Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne
Indledning Erhvervsuddannelsesreformen indebærer nye udfordringer for erhvervsskolerne. De mange nye tiltag kræver nytænkning og nye måder at undervise på. Dette katalog er et tilbud om pædagogisk opkvalificering og kompetenceudvikling i regi af 10 ECTSdiplommoduler, både fra den erhvervspædagogiske fagrække (DEP) og fra den almene pædagogiske diplomuddannelse (PD). Undervisning og læring, 10 ECTS point Undervisningsplanlægning og didaktik, 10 ECTS point Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser, 10 ECTS point Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser, 10 ECTS point Konflikthåndtering, 10 ECTS point Generelle indlæringsvanskeligheder, 10 ECTS point Udvikling af undervisning af særligt dygtige elever, 10 ECTS point Innovation og didaktik, 10 ECTS point Kollegial vejledning, 10 ECTS point Evaluering og evalueringskompetence, 10 ECTS point I dette katalog vil der være moduler, der har karakter af "brush up" af pædagogiskdidaktiske temaer. Ligesom der vil være moduler, der giver nye perspektiver på lærerrollen på en moderne erhvervsskole. Alle modulerne, der omtales i dette katalog er særligt tonede i forhold til de udfordringer der er i erhvervsuddannelsesreformen og er tilrettelagt for erfarne erhvervsskolelærere. Vi ved at mange erhvervsskolelærere har både en god teoretisk ballast (via Pædagogikum, PG), erfaring med udviklingsarbejde (gennem FoU-projekter) og lang tids undervisningserfaring. Alligevel kan det for mange lærere være nyttigt at få sat nye perspektiver på den måde, man plejer at undervise og tilrettelægge sin undervisning på og samtidig kan der være nye temaer, den enkelte lærer eller lærerteam er blevet nysgerrige efter at dykke dybere ned i og vide mere om. Det kan være temaer som klasseledelse, differentiering, digitale medier, kollegial supervision eller evalueringsmetoder. Alle modulerne i dette katalog kan både gennemføres individuelt af den enkelte lærer, men kan også skræddersys for hold til den enkelte erhvervsskole, så vi toner indholdet til den enkelte skoles fælles didaktiske, pædagogiske grundlag og til lærernes konkrete behov i den daglige praksis. Endelig kan modulerne også udvides med tilkøb, hvis man ønsker supplementer, der ikke umiddelbart kan dækkes af de læringsmål, der er beskrevet i den pågældende studieordning. Se venligst afsnit Uddannelse i vinkel, hvis du er interesseret i tilkøbsforløb eller kontakt Uddannelseskonsulent Gro Hansen, Tlf.: 72 48 73 56.
Undervisning og læring 10 ECTS-point Vil du udvikle din egen erhvervspædagogiske praksis og blive endnu bedre til at reflektere over, udvikle og omforme forskellige organiseringer af undervisning og læring? Reformen indebærer fokus på klasseledelse i ambitiøse og trygge læringsmiljøer for både unge og voksne. Det indebærer også fokus på hele uddannelsesforløbet, både grundforløb, praktikken og hovedforløbet, og på hvordan man bedst muligt kan skabe sammenhæng mellem, hvad eleverne lærer på skolen og i praktikken. I dette modul arbejdes med, hvordan lærere via et fokus på undervisning og læring kan fremme den enkelte elevs og hele holdets læring og trivsel i læringsmiljøer, der er præget af klare rammer, ro og koncentration, så eleverne får optimale læringsmuligheder. Elevernes læring og trivsel fremmes, hvis der er gode og tillidsfulde relationer mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. udvikle din egen erhvervspædagogiske praksis i samspil med deltagere og kolleger reflektere over, udvikle og omforme forskellige organiseringer af undervisning og læring 3
Undervisningsplanlægning og didaktik 10 ECTS-point På dette modul vil du lære, hvordan du finder de greb, der skal til for at kunne planlægge undervisning, der imødekommer både behov for differentiering og reformkrav. Undervisningsdifferentiering, praksisrelateret undervisning, helhedsorientering, projektorganisering, tværfaglighed, elevaktiverende undervisningsformer og kompetencemål. Alle disse udtryk og begrebet gennemsyrer teksten om erhvervsuddannelsesreformen og den filosofi, den er bygget op omkring. Men hvordan "gøres" det? I dette modul kommer vi "bag om" disse begreber, og du får lejlighed til at fokusere på og eksperimentere med, hvordan du sammen med dit team ud fra data om eleverne kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der sikrer, at den enkelte elev og hele elevgruppen lærer så meget som muligt. udvikle egen erhvervspædagogisk praksis i spændingsfeltet mellem uddannelse, erhvervsrettede fag, branchekrav og samfundsmæssige krav selvstændigt udvikle undervisningsforløb, der bygger på didaktiske overvejelser og refleksion i og over egen praksis 4
Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser 10 ECTS-point Tag et dyk med ned under overfladen og få viden om særtræk hos de forskellige elevgrupper. Se eleverne gennem forskellige optikker og få indsigt i deres individuelle behov. Elever på erhvervsuddannelser har mangfoldige forudsætninger, mål og læringstilgange. De kommer med forskellige sociale baggrunde og har forskellige kulturelle perspektiver med i bagagen. De er på forskellige stadier i livet, og ligegyldigt hvem de er, er det målet, at de alle skal lære så meget som muligt. For dig som lærer vil denne opgave være mere overkommelig, hvis du får lejlighed til at dykke ned i særtræk hos de forskellige elevgrupper. Du lærer at anskue eleverne gennem forskellige optikker, der tilsammen giver dig indsigt i, hvem de er. Det kan være gennem udviklingspsykologiske, ungdoms- og kulturteoretiske og sociologiske, psykologiske og/eller antropologiske synsvinkler. Der vil også være lejlighed til at observere, analysere og vurdere elevers og kursisters forskellige adfærdsmønstre og handlemåder og deres betydning for tilrettelæggelse af læringsmiljøer. støtte, vejlede og undervise forskelligartede elever og kursister under hensyntagen til individuelle behov indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om komplekse problemstillinger relateret til deltagere arbejde med elevers og kursisters behov og kompetencer på et etisk grundlag 5
Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser 10 ECTSpoint Vi sætter fokus på den pædagogisk-didaktiske anvendelse af it og på samspillet mellem de nye digitale teknologier, programmer og tjenester og elevernes forudsætninger. Reformen peger på, at en styrket anvendelse af it indeholder en række potentialer i forhold til at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne, ikke mindst når fokus er på differentieret undervisning og sammenhængen mellem skole og praktik. Derfor er det vigtigt at fokusere på de læringsmæssige muligheder, der ligger i den stigende digitalisering. På dette modul er der fokus på den pædagogisk-didaktiske anvendelse af it. Der er fokus på samspillet mellem de nye digitale teknologier, programmer og tjenester og elevernes forudsætninger. håndtere nye digitale teknologier herunder programmer og tjenester identificere læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitale teknologier indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af undervisning og læring baseret på digitale teknologier 6
Konflikthåndtering 10 ECTS-point Hvad sker der i grupper, når man ser på det i et konfliktperspektiv, og hvilken rolle spiller relations kompetencer i dette arbejde? Få kompetencer så du kan agere som vejledende og støttende tredje part med henblik på at håndtere konflikterne professionelt. Må dette modul lærer du at arbejde kontaktskabende med egne og andres konflikter. Der er fokus på, hvordan du anvender metoder til samarbejde, der understøtter konstruktiv konflikthåndtering. Hvilken rolle spiller relations kompetencer i dette arbejde? Hvad sker der i grupper, når man ser på det i et konfliktperspektiv? Og hvilke etiske aspekter bør man overveje i denne sammenhæng? Spørgsmål som disse og flere til vil blive belyst i dette modul. agere som vejledende og støttende tredje part med henblik på at håndtere konflikter i professionelle sammenhænge og i større og mindre grupper indgå i samarbejde om konflikthåndtering på arbejdspladsen indgå i et samarbejde på trods af forskellige værdier, normer og traditioner 7
Generelle indlæringsvanskeligheder 10 ECTS-point Er der pædagogiske arbejdsformer, metoder, materialer og hjælpemidler, der kan afhjælpe en elevs generelle indlæringsvanskeligheder? På dette modul lærer du at lave en afklaring af, om den enkelte elev har særlige vanskeligheder. Der er også fokus på metoder, du kan man bruge i forhold til informationsindsamling, observation og undersøgelse som grundlag for specialpædagogisk indsats i forhold til den enkelte elev. Desuden vil du beskæftige dig med relevante teorier som grundlag for det pædagogiske arbejde, når forudsætningerne for deltagelse, udvikling og læring er komplicerede. lave en afklaring af målgruppen i forhold til forskellige vanskeligheder/diagnoser lave et grundlag for det pædagogiske arbejde, når forudsætningerne for deltagelse, udvikling og læring er komplicerede anvende metoder til informationsindsamling, observation og undersøgelse som grundlag for specialpædagogisk indsats i forhold til den enkelte 8
Udvikling af undervisning af særligt dygtige elever 10 ECTSpoint På mange skoler arbejder man med talentspor, Skills, Centres of Excellence og EUX. Reformen lægger op til undervisningsdifferentiering, der yderligere udfordrer de dygtige elever. Modulet har fokus på, hvordan man kan målsætte, planlægge, udvikle og evaluere en undervisning, der tilgodeser særligt dygtige og talentfulde erhvervsuddannelseselever. Samtidigt fokuseres der på organisering af undervisning i et skoleperspektiv, så du kan medvirke til at koordinere indsatser med henblik på at tilrettelægge og gennemføre undervisning af elever med særlige forudsætninger. anvende undervisningsdifferentiering som udgangspunkt for målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, der tilgodeser særligt dygtige og talentfulde elever i et inkluderende didaktisk perspektiv medvirke til at koordinere indsatser på organisatorisk plan med henblik på tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af elever med særlige forudsætninger indgå i dialog med kolleger om udvikling af undervisning, der tilgodeser denne målgruppe 9
Innovation og didaktik 10 ECTS-point Bliv klogere på hvordan du gennem en innovativ didaktisk tilgang, kan fremme elevernes innovative kompetencer i en erhvervsskolekontekst. At kunne tænke og handle innovativt er meget vigtigt i erhvervsuddannelserne. Det er understreget af, at begrebet er skrevet ind i de første paragraffer af Hovedbekendtgørelsen. Eleverne skal kunne beherske et fags/en branches nøglekompetencer, men det er også vigtigt, at eleverne bliver i stand til at forny faget/branchen. De skal lære at tænke nyt og udvikle nyt indenfor deres fag/branche. Derfor er det vigtigt, at lærerne kan igangsætte innovative læreprocesser hos eleverne. På dette modul er der fokus på innovative processer, og hvordan du gennem en innovativ didaktisk tilgang kan fremme elevernes innovative kompetencer i en erhvervsskolekontekst. nyskabe og kvalitetsudvikle didaktikken gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde, der inddrager relevante samarbejdspartnere og brugere tilrettelægge, skabe og evaluere undervisning og læringsmiljøer, der udvikler elevernes innovative kompetencer mestre forskellige fremgangsmåder, metoder og teknologier, der fremmer udvikling af innovative kompetencer hos elever 10
Kollegial vejledning 10 ECTS-point Hvordan kan du via kollegial supervision videreudvikle din undervisningspraksis, og hvordan kan du f.eks. skabe de strukturer i undervisningen, der er så vigtigt for god klasseledelse? Hvordan kan du arbejde mere med relationerne til eleverne og hvordan kan du ændre indgroede vaner, der har med opgaven som erhvervsskolelærer at gøre? Svaret på disse spørgsmål er bl.a. kollegial supervision. Det vil sige at få en kollegas hjælp til at få øje på de "blinde pletter" og i sparring med ham eller hende få gode ideer til, hvordan du kan udvikle og konstituere relevante pædagogiske vaner. reflektere over hvilke muligheder, der eksisterer for gennem vejledning at forandre praksis og fagpersonlige forholdemåder analysere social-psykologiske positioner og gruppedynamiske processer i relation til vejledning tilrettelægge, analysere, lede og selv indgå i læringsorienterede kollegiale vejledningsforløb reflektere over og håndtere etiske dilemmaer i vejledningsforløb 11
Evaluering og evalueringskompetence 10 ECTS-point Få særlige kompetencer således at du bliver i stand til at kunne identificere, vurdere og bestemme evalueringsbehov og formål På mange skoler arbejder man systematisk med evalueringer, både i selve undervisningen og i forhold til elevernes tilfredshed. Reformen lægger op til, at god undervisning skal blive bedre, og at eleverne skal udfordres til at lære noget nyt. Alt dette kræver, at skolerne har lærere med særlige kompetencer, der mere systematisk kan evaluere den undervisning og de læreprocesser, der gennemføres. På dette modul bliver evalueringsteorier og -metoder set i et udviklings- og læringsperspektiv. Der bliver lagt vægt på anvendelsesaspektet, kvalitetsudvikling og innovative processer, samt hvordan du formidler og bruger evalueringsresultater. : identificere, vurdere og bestemme evalueringsbehov og formål begrunde og designe evalueringsforløb i relation til læreprocesser og udviklingsprojekter gennemføre evalueringer og kommunikere resultater af evalueringen i forskellige kontekster analysere potentialer i evalueringsanvendelse og opfølgning 12
Uddannelse i vinkel - Skræddersyede forløb Lærernes kompetenceudvikling skal tilpasses skolens pædagogiske strategi og lærernes behov i den daglige praksis. Nationalt Center for Erhvervspædagogik(NCE) tilbyder også skræddersyede forløb, som kan bidrage til at realisere reformens tiltag om mere og bedre undervisning. Tilrettelæggelse af uddannelsesforløbene sker i tæt samspil med skolens pædagogiske ledelse, så de bliver tilpasset skolens strategi og udviklingsbehov. Vi starter processen med en dialog, der tager udgangspunkt i skolens didaktiske, pædagogiske grundlag og med baggrund i lærernes erfaringer og kompetencebehov. Vi kan i en sådan proces være med til at sikre, at skolens pædagogisk-didaktiske fokusområder italesættes, udfordres og videreudvikles. Al undervisning på modulerne sker i tæt sammenhæng med praksis på skolen via: gensidige besøg, observation og feedback afprøvning og eksperimenter med de ønskede erhvervspædagogiske temaer Et modul kan fungere som brush up af erhvervspædagogiske kompetencer eller have fokus på nye udviklingsområder på jeres skole, fx præsenteret i et af de moduler, der er beskrevet i dette udbud. Nogle moduler kan gennemføres med en særlig toning, det gælder fx modulet "Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser", der kan gennemføres i samarbejde med konsulentfirmaet True North. Modulet har særligt fokus på læringsstile, motion og bevægelse. Alle modulerne kan gennemføres som intense heltidsforløb, længere deltidsforløb eller flexforløb delvist ved brug af fjernundervisning (Blended learning) Kontakt: Uddannelseskonsulent Gro Hansen Tlf: 72 48 73 56, mail: grha@phmetropol.dk Eller se phmetropol.dk/laererkompetencer2015 phmetropol.dk/laererkompetencer2015 13