# 15 OKT 2013 Magasin for Danmarks Domstole Side 6 TEMA Tablets i retterne Mange retter bruger tablets som et naturligt værktøj i retsarbejdet. De holder digitale retsmøder og bruger de små, håndholdte computere til alt fra dokumenthåndtering i store flerdommersager og løbende opdatering af sagerne i forbindelse med fogedkørsel til informationssøgning på internettet og i forskellige databaser. 3 Domstolene lå i telt på havnen 15 Domstolenes omdømme er fremragende 16 International uddannelse på skrump 18 Klædt på til debat om grundloven 19 Jurastuderende er advokater i retten for en dag 22 Ventetiden er næsten det værste 24 Sikker drift og god service skal gå hånd i hånd
2 RETTEN RUNDT # 15 LEDER NÅR GODT ER GODT NOK Hvor vil vi hen, hvordan gør vi, og hvem gør hvad i 2014? Det skal retterne og Domstolsstyrelsen sammen tage stilling til i de kommende måneder, hvor målene for næste år bliver fastlagt. Den 1. oktober markerede vi det første år med domstolenes, nu ikke længere helt nye, mål og værdier, og vi havde noget at fejre. Vi har fået fælles åbningstider, byretternes sagsbehandlingstider er faldet, og en ny undersøgelse viser, at domstolenes omdømme er intet mindre end fremragende. Alligevel er vi ikke helt i mål, selv om de nævnte eksempler kun udgør en brøkdel af de mange resultater, vi har nået. Men hvornår er vi så det? Hvornår er vores sagsbehandlingstider korte nok til, at vi selv og vores brugere er tilfredse? Hvornår er vores kommunikation tidssvarende? Er det, når retssager vises live på TV, eller når Manager Helpdesk bliver erstattet af tweets med driftsopdateringer og nye servicetilbud fra it? Umiddelbart synes det for langt at gå. Det handler ikke om, at vi skal være i front med den nyeste teknologi, eller at vores sagsbehandlingstider skal så langt ned, at dommerne sidder i tomme retssale og venter på, at der sker noget. Det handler om, at vi skal opfylde vores vision om at arbejde tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå for på den måde at gøre os fortjent til befolkningens tillid og respekt. For at vi kan gøre det, er det nødvendigt, at retterne og styrelsen sammen bliver enige om, hvornår godt er godt nok, og prioriterer indsatsen, så det er realistisk, at vi når målene. På Ledelsesforum i september behandlede vi Danmarks Domstoles styringskoncept, som skal styrke vores samarbejde om valg af fokusområder og fastsættelse af mål, ligesom det skal hjælpe os med at følge op på målene. De fleste elementer i det nye styringskoncept er velkendte ved retterne, men vi indfører også noget nyt. For eksempel har vi lavet et årshjul, som skaber overblik over målprocessen, og retterne bliver inddraget tidligere for at styrke samarbejde og videndeling i forløbet. Desuden vil vi hvert år tegne et nutidsbillede, som kortlægger situationen og de aktuelle udfordringer for domstolene. Nutidsbilledet skal fungere som vores pejlemærke for, hvordan det går med de forskellige indsatsområder, så vi har et godt grundlag for prioriteringer og valg i det kommende år. Charlotte Münter, direktør INDHOLD Domstolene lå i telt ved havnen... 3-5 Østre Landsret er klar til digitale retssager... 7-8 Pionerer delte ud af erfaringer med brug af ipads i retten...9-11 Styrelsen på vej med anbefalinger om tablets....12 Fogeden på Frederiksberg har tablet med i taxaen...13-14 Domstolenes omdømme er fremragende...15 International uddannelse på skrump...16-17 Klædt på til debat om grundloven... 18 Jurastuderende er advokater i retten for en dag...19-21 Ventetiden er næsten det værste... 22-23 Sikker drift og god service skal gå hånd i hånd... 24-25 Brugernes bidrag gør Video3 bedre...26 Det nye intranet på trapperne...27 DHL Stafetten / Domstolsmesterskaber i golf 2013...28 JFS-siden...29 Kort Nyt...30 Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i januar 2014 Forsiden: Modelbillede Foto: Kristian Brasen, Kristine Racina, Marie Clemmesen og Colourbox Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Marie Clemmesen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk Oplag 3.150
DOMSTOLENE LÅ I TELT PÅ HAVNEN RETTEN RUNDT # 15 3 DOMSTOLENE LÅ I TELT PÅ HAVNEN Både standen og arrangementerne tiltrak sig opmærksomhed, da Danmarks Domstole i juni deltog i Folkemødet på Bornholm. Af presseansvarlig Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen Tør du teste din viden om straf? Det gjorde heldigvis rigtigt mange af de dagligt 15.000 besøgende på Folkemødet på Bornholm, hvor Danmarks Domstole sammen med omtrent 500 andre organisationer den 13. - 16. juni slog teltdugen op og mødte danskerne på en noget anderledes måde end sædvanligt. Omkring 500 besøgende tog udfordringen med at tippe 13 rigtige op for herefter at få den endelige dom i form af de rigtige svar fra standens personale. Quizzen var lånt fra domstolenes egen undervisningsside kenddinret.dk og gav anledning til mange gode snakke med både politikere, journalister og ganske almindelige danskere. Også justitsminister Morten Bødskov og andre folketingspolitikere kiggede helt uformelt forbi domstolsteltet, som fra morgen til aften var bemandet med ansatte fra hele landet. Film og fiktive sager Det store trækplaster var arrangementerne, som blev afviklet på den anden side af teltdugen i Advokatsamfundets større telt. Fredag morgen var flere end 100 elever fra de lokale 8. klasser til filmvisning og debat, og senere på dagen trak afviklingen af en fiktiv straffesag med Retsudvalget som nævningeting fulde huse. Lørdag var der ligeledes interesse for den fiktive fogedsag en forældremyndighedssag og for retsmæglingen over en nabostrid, hvor sagens parter ligesom i både straffe- og fogedsagen blev spillet entusiastisk af amatørskuespillere. De involverede, i alt op imod 30 domstolsansatte, forlod nordbornholmske Allinge med ømme ben, hæse stemmer og armene i vejret efter en succesfuld deltagelse i Folkemødet. Folkemødet 2013, det tredje af sin art, blev afholdt den 13. - 16. juni i Allinge på Bornholm 500 organisationer stod bag i alt 1.324 gratis events over fire dage. Flere end 15.000 personer i gennemsnit besøgte hver dag Folkemødet Næste års folkemøde bliver den 12. - 15. juni 2014
Ingelise Jellesen, sekretariatschef, Retten i Esbjerg For mig var det en selvfølge, at domstolene som den tredje statsmagt skulle deltage i Folkemødet. Det var Folkemødedeltagerne åbenbart enige i. I hvert fald var der ofte kø foran teltet for at komme til at tale med os. De besøgende var spørgelystne og meget interesserede, og vi blev bekræftet i, at jo mere oplysning desto større forståelse. Bedst af alt var dog, at stemningen alle dage var rigtig god. HVORFOR DELTAGER DOMSTOLENE I FOLKEMØDET? Deltagelsen i Folkemødet på Bornholm handler i bund og grund om synlighed og omdømme og er helt i overensstemmelse med både domstolenes mål og værdier og den eksternt rettede kommunikationsstrategi. Ligesom retternes egne åbent hus- og kulturnatarrangementer gør tilstedeværelsen ved et stort og folkeligt arrangement som Folkemødet det muligt at få domstolene ned på jorden og i øjenhøjde med borgerne. Det kan forhåbentlig medvirke til at afmystificere domstolene og selve det at skulle møde i retten. Folkemødets altoverskyggende tema er demokrati, og deltagelsen giver således anledning til at fortælle om domstolenes uafhængighed, betydning for et demokrati og unikke position i samfundet. Samtidig har domstolene på Folkemødet mulighed for at være til stede sammen med de øvrige repræsentanter for statsmagten, henholdsvis den lovgivende og den udøvende magt. Ledelsesforum har den 18. september nedsat en arbejdsgruppe, der skal planlægge og afvikle domstolenes deltagelse i Folkemødet 2014. Stig Glent-Madsen, landsdommer, Vestre Landsret Det var rigtig godt, at repræsentanter for domstolene havde adgang til en direkte dialog med politikere, presse og andre, så vi kunne forklare og drøfte, hvorfor domstolene handler, som vi gør. Der var intet filter i dialogen mellem borgere og domstolene, og det var befriende. Vi deltager alt for begrænset i den vigtige offentlige debat om blandt andet strafniveau, og her var der en fantastisk chance og så havde vi det oven i købet rigtigt hyggeligt med kolleger fra andre retter. Ole Hintze Kofoed, retsbetjent, Retten på Bornholm Som ansat ved retten på Bornholm og bornholmer kan jeg ikke være andet end stolt over, at vor lille ø kan magte et sådant arrangement. Folkemødet 2013 havde mere end 65.000 besøgende! Domstolenes stand på Folkemødet i Allinge var fint i tråd med visionerne om at nå ud til folket og synliggøre rettens daglige arbejde. Standen var rigt besøgt alle dagene, og især retssagsspillene og den efterfølgende dialog med de fremmødte var en succes.
DOMSTOLENE LÅ I TELT PÅ HAVNEN RETTEN RUNDT # 15 5 En afslappet justitsminister Morten Bødskov (S) kiggede forbi domstolsteltet og fik en uformel snak med blandt andre retspræsident Margit Laub fra Esbjerg og retspræsident Henrik Engell Rhod fra Bornholm. Folkemødegæsterne blev med blandt andet quiz budt indenfor i domstolenes folkemødestand, der gav indtryk af at træde ind i en retssal. Her viser dommer Bo Linderoth Rasmussen fra Retten på Bornholm en besøgende kapperne fra henholdsvis by-, lands- og Højesteret. I samarbejde med Advokatsamfundet afviklede Danmarks Domstole på Folkemødet en fiktiv straffesag med Folketingets retsordførere som nævninge. Sagens parter, her med den tiltalte i vidneskranken, var amatørskuespillere, mens rettens aktører var den ægte vare.
TEMA TABLETS I RETTERNE Østre Landsret er klar til digitale retssager / s.7 Pionerer delte ud af erfaringer med brug af ipads i retten / s.9 Fogeden på Frederiksberg har tablet med i taxaen / s.13 Styrelsen på vej med anbefalinger om tablets / s.12
ØSTRE LANDSRET ER KLAR TIL DIGITALE RETSSAGER RETTEN RUNDT # 14 7 ØSTRE LANDSRET ER KLAR TIL DIGITALE RETSSAGER Da Gude-sagen startede i Østre Landsret, var alt i retssal 1 klar til at køre sagen med elektronisk håndtering af de mange sagsakter. Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen Det er mandag morgen den 23. september i retssal 1 i Østre Landsret. Senioranklager Malene Stage Christensen og hendes kollega er ligesom holdet af forsvarere med advokat Anders Németh i spidsen ved at gøre sig klar til første retsdag. En af rettens it-medarbejdere, Gert Arvesen, går rundt og hjælper alle med at koble sig op på netværket ved hjælp af den pinkode, som han har printet fra en lille bonprinter på retsformandens plads. Klokken 9.20 træder retsformand Jan Uffe Rasmussen ind i retssalen og byder alle godmorgen. Han går op til podiet, hvor han konfererer med Gert Arvesen for at sikre, at teknikken fungerer, som den skal, inden han trækker sig tilbage igen. Retssal 1 er den første retssal i Østre Landsret, der er indrettet specielt til digitale retssager, og det er første gang, at dommerne benytter ipads under en retssag. Men det er ikke første gang, at retten behandler en sag, hvor sagsakterne foreligger i elektronisk form. For omkring et år siden behandlede 1. afdeling DVH-sagen, hvor alle dokumenterne var scannet ind og lagt på en usb-nøgle. Vi havde en kriminalbetjent siddende med en ekstra computer, som han brugte til at styre fremvisningen af de forskellige sagsakter. Inden hovedforhandlingen havde forsvaret haft nogle forbehold, fordi det var politiet, der styrede teknikken. Men det gik glat, og det var en stor fordel, at vi let kunne vise de fjorten nævninge de relevante sagsakter, fortæller retsformand Jan Uffe Rasmussen, som er tilfreds med, at han nu selv har fået kontrol over, hvilke dokumenter der vises frem i retten. Teknikmøde med sagens parter Alle rettens dommere har fået en ipad udleveret, og på bordet foran sig har de hver en lille switch box, som de bruger, når de skal vælge, hvad der skal vises på domsmændenes computerskærme og på det store lærred bag dommerpodiet. Et par uger forud for første retsmøde blev både anklagere og forsvarere inviteret til et møde i retten, hvor den nye teknik blev gennemgået, og hvor de fik mulighed for at stille spørgsmål. Både anklager og forsvarer er meget positive over for de nye tiltag. Jeg har gode erfaringer med elektronisk dokumenthåndtering fra andre sager og er stor tilhænger af, at sagen kører digitalt. Ud over at det giver en praktisk lettelse i forhold til et omfattende bilagsmateriale, er det min vurdering, at det medfører en hurtigere og mere smidig afvikling af hovedforhandlingen, udtaler Anders Németh. Fordele ved elektroniske dokumenter Materialet i Gude-sagen er meget omfattende. I papirform fylder det 90 blå ringbind, som står på en reol bagerst i venstre hjørne af retssalen. Hertil kommer 24 mapper med ekstrakter. De mange ringbind får forhåbentlig lov til at blive stående på reolen under retssagen, for da Østre Landsret modtog sagen fra Retten
8 RETTEN RUNDT # 15 ØSTRE LANDSRET ER KLAR TIL DIGITALE RETSSAGER i Lyngby, leverede byretten materialet i elektronisk form. Da Gude-sagen kørte i Retten i Lyngby sidste år, foregik retssagen digitalt, og retten havde i den forbindelse scannet de mange tusinde sider ind og organiseret dem i en elektronisk mappestruktur, der svarer til indholdet i de blå ringbind. Senioranklager Malene Stage Christensen mener, at der er flere fordele ved digital behandling af sager i retten. En af dem er, at der i hvert fald i de meget store sager spares særdeles mange ressourcer på kopiering. Hvis sagen ikke kørte digitalt, skulle de 24 ringbind med ekstrakter kopieres og fragtes til retten i syv eksemplarer til dommere, domsmænd og reservedomsmand. Derudover skulle der også kopieres og fragtes ringbind med ekstrakter ud til hver af de fem forsvarere, siger Malene Stage Christensen Hun synes også, det er praktisk, at dommerne ikke behøver så meget bordplads til at manøvrere rundt i de forskellige ringbind. Det sparer tid under sagens behandling og gennemgang i retten, at det er én person, der centralt styrer, hvad der vises på dommernes og domsmændenes ipads. På den måde er der kun én, der skal finde den rette ekstrakt og det rette sidetal, og det er alt andet lige hurtigere, end når hele syv dommere og domsmænd skal Når man ser bort fra de begyndervanskeligheder og den tilvænning, der altid er ved introduktion af noget nyt, så er jeg sikker på, at den digitale behandling vil være vejen frem. Malene Stage Christensen, senioranklager finde det rette sted i sagen. Lettere at følge med I retssal 1 rejser sagens hovedperson, Steen Gude, sig et par gange op og går frem og tilbage, mens han venter på, at retssagen begynder. Et par minutter senere rejser alle sig, da Jan Uffe Rasmussen atter træder ind i retssalen og beder alle tage plads. Han sætter sig midt for dommerpodiet, hvor computerskærmene, der er monteret på særlige holdere, er sænket, så alle kan se dommerne, og de kan se, hvad der foregår i retssalen. Efter at have budt alle velkommen giver retsformanden ordet til Malene Stage Christensen, som skal læse de forskellige forhold i anklagerne mod Steen Gude, byrettens begrundelser for og selve dommen højt for retten. Kort efter, at hun er begyndt at læse op, afbryder Jan Uffe Rasmussen hende og forklarer, at teknikken driller. Samtidig med oplæsningen skulle teksten have været vist på det store lærred og på computerskærmene, så det er lettere at følge med og forstå den vanskelige tekst, der handler om aktiehandel, konkurser og skatteforhold. Efter en ganske kort pause fortsætter retsmødet. Teknikken fungerer, som den skal, og nu kan alle følge med på det store lærred bag dommerpodiet. Den lille afbrydelse har ikke ændret senioranklagerens holdning til digitale retssager. Når man ser bort fra de begyndervanskeligheder og den tilvænning, der altid er ved introduktion af noget nyt, så er jeg sikker på, at den digitale behandling vil være vejen frem, udtaler Malene Stage Christensen. Der er flere digitale sager på vej fra byretterne til behandling i Østre Landsret.
PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN RETTEN RUNDT # 15 9 PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN Retspræsident Alex Elisiussen, dommer Anni Højmark og kontorfuldmægtig Lone Sommer fra Retten i Næstved har villigt og engageret delt deres erfaringer med brug af ipads med de øvrige retter, som er eller skal i gang med digitale retssager. Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen Omkring halvdelen af retterne har på nuværende tidspunkt gennemført eller forbereder at gennemføre sager, hvor akterne er scannet ind og er elektronisk tilgængelige via ipads eller andre tablets. Dommerne er efterhånden ved at blive fortrolige med brugen af tablets, selv om det er meget individuelt, i hvor høj grad de bruger dem i behandlingen af retssager, og der er generelt nogen usikkerhed om, hvordan retsmøderne skal tilrettelægges, og hvordan akterne bedst systematiseres. Ifølge retsformand Jan Uffe Rasmussen fra Østre Landsret kunne han og administrationschef Torben Krausing godt have brugt nogle anbefalinger og retningslinjer fra Domstolsstyrelsen, da de skulle vælge løsninger til indretning af retssalen og til håndteringen af de digitale sager. Rettens nuværende løsning er stærkt inspireret af erfaringerne fra især Retten i Næstved, som var det første embede, der på en systematisk måde brugte ipads til håndtering af sagsakterne i en stor straffesag. FILM OM IPADS I NÆSTVED Dommerfuldmægtig Christina Møller fra Retten i Næstved har lavet en lille film, som du kan se, hvis du vil vide mere om ipads, digitale retssager og indretningen af retssalen. I filmen møder du, foruden retspræsident Alex Elisiussen, dommer Anni Højmark og kontorfuldmægtig Lone Sommer, også nogle af rettens brugere, som fortæller, hvordan de oplevede de digitale retsmøder. Du kan se filmen på http://vimeo.com/64046526 Koden er: Domstol Ekspedition til den gamle kaserne Til præsidentmødet på Bornholm i juni holdt retspræsident Alex Elisiussen og dommer Anni Højmark fra Retten i Næstved et både konkret og inspirerende oplæg om brugen af ipads på grundlag af deres erfaringer fra Madsen-sagen. Det, der var startet som et mindre ipad-projekt, endte med at udvikle sig til et samlet digitaliseringsprojekt. Alex Elisiussen, retspræsident Godt en uge senere, den 21. juni, besøgte repræsentanter fra landsretterne kollegerne på den nedlagte gardehusarkaserne for at høre mere om, hvilke overvejelser Retten i Næstved har haft, og hvad de konkret har gjort. Her blev de modtaget af Alex Elisiussen, Anni Højmark og kontorfuldmægtig Lone Sommer, der var mere end villige til at dele deres viden, vise rundt og svare på de mange spørgsmål fra gæsterne. Det, der var startet som et mindre ipad-projekt, endte med at udvikle sig til et samlet digitaliseringsprojekt. Da vi først anskaffede ipads, var vi endnu ikke helt afklarede om, hvordan vi ville bruge dem. Men vi havde en idé om, at vi kunne bruge dem til håndtering af dokumenter i en stor domsmandssag og en stor nævningesag, som vi skulle behandle. Siden er dommernes arbejde og arbejdet i retssalen blevet digitaliseret, og vi har indrettet retssale med fladskærme, så dokumenter, kortmateriale og videoklip kan ses af alle, sagde Alex Elisiussen, som ikke er i tvivl om, at digitaliseringen af retsarbejdet har sparet tid og lettet arbejdet i retten.
10 RETTEN RUNDT # 15 PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN INDRETNING MED SKÆRME OG TRÅDLØST NETVÆRK Retssal 6 i Retten i Næstved er indrettet med fire skærme placeret på dommerpanelet, to ved forsvaret og en ved anklageren. Skærmene er monteret på nogle særlige holdere, så de kan placeres, så de ikke er i vejen. På den ene væg er der blevet monteret en 80-tommerskærm, som anklageren eller dennes assistent styrer. På skærmen kan nævningene se alle de bilag, der bliver vist i salen af anklageren. Der er desuden blevet installeret to bokse til Apple TV, så dommernes ipads kan arbejde trådløst sammen med computerskærmene og den store skærm. På dommernes pladser er der anbragt trykpaneler, så de kan vælge, hvad de vil have vist på deres egen skærm. I Madsen-sagen, som var den anden af de to store sager, leverede anklagemyndigheden et eksemplar af sagsakterne til Retten i Næstved, hvor Lone Sommer scannede dokumenterne ind. Det tog mig omkring halvanden arbejdsdag at scanne alle dokumenterne. Jeg brugte en lille bordscanner og et program, som omformaterede materialet til tekstgenkendelsesfiler, så dokumenterne blev søgbare, fortalte Lone Sommer. Lone Sommer har sin egen ipad og har været på kursus i at bruge den og programmet iannotate, så hun var klædt på til at undervise dommerne. Søg og du skal finde Parterne i Madsen-sagen fik papirversionen og kunne desuden downloade deres egen version af sagsakterne til ipads, hvorfra de kunne arbejde med dokumenterne. Anni Højmark benyttede iannotate som kommentar- og markeringsværktøj, så hun let kunne søge for eksempel et navn eller en bestemt genstand frem, når hun havde brug for det. Fordelen er, at man på den måde let kan fremkalde alle sine noteringer efter kategori, når man skal skrive resumé, skrive kendelse eller andet. Man kan sætte sin personlige værktøjslinje op, før sagen starter, så man er klar. Det vigtige er at beslutte sig for en systematik på forhånd, så systemet er konsekvent hele vejen igennem. For eksempel markerer jeg navnene med grønt, forklarede Anni Højmark sine kolleger fra landsretterne, som var meget interesserede i og imponerede af hendes effektive brug af iannotate og andre programmer. I Madsen-sagen rørte ingen af dommerne de 24 mapper efter, at de var blevet bragt til kontoret på en sækkevogn. Vi tog alle notater under retsmødet på ipad en, og det gjorde forberedelsen langt lettere at have det hele samlet et sted, siger Anni Højmark. Når jeg skulle arbejde med retsbogen i Word på min pc hjemme, havde jeg ipad en liggende og kunne hurtigt finde alt det, der var foreholdt, og som jeg havde markeret med orange. Den elektroniske version betød også, at vi kunne se hinandens kommentarer i Word-korrektur. Det var en stor tidsbesparelse, og jeg slap for at have et stort og tungt ekstrakt med hjem. Ro i retten Ifølge Anni Højmark gav brugen af ipads også ro og sparede
PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN RETTEN RUNDT # 15 11 DIGITAL SAGSBEHANDLING AF STANDARDSAGER Retten i Næstved er ikke det eneste embede, der er nået langt med at anvende tablets i behandlingen af sager i retten. For eksempel har alle medarbejdere ved Retten på Bornholm tablets med iannotate installeret. Siden 2012 har Retten på Bornholm scannet alle tilståelsessager, udvalgte domsmandssager og hovedforhandlede småsager ind, så medarbejderne kan arbejde med sagsakterne via JFS-drevet både i og uden for retten, for eksempel hjemme. I hovedforhandlede, almindelige civile sager meddeler retten sagens parter, at materialesamlinger ønskes indgivet i pdf-format. Retten på Bornholm har desuden indgået aftale med anklagemyndigheden om, at retten fra i år, formentlig i oktober, overgår til kun at modtage tilståelsessager digitalt i pdf-format. Forud for denne frist vil retten holde et møde med retskredsens beneficerede forsvarere for at koordinere udvekslingen af digitale sager. Dermed ønsker Retten på Bornholm at undersøge mulighederne og udfordringerne ved en digital sagsbehandling af standardsager, hvor andre retter har søgt at afdække fordele og ulemper ved digitalisering alene af store sager, for eksempel nævningesager, udtaler retspræsident Henrik Engell Rhod. meget tid i retten: Der var ikke behov for, at der op til halvtreds gange under hvert retsmøde var nogen, som skulle over til reolen med ringbind og finde et bestemt dokument. Alle kunne se det, de skulle, på skærmen, og der var ro i retssalen. Selv personer, som ikke ellers havde arbejdet med ipads, blev glade for det og vænnede sig meget hurtigt til det. Og som retsformand følte jeg ikke på noget tidspunkt, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over. Anni Højmark, dommer Lone Sommer og Anni Højmark havde blandt andet fundet frem til programmet Telepromter, så domsteksten kunne køre på den store 80-tommer skærm, der var sat op i retssalen, mens Anni Højmark læste dommen højt for retten. På den måde kunne tilhørerne bedre følge med. Især pressen var begejstret for denne service. Der er en stor forskel på at skulle danne sig et billede af, hvordan noget ser ud, ud fra en beskrivelse, og kunne se, hvordan det faktisk ser ud på de bilag, der bliver vist frem på skærmen. Man føler sig bedre serviceret som journalist i retssalen, siger journalist Ulrik Bachmann fra Næstved-redaktionen på Sjællandske i den lille film, som retten har lavet om ipads og digitale retssager. Anni Højmark sluttede sit oplæg for landsretterne med at fortælle, at alle de involverede i Madsen-sagen havde udtrykt tilfredshed med den måde, retssagen var forløbet og med brugen ipads til håndtering af de elektroniske sagsakter. Selv personer, som ikke ellers havde arbejdet med ipads, blev glade for det og vænnede sig meget hurtigt til det. Og som retsformand følte jeg ikke på noget tidspunkt, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over. Til mødet med landsretterne oplyste Alex Elisiussen, at Retten i Næstved vil indrette flere retssale, så alle store straffesager og større civile sager fremover kan køre elektronisk.
12 RETTEN RUNDT # 15 STYRELSEN PÅ VEJ MED ANBEFALINGER OM TABLETS STYRELSEN PÅ VEJ MED ANBEFALINGER OM TABLETS. Selv om mange retter er i fuld gang med at bruge ipads og andre tablets i retsarbejdet, er der brug for en mere systematisk videndeling og generelle retningslinjer. Derfor formulerer Domstolsstyrelsen nu nogle anbefalinger og forslag til arbejdsgange, der samler og bygger videre på retternes egne erfaringer Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen I sensommeren ringede specialkonsulent Karen Laursen fra Domstolsstyrelsen rundt til alle retterne for at finde ud af, hvor mange der har indkøbt ipads og andre tablets, og hvordan disse bliver brugt i hverdagen. Retterne er i fuld gang Undersøgelsen viste, at retterne er i fuld gang. De har i alt købt 490 ipads og 24 andre tablets, og mange bruger allerede tablets som et naturligt værktøj i retsarbejdet. Retterne holder digitale retsmøder og bruger tablets til alt fra dokumenthåndtering i store flerdommersager, løbende opdatering af sagerne i forbindelse med fogedkørsel og informationssøgning på internettet og i forskellige databaser. Indtil videre har det især været lokale ildsjæle, der har taget initiativ og båret udbredelsen af brug af tablets. Dommerne, de it-ansvarlige og kontorpersonalet har sammen fundet frem til forskellige løsninger og stået for alle indkøb af tablets og implementering af brugen i retsarbejdet. På den måde er mange af retterne nået rigtig langt, og også længere end vi her i styrelsen. Alligevel efterspørger mange af retterne viden og generelle retningslinjer, og det er det, vi nu er i gang med, fortæller Peter Filtenborg Madsen fra It-udvikling, der leder projektet, som skal resultere i en samling anbefalinger om brugen af ipads og andre tablets ved retterne. Fokus på flerdommersager Formålet med projektet er at samle op på erfaringer fra de retter, som allerede har konkrete eksempler på, hvordan tablets kan lette det daglige arbejde. I første omgang har vi fokus på større sager, for eksempel nævninge- og domsmandssager, hvor parterne skal håndtere store mængder dokumenter. Retterne har allerede gjort sig en del erfaringer på dette område, som tyder på, at der er store gevinster at hente ved at scanne hele materialesamlingen og have sagens akter samlet på tabletten i stedet for i mange, tunge ringbind, siger Peter Filtenborg Madsen. Gevinsterne ved digital håndtering af de store mængder dokumenter er dog ikke den eneste årsag til, at projektet fokuserer på flerdommersagerne. Når medarbejderne i retterne bruger tablets i forbindelse med fogedsager, logger de på fogedsystemet og de øvrige programmer med g-on. Det betyder, at der ikke er de store problemer med sikkerhed, indretning af retslokaler eller større investeringer i udstyr som i forbindelse med flerdommersagerne, forklarer Peter Filtenborg Madsen som begrundelse for Domstolsstyrelsens prioritering. Leverance til retterne Erfaringsopsamlingen skal resultere i generelle anbefalinger, som kan være en hjælpende hånd til de retter og medarbejdere, som vil bruge tablets endnu mere i retsarbejdet. Anbefalingerne vil tage udgangspunkt i retternes hidtidige erfaringer og vil komme hele vejen rundt om emnet: teknologivalg, indkøb, indretning af retssale, undervisning af brugere, arbejdsgange og sikkerhed. Projektets anbefalinger om retternes brug af tablets kommer således til at indeholde arbejdsgangsbeskrivelser, navigationssedler samt forslag til undervisning. Desuden bliver der udarbejdet forslag til kommunikation og samarbejdsaftaler med rettens eksterne samarbejdspartnere Hertil kommer retningslinjer for de platforme, retterne bør benytte, og en række forslag til indretning af retssale, som er koordineret med andre projekter som Video3 og et samarbejde med politiet om AV-udstyr. Peter Filtenborg Madsen forventer at kunne sende de første anbefalinger om valg af udstyr til indretning af retssale senest 1. november. De øvrige anbefalinger bliver sendt til retterne efterhånden, som de ligger klar.
FOGEDEN PÅ FREDERIKSBERG HAR TABLET MED I TAXAEN RETTEN RUNDT # 15 13 FOGEDEN PÅ FREDERIKSBERG HAR TABLET MED I TAXAEN Når retsassistent Camilla Schultz Nielsen sætter sig ind i taxaen for at køre ud i fogedsager for Retten på Frederiksberg, har hun sin tablet med. På den måde sparer hun tid, og sagen er hele tiden opdateret. Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen Fogedretten på Frederiksberg har indkøbt tre Levono-tablets, som medarbejderne bruger, når de kører ud i fogedsager. Tabletterne kører på Windows og har alle fået installeret Officepakken, så fogeden kan oprette en fogedbog i Word. Fra tabletten har fogeden også adgang til fogedsystemet, til Outlook og til CPR-registeret. Når jeg er ude på adressen, har jeg adgang til det hele. Mens rekvirenten for eksempel slukker for strømmen eller for gassen, kan jeg lave fogedbogen færdig og forberede den næste sag. Camilla Schultz Nielsen, retsassistent Når jeg er ude på adressen har jeg adgang til det hele. Mens rekvirenten for eksempel slukker for strømmen eller for gassen, kan jeg lave fogedbogen færdig og forberede den næste sag. Desuden kan jeg sætte de forskellige dokumenter til print via Safecom-printeren, mens jeg er ude i marken, så jeg bare kan hente det hele ved printerne, når jeg kommer tilbage til kontoret, fortæller Camilla Schultz Nielsen, som har været testpilot på brugen af tablet det sidste halve år. Øvelse gør mester I Fogedretten på Frederiksberg bliver tabletten brugt i alle slags udkørende fogedsager, og indstillingen blandt de ansatte er positiv, selv om nogle har været lidt bekymrede for, om de ville kunne finde ud af det. På grundlag af sine erfaringer anbefaler Camilla Schultz Nielsen, at man bruger lidt tid på at blive fortrolig med tabletten. Det er en god idé at logge ind på systemet nogle gange, oprette en fogedbog og navigere rundt, indtil man er fortrolig med de forskellige funktioner. Jeg tog den med hjem og øvede mig i en weekend, men man kan selvfølgelig også gøre det på kontoret. Man kan for eksempel lave nogle af berammelserne på tabletten i stedet for på pc en. Det handler alt sammen om øvelse, men efter et par ture eller tre har man lært det. Camilla medgiver, at det lettere at vænne sig til tabletten, hvis man i forvejen er vant til at bruge smartphones eller tablets. Sagssystemet virker meget småt og kan ikke forstørres på tabletten, og især juristerne, som sidder med de mest komplekse sager og mere udførlige fogedbøger, synes, at det kan være en udfordring. Desuden kan der selv med øvelse opstå problemer med brug af tablets i fogedsager.
14 RETTEN RUNDT # 15 FOGEDEN PÅ FREDERIKSBERG HAR TABLET MED I TAXAEN En af vores studenter havde på et tidspunkt problemer med at få forbindelse og koble sig på. Hun prøvede tre gange, inden hun opgav. Der var også en vores jurister, som blev køresyg, når hun arbejdede på tabletten i taxaen, men hun købte et køresygearmbånd på apoteket, og det løste problemet, fortæller Camilla Schultz Nielsen. Vigtigt at være til stede Tabletten kan ikke erstatte mappen med sager, papir og kuglepen. Selve sagen har jeg som sædvanlig med i min mappe. I de mere komplicerede sager er der en del dokumenter, og vi har altid papir med, så vi for eksempel kan lægge en seddel på adressen i udlægssager. Desuden skal vi huske, at mennesket kommer før sagen, og at det ikke altid er praktisk at stå med tabletten, når tingene bliver lidt følsomme, fortæller Camilla Schultz Nielsen. En af de første gange, Camilla Schultz Nielsen havde tabletten med ude i fogedsager, bemærkede en rekvirent en vis usikkerhed hos hende. Mit fokus var ikke helt, hvor det skulle være. Det er hele tiden en balance, og vi skal selvfølgelig ikke begrave os i sagsbehandling, når vi er ude på adressen. Vi skal først og fremmest være til stede som en neutral person mellem skyldner og rekvirent, siger Camilla Schultz Nielsen. Det er hele tiden en balance, og vi skal selvfølgelig ikke begrave os i sagsbehandling, når vi er ude på adressen. Vi skal først og fremmest være til stede som en neutral person mellem skyldner og rekvirent. Camilla Schultz Nielsen, retsassistent En god investering Selv om det kræver øvelse, og selv om tabletten ikke løser alle problemer, mener Camilla Schultz Nielsen alligevel, at indkøbet af de tre tablets er en god investering. Jeg synes, at det er fantastisk og meget tidsbesparende. Jeg sparer en halv til en helt time i forbindelse med hver udkørsel, og kvaliteten øges, fordi sagen hele tiden er opdateret. Vognmanden ved naturligvis, hvor vi har og ikke har været. Men når jeg kan opdatere sagen på adressen, kan kontoret hele tiden følge med og se, hvad der er sket. Vi sparer en masse opringninger frem og tilbage, og det er i sig selv med til at øge vores service, at kollegaerne på kontoret med det samme kan oplyse om sagens udfald ved telefonisk forespørgsel.
DOMSTOLENES OMDØMME ER FREMRAGENDE RETTEN RUNDT # 15 15 DOMSTOLENES OMDØMME ER FREMRAGENDE Danmarks Domstole kan i en ny uvildig undersøgelse bryste sig af et fremragende omdømme. Og det forpligter. Af presseansvarlig Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen Intet mindre end fremragende. Det er konklusionen på en ny undersøgelse af domstolenes omdømme i den danske befolkning. Danmarks Domstole er i 2013 placeret som nummer fem på listen over 40 af de mest synlige organisationer i Danmark. Undersøgelsen er foretaget af Reputation Institute blandt 5.775 danskere, hvoraf godt 100 har forholdt sig direkte til Danmarks Domstole. En score på mere end 80 anses som et fremragende omdømme og udgør undersøgelsens højeste niveau. Folketingets ombudsmand opnår i undersøgelsen det bedste omdømme med en score på 83,6, mens Danmarks Domstole ligger på 81 og Højesteret på 81,4. Årsagen til, at der skelnes mellem Danmarks Domstole som helhed og Højesteret specifikt, er, at de adspurgte selv har angivet organisationerne og eksempelvis ikke valgt dem ud fra en liste. Foregående år har Tinglysningsretten også været på listen, men det er altså ikke længere tilfældet. Danmarks Domstole nyder stor tillid i befolkningen, og det kan og skal vi være stolte af. Når det er sagt, forpligter den høje grad af tillid og det gode omdømme. Vi skal sørge for hele tiden at udvikle os og blive endnu bedre, så vi også fremover kan gøre os fortjent til danskernes tillid, siger Domstolsstyrelsens direktør Charlotte Münter. 81,4 Højesteret blev som den eneste af retterne nævnt specifikt i undersøgelsen og fik en flot 3. plads. Kilde: Reputation Institute Til tops på ansvarlighed Reputation Institute måler omdømme på parametrene: agtelse af, beundring af, tillid til og overordnet fornemmelse af organisationen. Disse faktorer udgør tilsammen en organisations omdømme. Danmarks Domstoles omdømme er ifølge Reputation Institutes undersøgelse blevet bedre de seneste år: i 2011 lød scoren på 80,1, i 2012 hed den 76,7 og i 2013 altså 81,0. Hvad angår service, ledelse og organisationen som arbejdsplads ligger Danmarks Domstole på et robust niveau, mens niveauet er moderat, når det kommer til henholdsvis etik og udvikling. Taler man ansvarlighed, er Danmarks Domstole med på højeste og fremragende niveau. 83,6 Førstepladsen i omdømmeanalysen gik til Folketingets Ombudsmand. 81 Danmarks Domstoles omdømme er bedre end nogensinde. En score på 80 anses for fremragende. Et værdifuldt indblik Kendskabet til domstolene kunne til gengæld godt være bedre: Hver femte tilkendegiver, at de kender organisationen godt, mens mere end halvdelen kender domstolene nogenlunde. Hver fjerde kender kun domstolene af navn. Undersøgelsen blev offentliggjort onsdag den 11. september, og Domstolsstyrelsen får senere lejlighed til at granske dens resultater i en uddybende rapport. Rapporten vil give et værdifuldt indblik i, hvordan danskerne opfatter domstolene. Det kan vi bruge både praktisk i det daglige og strategisk i det videre arbejde eksempelvis med vores mål og værdier. Men heldigvis er udgangspunktet jo rigtigt godt, siger Charlotte Münter.
16 RETTEN RUNDT # 15 INTERNATIONAL UDDANNELSE PÅ SKRUMP INTERNATIONAL UDDANNELSE PÅ SKRUMP Fra 2014 har Danmark ikke længere adgang til en række af EU s pengekasser, og det vil kunne mærkes ved Danmarks Domstole. Konsekvensen bliver færre EU-midler til uddannelsesaktiviteter for danske domstolsjurister. Af international koordinator Rasmus Nielsen, Domstolsstyrelsen Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark siden folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993 har haft et retsforbehold i EU, der ikke altid gør det lige let at manøvrere på den internationale scene. Danmark er som udgangspunkt udelukket fra samarbejder på det retslige område, når det foregår på overstatsligt niveau, mens døren står på klem, når samarbejderne foregår på mellemstatsligt niveau. Men fra januar 2014 bliver døren, der i dag er på klem for domstolene, lukket i i hvert fald for så vidt angår den økonomiske støtte. Lissabon-traktaten slår igennem Den 1. december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft med det resultat, at de store retslige samarbejdsområder blev samlet i én overstatslig ramme. Tidligere var eksempelvis samarbejdet på politi- og strafferetsområdet placeret på mellemstatsligt niveau, hvilket betød, at Danmark kunne deltage. Det er slut nu. Når det først er fra januar 2014, at konsekvenserne af Lissabon-traktaten kan mærkes, har det at gøre med EU s måde at planlægge budgetter på. De midler, som også danske domstolsjurister i dag nyder godt af i forbindelse med internationale uddannelsesaktiviteter, hentes primært fra de såkaldte civilretslige og strafferetslige programmer, der er lagt for perioden 2007-2013. Altså programmer, der er vedtaget og igangsat før Lissabon-traktaten. Det nye finansielle program for perioden 2014-2020 samler de to eksisterende programmer i ét EU Justice Programme som Danmark ikke er del af. Den eneste måde, hvorpå Danmark fortsat ville kunne få adgang til midlerne, er ved indgåelse af en parallelaftale med EU, men den vej ligger ikke åben. Hvad betyder det for retterne? Når danske domstolsjurister deltager i internationale kurser, seminarer, studiebesøg og udvekslingsophold, sker det i langt de fleste tilfælde gennem de internationale organisationer på området, som Danmarks Domstole enten er medlem af eller har anden berøringsflade til. Den vigtigste organisation på uddannelsesområdet er EJTN (European Judicial Training Network), som Domstolsstyrelsen har været medlem af siden 2000, hvor organisationen også blev grundlagt. Hvert år udgiver EJTN et omfattende kursuskatalog
INTERNATIONAL UDDANNELSE PÅ SKRUMP RETTEN RUNDT # 15 17 og tilbyder blandt andet de populære besøg ved EU-Domstolen i Luxembourg og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. EJTN står også bag udvekslingsprogrammer til andre EU-lande, hvor man som domstolsjurist kan komme på ti-dages ophold. Deltagelse i aktiviteter i udlandet medfører naturligvis udgifter til transport, kost og logi for de enkelte deltagere. Udgifter som stort set refunderes en-til-en af EJTN. Men da 95 procent af EJTN s midler kommer fra EU-Kommissionen og fra 2014 kanaliseres via EU Justice Programme, som Danmark ikke har adgang til, ophører refusionsmuligheden for danske deltagere. I 2012 ydede EJTN refusioner til Danmark for ca. 250.000 kr. Man kan ikke tage et så stort beløb ud af puljen, uden at det vil kunne mærkes i et eller andet omfang, udtaler udviklingschef i Domstolsstyrelsen Merethe Eckhardt, der har det overordnede ansvar for uddannelsesområdet ved Danmarks Domstole. Vi får derfor behov for at prioritere hvilke kurser, det er vigtigst at sikre, at domstolsjurister kan deltage i internationalt. Flere penge lokalt, men ikke totalt Det er ikke kun EJTN, der løbende har ydet refusioner til danske domstolskursister. Europäische Rechtsakademie (ERA), der ligger i Trier, Tyskland, udbyder både kurser helt eller delvist finansieret af EU-kommissionen samt kurser med ren egenbetaling. Fra 2014 vil alle kurser skulle finansieres ved egenbetaling af danske deltagere. Vi vælger at øremærke 100.000 kr. om året på uddannelsesbudgettet til domstolsjuristers efteruddannelse i EU-ret. Det vil dække en stor del af uddannelsesbehovet internationalt. Hvis vi opretholder helt samme rejseaktivitet, vil det betyde en øget økonomisk belastning for de retter, der vælger at sende medarbejdere på internationale kurser, fortæller udviklingschef Merethe Eckhardt. EIPA på gamle midler Den tredje store spiller inden for international uddannelse er European Institute for Public Administration (EIPA),et uafhængigt institut oprettet i 1981 med hovedsæde i Maastricht, som blandt andet tilbyder uddannelse i EU-ret. I 2011 indgik Domstolsstyrelsen som partner i projektet Improving Judicial Cooperation in Criminal Matters in the Area of Freedom, Security and Justice. Dette skete sammen med EIPA og École Nationale de la Magistrature (en fransk uddannelsesinstitution for dommere og anklagere). Projektet var delvist finansieret af EU-Kommissionen og affødte otte seminarer, hvor op til fem danske domstolsjurister kunne deltage på hvert seminar. Projektet blev afsluttet i april 2013, hvor det sidste seminar i rækken blev afviklet. I maj 2013 har EIPA igen søgt om midler til et tilsvarende seminarforløb. Såfremt EU godkender ansøgningen, vil midlerne komme fra 2007-2013-programmerne. Altså midler på den gamle ordning, som også kan tilgå danske deltagere. Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil Domstolsstyrelsen igen blive projektpartner og derigennem kunne tilbyde et antal seminarer til op til 45 danske domstolsjurister hen over en periode på 18 til 24 måneder. EU færdigbehandler ansøgningen i løbet af efteråret 2013. Vi bevarer medlemskaberne og ser frem Vi går en udvikling i møde, hvor internationalt udsyn, sager af grænseoverskridende karakter og samarbejde retsvæsenerne imellem bliver stadigt vigtigere og fylder mere. Inden for EU er man i høj grad begyndt at fokusere på de gavnlige effekter af at have velfungerende retssystemer i alle medlemslande. Velfungerende retssystemer kædes direkte sammen med de enkelte landes muligheder for at understøtte økonomisk vækst og tiltrække investeringer. Vi vil følge udviklingen i EU tæt og fortsætte dialogen med Justitsministeriet om de udfordringer for domstolene, som den nye situation fører med sig. Merethe Eckhardt, udviklingschef De senere år har EU-Kommissionen derfor haft øget fokus på international uddannelse af blandt andet dommere, og allerede i 2011 erklærede EU s kommissær for retlige anliggender Viviane Reding, at det er et officielt EU-mål, at halvdelen af alle dommere i EU skal modtage videreuddannelse i EU-ret inden 2020. Vi vil følge udviklingen i EU tæt og fortsætte dialogen med Justitsministeriet om de udfordringer for domstolene, som den nye situation fører med sig, udtaler Merethe Eckhardt og fortsætter: Det er vores pligt fra styrelsens side at hjælpe danske dommere til at blive så godt fagligt rustet som overhovedet muligt. Derfor skal vi også støtte op om deres internationale videreuddannelse. Det ville være et helt forkert signal at sende både til danske dommere og til EU hvis vi meldte os ud af de internationale organisationer. Derfor har vi besluttet at bibeholde medlemskabet af EJTN, selvom vi altså ikke længere vil kunne få del i midlerne fra EU-Kommissionen, fortæller hun og peger ligeledes på det positive i, at det på EJTN s generalforsamling i juni 2013 lykkedes Domstolsstyrelsen at forhandle en rabat hjem på medlemskontingentet til EJTN. De penge kan nu gå til andre formål, eksempelvis seminarprojektet med EIPA. Vi må arbejde for, at rammevilkårene for danske domstolsjurister igen kan blive forbedret og i bedste fald skruet tilbage til, hvor de var før 2014. Indtil da vil styrelsen naturligvis altid oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser for de enkelte retter bliver, hvis de vælger at sende domstolsjurister på konkrete internationale kurser, som ikke ligger inden for den afsatte ramme, afslutter Merethe Eckhardt.
18 RETTEN RUNDT # 15 KLÆDT PÅ TIL DEBAT OM GRUNDLOVEN KLÆDT PÅ TIL DEBAT OM GRUNDLOVEN For at have en mening om grundloven, skal man kende den og vide, hvordan den bruges i praksis. Det er udgangspunktet for højesteretsdommer Jens Peter Christensen i hans nye bog Grundloven. Atten fortællinger, hvor han giver en aktuel og uhøjtidelig indføring i grundlovens indhold og formål. Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen Vores nuværende grundlov er 60 år gammel, og et gennemgående tema i højesteretsdommer Jens Peter Christensens bog er derfor også spørgsmålet om, hvor god grundloven egentlig er. Lever den op til sit formål: at sikre demokrati og retsstat? Eller trænger den til at blive moderniseret? I regeringens program står, at Danmark har brug for en ny diskussion om grundloven, og at regeringen vil tage initiativ til at drøfte en grundlovsændring med Folketingets partier. Om grundloven bør ændres, er til syvende og sidst et politisk spørgsmål. Der er ingen juridisk facitliste til, hvad grundloven skal indeholde. Det kan enhver have en mening om, og det vil ikke være nogen skade til, hvis andre end eksperterne kan følge med i den diskussion. Men det kan man kun, hvis man kender indholdet af den grundlov, vi har, og ved hvordan den bruges i praksis i dag, siger Jens Peter Christensen. Det er netop det, Grundloven. Atten fortællinger handler om. Jens Peter Christensen tager læseren med ned i retsvæsenets maskinrum, hvor han med konkrete eksempler fra nutidens domme og historiske beretninger viser, hvad grundloven indeholder, hvordan den har betydning for os alle, og hvordan den bruges til hverdag. Bogen er både underholdende og let at læse. Forfatterens flittige brug af konkrete eksempler betyder, at den fungerer godt både som introduktion til grundloven og som oplæg til debat om de store emner, fortællingerne tager fat på - monarkiet, Folketinget, domstolene, frihedsrettigheder og andre fundamentale forudsætninger for vores demokrati og retsstat. Grundloven. Atten fortællinger er baseret på en kronikføljeton, der har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Bogen udkom den 10. september på Gyldendal, 143 sider, vejl. pris 129,95 kr. Jens Peter Christensen er født i Skive i 1956. Han er professor, dr. jur., højesteretsdommer og formand for Domstolsstyrelsen. Vores grundlov er mere end 60 år gammel. Er den fortsat en god ramme om demokratiet og retsstaten? Eller bør den ændres?
JURASTUDERENDE ER ADVOKATER I RETTEN FOR EN DAG 24 jurastuderende, rigtige dommere og en fiktiv retssag. Det er rammen for afslutningsdagen på Kammeradvokatens Sommerskole 2013, hvor deltagerne prøvede kræfter som advokater i et rollespil ved Retten på Frederiksberg. Af kommunikationsmedarbejder Kristine Racina, Domstolsstyrelsen Klokken er 12.30, dommerpanelet kommer ind, og alle rejser sig. På højre hånd står sagsøgeren med sin advokat, på venstre side den sagsøgtes advokat, og i midten er der en vidneskranke. Det ligner til forveksling en rigtig retssag, men det er kun et rollespil, som nu sættes i gang. Det er en meget gammel tradition, at Retten på Frederiksberg samarbejder med Kammeradvokaten om afholdelse af sommerskolen, forklarer Torben Goldin, retspræsident ved Retten på Frederiksberg, om sin motivation for at deltage i rollespillet. I mange år har processpillet fundet sted hos Kammeradvokaten. Men så tænkte jeg, lad os dog flytte det til rigtige retslokaler, så det bliver så autentisk og tæt på virkeligheden som muligt. Kammeradvokatens Sommerskole er en tilbagevendende workcamp, som siden 2007 har givet jurastuderende indsigt i arbejdet som advokat. Rollespillet er prikken over i et på den fire dage lange sommerskole, hvor de 24 jurastuderende har haft et tætpakket program med faglige oplæg ved virksomhedens egne advokater og partnere med relevans for casen samt en god portion gruppearbejde. Vi ønsker generelt at skabe opmærksomhed omkring, hvad Kammeradvokaten er for en størrelse. Vi mener jo selv, at vi har en både unik og spændende forretning, og det vil vi gerne dele med de studerende, fortæller Søren Daugaard Hansen, HRkonsulent hos Kammeradvokaten. Ifølge Søren Daugaard Hansen er det ikke en hemmelighed, at sommerskolen også bruges til at spotte de unge talenter blandt jurastuderende:
Vores sommerskole bliver brugt til rekruttering. Siden første gang, vi afholdt skolen, har vi hvert år efterfølgende ansat fire til fem af deltagerne, og flere af dem er her endnu. Prøve teorien af i praksis Tilbage til retssal H i Retten på Frederiksberg, hvor de unge jurastuderende skal vise, at de kan agere som advokater i retten. De er fordelt i hold og skal på skift spille rollen som advokat for enten sagsøger eller den sagsøgte. Den fiktive sag handler om Bjørn Sørensen, en tidligere ansat fra Forsvarskommandoen, som har lagt sag an mod Ankestyrelsen om at anerkende hans kvæstelser ved en ulykke som en arbejdsskade. Han var kommet til skade under en tjenesterejse til London, hvor han på vegne af den danske stat skulle købe helikoptere til militæret. Bjørn er mødt op i retten med sin advokat, mens Ankestyrelsen repræsenteres af Kammeradvokaten. Sagsøgeren og vidner spilles af instruerede repræsentanter fra Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith. Dommerpanelet består af to rigtige dommere og en af virksomhedens advokater. Rollespillet er kulminationen på den fire dage lange forberedelse, hvor de unge har lært om retssagens forløb og øvet sig på blandt andet at afhøre sagsøger, sagsøgte og vidner. Og netop muligheden for at bytte bøgerne ud med den ægte vare har ifølge deltagerne været en rigtig god grund til at forkorte sommerferien. Det er her, man får lov til at prøve teorien fra universitetet af i praksis, forklarer Emil Hedegaard Mikkelsen, Århus Universitet, om grunden til, at han villigt bruger fire dage af sin sommerferie på skolen. For mig har det handlet om at afdække karrieremuligheder, møde andre studerende og nogle rigtig dygtige advokater, forklarer Randi Balleby, Aalborg Universitet, og fortsætter: Det er en inspirationskilde til hverdagens studier at have sådan en oplevelse med i bagagen. Den viser, hvad det egentlig er, jeg kan bruge studiet til, når jeg synes, at bøgerne bliver lidt for teoretiske. Det var lærerigt, at dommerne kunne overføre en situation fra vores hovedforhandling til hovedforhandlingen i en rigtig retssag og ud fra deres mangeårige erfaring forklare, hvordan et vidne for eksempel typisk vil reagere, når et spørgsmål blev formuleret, som vi havde gjort. Emil Hedegaard Mikkelsen, jurastuderende ved Århus Universitet Konstruktiv feedback Retssagen varer tre timer. Undervejs er der slet ikke tvivl om, at alle engagerer sig i rollespillet med liv og sjæl. Dommerne lytter opmærksomt og spørger jævnligt ind til både vidner og advokaters udtalelser. Vidnerne spiller overbevisende og lever sig godt ind i rollerne, og de unge er helt opslugte af det fiktive univers. De noterer på livet løs, mens deres holdkammerater udspørger vidner. De hjælper hinanden ved at aflevere små sedler med forslag til spørgsmål og argumenter til den, der er aktuel i rollen som advokat. Hvert hold tror på sin sag og gør sit bedste for at vinde.