AUTISME & SKOLEVÆGRING Ea Carøe // Psykolog i Molis // ea@molis.dk // 29 80 29 90
OM I DAG Fredag aften er der slides og materialer på: /skive ( hemmelig adresse, fjernes igen efter 2 uger) Programmet i dag: Definition af skolevægring hvad er skolevægring? Risikofaktorer hvordan forstår vi årsagerne til skolevægringen Intervention hvad kan vi gøre for at børn med autisme kan gå i skole? Hvis I ønsker mere viden: Nyhedsbrev på (à Kontakt & praktisk à Nyhedsbrev) Instagram: molis.dk Facebook: Molis.dk
OM MIG Psykolog, cand.psych. Mor til en søn med autisme (15 år) Molis, psykologisk praksis i København Molis betyder bølgebryder altså at sikre en tryg og sikker havn Terapi, rådgivning, supervision, undervisning Autisme, Aspergers syndrom, ADHD/ADD, Tourette, OCD (tvangstanker og handlinger), angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, stress, skolevægring, afhængighed, sanseforstyrrelser, søvnproblemer, kravafvisning (PDA).
DEFINITION AF SKOLEVÆGRING Hvad det er: Børnemotiveret vægring for deltagelse i skole Fravær i enkelte timer eller helt Kommer kronisk for sent Inkluderer pjækkeri, trods og skolefobi Akut skolevægring: 14 dage 1 år Kronisk skolevægring: over 1 år
DEFINITION AF SKOLEVÆGRING Hvad det ikke er: Legitim undgåelse af: Mobning Konflikter Vold Manglende sensorisk miljøtilpasning Utilpassede akademiske krav Akademiske nederlag
BEGYNDENDE SKOLEVÆGRING Symptomer: Eleven viser stort ubehag ved at tage i skole og beder om lov til at slippe hele eller dele af dagen Eleven møder på skolen efter at have vist problemadfærd om morgenen Eleven møder op, men forlader skolen i løbet af dagen Eleven er helt borte fra skolen
KOMORBIDITET OG AFLEDTE VANSKELIGHEDER Angst og fobier (særligt social fobi og separationsangst) 70 % Depression 40 % Søvnproblemer 40 % Adfærdsforstyrrelse (udadreagerende adfærd) Spiseforstyrrelser Tre eller flere afledte problematikker 60 %
YDERLIGERE KOMPLIKATIONER Manglende fælles forståelse af problemet ml. skole og hjem Dårligt samarbejdsklima Mange parter involveret Forskellige fagpersoner Flere psykiatriske afdelinger Flere forvaltninger
Forældre Sundhedsvæsnet Daginstitutionen Kommunen Eksterne DEN Egen læge Kontaktpædagog Sagsbehandler Aflastning OFFENTLIGE FAMILIE Psykiatrisk afd. Kontaktlærer PPR Støttekontaktperson /mentor Børneafd. Ledelse Hjælpemiddelafd. Psykolog UU vejleder Familieafd. Hjemmevejleder /familierådgiver
HVORFOR ER DET VIGTIGT? Hyppigt forekommende Ca. hver tredje barn eller ung med autisme Hyppigst ved 5-6 år, 10-13 år og 14-15 år. Begrænser adgang til udviklingsdomæner Selvværd og selvtillid Konflikter, stress og praktiske problemer i familie Akademiske problemer Begrænser fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder
Børn vil, hvis de kan. Ross Greene: Det eksplosive barn.
ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING Der findes ikke studier, der specifikt belyser sammenhængen mellem skolevægring og børn med autisme VISO rapport 2016: 3 overordnede årsager Skolen: Utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne Forældrene: Manglende mestringsstrategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov Barnet: Barnets specifikke udfordringer som stress, angst og svage sociale kompetencer
ANGIVNE ÅRSAGER Hjemmet 10% Skolen 13% Den unge: Angstproblematikker Manglende social og skolefaglig mestring hos den unge Den unge 77% CFK 2016
AFDÆKKEDE ÅRSAGER Hjemmet 21% Skolen 28% Den unge 51% CFK 2016
ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING CFK 2016: 40 % skyldtes utilstrækkelige inklusionsfaglige forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbuddet hhv. manglende forståelse af den unges specifikke udfordringer hos forældrene Mismatch mellem den unges faktiske formåen og omgivelsernes forventninger og krav
ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING FORSTÆRKNING AFSTRAFFELSE KONSEKVENSER OPLEVET VED ADFÆRD Privilegier, belønnende aktiviteter, belønning (lægges til) Reprimande, pligter, fysiologisk, følelsesmæssig eller kropslig ubehag, uønsket opgave, ubehag (lægges til) KONSEKVENSER DER UDEBLIVER VED ADFÆRD Reprimande, pligter, fysiologisk, følelsesmæssig eller kropslig ubehag, uønsket opgave, ubehag (fjernes) Privilegier, belønnende aktiviteter, belønning (fjernes)
DET UBEHAGELIGE VED KRAV Kontroltab Afbrydelse Skift Mindre lystbetonet, end det man var i gang med eller havde planlagt at gøre Udfordrer forestillingsevnen: Kravet mangler tydelig definition/detaljer: hvornår / hvorfor / hvordan / hvor længe / hvor etc. Kravet er meningsløst = ingen motivation Risiko for nederlag det er sikrest slet ikke at forsøge Kravet giver skam og dårlig samvittighed, når man ikke kan efterleve det
INTERVENTIONS-PROCESSEN Forstå barnet og barnets forudsætninger Opklar på situationen og årsager Intervenér (miljø og barn)
(mega) KORT INTRO TIL AUTISME
AUTISME TRIADEN 1. Forstyrrelse af socialt samspil 2. Forstyrrelse af social kommunikation 3. Repetitiv adfærd
CENTRAL COHERENCE - SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE
FORESTILLINGSEVNE
MENTALISERING At se sig selv udefra og andre indefra holding mind in mind Som får mig til at føle... Jeg føler sådan her... Derfor reagerer jeg sådan her... Og så reagerer du sådan her... Som får dig til at føle...
SANSEUDFORDRINGER Hyper sensitivity: Øget sansefølsomhed Hypo sensitivity: Mindsket sansefølsomhed Vanskeligheder med at habituere & filtrere Synæstesi
ANGST OG AUTISME
AT VÆRE BANGE Angst Frygt Coping Sandsynlighed
SALKOVSKIS ANGSTBRØK ANGST = SANDSYNLIGHED x FARLIGHED MESTRING + HJÆLP FRA ANDRE
HJERNENS NEUROBIOLOGI CORTEX Åh nej, jeg skal i skole ANSPÆNDT TRÆT DET LIMBISKE SYSTEM Nervøs Ked af det
DET LIMBISKE SYSTEM Hypothalamus: Hjernens termostat Hypofysen: Udskiller stresshormoner Amygdala: Alarm 112 Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hippocampus Hippocampus: Følelseshukommelse og neurogenese
FRONTALLAPPERNE Adfærd: Huske og vurdere Strukturere og prioritere Konsekvensberegne Impulshæmme Planlægge Frontallapperne Kende os selv Mentalisere
DE EKSEKUTIVE FUNKTIONER Frontallapperne AKTIVERING FOKUS INDSATS EMOTIONER HUKOMMELSE HANDLING Organisering Tune ind Regulere alarmberedskab Håndtere frustrationer Fastholde og bearbejde information Overvåge og regulere ens handlinger Prioritering Fastholde fokus Fastholde indsats Modulere /graduere emotioner Genkalde erfaring Komme i gang Skifte opmærksomhed Justere bearbejdningshastighed
UDFORDRINGEN
Dilemmaet er, at når man har autisme, så er det bagateller små detaljer i hverdagen som støder til kortisol-niveauet
HJERNEN & STRESS kortisolramt hjernevæv Normal Typisk neuron mange forbindelser Giftig stress Skadet neuron færre forbindelser Frontallapperne og hippocampus
OPKLARING: STRESSFAKTORER IFBM. SKOLE Lyde i skolegården Mange mennesker Du udfylder skemaet ved at give hver stressfaktor point fra 0 til 10: At komme ind i bygningen De tomme gange At komme ind i klassen Kommentarer fra de andre når du kommer ind i klassen At de andre kigger på dig, når du kommer ind 0: Ingen stress 5: Medium stress 10: Meget svær stress - nærmer sig sammenbrud Lyde i klassen / larm / smaskelyde Lugten i klassen Lyset i klassen /belysning Temperaturen i klassen Mange sanseindtryk på samme tid Placeringen i klassen (hvor du sidder) Toiletterne på skolen At spise med de andre Derefter farve: 0-3: Grøn ok 4-6: Gul vær opmærksom 7-10: Rød skal ændres nu
Gør det muligt at lære nye ting og udvikle sig Giver mere overskud til at møde livets mange udfordringer Mindsker stressniveauet Øget selvforståelse og tilpassede krav
FÆLLESSKAB OG MOBNING
VENSKAB SOM BESKYTTELSESFAKTOR Venskabet skal være af en vis kvalitet for at fungere som beskyttelsesfaktor Kvalitet: Man tilbringer tid frivilligt sammen Der er hjælpsomhed og nærhed Tryghed i forhold til at venskabet kan holde til de problemer, der kan opstå i venskaber
PUBERTET Ungdomsliv 1. Identitetsdannelse 2. Løsrivelse 3. Eksperimenteren (kæreste/venner/stimulanser/oprør ) 4. Høj social kompetence 5. Fokus på hvad der er in og yt 6. Højt tempo og mange bolde i luften 7. Omstillingsparathed, spontanitet og fleksibilitet 8. Kommunikativt fleksible og sikre 9. Tager initiativ og er selviscenesættende Ungdomsliv når man har AST 1. Anderledes identitetsdannelse 2. Forsinket hjernemodning forældre som frontallaps-direktører 3. Forandringer og ændringer opleves som negativt 4. Tillært social kompetence 5. Fokus på rigtig og forkert, høj moral 6. Bliver stresset af højt tempo 7. Stor forsigtighed, tid til bearbejdning og behov for planlægning 8. Tillært - lidt stiv kommunikation 9. Man skal opfordres og inviteres Vil gerne (kan ofte, men ikke altid) det hele, men på egne præmisser og i eget tempo.
ELEVER MED AUTISME Oplever i mindre grad at blive accepteret Oplever i højere grad at blive afvist og ekskluderet Oplever i højere grad at blive mobbet (også ift. andre inkluderede elever) Er mindre vellidte blandt deres kammerater Oplever at være mere ensomme Er mere sårbare over for kammeraters mobning Har højere grad af negative følelser og større vanskeligheder med følelsesmæssig selvkontrol (især ift. angst og vrede) Oplever at de venskaber, de har, er af dårligere kvalitet
INTERVENTION
#1: Tæt samarbejde Jeg er sørme glad for, at det ikke er i vores ende, der er et hul.
#2: Individuel tilpasning For en retfærdig udvælgelse, skal I alle tage den samme eksamen: I skal klatre op i træet der.
#3: Fælles problemforståelse Fire Nej tre
CFK 2016 Overordnet 3 ting der fremmer en positiv udvikling: Skoletilbud: dets evne til at skabe individuelt autismetilpassede rammer for barnet Forældre: evne til at skabe individuelt autismetilpassede rammer Det samlede netværk: evne til at opstille og forfølge overskuelige, tydelige mål med tilpas varsomhed
INTERVENTION I SKOLEN Viden om autisme og evt. komorbiditet Viden om barnet, herunde inddrage forældrenes viden om barnet, fx virksomme strategier Tæt samarbejde mellem skole og hjem og en hotline Autismepædagogik: struktur, forudsigelighed, genkendelighed forberedelse (de 9 H er) Visuel hjælp (skemaer, lister, tavle) Altid Plan B parat Vikarplan Tilpassede akademiske/faglige krav og mindske/undgå lektier Et anerkendende og inkluderende fællesskab (børn og voksne) undgå mobning og drilleri. Peer-assisted intervention
DE 5 H ER - MINIMUM HVAD HVORNÅR HVAD SÅ HVOR HVEM
DE 9 H ER HVAD HVORNÅR HVOR LÆNGE HVOR MEGET HVAD SÅ HVOR HVEM HVORFOR HVORDAN
INTERVENTION I SKOLEN Viden om autisme og evt. komorbiditet Viden om barnet, herunde inddrage forældrenes viden om barnet, fx virksomme strategier Tæt samarbejde mellem skole og hjem og en hotline Autismepædagogik: struktur, forudsigelighed, genkendelighed forberedelse (de 9 H er) Visuel hjælp (skemaer, lister, tavle) Altid Plan B parat Vikarplan Tilpassede akademiske/faglige krav og mindske/undgå lektier Særinteresser som kompetence Et anerkendende og inkluderende fællesskab (børn og voksne) undgå mobning og drilleri. Peer-assisted intervention
INTERVENTION I SKOLEN Sensoriske hensyn: Tilpas miljøet ift. sanseudfordringer Sansekasser (stimulere sanserne) Sansekit (aflaste sanserne) Konflikthåndtering: Low arousal Vær opmærksom på triggers, for eksempel skift, usikkerhed om hvad der skal ske, krav, sansepåvirkninger etc. Pauserum Individuelle samtaler Planlægge frikvarterer Undgå for mange anderledes dage (temauger mm.) Undgå at skifte pladser Overvej kortere skoledag
SANSEFØLSOMHED Indretning Rolige, ensartede farver Opryddet Lugte Undgå parfume, skyllemidler etc. Udluftning Husk din ånde Spisning i separat lokale Temperatur Vær opmærksom på at det hverken er for koldt eller varmt, at det trækker fra vinduet Hav tæpper i klasselokalet Berøring Undgå berøring, håndtryk og kram Hvis kram: spørg på forhånd Lyd Så lydfrit som muligt (undgå tikkende ure etc.) Hav Bose høretelefoner i nærheden (evt. ørepropper) Undgå at smaske Ved åbne vinduer: larm fra skolegård etc. Lys: Dæmpet belysning, undgå lysstofrør Afskærmning for lys
INTERVENTION I SKOLEN Sensoriske hensyn: Tilpas miljøet ift. sanseudfordringer Sansekasser (stimulere sanserne) Sansekit (aflaste sanserne) Konflikthåndtering: Low arousal Vær opmærksom på triggers, for eksempel skift, usikkerhed om hvad der skal ske, krav, sansepåvirkninger etc. Pauserum Individuelle samtaler Planlægge frikvarterer Undgå for mange anderledes dage (temauger mm.) Undgå at skifte pladser Overvej kortere skoledag
KOMMUNIKATION Vær tydelig verbalt og nonverbalt (fx smil) Undgå sarkasme og talemåder/ordsprog Tal så konkret og med så få ord/præcist som muligt Tal langsomt (tid til bearbejdning) Husk betænkningstid: Stil spørgsmål tydeligt og vent på svar Tag imod rettelser med kyshånd Undgå at tage det som personlig kritik Overvej hvornår du griner Gelotofobi har jeg gjort noget forkert Hav stopkort (for eksempel rød gul - grøn). Eventuelt MitSignal armbånd. Italesæt hvad du gør ( jeg henter lige bogen )
JEG VIL IKKE TALE OM DET JEG HAR BRUG FOR AT TÆNKE MIG OM JEG VIL GERNE TALE OM DET www.mitsignal.dk
INTERVENTION I HJEMMET Psykoedukation til barn og forældre Forældrerådgivning: autismetilgang og krisehåndtering Kognitiv terapi (angst, depression, søvnforstyrrelser, sorg etc.) Mindfulness og vejrtrækningsøvelser Social træning Mestringsstrategier Gradvis genintroduktion (eksponering)
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Kierkegaard (1859) i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, C.A. Reitzels Forlag.
BYGGE NYE STRATEGIER og få nye vaner Myelinisere nye vaner: 21 66 dage
EKSPONERING SOM METODE At skabe og fortsætte en myeliniseringsproces
MESTRING TAGER TID GODE FØLELSER GODE TANKER GODE STRATEGIER ROBUSTHED
ZONEN FOR NÆRMESTE UDVIKLING Zonen for nærmeste udvikling
INDLÆRINGSTRAPPEN
INTERVENTIONS-PROCESSEN Forståelse for barnet og barnets forudsætninger Opklaring af situationen og årsager Intervention (miljø og barn)
INDSATSMODELLEN Fra A til B: at opstille og forfølge overskuelige, tydelige mål med tilpas varsomhed Hvad er målet? Hvad er planen? Hvad er motivationen? Hvad er styrker? Hvad er sårbarheder? Hvad er bagdøren? Hvem hjælper?
AT HJÆLPE TIL MESTRING AT VÆRE ANERKENDT Tag udgangspunkt i barnets logik Hav altid en bagdør UANSET HVAD Vis tillid Skab motivation Samarbejd med barnet Brug din intuition Hav tålmodighed
Tak for i DAG J Ea Carøe // Psykolog // ea@molis.dk // 29 80 29 90