STORMFLOD Et dilemmaspil 1
STORMFLOD Oplæg til et dilemmaspil på Frederikssund Museum for 7. - 10. klasse. Udviklet af Kurt Willumsen Indhold s.3 Introduktion s.4 En stormflod bliver til s.6 Historiske stormfloder s.8 Beredskabet s.10 Verden vendt på vrangen s.11 Efterspil s.13 Forsikring s.15 Problemregning s.17 Skriftlig fremstilling 2
Introduktion til dilemmaspil om Stormflod I et land som Danmark uden de store naturkatastrofer er orkaner og stormfloder vel det, der kommer nærmest. Der kan opstå skader for mange millioner, folk må flygte fra deres hjem og store områder står pludselig uden strøm. Der må indsættes redningsmandskab med store maskiner, medierne rapporterer direkte og både lokale og landspolitikere ved, at de kan blive stillet til regnskab for, hvad de har gjort og specielt ikke gjort for at forhindre katastrofen. Det er dette scenarie, I skal sætte jer ind i med dette materiale. Det danner grundlaget for det dilemmaspil, I skal lave, når I kommer på Frederikssund Museum. Her vil I blive inddelt i 6 forskellige interessegrupper, og en repræsentant fra hver gruppe skal deltage i et borgermøde, hvor I skal fremføre netop jeres vinkel på sagen. På museet vil hver gruppe få mere information, så grupperne kan klæde deres repræsentant godt på både inden og undervejs i borgermødet. Oplægget her bygger hovedsageligt på materiale indsamlet og bearbejdet i forbindelse med særudstillingen Stormflodsfortællinger på Frederikssund Museum i 2014 Grupperne er: Ofrene for stormfloden Lokalpolitikere Landspolitikere Forsikringsselskaberne Medierne Den hemmelige gruppe 3
En stormflod bliver til Stormen Bodil ramte den jyske vestkyst ved middagstid torsdag den 5. december 2013. Herfra bredte uvejret sig til resten af Danmark og nåede Sjælland om eftermiddagen. Først et døgn senere løjede vinden af. Den langvarige storm med vind fra nordvest og nord gav ideelle betingelser for en stormflod. Stormen blæste vand fra Nordsøen ind i Kattegat og videre ind i Isefjord. Den kraftige vind og forskellen i vandstand mellem Kattegat og den lavvandede Isefjord betød, at vandet ikke kunne løbe tilbage i havet. I stedet rullede flodbølgen ind i Roskilde Fjord. Vandet begyndte at stige i Roskilde Fjord om formiddagen den 6. december. Ved midnatstid nåede vandstanden maksimum, og der blev målt 2,06 m over dagligt vande i Roskilde Havn. Først den 8. december nåede vandet atter sit normale leje. Hvornår er der stormflod? - Når vand fra havet oversvømmer land, er det Kystdirektoratet, der vurderer, om vandstanden er høj nok til at kunne klassificeres som en stormflod. - På baggrund af Kystdirektoratets vurdering afgør Stormrådet om oversvømmelsen er en stormflod. Der er stormflod, når den målte vandstand statistisk set optræder sjældnere end hvert 20. år. 4
(Citat) Vinden var ret kraftig også dagen efter. Først fredag skete der noget. Når vinden går i nord, så er det, at det går galt (Beboer Gevninge). (Citat) Dagen før var der den voldsomme storm. Når det blæser så meget, så går vi altid ned og kigger på vandet. Vi har selv en sejlbåd, der ligger dernede. Der var vandet godt nok steget og så småt begyndt at kravle op på jorden. Det stormede stadig meget, og vinden begyndte at gå i nord. Så så vi vores bonde. Han var begyndte at lægge jord på sit dige med en gravemaskine. Vi kunne godt se, at det ikke varede ret længe før det begyndte at løbe over (Beboer Vænget nord for Jægerspris). Ved Vængetvej nord for Jægerspris forsøgte beboere at forhøje diget ved at lægge jord på. Alligevel brød vandet igennem. 5
Historiske stormfloder i Roskilde Fjord De første beretninger om stormfloder i Roskilde Fjord stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, men der har helt sikkert været stormfloder før den tid. En af de voldsomste stormfloder fandt sted den 19. december 1921. På mindre end en halv time oversvømmede fjorden 80 tønder land på Kalvøen ud for Frederikssund. En velkendt måde at beskytte sig mod vandmasserne er at bygge diger rundt om huse og langs inddæmmede områder. Den meget høje vandstand ved stormfloden efter Bodil viste, at de traditionelle diger bør kombineres med stormflodsbeskyttelse, der tager højde for den aktuelle situation. I fremtiden vil de permanente diger måske blive kombineret med mobile diger, de såkaldte vandpølser. Mobile diger har desuden den fordel, at de tager hensyn til de sårbare naturområder langs Roskilde Fjord. Oversvømmelse i Frederikssund. Jernbanegade 1921. Hvornår har der været stormflod i Roskilde Fjord? 1806: Oktober/november og december. Skader på Jægerspris Færgegård. 1808: Januar og februar. Stengærderne ved Jægerspris Færgegård skyllet bort. 1862: December. Vandstand på ca. 2,5 m ved Frederikssund. Dampskibsbroen ved Jægerspris Færgested ødelagt. Vand i bygningerne på Færgegården og færgehuset Bi-lidt. 1921: November og december. Ved stormen den 2. november blev der meldt om oversvømmelser i Frederikssund og Frederiksværk. Ved stormen den 17. december trængte vandet ind i Frederikssunds gader. Den 19. december brød vandet igennem Søndre Dæmning ved Kalvøen. I Frederiksværk Havn blev vandet målt til næsten halvanden meter over dagligt vande. 1935: Februar. Oversvømmelser i Frederiksværk. Vandstanden i Isefjord var næsten halvanden meter over dagligt vande. 1949: November. Oversvømmelser i Vænget, nord for Jægerspris. 1962: Februar. I Roskilde blev vandstanden målt til 2 m over dagligt vande. 1969: Oktober. I Roskilde blev vandstanden målt til 1,75 m over dagligt vande. 1973: November. Oversvømmelser i blandt andet Frederikssund og ved Vænget, nord for Jægerspris. 1982: December. Vandstanden blev målt til 1,50 m over dagligt vande ved Roskilde Havn. 1999: Februar. Hele Roskilde Fjord var stormflodsramt. Vandstanden i Roskilde Havn blev målt til 1,80 m over dagligt vande. 2000: Januar. Stormfloden ramte Kulhuse og Frederiksværk. 2006: November. Vandstanden i Hundested blev målt til 1,51m over dagligt vande. 2007: November. Stormfloden ramte hele området omkring Roskilde Fjord. 2013: Stormfloden efter stormen Bodil. Store oversvømmelser i blandt andet Roskilde, Jyllinge Nordmark og Kulhuse. I Roskilde Havn blev vandstanden målt til 2,06 over dagligt vande. 6
(Citat) De uheld og den skade, som uvejr nu i flere år har hjemsøgt dette færgested med, vedbliver endnu i denne vinter. I forrige måned den 8. januar begyndte et uvejr med nordvest storm og norden vande, som varede i 4 dage og nedskyllede en del stengærder på den vestre færgebro. Vandet steg så højt, at en del af mit vænge var overskyllet, og det stengærde ved mit nordre vænge, som jeg i fjor med betydelige omkostninger tvende gange måtte lade opsætte, blev ganske ødelagt. (Jægerspris Færgegård, 1808) (Citat) Det stormede hele Fredagen, hele Lørdagen og Lørdag Nat. Jeg var ikke i Seng. Der var mange, der var oppe, og vi var klar over, at Dæmningen kunde sprænges hvert Øjeblik. Om Formiddagen sprang Dæmningen. Nu var der ikke andet at gøre end at redde, hvad vi kunde redde i Farten. (Frederikssund, 1921) 7
Beredskabet Så snart Danmarks Meteorologiske Institut udsender et varsel om storm og forhøjet vandstand, går beredskabets forberedelser i gang. Udstyr bliver efterset og personale indkaldes. Der bliver også oprettet et operationsrum, hvor indsatslederne fra kommune, politi og redningsberedskabet samles. I rummet er der blandt andet adgang til nyheder og prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut. Den kommunale beredskabsplan danner grundlag for de beslutninger indsatslederne skal træffe. Beredskabsplanen omhandler alt det, der kan gå galt, for eksempel brand, busulykker og stormflod. Ud over redningsindsatsen skal beredskabet også sørge for at holde en række vigtige daglige funktioner i gang. For eksempel skal hjemmeplejen stadig kunne tilse syge og ældre borgere, selv om der er stormflod. Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab dækker et areal på 372,8 km 2, svarende til Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Området har 130 km kystlinje og der bor omkring 76.000 mennesker. Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab består af: 6 brandstationer med deltidsansatte brandmænd 2 beredskabsstationer med frivillige 15 fuldtidsansatte 100 deltidsansatte 60 frivillige Lejre og Roskilde Kommuner har et lignende beredskab 8
(Citat) Når vi så får at vide, at ok, nu kommer vandet så hurtigt, så bliver alle jo kastet ind i den opgave. Og de kører ud og holder herude et eller andet sted og er nødsaget til at bakke ud af området, fordi vandet det stiger altså ret kraftigt. Det, der egentlig startede med at være en evakuering, pludselig bliver en redning. (Indsatsleder, Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab) (Citat) Vi havde 115 kreaturer stående, der ingen vand havde kunnet få, grundet mangel på strøm, så de (beredskabet) lovede at komme med vand næste morgen. Lige pludselig kom to store gule militærbiler a 8 millioner eks. moms drønende med 1000 liter vand! De kom fra Vordingborg, havde været i Slangerup efter vandbeholderen, til Frederikssund efter vand og så ned over Roskilde. Er det mon det, man kalder at gå over åen efter vand? (Beboer, Vænget nord for Jægerspris) I Hyllingeriis blev der pumpet 4,3 mio. liter vand væk i timen. Først en uge efter stormfloden kunne Beredskabet begynde at pakke sammen. 9
Verden vendt på vrangen Det menes, at i alt 3000 hjem blev berørt af skader efter stormfloden. For de stormflods-ramte blev livet vendt på vrangen i løbet af få timer. Da vandet løb ind i husene, blev møbler og minder ødelagt. Men katastrofen var ikke overstået med det samme: Skimmelsvamp truede, fordi fjordvandet havde gennemblødt boligen. Eneste udvej var at tømme huset for indbo, gulve og isolering. Et trygt hjem blev forvandlet til en våd byggeplads. Det er ikke kun materielle skader, der har præget de stormflodsramte. Den første tids chok og vantro er blevet afløst af frustration over myndigheder og bekymring for fremtiden. Mange har søgt støtte på hjemmesider, til borgermøder og til stormflodscafeer. Alligevel er sorg og ængstelse stadig en fast følgesvend for mange. (Citat) Man tænker, at det jo bare skal tørre, så er det fint nok, men så kommer eksperterne og siger, at gulvet skal op. De borer hul ned i betonen i gulvet, tager hånden ned og en håndfuld rockwool op som de bare vrider og vandet det fosser ud af det. (Beboer, Skuldelev Strand). (Citat) Hele december måned var bare stressfyldt, alt hvad der hedder jul lå meget langt væk. Orkede ingen sociale ting. Ingen overskud. Kom sent hjem og måtte bare gå i seng. Jeg mistede hukommelsen, jeg kunne ikke huske ting, jeg skulle handle. Jeg kunne sætte mig ned og tude. (Beboer, Skuldelev Strand). Et trygt hjem bliver hurtigt forvandlet til en våd byggeplads 10
Efterspil Da vandet trak sig tilbage, begyndte et langt efterspil. De særlige forsikringsregler, der gjaldt i forbindelse med en stormflod, betød dyre afskrivninger og en høj selvrisiko. Mange af de ramte borgere oplevede derfor en økonomisk usikkerhed, da erstatningerne skulle gøres op. dr.dk/nyheder/indland skriver d. 11.12.2013, kort efter stormfloden: Stormflod: Selvrisiko stiger og stiger Selvrisikoen ved stormflod har overrasket mange. I dag er selvrisikoen da også højere end for få år siden - og loven er ændret, så selvrisikoen stiger yderligere, hvis dit hus ligger i et risikoområde og oversvømmes igen. Før 2010 var selvrisikoen fem procent for huse og ti procent for fritidshuse. Og selvrisikoen blev ikke ændret, hvis dit hus blev ramt af stormflod flere gange. Blev dit hus ramt, da Bodil rasede, er selvrisikoen på otte procent. Anden gang en stormflod rammer dit hus, stiger den til 13 procent, og tredje gang bliver selvrisikoen mere end fordoblet til 18 procent. For fritidshuse er selvrisikoen henholdsvis 13, 18 og 23 procent. Stigningen rammer alle, der har et hus eller et sommerhus i risikogruppen. Hvis man har haft en skade, som ligger mellem en 20 og en 50 års hændelse, så stiger ens selvrisiko næste gang. Det bliver altså dyrere næste gang, man får en skade, siger Torben Weiss Garne, der er underdirektør i Forsikring & Pension, til DR Nyheder. dr.dk/nyheder fortsætter: 11
Skal tage stormflodsrisiko seriøst Den forhøjede selvrisiko skal blandt andet give en økonomisk tilskyndelse til, at danskere i udsatte stormflodsområder sikrer sig bedre på forhånd: - Ved at du skal betale mere og mere hver gang, der kommer en skade, så har du et større incitament til at gøre noget for at forebygge, at der kommer en skade næste gang, siger Torben Weiss Garne. Stormflodsramte er magtesløse Steen Lykke Pedersens kælder i Frederikssund stod i vand under stormfloden, og familien er nu tvunget ud i hans søster og svogers sommerhus. Alligevel giver han ikke meget for det økonomiske incitament: Vi kunne ikke have gjort noget som helst. Så skulle vi have sat vantætte skodder for vinduerne og for kælderdøren, men det tror jeg ikke der er mange huse, der har i Danmark. Og vandet det væltede jo op af kloakkerne til at starte med, så der var intet at stille op, siger Steen Lykke Pedersen. - Du er magtesløs på så mange måder overfor de kræfter, som naturen sætter ind med. Jeg vil kunne gøre noget fuldstændig ekstraordinært, men det kan den forhøjede selvrisiko ikke rykke på. Så skal jeg designe mit hus helt om, siger den stormflodsramte familiefar. Mange grundejere mente, at kommunen skulle have beskyttet deres huse med diger, men Frederikssund kommune skriver: Hvad siger loven: Lovgivning om diger. Vejledning til lov om kystbeskyttelse s. 5 fastslår at: Grundejeren har ansvar for at beskytte en ejendom mod erosion eller oversvømmelse fra havet. Kystbeskyttelse må først etableres, når Kystdirektoratet har givet tilladelse til det. Kommunalbestyrelsen KAN bestemme, at der ved en kyst skal udføres kystbeskyttelse (men Frederikssund Kommune har endnu ikke truffet en sådan beslutning). Lov om kystbeskyttelse fastsætter bl.a.: 1a at kommunen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger (herunder diger). Ansøgning til kommunen skal vedlægges begrundelse for projektet og en oversigt over ejendomme, der foreslås inddraget i projektet. Undersøgelser og skitseprojekt kan udføres af kommunen eller af en ansøger eller et lag. 3, stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan pålægge grundejere, som opnår fordel ved et dige at betale bidrag til etablering og drift af et dige. 12
Lige efter stormfloden Bodil i 2013 så de grundlæggende forsikringsbetingelser således ud: Selvrisiko Her kan du se, hvad selvrisikoen er for de forskellige skadestyper: Løsøre 10 % af den samlede erstatning, dog minimum 10.000 kr. Private bygninger 8 % ved første stormflodsskade 13 % ved anden stormflodsskade og 18 % ved 3. og senere stormflodsskader, dog minimum 8.000 kr. Fritidshuse 13 % ved første stormflodsskade, 18 % ved anden stormflodsskade og 23 % ved 3. og senere stormflodsskader, dog minimum 13.000 kr. Erhvervsbygninger 13 % ved første stormflodsskade 18 % ved anden stormflodsskade og 23 % ved 3. og senere stormflodsskader, dog minimum 13.000 kr. Kilde: http://www.stormraadet.dk/ Både borgere og politikere begyndte at arbejde for at få stormflodsloven ændret og sikre bedre vilkår for fremtiden. I april 2014 lykkedes det at få ændret stormflodsloven med tilbagevirkende kraft, og i dag er det muligt at få højere erstatning for skader efter stormflod og oversvømmelser. Det siger den ændrede stormflodslov blandt andet: - Det er muligt at få dækket udgifter i forbindelse med længerevarende genhusning. - Den samlede selvrisiko på helårsbeboelse, inklusive løsøre, er på maksimum kr. 30.000. - Den samlede selvrisiko på sommerhuse, inklusive løsøre, er på maksimum kr. 50.000. 13
(Citat) Det er super surrealistisk, for man står også i en situation, hvor forsikringen ikke dækker. Det er jo flere millioner det drejer sig om, plus alle de ting som ikke kan erstattes minder og sådan. (Beboer, Skuldelev Strand). (Citat) Vi vil bare have hjælp, men vi føler os ikke rigtigt hørt. Der er lavet et initiativ omkring genhusning. Det er jo de færreste, der har råd til to huslejer, for det skal man jo betale. De fleste bor i campingvogne og skurvogne, og det er jo totalt surrealistisk, at det kan være sådan i et land som Danmark. (Beboer, Skuldelev Strand). Ud fra de fugtige mure er det tydeligt at se, hvor langt op ad huset vandet har stået. 14
Problemregning Se i faktaboksen s. 5. 1. a. Hvor mange år er der imellem den første og den sidste stormflod i skemaet? b. Hvor mange år går der gennemsnitligt mellem stormfloderne ifølge skemaet? Der er nævnt vandstand 9 gange i skemaet. To gange står der næsten. Regn med præcis 1,5 m begge steder. c. Hvad er størsteværdien, mindsteværdien, variationsbredden og middeltallet for de nævnte vandstande? Se i faktaboksen s. 7. 2. a. Hvor mange mennesker bor der pr. km 2 i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Tallet for hele Danmark er 126 indbyggere pr. km 2. b. Hvad viser din beregning i 2.a og oplysningen for hele Danmark om Frederikssund og Halsnæs? Hele Danmark har ca. 7300 km kystlinje og der bor 5 614 000 mennesker. c. Sammenlign forholdet mellem antallet af beboere og længden af kystlinje i Frederikssund/Halsnæs med hele landet. d. Hvor mange medarbejdere er der i Redningsberedskabet i alt, når man regner både frivillige og deltidsansatte med. 15
e. Hvor mange % udgør de deltidsansatte af den samlede beredskabsstyrke. Se på oplysningerne om forsikring på side 12. En borger har en skade på sin private bolig, der koster 500.000 kr. at lave. Det er den anden stormskade han har på sit hus. Han har desuden skader på løsøre for 75.000 kr. Han prøver i dagene lige efter stormen at beregne, hvor meget han får i forsikring, og hvor meget han selv skal betale. Han bruger altså de regler der gælder i 2013. 3. a. Hvor meget er borgerens selvrisiko på løsøreskaden? b. Hvor meget har han i selvrisiko på boligen? c. Hvad kan han forvente at få udbetalt i forsikring? I 2014 bliver reglerne lavet om, se nederst på side 12. d. Hvor meget kan borgeren forvente at få udbetalt mere efter den nye ordning? 16
Skriftlig Fremstilling Vælg en af nedenstående muligheder: Dagbog fra en stormflod. Med udgangspunkt i de foregående sider skal du skrive et uddrag fra en dagbog for en person, der er ramt af stormflod. Den skal dække mindst 3 dage og indeholde både fakta, oplevelser, tanker og følelser. Da stormfloden kom. Med udgangspunkt i de foregående sider skal du skrive en novelle i datid 3. person. Handlingen skal forløbe over et døgn. Mange stormflodsofre. Med udgangspunkt i de foregående sider skal du skrive en artikel om dagen efter en stormflod. Artiklen skal have interviews med mindst to personer, der er berørt af situationen. 17