokker i Kokker vinkel hobe i kæde 1 E. coli ATCC 25922 9 1 90 2 E. fæcalis ATCC 29212 5 5 100 3 B. fragilis ATCC 25285 10 100 4 S. pneumoniae ATCC 49619 1 9 90 5 H. influenzae NCTC 8468 10 100 6 S. aureus ATCC 29213 10 100 7 P. aeruginosa ATCC 27853 10 100 8 B. thetaiotaomicron ATCC 29741 10 100 9 C. perfringens DSM 25589 9 1 90 10 C. jejuni ATCC 33560 9 1 90 Vi vurderer ikke person til person variation og dag til dag variation som værende betydende. Konklusion Da valideringsresultater for gramfarvning overholder acceptkrav, betragtes metoden som valideret. Side 2 af 8

Bilag 1 MIK - Gramfarvning Gramfarvning: 1. Kontrollér at ethanolen er farveløs. Hvis ikke, kasseres væsken, og nyt fyldes i. 2. Luftørring af præparat. 3. Flambering af præparat. 4. Krystalviolet i 1 minut. 5. Afskylning med vand i max. 5 sek. 6. Jod-Jod kalium i 1 minut. 7. Afskylning med vand i max. 5 sek. 8. 96% ethanol i ca. 30 sek., eller til præparatet er affarvet fuldstændigt. Vug karret under proceduren. 9. Afskylning med vand i max. 5 sek. 10. Karbolfuchsin (10%) i 15 sekunder. 11. Afskylning med vand i max. 5 sek. 12. Aftørring i filterpapir. Farvekarrene til gramfarvningen. Ændret siden sidst: 16.08.2013 Side 3 af 8

Bilag 2 MIK Mikroskopisk form og lejring af bakterier og svampe Form: Bakteriers form er forskellig, og efter formen kan man dele bakterierne op i grupper. De forskellige former er: Kokker (runde), Stave (stavformede, skrueformede). Lejring: Bakterierne har ofte en artstypisk karakteristisk indbyrdes lejring, f.eks. lejrer stafylokokker sig i hobe og streptokokker sig i kæde. Form Lejring Tegning Størrelse I hobe Kokker I kæde Diplo Stave Pleomorfe Længde1-4 µm Bredde 0,3 1 µm Stave Coryneforme Svampe Skrueformede Gærceller Længde 5 20 µm Skimmelsvampe Side 4 af 8

Bilag 3 MIK - Mikroskopering af gramfarvet præparat. Præparatet mikroskoperes for bakterier og svampe med 100x objektiv med immersionsolie. Bakteriers gramreaktion, form og lejring LINK bedømmes. Røde bakterier = Gram negative Blå/sorte bakterier = Gram positive Gram negative Gram positive Gærceller farves blå/sorte: Epithelceller og leukocytter (og lungeslim) farves røde: Sporer farves ikke, men ses som lysende afgrænsede opklaringer inde i bakterien Fejlkilder: Kulturens alder: Bakteriekulturer <24 timer gamle er de bedste at farve, herefter kan grampositive bakterier have en tendens til at blive gramnegative Side 5 af 8

Antibiotikabehandling: Gram positive bakteriers cellevæg kan beskadiges af antibiotikabehandling, så de ikke kan binde krystalviolet, og dermed ser gram negative ud efter farvning Affarvning: o Tykke præparater er svære at affarve, tynde præparater foretrækkes o For kort affarvning -> Gram negative bakterier kan se gram positive ud o For lang affarvning -> Gram positive bakterier kan affarves og se gram negative ud o Fortyndet alkohol kan affarve nogle gram positive bakterier, vær opmærksom på at alkoholen ikke fortyndes med andre væsker under farvningen Gramvariable bakterier: Mister hurtigt deres gram positive egenskab, og kan kun delvist, eller slet ikke, farves blå/sorte Side 6 af 8

Bilag 4 MIK - Oversigt over hvad der skal medtages ved mikroskopi Materiale Bakterier/svampe* Mononukleære celler (billede) Polymorfnukleæreceller (billede) Pladeepithel celler (billede) Cylinderepithel celler (billede) Alveolemakrofager (billede) Krystaller (billede) Spinal X X X Pericardievæske/ Pleuravæske X X X Liquor X X X Ledvæske X X X X (hvis Pus X X X BAL** X X X X X X TB Blod (dyrkningskolbe) Syrealkoholfaste X Trachealsekret*** X X X X X X rekvireret) *For at erklære en mikroskopi negativ for mikroorganismer skal der med 100x objektiv gennemses 100 synsfelter med prøvemateriale. **BAL-væsker screenes med 10x objektiv. Velegnede områder med prøvemateriale (få pladeepithel) udvælges. I disse områder vurderes antal celler med 10x objektiv. Antal mikroorganismer vurderes med 100x objektiv. ***Mikroskopering af trachealsekret foretages ikke rutinemæssigt, men kun ved anmodning fra vagthavende læge, eller hvis rekvirenten beder om det. Side 7 af 8

Kvantitering af mikroorganismer og celler Antal mikroorganismer og celler 10 x objektiv 100 x objektiv Enkelte < 10 < 1 En del 10-100 1-10 Talrige > 100 > 10 Side 8 af 8