Midtvejsevaluering af Intensive anbringelser På Hedebocentret afdeling Claudisvej maj 2014 Læs mere på www.metodecentret.dk
MIDTVEJSEVALUERING AF INTENSIVE ANBRINGELSER På Hedebocentret afdeling Claudisvej Maj 2014 Konsulent Christiane Bundegaard Petersen chipet@ rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé 17 8200 Aarhus N Telefon 7841 4034 Læs mere på www.metodecentret.dk
Indhold INDHOLD... 3 RESUMÉ... 4 KORT OM INTENSIVE ANBRINGELSER... 5 KORT OM MIDTVEJSEVALUERINGEN... 7 METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAG... 8 BESKRIVELSE OG ANALYSE AF DE 5 FORLØB... 9 MÅLGRUPPEBESKRIVELSER... 9 FORLØBSBESKRIVELSER... 10 HVORDAN ER DET GÅET DE UNGE?... 12 KONKLUSION... 23 Læs mere på www.metodecentret.dk
Resumé Der er en overordnede målsætning for de intensive anbringelser på Claudisvej om tidsbegrænsning af indsatsen på 9 12 måneder og efterfølgende udskrivning til mindre indgribende foranstaltning. Denne målsætning er mødt i fire ud af de fem forløb, som indgår I midtvejsevalueringen med en enkelt undtagelse i fjerde forløb. I det fjerde forløb er den unge først udskrevet til mindre indgribende efter 15 mdr. men med godkendelse fra visitationskommunen, fordi den unge selv har ansøgt om forlængelse. En af de fem unge er ikke udskrevet til mindre indgribende, hvilket primært skyldes, at den unge er anbragt under tvang. Den intensive indsats på Claudisvej er bygget op omkring korte målsætninger, som udarbejdes i samarbejde med den unge og relevante parter. I alle fem forløb er det lykkedes, at gennemføre 4 ugers målsætninger, 4 ugers møder med deltagelse af sagsbehandler, inddragelse af netværk og samarbejde med andre professionelle fx skole og fritidstilbud. Det er lykkedes at udskrive de fire ordinært anbragte unge til mindre indgribende indsatser efter deres tidsbegrænsede ophold på Claudisvej. Målsætningen er således nået og de anbringende kommuner har derfor efter anbringelserne færre omkostninger for fire af de fem unge. Ud fra analyse af de unges behandlingsdokumenter, som er udfyldt ved ind og udskrivning kan vi følge hvordan det er gået de unge på udvalgte parametre. De unge udvikler sig positivt på hovedparten af de parametre som behandlingsdokumenterne måler på. Der er således tegn på positiv psykosocial udvikling både gennemsnitligt og for hver af de fem unge. Derudover udvikler de unge færdigheder både socialt og praktisk ifølge de unge selv og den pædagogiske vurdering af de unge. Forældre og sagsbehandlere har svaret på et tilfredshedsskema ved indsatsens afslutning og heraf fremgår det at både forældre og sagsbehandlere er overvejende tilfredse med indsatsen. Sagsbehandlerne er lidt mindre tilfredse end forældrene og forældrene vurderer enkelte indsatselementer lidt mindre vigtige end sagsbehandlerne.
Kort om intensive anbringelser På baggrund af udviklingsarbejde i 2012 har Hedebocentret i Herning Kommune udviklet en ny anbringelsesform for psykisk sårbare unge på en af anbringelsesstedets afdelinger ved navn Claudisvej. Gennem en intensiv, målrettet indsats er det formålet med den nye anbringelsesform at gennemføre en behandling af de unges problemstillinger, som gør det muligt for de unge at blive udskrevet efter 9 til 12 måneders anbringelse og overgå til en mindre indgribende indsatsform. Denne rapport undersøger udviklingen på udvalgte parametre hos de unge på fem af de første intensive forløb på Claudisvej og udgør midtvejsevalueringen af tilbudet. Den intensive anbringelsesform baserer sig på en række behandlingselementer, som Hedebocentret har ekspertise indenfor, samt flere elementer, som er nyskabende i traditionel døgninstitutionspraksis i Danmark. Det drejer sig især om: 1. En familie og netværkscentreret tilgang, der konsekvent og indgående involverer den unges familie og netværk i behandlingsarbejdet på institutionen. 2. En realistisk målrettet indsats, der på baggrund af individuelle behandlingsplaner igangsætter en behandling, som løbende koordineres med den kommunale sagsbehandler og som kan fortsættes efter anbringelsens afslutning. 3. Koordination med efterværnsindsatsen, således at der sikres sammenhæng mellem den behandling, som foregår under institutionsanbringelsen og de tiltag, der gennemføres for den unge og familien efterfølgende i ambulant regi. Der er udarbejdet en forandringsteori for det nye anbringelseskoncept (se bilag 1), som danner grundlag for implementeringen og afprøvningen af konceptet i perioden 2012 til 2015. Selve anbringelsen er tidsbegrænset, den må maksimalt vare i 12 måneder. Der arbejdes med meget konkrete og målbare mål for udviklingen hos og omkring den unge. Målene revideres hver 4. uge i et samarbejde mellem den unge og kontaktpædagog. Den unge og kontaktpædagog drøfter derefter målene med forældre, behandler, kommunal sagsbehandler mm. ved 4 ugers møderne. Anbringelserne koordineres af Claudisvejs socialrådgiver og afdelingsleder, som er uddannet familieterapeut. De to fungerer som netværkskoordinatorer i samarbejdet med de unge og deres netværk. Derudover indgår Hedebocentrets psykolog i behandlingsplanlægningen og netværksarbejdet. 5
Anbringelsen er intensiv, hvilket betyder at de unge skal træne målrettet med at opnå målene imellem 4 ugers møderne. Det betyder også at alle unge indgår i miljøterapi på et kognitivt grundlag og ART (et træningsprogram i social kompetence), og at de forventes at øve deres kompetencer både i afdelingen, i fritiden, i skolen, hos forældrene, i samarbejde med sagsbehandler mm. Der tilbydes psykologsamtaler til de unge, der har behov for det. Der er en forventning om, at de unge udskrives til hjem eller mindre indgribende indsats efter de 9 12 måneder. Målgruppen er 14 18årige normalt begavede, psykisk sårbare unge med komplekse psykosociale problemstillinger. Indsatsen involverer i høj grad forældre og netværk. 6
Kort om midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen er gennemført for fem unge og følger i store træk evalueringens struktur 1. Af de fem forløb er det kun to forløb, som er helt reelle forløb ifølge konceptet for intensive anbringelser. De tre øvrige unge var indskrevet i en døgnanbringelse på Hedebocentret, da de blev overført til et forløb i intensive anbringelser. De tre unge har imidlertid fået et fuldt forløb og anbringelsestiden opgøres derfor fra den intensive anbringelses start. Det er muligt, at de tre unge ved indskrivning på intensive anbringelser, allerede havde profiteret lidt af anbringelsen på Claudisvej. Ingen af de tre unge var indskrevet mere end et halvt år forinden. Midtvejsevalueringen besvarer udvalgte spørgsmål fra evalueringsdesignet, som er udviklet på baggrund af udviklingsarbejde og arbejde med virkningsteori i 2012 i samarbejde med medarbejdere og ledere på Hedebocentret. Nedenfor redegøres for strukturen i det samlede evalueringsdesign derefter for udvalget i midtvejsevalueringen. Evalueringen består af to dele. En summativ evaluering og en virkningsevalueringsdel. Den summative evaluering gennemføres ved at redegøre for målgruppe, indsats og beskrivende statistik om gruppen. Virkningsevalueringen gennemføres som casestudier af udvalgte afsluttede forløb og indgår ikke i midtvejsevalueringen. Den summative evaluering forsøger at besvarer de overordnede evalueringsspørgsmål: Hvordan er det gået de unge i afprøvningsperioden? Hvad koster indsatsen? Virkningsevalueringen forsøger at besvare spørgsmålene: Hvordan gennemføres indsatsen? Hvordan virker den? Disse overordnede evalueringsspørgsmål forventes ikke at kunne besvares i midtvejsevalueringen. Datagrundlaget for midtvejsevalueringen består af fire afsluttede forløb og et uafsluttet. De tre forløb opfylder ikke fuldstændigt kriteriet for intensive anbringelser på grund af overførslen fra en eksisterende anbringelse. Midtvejsevalueringen forsøger at besvare udvalgte analysespørgsmål og derigennem belyse evalueringsspørgsmålene i den grad, det er muligt. Midtvejsevalueringens fokus er på: Målgruppebeskrivelse: hvad kendetegner de unge Forløbsbeskrivelse: hvad kendetegner anbringelserne og efterforløbet 1 Se bilag 1 virkningsteori og bilag 2 visuel evalueringsstruktur 7
Hvordan er det gået de unge (ifølge behandlingsdokumenter) Udviklingen hos de unge præsenteres (ved hjælp af opgørelser af behandlingsdokumenter) som gennemsnitlig udvikling for alle fem forløb i analysen. Udsving i resultaterne af et enkelt forløb, kan på grund af det lille antal forløb i evalueringen have stor betydning for den samlede opgørelse. Hvor dette er tilfældet og et enkelt resultat har overvejende betydning for det samlede udfald, er det beskrevet i rapporten, eller ikke medtaget i opgørelsen. Metodebeskrivelse og datagrundlag For beskrivelse af de anvendte metoder og datakilder se det visuelle evalueringsdesign (bilag 2). Der redegøres for hele metoden i den endelige evaluering (forventes forår 2016). 8
Beskrivelse og analyse af de 5 forløb Resultater fra opgørelse af Claudisvejs behandlingsdokumenter viser positiv udvikling i gennemsnit for alle fem forløb på alle fire måleinstrumenter, som er opgjort i midtvejsevalueringen. Vi kan dermed konstatere, at de fem unge i gennemsnit udvikler sig positivt i løbet af deres intensive anbringelse på Claudisvej. Inden analysen af resultaterne for de fem unge, skal vi se nærmere på, hvad der karakteriserer de unge som gruppe. Derefter undersøges forløbene med henblik på at vurdere hvorvidt indsatserne er gennemført som planlagt i virkningsteorien. Målgruppebeskrivelser Hvad karakteriserer de fem unge, som har modtaget en intensiv anbringelse? Nedenfor er det opgjort, hvor de unge kommer fra, hvor de forventes at skulle hen efterfølgende og om det lykkes. En efterfølgende mindre indgribende indsats er en forudsætning for indsatstypen, men fx har en af de fem unge været anbragt under tvang, hvilket har udelukket, at den unge forventes at flytte hjem. Endelig er målet med anbringelsen som det fremgår af behandlingsplanen for de enkelte unge også beskrevet. Tabel 1 Hvor kommer de unge fra: anbringelse/hjem/andet? Forventes de fra starten at kunne hjemgives eller udskrives til mindre indgribende fra anbringende myndighed? Udskrevet til hjem eller mindre indgribende? Ung 1 Plejefamilie (afbrudt ophold) Mindre indgribende udskrevet til mindre indgribende Ung 2 Plejefamilie (afbrudt ophold) Hjem / mindre indgribende udskrevet til mindre indgribende Ung 3 Ophold på MTFC Mindre indgribende udskrevet til mindre indgribende Ung 4 Tvangsanbragt (kortvarigt hos plejefamilie/anden institution) Mindre indgribende Nej ikke udskrevet endnu Ung 5 Opholdssted Mindre indgribende udskrevet til mindre indgribende I tabel 2 ses nogle generaliserede individuelle indsatsmål, trukket fra de unges handleog indsatsplaner. 9
Tabel 2 INDSATSMÅL RETTET MOD DE UNGE og deres familie Omsorg, tydelighed og rummelighed i et struktureret og forudsigeligt miljø Støtte til at indgå i sociale relationer Pædagogisk arbejde med forældrerelationen både overfor forældre og ung Målrettet træning af sociale kompetencer og hensigtsmæssig løsning af konflikter Behandling af symptomer af psykiatrisk karakter Samarbejde med skolen og støtte i at fastholde uddannelse Støtte til at styre økonomi og husholdning Kropsfornemmelse, herunder fx oplevelse af sult, kendskab til egne følelser Konfliktniveau i familien reduceres Forløbsbeskrivelser To ud af de fem forløb har haft en varighed på over 12 måneder. En af de to unge som har været indskrevet i længere tid end forventet har selv søgt og fået dispensation fra anbringelseskommunen til at forlænge sin intensive indsats med 3 måneder. Den anden er anbragt under tvang og ikke udskrevet til mindre indgribende indsats efter den intensive anbringelse er afsluttet, men fortsat døgnanbragt på Hedebocentret. Tre af de unge, som indgår i opgørelsen, havde været indskrevet på Hedebocentret en kort periode før de blev overført til den intensive anbringelsesform og havde dermed allerede ved den intensive indsats start modtaget en indsats, som kan have haft indflydelse på deres udvikling. Vi har valgt at tage dem med som en del midtvejsevalueringen af de intensive anbringelser, fordi de fra 1. januar 2013 alle har fået en regulær intensiv indsats. 10
Tabel 3 Anbringelsens varighed og pris Anbringelses varighed Hvad koster forløbene pr. døgn 2? Pris i alt i kr. Ung 1 Ca. 10 mdr. 309 døgn 2175 kr. pr. døgn 661.260, Ung 2 Ca. 15 mdr. 455 døgn 2175 kr. pr. døgn 976.850, Ung 3 Ca. 9 mdr. 276 døgn 2175 kr. pr. døgn 524.300, Ung 4 Er fortsat indskrevet Ung 5 Ca. 10 mdr. 322 døgn 2175 kr. pr. døgn 689.080, Til sammenligning varede en gennemsnitlig døgnanbringelse på Claudisvej ca. 20 måneder før januar 2013, hvor Hedebocentret omlagde Claudisvej til intensive anbringelser. Gennemsnitsprisen var 1.273.850 kr. for et 20 måneders forløb. Sammenlignes med de fire afsluttede forløb er det let at se besparelsen, dog er det ikke rimeligt at sammenligne direkte, fordi det kun er to af de afsluttede forløb, som er såkaldt rene forløb og dermed indeholder de reelle omkostninger for hele anbringelsesperioden på Claudisvej. Tabel 4 Tidsbegrænsning og aktiviteter i den intensive indsats 4 ugers mål Udarbejdet af den unge og KP 4 ugers møder deltagelse af sagsbehandler Netværksdelta gelse ved ugemøder inddragelse af efterfølgende indsats? Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 fra 1. januar 2013 fra 1. januar 2013 fra 1. januar 2013 fra 1. januar 2013 fra 1. januar 2013 fra 1. januar 2013 Delvist med sagsbehandler skift Delvist med sagsbehandler skift Hver tredje måned Hver tredje måned Delvist med sagsbehandler skift Delvist (til at starte med) Nej (efterfølgende indsats er en del af HBC) (efterfølgende indsats er en del af HBC) (efterfølgende indsats i anden kommune) Fortsat Claudisvej (efterfølgende indsats er en del af HBC) 2 Døgntaksten er ændret ved 2014 årsskiftet fra kr. 2140, til kr. 2175,. 11
De efterfølgende indsatser er for en af de unge egen lejlighed med støtte en gang om ugen fra HBC, derudover er to udskrevet til Olufsgade (som er en del af HBC). Olufsgade er et botilbud, afdelingen har tilknyttet støttebeboere og der er ikke personale aften og weekender. En af de unge har fået en mindre indgribende indsats i en anden kommune. Tabel 5 Tidsbegrænsning og aktiviteter i den intensive indsats fortsat Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 ART Færdighedstræner Skolesamarbejde specialskole Nej specialskole Nej 10. kl. 10. kl., erhvervsskole specialskole Forældre og netværkssamarbejde Forældre inddraget i samarbejdet Forældre og øvrigt netværk inddraget Forældre og øvrigt netværk inddraget Forældre og øvrigt netværk inddraget Forældre og øvrigt netværk inddraget Hvordan er det gået de unge? I de følgende afsnit er de unges udvikling præsenteret gennem opgørelser af fire forskellige spørgeskemaer, som de unge besvarer ved ind og udskrivning. De fire skemaer består af et standardiseret redskab til vurdering af psykiske problemer og psykopatologisk udvikling hos unge og voksne (udviklet til aldersgruppen 19 80 år) kaldet SCL 90 R. Derudover præsenteres tre udvalgte skemaer udviklet af Ulla Sommer (AAU) specifikt til Hedebocentret i Herning (som Claudisvej er en del af). De tre skemaer spørger til de unges udvikling indenfor Praktiske færdigheder, Sociale færdigheder og Sociale relationer og netværk. Afslutningsvist er forældre og sagsbehandlertilfredshed præsenteret hver for sig og suppleret med deres vurdering af vigtigheden af de forskellige spørgsmål. SCL udvikling Nedenfor er den gennemsnitlige SCL vurdering på de 5 unge opgjort. SCL skemaet består af 90 items, hvor den unge selv svarer på en skala fra 0 4 i hvor høj grad han eller hun har oplevet de forskellige symptomer inden for den sidste uge. Dermed viser testen netop et øjebliksbillede, som gælder for den periode, den er udfyldt i. Testen måler ni primære dimensioner af symptomer: somatisering, obsession kompulsion, interpersonel 12
sensitivitet, depression, angst, aggression, fobisk angst, paranoid tankegang og psykoticisme. De ni skalaer er desuden sammenfattet i tre globale indekser: GSI Global Severity Index, PST Positive Symptom Total og PSDI Positive Symptom Distress Index. SCL test resultaterne fordeler sig på en skala, hvor normalområdet er identificeret indenfor skalaens værdier 40 60. Det fremgår af figur 1 nedenfor at de unge har udviklet sig fra at ligge udenfor normalområdet på syv ud af ni dimensioner til i gennemsnit at ligge indenfor normalområdet på otte ud af ni dimensioner. På de tre globale index udvikler de unge sig i gennemsnit fra at ligge over normalområdet til at ligge indenfor. Figur 1 SCL Gennemsnitlig udvikling 5 forløb 80 70 60 50 40 30 20 10 0 4_Depression 3_Interpersonel sensitivtitet 2_Obsession-kompulsiv 1_Sommatisering 5_Angst 6_Aggression 7_Fobisk angst 8_Paranoid tankegang 9_Psykoticisme T_GSI T_PST T_PSDI Indskrivning Udskrivning I de følgende tre afsnit præsenteres de unges udvikling, som den fremgår af Hedebocentrets egne skemaer: Praktiske og Sociale færdigheder samt Sociale relationer og netværk. De unges besvarelser er opgjort som gennemsnit for alle fem unge, og der hvor der er en pædagogisk vurdering er den også opgjort. Der er ikke lavet pædagogisk vurdering på alle skemaer, og ikke alle pædagogiske vurderinger er fuldstændigt udfyldt. Det fremgår i forbindelse med de enkelte opgørelser, hvor mange svar der er. Der er en generel tendens til at de unges vurdering af sig selv er mere positiv end den pædagogiske vurdering. Derudover er der et generelt tegn på positiv udvikling hos de unge eller på fastholdelse af en god tendens. Der er dog nogle områder, hvor den pædagogiske vurdering er ringere ved udskrivning end ved indskrivning (se bilag 3 10) 13
Alle skalaer i figurerne nedenfor er ens, de går fra 1 til 5. Og alle spørgsmål starter med et overordnet spørgsmål: I hvilket omfang kan du gøre det, som er beskrevet herunder? Som besvares på skalaen i tekstboksen nedenfor: I hvilket omfang kan du gøre det, som er beskrevet herunder? 1 = Stort set aldrig 2 = Sjældent / med omfattende støtte 3 = Jævnligt / med nogen støtte 4 = For det meste / med lidt støtte 5 = Stort set altid / uden støtte Praktiske færdigheder I figur 2 og 3 nedenfor ses de unges gennemsnitlige udvikling indenfor praktiske færdigheder. Det generelle billede er, at de unge udvikler sig positivt. De blå (to øverste) streger er vurderingerne ved indskrivning og de grønne (og to nederste) streger er vurderingerne ved udskrivning. Ved indskrivning er der lavet pædagogvurderinger på tre unge og ved udskrivning på alle fem. 14
Figur 2 Praktiske færdigheder Praktiske færdigheder 1 2 3 4 5 Praktiske færdigheder - Figuren sammenfatter svar på 24 spørgsmål om praktiske færdigheder Indskrivning ungevurdering Pædagogisk vurdering Indskrivning Udskrivning ungevurdering Pædagogisk Vurdering Udskrivning I HVILKET OMFANG 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte 15
Sociale færdigheder Indenfor sociale færdigheder er skemaet opdelt i Samtale færdigheder, Passende selvhævdelse og Selvregulering det samme er opgørelsen nedenfor. Der er lavet pædagogiske vurderinger på to af de fem unge ved indskrivning og på alle fem ved udskrivning bortset fra de sidste ni spørgsmål, hvor der er lavet pædagogiske vurderinger på tre unge. Det kan skyldes, at pædagogerne ikke kender de unge eller deres færdigheder ved indskrivning, og at de sidste spørgsmål bliver overset. Der er tendens til generelt positiv udvikling med undtagelser i både de unges og de pædagogiske vurderinger i besvarelserne af skemaerne om samtale færdigheder. Figur 3 Samtale færdigheder Sociale færdigheder - Samtale færdigheder 1 2 3 4 5 Samtale færdigheder - Figuren sammenfatter udviklingen vurderet ud fra 12 spørgsmål om samtale færdigheder Unge indskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Unge udskrivning Udskrivning Pædagogisk vurdering I HVILKET OMFANG 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte 16
Figur 4 Passende selvhævdelse Sociale færdigheder - Passende selvhævdelse 1 2 3 4 5 Passende selvhævdelse - Figuren sammenfatter udviklingen vurderet ud fra 16 spørgsmål om passende selvhævdelse Unge indskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Unge udskrivning Udskrivning Pædagogisk vurdering I HVILKET OMFANG 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte Figur 5 Selvregulering Sociale færdigheder - Selvregulering 1 2 3 4 5 Selvregulering - Figuren sammenfatter udviklingen vurderet ud fra 9 spørgsmål om selvregulering Unge indskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Unge udskrivning Udskrivning Pædagogisk vurdering 17
Overordnet viser de indsamlede data ved ind og udskrivning, at de unge udvikler deres sociale færdigheder positivt i løbet af deres ophold på Claudisvej. Dog oplever både unge og pædagoger, at de unge får lidt sværere ved at udtrykke positive følelser direkte Indenfor selvregulering oplever de unge generelt en negativ udvikling i retning af mindre genkendelse af egne følelser. Områderne hvor de unge udvikler sig mest er ifølge pædagogerne indre ro, forhandling og ærlighed (Se bilag 5 7). Sociale relationer og netværk Nedenfor er de fem unges gennemsnitlige udvikling indenfor relationer og netværk præsenteret. Spørgsmålene er vendt så positive og negative spørgsmål vender den samme vej i opgørelsen og spørgsmålene er samlet i den analytiske kategori problematisk forældreforhold. Det har ikke været muligt for alle unge at besvare skemaerne generelt for begge forældre. I de besvarelser hvor de unge har svaret forskelligt for hhv. mor og far indgår begge besvarelser i datamaterialet. Det vil være en fordel for fremtidig dataanalyse, at bede alle unge om at svare separat for deres forældre. Der er ikke pædagogiske vurderinger på dette skema. 18
Figur 6 Sociale relationer og netværk spm 1-17 Forhold til forældre 1 2 3 4 5 Problematisk forhold til forældre Unge indskrivning Unge udskrivning Der er en tendens til, at de unge i gennemsnit får et lidt bedre forhold til deres forældre i løbet af opholdet på Claudisvej, de er mindre bitre og vrede på dem og er i lidt højere grad overbeviste om at de har forældrenes støtte og opbakning og at forældrene er mindre ligeglade. Der er imidlertid også en række områder, hvor de unge oplever en lidt forringet relation Den negative udvikling kan være et tegn på at de unge får en mere realistisk vurdering af forholdet til forældrene i løbet af opholdet, og/eller at der kommer en naturlig distance (for teenagere) til forældrene, hvilket stemmer godt overens med den positive udvikling på de øvrige områder. Der er nemlig flest tegn på en generel positiv udvikling i de unges forhold til deres forældre i løbet af opholdet, fx ved at de oplever lidt færre konflikter indbyrdes og at forældrenes egne problemer fylder mindre i relationen end tidligere (se bilag 9 10). 19
Figur 7 Sociale relationer og netværk spm 18-23 Venskabsrelationer 1 2 3 4 5 Problematiske venskabsrelationer I HVILKET OMFANG Unge indskrivning Unge udskrivning 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte Slutevaluering ved forældre og sagsbehandlere Ved afslutningen af alle intensive anbringelser udfylder forældre og sagsbehandlere en slutevaluering, hvor de svarer på spørgsmål om inddragelse, samarbejde og målopnåelse samt om vigtigheden af inddragelse, samarbejde og målopnåelse på de forskellige områder. Både sagsbehandlere og forældre har svaret for alle fire afsluttede forløb. Der er fem forældrebesvarelser, hvilket skyldes, at en forælder har svaret to gange med 9 måneder imellem. Ifølge forældretilfredshedsskemaerne er forældrene stort set enige i udsagnene om betydningen af indsats, inddragelse mm. Der er tre spørgsmål, hvor en af forældrene er uenige, det er ang. inddragelse ved ændringer og betydningen af det tætte forældre og skolesamarbejde. Vigtigheden af den målrettede indsats og inddragelse af forældre og skole er der delte meninger om blandt forældrene, dog overvejende positive. Sagsbehandlerne er generelt lidt mere uenige end forældrene, men stadigvæk overvejende positive i deres vurdering af tilfredsheden med indsatsen og betydningen af det tætte samarbejde. Flere sagsbehandlere end forældre vurderer, at de enkelte indsatselementer er vigtige. 20
Slutevaluering forældre: enighed Antal forældrebesvarelser 0 1 2 3 4 5 1 Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Enighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Meget enig Enig Uenig Meget uenig Både og Slutevaluering forældre: vigtighed 1 Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Antal forældrebesvarelser 0 1 2 3 4 5 6 Vigtighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Vigtigt for mig Ikke vigtigt for mig 21
Slutevaluering sagsbehandlere: enighed Antal sagsbehandler besvarelser 0 1 2 3 4 1 Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Enighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Meget enig Enig Uenig Meget uenig Både og Slutevaluering sagsbehandlere: vigtighed 1 Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Antal forældrebesvarelser 0 1 2 3 4 5 Vigtighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Vigtigt for mig Ikke vigtigt for mig 22
Konklusion De overordnede målsætninger for intensive anbringelser på Claudisvej om tidsbegrænsning (9 12 måneder) og udskrivning til mindre indgribende foranstaltning er næsten mødt i fire ud af de fem forløb, som indgår I midtvejsevalueringen. I det fjerde forløb er den unge først udskrevet til mindre indgribende efter 15 mdr. men med godkendelse fra visitationskommunen, fordi den unge selv har ansøgt om forlængelse. En af de fem unge er ikke udskrevet til mindre indgribende, hvilket primært skyldes, at den unge er anbragt under tvang. I alle fem forløb er det I høj grad lykkedes, at gennemføre en intensiv indsats i samarbejde med de fem unge med 4 ugers målsætninger, 4 ugers møder, deltagelse af sagsbehandler, inddragelse af netværk og samarbejde med andre professionelle fx skole og fritidstilbud. Det er lykkedes at udskrive de fire ordinært anbragte unge til mindre indgribende indsatser efter deres tidsbegrænsede ophold på Claudisvej. De anbringende kommuner har derfor efter anbringelserne færre omkostninger for fire af de fem unge. Ud fra analyse af de unges behandlingsdokumenter, som er udfyldt ved ind og udskrivning kan vi følge hvordan det er gået de unge på udvalgte parametre. De unge udvikler sig positivt på hovedparten af de parametre som behandlingsdokumenterne måler på. Der er således tegn på positiv psykosocial udvikling både gennemsnitligt og for hver af de fem unge. Derudover udvikler de unge færdigheder både socialt og praktisk ifølge de unge selv og den pædagogiske vurdering af de unge. Forældre og sagsbehandlere har svaret på et tilfredshedsskema ved indsatsens afslutning og heraf fremgår det at både forældre og sagsbehandlere er overvejende tilfredse med indsatsen. Sagsbehandlerne er lidt mindre tilfredse end forældrene og forældrene vurderer enkelte indsatselementer lidt mindre vigtige end sagsbehandlerne. Evaluering af det samlede tilbud om Intensive anbringelser evalueres I 2016. Her kombineres den summative evalueringsdel med en virkningsevaluering, så det bliver muligt i højere grad at vurdere virkning af enkelte dele af indsatsen samt de unges og de professionelles oplevelse af udvikling og forløb. 23