Sejlerens uundværlige brændstof

Relaterede dokumenter
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kost & Ernæring. K3 + talent

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Kost & Ernæring K1 + K2

Kosten og dens betydning.

Diætiske retningslinjer

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik Børnehuset Petra

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

De nye Kostråd set fra Axelborg

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Inspiration til fagligt indhold

Kost- og sukkerpolitik 2017

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Gode råd til en sundere hverdag

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Fodboldspillerens kosthåndbog

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sundhed i børnehøjde.

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Sund kost til fodboldspillere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Hvor meget energi har jeg brug for?

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Forslag til kostplan:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Frederikssund Svømmeklub

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Kostvejledning ved Bulimi

Kost og ernæring for løbere

De officielle kostråd

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kostpolitik i Dagmargården

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Hvor meget energi har jeg brug for?

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke

Sunde Børn i en Sund By

Sunde mad og spisevaner

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Løberens kost og ernæring

En guide til gode saltvaner

Transkript:

Sejlerens uundværlige brændstof Sejlernes kost og ernæring har vital betydning både for deres præstationer, indlæringsevne og for deres humør og overskud under træningen. Træneren har en udfordring i at hjælpe sejlerne med at få gode kostvaner. Enhver engageret træner har et mål om at skabe sjov og alsidig træning og ad den vej forsøge at udvikle sine sejlere. Men selv de bedste øvelser og motivationsteknikker rækker ikke langt, hvis sejlerne tager på vandet med tom mave (eller træthed i kroppen). Sund og varieret kost i tilstrækkelige mængder er en forudsætning for, at børn og unge har optimale vækst-, udviklingsog træningsbetingelser. Kosten spiller med andre ord en central rolle, hvis sejleren skal have en chance for at indfri sine mål og det skal træneren være opmærksom på. Sejleren skal opretholde kroppens energibalance for: at få maksimal effekt af træningen, at restituere bedre, at holde normalvægten, at bibeholde muskelmassen. Det hører med til din træneropgave at guide de unge sejlere til at spise sundt og varieret. Og som rollemodel er der gode forudsætninger for, at både sejlerne og deres forældre lytter til dine råd og anbefalinger. Kostbudskaberne kan du formidle ud via fællesmøder for sejlere og forældre eller gennem personlige samtaler med hver enkelt familie. Det er vigtigt at have fokus på kost og ernæring hele tiden. Når de unge sejlere møder op på kajen, skal du sikre dig, at sejlerne er friske og glade, at de sørger for at indtage væske undervejs i træningen, at de har fået eller får noget at spise umiddelbart før turen på vandet, og at de spiser noget kort efter, de er kommet på land. Som træner kan du understøtte dit kostfokus ved eksempelvis: at spise et stykke frugt med sejlerne efter træning, at huske drikkedunk og drikke vand med sejlerne undervejs i træningen, at opfordre sejlerne til at have sunde snacks med som mellemmåltider, at snakke løbende om kost som en naturlig del af sejlermiljøet. Tre gode råd før sejladsen Tre enkle råd, der er med til at gøre en lang træningsdag eller kapsejlads til en god oplevelse. Ha altid en vandflaske med dig og fyld den op! Husk grønsagssnacks og frugt! Vælg groft brød eller fuldkornspasta det mætter! Dansk Sejlunion 97

Kapitel 8 Sejlerens uundværlige brændstof Mere om kost og træning Team Danmarks udgivelse Kost og elitesport Basal sportsernæring indeholder en mere detaljeret beskrivelse af næringsstofferne, ligesom den trin for trin forklarer, hvilken ernæring der er optimal for kroppens præstationsevne under træning og restituering. Næringsstoffernes betydning En sund og varieret kost er sammensat af forskellige energigivende næringsstoffer tilpasset kroppens behov: Kulhydrat (morgenmadsprodukter, brød, kartofler, pasta, ris, frugt, grøntsager mv.) Protein (kød, fisk, fjerkræ, æg, bælgfrugter mv.) Fedt (olie, smør, nødder mv.) Kulhydrat Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. Træning på vandet tærer på energidepoterne, derfor er det vigtigt, at sejlernes depoter er fyldt op før træningen og bliver fyldt op igen kort efter. Fiberrige kulhydrater, der findes i fx bananer, gulerødder, rugbrød og havregryn, medvirker til at holde blodsukkeret stabilt,, ligesom de fremmer fordøjelsen og mætter i lang tid. Sukker er simple kulhydrater og ren energi men i form af tomme kalorier, der optager plads fra sundere og mættende madvarer. Slik kan eksempelvis få blodsukkeret til at stige, men det falder hurtigt igen, og samtidig forsvinder den kortvarige (falske) mæthedsfornemmelse. Protein Protein er kroppens byggemateriale, der indgår i den konstante opbygning og reparation af blandt andet muskler, knogler og brusk. Sejlsport er en højintensiv idrætsgren med mange styrkebetonede og eksplosive bevægelser, der kræver, at musklerne er i topform og for at komme i topform er musklerne afhængige af protein. Tilførslen af protein er særlig vigtig i forbindelse med genoptræning, opstart af styrketræning og andre træningsfaser, hvor musklerne presses ekstraordinært. Fisk, fjerkræ og magert kød er gode proteinkilder, der samtidig mætter i lang tid. Også æg, mejeriprodukter, bælgfrugter, brød og havregryn indeholder protein. Fedt Når man hører ordet fedt, tænker mange umiddelbart på overvægt og usunde vaner. Men det hører med til billedet, at fedt er det næringsstof, der rummer den mest koncentrerede energi. Kroppen kan opbygge fedtvæv, der kan bruges som energireserve, fedtvæv har også en varmeisolerende effekt og hjælper med at beskytte de indre organer. Således har kroppen i høj grad brug for en vis mængde fedt. Vegetabilsk fedt, der er en god fedtkilde, findes i blandt andet oliven- og rapsolie, nødder og avocado. Det gælder til gengæld om at begrænse indtaget af animalsk fedt fra fx smør, kød, ost og mælkeprodukter. Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler indeholder ikke energi, men kroppen har alligevel brug for dem, fordi de hjælper kroppen med at optage og udnytte næringsstofferne. Almindelig sund og varieret kost opfylder behovet for vitaminer. Alternativt kan man tage en daglig multivitaminpille (tjek etiketten hver pille skal svare til 100 procent af anbefalet daglig dosis). Væske Væskebalancen opretholdes ved at drikke vand. Idrætsudøvere mister væske, når de sveder, og det koster både på præstationsniveauet og koncentrationsevnen, hvis kroppen er i væskeunderskud. For at kunne optage tilstrækkeligt er det vigtigt at indtage væsken i jævne, regelmæssige mængder. Og man skal drikke, før man begynder at mærke tørst. Et normalt væskebehov er mindst 1½ liter dagligt + cirka 1 liter pr. times træning. Jo varmere det er, og jo hårdere træningen er, desto mere væske taber man, og desto mere skal kroppen have ind igen. 98 Aldersrelateret træning Sejlsport for alle (8-15 år)

De 8 kostråd En sund og varieret kost er sammensat af forskellige energigivende næringsstoffer tilpasset kroppens behov. Sundhedsstyrelsens otte kostråd gælder for alle også sejlsportsfolk. Ved at følge kostrådene nedsættes risikoen for at blive ramt af livsstilssygdomme (fx overvægt, sukkersyge og hjerte-karsygdomme). 1 Spis 2 Spis 3 Spis 4 Spar 5 Spar 6 Spis 7 Sluk 8 Vær frugt og grønt seks om dagen fisk og fiskepålæg flere gange om ugen kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag på sukker især fra sodavand, slik og kager på fedtet især fra mejeriprodukter og kød varieret, og bevar normalvægten tørsten med vand fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Dansk Sejlunion 99

Kapitel 8 Sejlerens uundværlige brændstof På initiativ af daværende cheftræner Ditte Juul besluttede Fredericia Sejlklub at udskifte kageordningen med en frugtordning i forbindelse med træningen. To gange om ugen er der friskskåret frugt til sejlerne, når de kommer ind fra vandet. Jeg synes ikke, man skal blande sport og usund kost. At afskaffe kager efter træning gav modstand i begyndelsen men blev hurtigt en del af klubbens identitet. Til stævner har børnene som regel kun sunde ting med i madpakken. Ditte Juul, landstræner for Laser Radial og tidl. cheftræner i Fredericia Sejlklub Lyt til kroppen Et godt råd er at lytte til kroppen. Før træningen gælder det om at spise en så tilpas mængde, at man ikke føler sig sulten og heller ikke er så mæt, at man føler sig tung og oppustet. Før, under og efter træning 3-4 timer før træning (eller kapsejlads) indtager sejleren et hovedmåltid, der består af kulhydrat med fibre. Det sikrer en langvarig mæthedsfornemmelse. Drik mindst en ½ liter vand til. 1-1½ time før træningen indtager sejleren et mellemmåltid, der består af kulhydrat med fibre. Det sikrer mæthedsfornemmelsen, mens man er i gang. Drik også ¼-½ liter vand. Under træningen drikker sejleren én deciliter vand for hver 15-20 minutter. Ved at drikke mindre mængder regelmæssigt sikrer man, at kroppen kan optage væsken og dermed opretholdes væskebalancen. Maks. 1 time efter træningen indtager sejleren et mellemmåltid, der består af kulhydrat, som optages hurtigt og således genopbygger energilagrene. Drik vand med jævne mellemrum i 3-4 timer efter træningen. Nogle gange vil sejleren have svært ved at få tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider passet ind i forhold til træningen. Derfor er det vigtigt, at man lærer at lytte til sin krop og spise, så man ikke er sulten under træningen men omvendt heller ikke spiser så meget, at man føler sig tung og oppustet. Vejen til sunde måltider Mellemmåltider: Før træning: Vælg fiberrige kulhydrater + protein (fx grovbolle m/magert kødpålæg). Efter træning: Vælg kulhydrater, der optages hurtigt (fx bananer) + eventuelt protein. Husk også at indtage væske efter træning. Aftensmad: 2/5 af en tallerken med kartofler, ris, pasta, bulgur, couscous eller lignende 2/5 med grønsager eller salat (vælg årstidens varianter) 1/5 med kød (oksekød, kylling, laks, kalkun, kotelet) Morgenmadsprodukter: Kostfiberindholdet bør være mere end 8 gram pr. 100 gram (fx havregryn, mysli). Sukkerindholdet bør være mindre end 10 gram pr. 100 gram. Mejeriprodukter: Fedtindholdet bør være mindre end 1,5 gram pr. 100 gram og uden tilsat sukker. Ost: bør indeholde mindre end 17 procent fedt. Kød: Bør indeholde mindre end 10 gram fedt pr. 100 gram. Brød: Kostfiberindholdet bør være mere end 8 gram pr. 100 gram. Fedtindholdet bør være mindre end 5 gram pr. 100 gram. 100 Aldersrelateret træning Sejlsport for alle (8-15 år)

En grovbolle er et godt valg som mellemmåltid før træning. Foto: Mogens Hansen Dansk Sejlunion 101

Kapitel 8 Sejlerens uundværlige brændstof Kostplaner for aktive børn Behovet for energi (mad og væske) varierer fra person til person og afhænger af en lang række faktorer som køn, alder, højde, vægt og mængde af fysisk aktivitet. I sagens natur er børns energibehov stigende med alderen, og tilsvarende har fysisk aktive børn et større energibehov end børn, der sidder stille det meste af tiden. Her er fire eksempler på, hvordan en god og dækkende kostplan kan se ud for fire forskellige børn, der alle dyrker sejlsport. Kostplanerne er tilpasset dage, hvor børnene er aktive. Eksemplerne skal tages med forbehold for blandt andet træningsmængde og -intensitet, der kan variere og derigennem påvirke energibehovet. Kl. Måltid/aktivitet Fødevare Væske 7.20 Morgenmad 1 dl havregryn og mysli m/1½ dl 1 glas vand skummetmælk 9.15 Mellemmåltid 1 æble 1 glas vand 12.00 Frokost 1 stk. groft sandwichbrød m/kylling og bacon, 2 glas vand salat, ananas, tomat, agurk, pesto 14.00 Mellemmåltid 1 bæger yoghurt m/mysli 1 glas vand 16.30 Mellemmåltid 1 æble 1 glas vand 17.00-19.00 Træning ½ liter vand 19.45 Aftensmad 1 portion fuldkornspasta m/laksefilet i tomatsovs (inkl. champignon og spinat) og m/gulerødder og mager revet ost 1 glas skummetmælk + 2 glas vand Magnus er 10 år, vejer 28 kg og måler 132 cm. Han træner sejlads én gang om ugen, og han dyrker yderligere en idrætsgren. Hans energibehov er cirka 7,5 megajoule (MJ) pr. dag. Magnus, 10 år 102 Aldersrelateret træning Sejlsport for alle (8-15 år)

Gode spisevaner skal være en del af de faste rutiner før hver træning på vandet. Foto: Studio 64 Lars er 14 år, vejer 50 kg og måler 155 cm. Han træner sejlads to gange om ugen. Hans energibehov er cirka 10 MJ pr. dag. Lars, 14 år Kl. Måltid/aktivitet Fødevare Væske 7.15 Morgenmad 1½ dl havregryn m/2 dl minimælk 1 glas vand 9.30 Mellemmåltid 1 appelsin + 1 gulerod 1 glas vand 12.15 Frokost 2 skiver rugbrød m/skrabet minarine, pålæg, ½ liter vand tomat, peberfrugt 15.00 Mellemmåltid 1 lille grovbolle m/pålæg + 1 banan 1 glas minimælk 17.30 Aftensmad 2 kartofler m/ 1-2 fiskefrikadeller og 150 g broccoli, ½ liter vand majs og ærter 18.00-20.00 Træning ½ liter vand 21.00 Mellemmåltid 1 pære 1 glas vand Dansk Sejlunion 103

Kapitel 8 Sejlerens uundværlige brændstof Julian er 13 år vejer 48 kg og måler 161 cm. Han træner sejlads to gange om ugen og deltager i stævner. Hans energibehov er 11 MJ pr. dag. Julian, 13 år Kl. Måltid/aktivitet Fødevare Væske 8.30 Morgenmad 2 dl rugfras 1 glas juice m/minimælk + ¼ liter vand + lidt rosiner 9.45 Mellemmåltid 1 banan 1 dl vand 10.00-15.30 Kapsejlads 1 dl vand hvert 20. min. 11.30 Mellemmåltid 1 frugtstang 13.00 Frokost 1 groft pitabrød m/salat, æg, rejer og avocado samt 1 æble 14.30 Mellemmåltid 1 stk. rugbrød m/pålæg 1 brikjuice 18.00 Aftensmad 200g kartofler, 1 hakkebøf m/brun sovs ½ liter vand + 200g rodfrugter 20.30 Mellemmåltid 50g nødder (peanuts, pistacie, mandler) 1 glas kakao Linnea er 14 år vejer 39 kg og måler 139 cm. Hun træner windsurfing en gang om ugen og deltager i sommercamp. Hendes energibehov er 9 MJ pr. dag. Kl. Måltid/aktivitet Fødevare Væske 8.00 Morgenmad 1½ grovbolle, 1 glas 1 skive mager ost, skummetmælk 1 tsk. marmelade, + 1 glas juice 1 skive kylling 9.00-16.00 Sommercamp 1 dl vand hvert 20. min. 11.00 Mellemmåltid 1 skive rugbrød m/ leverpostej + agurk 13.00 Frokost Fuldkornspastasalat m/tun og grønt 15.00 Mellemmåltid 1 grovbolle + 1 banan 100g brune ris m/ 18.00 Aftensmad boller i karry + 200g 2 glas vand salat 20.30 Mellemmåltid 2 mandariner 1 glas vand Linnea, 14 år. 104 Aldersrelateret træning Sejlsport for alle (8-15 år)

Vil klubben indføre en kostpolitik, er det helt afgørende at sikre solid forældreopbakning, før der træffes beslutninger. Uden forældreengagement har ideen ingen chance. Foto: Studio 64 105