KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre på hvordan fri kapitalmobilitet via CF skaber en nødvendig sammenhæng mellem r og r : Pensum: Mankiw kapitel 12 og 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Istorøkonomierstattesr = r af: CF = CF(r), CF 0 < 0.
SAMLET MODEL MED FLYDENDE KURS Y = C(Y T )+I(r)+G + NX( ep P ) (1) M = L(r, Y ) P (2) NX( ep P )=CF (r) (3) Ligevægt: Her beskriver (3) valutamarkedet: Bestemmer e givet r, P og P.Endogene:Y, r og e. Sæt (3) ind i (1) til IS-LM-model : Y = C(Y T )+I(r)+G + CF(r) M P = L(r, Y ) (IS) (LM) IS: Faldende sammenhæng r Y via: 1) r I... som sædvanlig og 2) r CF e NX... LM: Stigende sammenhæng Y r som sædvanlig. IS-kurven er mere flad end i den lukkede økonomi (alt andet lige), netop fordi r nu påvirker efterspørgslen gennem en ekstra kanal.
1) Ekspansiv finanspolitik: 2) Ekspansiv pengepolitik: Bemærk: Y stiger, men mindre end i den lukkede økonomi (alt andet lige), pga. ekstra crowding out via CF: Y r CF e NX... Bemærk: Y stiger, og mere ind i den lukkede økonomi (alt andet lige) pga. ekstra effekt: M r CF e NX...
KAP. 13: AS-AD-MODELLEN IS-LM model for lukket økonomi (eller stor åben med flydende kurs) giver en faldende AD-kurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G (+CF(r)) (IS) M P = L(r, Y ) (LM) M-F modellen for lille åben økonomi giver også faldende AD-kurve både under flydende og fast kurs: Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) M P = L(r,Y) (LM*) Flydende: Fast: P M/P r Y...: Keynes-effekten. P Y, e ubestemt P Y, M ubestemt
Mange veje til den faldende AD-kurve, som giver efterspørgselsbestemt BNP som funktion af P. For at få fastlagty og P kræves også enas-kurve: Langt sigt, LRAS: Y = Ȳ. Kortsigt, SRAS: HidtilP = P (vandret). Nu: 1. STICKY WAGE (STIV PENGELØN) (Husk gennemgang af kapitel 9). Påkortsigter: -PengelønW fast, prisniveau P fleksibelt a la FK. - Arbejdets grænseprodukt aftagende. Y = Ȳ + α (P P e ), α > 0, hvor P e er forventningen til den betragtede periodes prisniveau som dannet perioden før. Tre forskellige forklaringer. Profitmaksimering: Højere P lavere W/P større efterspørgsel efter arbejdskraft større aggregeret udbud.
Produktionsfunktion: Y = F (L). Profitmax: F 0 (L) =W/P L = L d ³ W P. Udbud: Y = F ³ L d ³ W P S ³ WP, S 0 < 0. Ekstra element: Den faste pengeløn W er fastlagt (ved slutningen af) perioden før i en forhandling mellem arbejdere og virksomheder. På forhandlingstidspunktet kendes periodens faktiske prisniveau P ikke, så man må agerepå det forventede prisniveau P e. Og det er real-lønnen der forhandles over. Lad os sige parterne prøver at ramme reallønnen ω. ω er eksogen her, svarende til den naturlige realløn. Indebærer sandsynligvis en vis ledighed pga. ufuldkommen konkurrence. Naturlig produktion: Ȳ = S(ω). Reallønstarget ω. Den i perioden faste pengeløn sættes i forsøg på at ramme ω: W = ωp e W e P = ωp P P<P e W/P > ω P>P e W/P < ω... Indsæt denne lønbestemmelse i udbudskurven: µ Ã W Y = S = S ω P e!, Ȳ = S(ω). P P P<P e W/P > ω Y < Ȳ. P>P e W/P < ω Y > Ȳ. P = P e W/P = ω Y = Ȳ. Hele tankegangen samles i: Y = Ȳ + α(p P e ). NB: Større Y større (P P e ) lavere W/P. Modcyklisk realløn! Hvad siger empirien?
2. STICKY PRICE (FASTE PRISER) Nogle virksomheder tilpasser ikke priserne øjeblikkeligt ved ændrede omstændigheder pga. langsigts-kontrakter, menu-omkostninger e.l. Antag, at hver virksomhed selv sætter sin pris under ufuldkommen konkurrence som en markup over grænseomkostningen (iom. alm. mikroteori). Den enkelte virksomheds optimale pris p afhænger da positivt af: Det generelle prisniveau P, fordi virksomhedens omkostningsniveau antages at variere med P. Niveauet for aggregeret indkomst Y, fordi højere Y betyder højere beliggende efterspørgselskurver og dermed større optimalt output y for den enkelte virksomhed og dermed højere grænseomkostning (bygger igen på faldende grænseprodukt for arbejdskraft på kort sigt). Dette samles i: p = P + a(y Ȳ ). Antag, at der er 2 typer af virksomheder: Nogle med fleksible priser, sætter altid pris efter formlen ovenfor. Nogle med stive priser, sætter også pris efter den formel, men må gøre det inden perioden og derfor basere sig på forventninger til P og Y : p = P e + a(y e Ȳ )=P e, hvor der antages Y e = Ȳ for enkelheds skyld og dermed p = P e. Lad nu: s = andel af virksomheder med stive priser, 1 s =andelmedfleksible priser. Generelt prisniveau (P = 1 n P i p i )mådablive:
P = sp e +(1 s)[p + a(y Ȳ )] (Fortolkning?) sp = sp e +(1 s)a(y Ȳ ) P = P e + Y = Ȳ + α(p P e ), (1 s) a ³ Y Ȳ s α s 1 (1 s) a. NB: Pga. ufuldkommen konkurrence er outputpris i udgangspunkt højere end grænseomkostning, hvorfor realløn ikke behøver være modcyklisk (nominel løn kan godt følge med P ). Endvidere: Høj inflation og ustabilt prisniveau (og outputniveau) bør giver lavere s og dermed lavere α. 3. IMPERFEKT INFORMATION Der er mange små kompetitive virksomheder og generelt fuldkommen konkurrence. Den enkelte virksomhed kan observere egen pris p, menikkedetgenerelleprisniveaup,fordidererså mange varer. Det generelle prisniveau har betydning for virksomheden via omkostningerne. Derfor: Profitmax indebærer, at den enkelte virksomheds udbuder,ladossige: y = Ȳ + β(p P e ), β > 0. Antag nu at alle priser, og dermed både p og P,stiger. Den lille virksomhed observerer bare, at p stiger.
Den må prøve at filtrere ud, om stigningen i p blot er udtryk for en generel prisstigning (p og P e vokser da lige meget) eller i nogen grad skyldes en særlig prisstigning på egetprodukt(p vokser mere end P e ). OPSUMMERING OM SRAS-KURVEN De nævnte teorier fører til SRAS-kurve: Y = Ȳ + α(p P e ). I første tilfælde vil den ikke producere mere, men i andet vil den. Optimal filtrering indebærer at en observeret stigning i p fortolkes som lidt af hvert. Derfor bliver aggregeret udbud: Y = Ȳ + α(p P e ), og jo mere ustabilt prisniveau (og output) sædvanligvis er, jo mindre bør α være. (Lucas) 1. P = P e Y = Ȳ. SRAS-kurven går igennem punktet (Ȳ,P e ). 2. Højere P e giver højere SRAS-kurve. 3. VedjævnvækstiP e (konstant inflation) skubbes SRAS-kurven jævnt opad.
SAMLET AS-AD MODEL Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) samt på langt sigt: Y = Ȳ men på kortsigt: Y = Ȳ + α(p P e ) I begge tilfælde er de endogene: Y, r og P, og Ȳ er blandt de eksogene. (LRAS) (SRAS) 1. Antag initial overensstemmelse mellem ligevægt på langtogkortsigt(y = Ȳ, P = P e ): 2. Herefter kommer positivt efterspørgselsstød (fx finans/penge-politisk ekspansion): AD-kurven rykker til højre. 3. Effekt på kortsigt: Y og P, så P > P e. Tilpasningen... I modellen for kort sigt er P e blandt de eksogene, menmankanræsonnereover,hvordanp e dannes og udvikler sig over tid tid... 4. Langsigtet tilpasning: P>P e fører til revision af forventet prisniveau opad, SRAS-kurven rykker opad P videre, mensy tilbage mod Ȳ.