SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN



Relaterede dokumenter
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Læreplan Identitet og medborgerskab

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

UCC - Matematikdag

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Forord. og fritidstilbud.

VELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Effektiv videndeling - i praksis

Den moderne kulturelle skole Skolekode: Tilsynsførende: Dorthe Kirkeby Bæhrenz. Til skolens forældre og bestyrelse.

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den

Evalueringens og kvalitetsvurderingens sigte

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Trivsel og bevægelse i skolen

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar :45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Kun ganske få glædesstudier.

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Evalueringsresultater og inspiration

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Linjer og hold i udskolingen

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Matematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation. En undersøgelse af Mette Hjelmborg og Peter Brodersen Forår 2014

Opfølgningsplan for ETU 2015

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Information sektion Side 2 / ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker klasse

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Fag, fællesskab og frisk luft

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Karrieremuligheder i en virksomhed

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Velkommen til bostedet Welschsvej

dig selv og dine klassekammerater

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Læringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb

Til alle pæd. medarbejdere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN

0. årgang på Auning Skole

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

Et oplæg til projektarbejdsforløb

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Sprog- og læsepolitik

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Gruppe A. Differentiering:

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Cooperative Learning. Viborg 8. nov Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Transkript:

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering og motivation og tegn på samme. - Først en præsentation af problemstillingens hovedspørgsmål (1) - Dernæst syv spørgsmål (a-f) i forhold den undervisning, der skal gennemføres (2) - Endelig (3) nogle resultater fra pilotprojektet, som det er hensigtsmæssigt at inddrage i planlægningen. 1 Problemstilling: Hvordan kan jeg differentiere undervisningen særligt i forhold til sikre og usikre elever, og med hvilke aktiviteter kan jeg motivere disse elever? Hovedspørgsmål Karakteristik af to sikre / to usikre elever: Hvad karakteriserer henholdsvis den ene og den anden gruppe i min klasse, når jeg ser på fagligt niveau, almene arbejdsvaner og særlige psykologiske forhold som tryghed, socialt tilhør, dynamik og spænding, nysgerrighed o.a.? Motivation af sikre / usikre elever: Hvordan kan jeg motivere den ene og den anden elevgruppe i klassen? Differentiering generelt og specifikt: Hvordan kan jeg som helhed differentiere undervisningen i det respektive emne? Hvordan kan jeg specifikt i forhold til sikre / usikre elever differentiere undervisningen i emnet? 1

Tilgængelighed gennem vekselvirkning mellem konkret og abstrakt: Hvordan kan jeg gennem sprog og begreber/ ting, billeder eller diagrammer/ krop og bevægelse åbne for forskellige måder at lære på (multimodalitet)? Anvendelse af læremidlerne: Hvordan kan jeg organisere (re-didaktisere) arbejdet med det primære læremiddel, således at henholdsvis sikre og usikre elever, på egen hånd eller i samarbejde med andre, kan arbejde med dem? Hvordan jeg organisere samspillet mellem det primære læremiddel og andre læremidler? En visualisering af problemstillingen kan med danskfaget som eksempel se sådan ud: 2

2 Arbejdsspørgsmål til undervisningen a. Elevforudsætninger: Sikre og usikre elever Hvad er karakteristisk for elevernes faglige niveau, almene arbejdsvaner, og psykologiske forudsætninger? To stærke elever: Er gode til at løse og forstå konkrete opgaver. Har et stort ordforråd og kendskab til mange forskellige faglige emner. Arbejder koncentreret og målrette i at løse opgaverne/udfordringerne. (Feiyang og Lara) To svage: Har svært ved at holde koncentrationen i længere tid. Manglende ordforråd eller kendskab til faglige emner. Har svært ved at arbejde koncentreret og målrettet i at løse opgaverne/udfordringerne. (Hadil og Rasmus) Hvilke aktiviteter kan motivere disse elever? Stærke: Motiveres ved at variere undervisningen, og ved at give plads til fordybelse. Udfordringen passer til elevens faglige niveau. Svage: Motiveres ved praktiske opgaver, hvor eleverne skal undersøge/svare på nogle simple og konkrete ting. Udfordringen skal passe til elevens faglige niveau. b. Mål. Faglige, almene og psykologiske mål Hvilke faglige mål (fx præcisere genretræk eller lægge brøker sammen)? Emne: Brøker Faglige nøglebegreber: Forlænge og forkorte brøker. 3

Hvilke almene mål (fx arbejde sammen i en gruppe eller lytte aktivt til andre)? - Eleverne skal arbejde individuelt Hvilke psykologiske mål (fx behov for spænding eller tryghed)? 4

c. Indhold Emne og aktiviteter og hovedveje Hvad er emnet og hvilke faglige nøglebegreber i emnet er centrale? - Emnet: Forlænge og forkorte brøker Hvilke aktiviteter skal inddrages, og hvordan kan de blandes? - starter med fælles intro på tavlen med udgangspunkt i side 66. - Eleverne arbejder individuelt med brøker i elevlab.dk Ting billeder diagrammer Sprog og begreber Krop og bevægelse Hvilke hovedveje skal eleverne gå ad? - Individuelle veje. 5

d. Aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad og motivation Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad er relevante i forhold til sikre / usikre elever? Sikre elever: Eleverne skal være tilpas udfordret. Der skal være nok opgaver. Usikre elever: Sørge for at for forståelsen er på plads. Hjælpe eleverne i gang med opgaven. Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til oplevelse af mestring, eller ønske om spænding og dynamik, eller ønske om tryghed er relevante i forhold til sikre / usikre elever? - Sikre elever: Opgaver med plads til at de kan vise, hvor meget de kan. - Usikre elever: Opgaver på elevernes niveau, så de oplever mestring. 6

e. Tegn på faglig mestring hos eleven som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn PLUS-tegn på mestring MINUS-tegn på mestring Akt./opg. Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Brøker i elevlab. Eleverne arbejder koncentreret om opgaven. At eleverne selv eller med et minimum af vejledning kan løse opgaverne. Uro. Frustration. Kan ikke løse opgaverne. f. Tegn på motivation hos eleven, fx spænding, dynamik og tryghed, som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn Akt./opg. PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Arbejde med brøker i elevlab. Middel eller høj aktivitet Ivrighed Morskab Markerer hurtigt for hjælp Beder ikke om hjælp Uro 7

3 Nogle resultater fra pilotprojektet 2011-2012 I forhold til undervisningens forskellige faser skelner vi i undersøgelsen mellem tre faser: Fra pilotprojekter har vi indhentet nogle resultater vedrørende den første fase i undervisningen. I den fase er der nogle tiltag, som vi vil anbefale, at du iværksætter, fordi de har en positiv indvirkning på elevernes motivation og arbejde. Du kan støtte elevernes læring ved at: - Tilbyde struktur: Støtte overblik gennem visualisering af program på tavle o. lign. - Trække på elevernes for-forståelse gennem dialog: Skabe sammenhæng mellem førviden og ny viden - Pege på relevansen af emnet ved at relatere til omverden og tidligere arbejde i klassen - Skabe klar sammenhæng mellem dit oplæg og opgavestillingen i materialet Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? Vedrørende fase 2, er det hensigtsmæssigt, at vejledningen specifikt er koblet til at imødekomme behov hos sikre og usikre elever Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? 8