Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som supplerer med GSK...4 Pointe 2: Studenter med høje eksamensresultater supplerer i lidt højere grad med GSK...6 Pointe 3: Studenternes valg af gymnasiefag er bestemmende for brug af GSK..... 7 Pointe 4: De fleste supplerer med matematik...8 Pointe 5: Fokus på stx-studenter med biologi og sprogfag...9 Pointe 6: Studenter med GSK overgår til de akademiske bacheloruddannelser...10 Pointe 7: Studenter med GSK vælger sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser... 11 Pointe 8: Top 10 valg af uddannelse blandt GSK-studerende...12 Bilag:...13 Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 2
Boks 1. Formål, definitioner og begreber Denne analyse afdækker, hvorledes de gymnasiale studenter gør brug af de gymnasiale suppleringskurser (GSK), og hvilke faktorer der er relateret til dette GSK-forbrug. GSK-aktiviteten er relativt lille på de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx), hvorfor hovedparten af analysen ser på GSK-aktivitet blandt stx- og hf-studenterne. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med Finansloven 2014 og SU-reformen er besluttet initiativer, der forventes at reducere GSK-aktiviteten. Disse initiativer er trådt i kraft henholdsvis den 1. januar 2014 og den 1. juli 2014, hvorfor de faktiske virkninger af initiativerne endnu ikke er kendt. Analysepopulation Der ses alene på fuldførte studenter fra de fire gymnasiale fuldtidsuddannelser stx, hhx, htx og hf i perioden 2005-2011. Alle årstal refererer til det år, hvor eleverne blev studenter. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne start ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Usikkerhed om datakvaliteten Kvaliteten af det anvendte GSK-data formodes at indeholde nogle fejl og mangler. Dette har hovedsageligt betydning for analysens belysning af aktivitetsomfanget og udviklingen heraf for de anvendte studenterårgange. Dette betyder, at de anviste udviklinger i brug af GSK skal tolkes med stor varsomhed, særligt for 2011-studenterne. Det vurderes dog ikke, at datakvaliteten har betydning for analysens andre konklusioner om effekter af social baggrund, fagvalg og valg af videregående uddannelse for brug af GSK. Indplacering efter valg af fag/fagkombinationer Studenterne er flere steder i analysen indplaceret efter, om de har et fag/fagkombination på minimum det angivne niveau på deres studenterbevis. Dette er gjort for at sikre en vis sammenlignelighed før og efter reform, da gymnasiereformen havde stor betydning for studenternes fagvalg, og da studenternes fagvalg videre har stor betydning for den senere brug af gsk. Bemærk dog, at for hf-studenter, hvor det er angivet, at de har matematik på C-niveau, da er det ikke et mini-mumsniveau, men det niveau studenten har haft matematik på. Faggrupperne er ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan godt indgå både i gruppen af studenter med fx samfundsfag på A-niveau og musik på A-niveau. På stx er studenterne indplaceret i følgende grupper: Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek. A: Matematik på A-niveau, fysik på mindst B-niveau og enten kemi på mindst B-niveau eller bioteknologi på A-niveau. Mat A + Fysik B/Kemi B: Matematik på A-niveau og enten fysik eller kemi på mindst B-niveau. Samfundsfag A: Samfundsfag på A-niveau Biologi A: Biologi på A-niveau Musik A: Musik på A-niveau Mindst to sprog A: Mindst to sprog på A-niveau På hf er studenterne indplaceret i følgende grupper: Mat B/Fysik A/Kemi A/Biologi A: Matematik på mindst B-niveau eller fysik, kemi eller biologi på A-niveau. Samfundsfag B + Mat C: Samfundsfag på mindst B-niveau og matematik på C-niveau Mindst et sprog A + Mat C: Mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau Idræt B + Mat C: Idræt på B-niveau og matematik på C-niveau Test af analyseresultaters robusthed Der er ved flere udvalgte analyseresultater for stx og hf lavet bagvedliggende regressionsanalyser for at sikre, at resultaterne fortsat er signifikante, når der korrigeres for baggrundsforhold. Det er nævnt i teksten, hvis resultaterne er testet for baggrundsvariable. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 3
Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, der supplerer med GSK Det er især studenter fra hf og stx, som supplerer med GSK. På hf supplerede 19 pct. af 2010-studenterne inden for 2 år, mens 14 pct. af stx-studenterne supplerede. Andelen af hf-studenter, som supplerer med GSK inden for to år efter fuldførelse af hf eller inden start på første videregående uddannelse, er steget fra 6 til 19 procent i perioden 2006-2010, jf. figur 1. Blandt stx-studenterne er GSK-andelen steget fra 6 til 14 procent i samme periode. Der er dog langt flere stx-studenter end hf-, hhx- og htx-studenter, og derfor er det også stx-studenterne, som udgør mere end halvdelen af den samlede GSK-aktivitet, jf. figur 2. I supplerende regressionsanalyser, som inkluderer oplysninger som eksamensresultat, køn og social baggrund, fastholdes pointen om, at hf-studenter i højere grad end stx-studenter supplerer med GSK, selv når vi sammenligner studenter med samme faglige niveau, jf. bilag. Figur 1-figur 2: Andel og antal af en studenterårgang, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og type af gymnasial uddannelse Figur 1: Andel af en studenterårgang Figur 2: Antal fra en studenterårgang 3 2 2 2 1 1 1 2006 2005 2007 2006 2008 2007 200920082010 2009 2011 2010 2012 2011 2013 Figur 14: 5-7 4 3.500 10 3 9 3.000 8 2.500 7 2 6 2.000 5 1 1.500 4 1.000 500 0 2006 2005 2007 2006 2008 2007 2009 200820102009 2011 2010 2012 2011 2013 Hf Hhx Samlet Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale uddannelser er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Htx Stx Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 4
Pointe 2: Studenter med høje eksamensresultater supplerer i lidt højere grad med GSK Stx- og hf-studenter med høje eksamensresultater og fra ikke-gymnasiefremmede hjem supplerer i lidt højere grad med GSK end studenter med lave eksamensresultater og fra gymnasiefremmede hjem. På stx ses en tendens til, at det i lidt højere grad er studenter med høje eksamensresultater, som supplerer med GSK, jf. figur 3. Dog supplerer stx-studenter med et eksamensresultat på under 5 mere end de studenter, der fik mellem 5 og 9. Korrigeres dette resultat via regressionsanalyser for øvrige baggrunsparametre, såsom køn, herkomst og forældreuddannelse ses, at der stadig er en signifikant større sandsynlighed for, at en stx-student med et eksamensresultat på 9 og over supplerer med GSK inden for to år efter dimission end en student med et lavere eksamensresultat, jf. bilag. Dette dog med undtagelse af stx-studenter med under 5, som har signifikant større sandsynlighed for at supplere end alle øvrige studenter. På hf er tendensen mere markant, og her er det især de fagligt stærke studenter, som sidenhen supplerer med GSK. Dette resultat fastholdes, når der korrigeres for øvrige baggrundspara-metre. Derudover viser regressionsanalyserne tillige, at elever fra gymnasiefremmede hjem (ufaglærte og faglærte forældre) i mindre grad supplerer med GSK, selv når man sammenligner studenter med enslydende eksamensresultater. Figur 3: ratatem andunt quam eliqua andunt Andelen af studenter (årgang 2008-2011), som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter eksamensresultat og type af gymnasial uddannelse 45.000 4 40.000 3 35.000 30.000 2 25.000 20.000 1 15.000 10.000 5.000 0 Stx Htx Hhx Hf Under 5 5,00-6,99 7,00-8,99 9,00 og over Anm.: Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 5
Pointe 3: Studenternes valg af gymnasiefag er bestemmende for brug af GSK På stx er det især studenterne med biologi på A-niveau, som supplerer med GSK. Det er dog studenter med mindst to sprog på A-niveau, som antalsmæssigt fylder mest i GSK-aktiviteten. Blandt hf-studenterne er det studenterne med mindst et sprog på A-niveau og matematik C, der oftest supplerer. Andelen af stx-studenter, som efterfølgende supplerer med GSK, er størst blandt studenter med biologi på A-niveau på studenterbeviset, jf. figur 4. Ligeledes er andelen stor blandt studenter, som har fagkombinationen matematik på A-niveau og et af fagene fysik eller kemi på mindst B-niveau. Omvendt er andelen, som GSK-supplerer, lav blandt stx-studenter, som har kombinationen matematik A-niveau, fysik mindst B-niveau og kemi mindst B-niveau eller bioteknologi A. Korrigeres disse resultat for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, herkomst, eksamensresultat og forældreuddannelse fastholdes resultaterne, jf. bilag. Ser man omvendt på hvilke studenter, som antalsmæssigt fylder mest i GSK-aktiviteten, så er det især stx-studenter med mindst to sprogfag på A-niveau samt stx-studenter med samfundsfag på A-niveau, som optræder i GSK-aktiviteten, jf. figur 5. Det skal ses i lyset af, at disse to fagvalg vælges af langt flere stx-studenter (33-34 pct.) end biologi på A-niveau (9-10 pct.). Figur 4-figur 5: Stx-studenter, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og fagvalg og -niveau Figur 4: Andel af studenterårgang, stx Figur 5: Antal fra en studenterårgang, stx 3 2 2 2 2 1 1 1 2006 2005 2007 2006 2008 2007 2009 2008 2010 2009 2011 2010 2012 2011 2013 Figur 14: 5-7 4 3.500 1.200 10 3 9 3.000 1.000 8 2.500 7 2 800 6 2.000 5 600 1 1.500 4 1.000 400 500 200-0 2006 2005 2007 2006 2008 20072009 2008 2010 2009 2011 2010 2012 2011 2013 Alle Biologi A Mindst to sprog A Musik A Mat A + Fysik B + Kemi B/Biotek A Samfundsfag A Mat A + Fysik B/Kemi B Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student kan optræde i mere end én kategori. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 6
Andelen af hf-studenter, som efterfølgende supplerer med GSK, er højest blandt studenter med mindst et sprog på A-niveau og matematik på C-niveau på studenterbeviset, jf. figur 6. Omvendt er andelen, som GSK-supplerer, lavest blandt hf-studenter med idræt på B-niveau og matematik C. Korrigeres dette resultat for øvrige baggrundsparametre, såsom køn, her-komst og forældreuddannelse ses, at der er signifikant større sandsynlighed for, at hf-studenter med mindst et sprog på A-niveau eller samfundsfag på B-niveau supplerer med GSK inden for to år efter fuldførelse end studenter, som ikke har en af disse fagkombinationer, jf. bilag. Til gengæld er der signifikant mindre sandsynlighed for, at en hf-student med en matematisk/naturfaglig profil supplerer. Hf-studenter med kombinationen idræt på B-niveau og matematik C adskiller sig ikke signifikant fra en student, som ikke har denne fagkombination i brugen af GSK. Sammenlignet med stx er det dog et relativt lille antal hf-studenter, der supplerer med GSK, jf. figur 5 og 7. Figur 6-figur 7: Hf-studenter, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og fagvalg og -niveau Figur 6: Andel af studenterårgang, hf Figur 7: Antal fra en studenterårgang, hf 4 3 2 2 3 2 2 2 1 1 1 1 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 14: 5-7 4 3.500 1.200 10 3 9 450 3.000 1.000 8 400 2.500 7 2 800 350 6 300 2.000 5 600 250 1 1.500 4 200 1.000 400 150 500 200 100 50-0 2006 2005 2007 2006 2008 20072009 2008 2010 2009 2011 2010 2012 2011 2013 Mindst et sprog A + Mat C Mat B/Fysik A/KemiA/Biologi A Samfundsfag B + Mat C Idræt B + Mat C Anm.: De opstillede faggrupper er ikke udelukkende, hvorfor en student godt kan optræde i mere end én kategori. Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm: Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 7
Pointe 4: De fleste supplerer med matematik På stx og hf er det især matematik, studenterne efterfølgende supplerer med via GSK. På stx er andelen af studenter, som supplerer med matematik via GSK, steget fra to procent i 2005 til godt syv procent i 2011, jf. figur 8. Blandt hf-studenterne er andelen, som efterfølgende supplerer med matematik via GSK, steget fra to procent i 2005 til ca. 12 procent i 2011, jf. figur 9. Figur 8-figur 9: Andelen af studenter, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og GSK-fag Figur 8: Stx Figur 9: Hf 3 2 9% 8% 2 7% 2 6% 1 1 1 4% 3% 2% 1% 2006 2005 2007 2006 2008 2007 20092008 2010 2009 2011 2010 2012 2011 2013 Figur 14: 5-7 4 3.500 10 1 3 9 13% 8 11% 7 2 6 9% 5 7% 1 1.500 4 1.000 3% 500 1% -1% 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Matematik Fysik Andet Kemi Sprog Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen mellem GSK-fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: En student kan godt tage flere GSK-kurser og kan derfor tælle under flere fagområder. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 8
Pointe 5: Fokus på stx-studenter med biologi og sprogfag Stx-studenter med biologi på A-niveau supplerer ofte med fysik på B-niveau, studenter med mindst to sprogfag på A-niveau supplerer med matematik. Blandt stx-studenter fra efter reformen med biologi på A-niveau supplerer ca. 14 procent med fysik sidenhen, jf. figur 10. Dette er næsten udelukkende fysik på B-niveau. Bemærk dog, at dette kun omhandler mellem ca. 480 studenter (årgang 2011) og 590 studenter (årgang 2009). For stx-studenter med mindst to sprogfag på A-niveau, supplerer mellem 9 og 11 procent efterfølgende med matematik, jf. figur 11. Heraf er ca. en tredjedel matematik på A-niveau og to tredjedele matematik på B-niveau. Figur 10-figur 11: Andelen af studenter med biologi eller mindst to sprog på A-niveau, som supplerer med GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldførelse af uddannelsen fordelt efter år for dimission og GSK-fag Figur 10: Biologi på A-niveau Figur 11: Mindst to sprog på A-niveau 3 2 9% 8% 2 7% 2 1 6% 1 1 1 4% 3% 2% 1% 2006 2005 2007 2006 2008 2007 2009 2008 2010 2009 2011 2010 2012 2011 2013 Figur 14: 5-7 4 3.500 10 14% 1 3 9 12% 13% 8 11% 7 2 6 9% 8% 5 7% 1 1.500 4 6% 1.000 4% 3% 500 2% 1% -1% 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Matematik Fysik Andet Kemi Sprog Anm: Grundet usikkerheder om datakvaliteten skal udviklingen i GSK-aktivitet over tid tolkes med stor varsomhed. Der er dog ingen formodning om, at forskellen i brug af GSK mellem de gymnasiale fag er præget af disse usikkerheder omkring datakvaliteten. Anm.: En student kan godt tage flere GSK-kurser og kan derfor tælle under flere fagområder. Alle studenter følges i to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 9
Pointe 6:Studenter med GSK overgår til de akademiske bacheloruddannelser Studenter fra stx og hf, der supplerer med GSK, kommer i højere grad i gang med en akademisk bacheloruddannelse inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse. Andelen af studenter, som starter på en videregående uddannelse inden for to år efter fuldførelse af stx og hf, er højere blandt studenter, som har suppleret med GSK, jf. figur 12 og figur 13. Dette resultat holder også, når der korrigeres for øvrige parametre, såsom køn, eksamensresultat, herkomst og forældreuddannelse. Dog bemærkes, at stx-studenter, der har taget GSK, samtidig også har signifikant større sandsynlighed for at frafalde studiet inden for første år på den videregående uddannelse sammenlignet med andre studenter, der er startet på en videregående uddannelse, men som ikke har taget GSK. Endvidere ses for både stx og hf, at GSK-studenterne i højere grad end andre studenter påbegynder en akademisk bachelor. Dette hænger sammen med, at de akademiske bacheloruddannelser i højere grad end professionsbachelor-uddannelser og erhvervsakademiuddannelser gør brug af specifikke adgangskrav. Og det er disse specifikke adgangskrav, som gsk-aktiviteten retter sig mod. Studentens valg af videregående uddannelse har derfor signifikant betydning for, hvorvidt studenten tager GSK inden for to år eller inden start på videregående uddannelse for både stxog hf-studenter, jf. bilag. Figur 12-figur 13: Andelen af studenter (årgang 2008-2011), som er startet på en videregående uddannelse inden for to år efter fuldførelse af gymnasial uddannelse fordelt efter om studenten har suppleret med GSK inden start eller inden for to år efter dimission Figur 12: Stx Figur 13: Hf 10 3 10 9 9 1 24% 8 8 2 7 2 7 6 6 5 1 5 64% 1 51% 4 4 16% 2006 Alle 2007 GSK Et år inden 2008 To 2009 år 2010 Ingen Alle GSK 2011inden Et år2012 To 2013 år for to år for to år Sundhed/naturvid. Human./samfund Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannelser (EA) Akademisk bachelor Ingen start på videregående uddannelse inden for to år 10 4 10 9 3 9 8 8 7 7 2 6 6 5 5 1 4 4 22% 9% 46% 46% 9% 12% 33% 23% 2006 Alle GSK 2007 inden Et år2008 To 2009 år Ingen 2010 Alle GSK 2011 inden Et år 2012 To 2013 år for Sundhed/naturvid. Sundhed to år Lærer/pædagog/socialrådgiver for to år Human./samfund Årgang 2007 i 2012 Årgang 2008 i 2013 Anm.: Figurerne inkluderer stx- henholdsvis hf-studenter fra 2008-2011. Disse studenter følges to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 10
Pointe 7: Studenter med GSK vælger sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser GSK-studerende fra stx vælger i højere grad end andre stx-studenter sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser, når de starter på en akademisk bacheloruddannelse. Når GSK-studenter påbegynder en akademisk bacheloruddannelse vælger de i højere grad end andre en sundhedsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse, mens de i mindre grad tilgår humanistiske uddannel- se, jf. figur 14. Dette skal ses i sammenhæng med, at de sundhedsfaglige og naturvidenskabelige uddannelser ofte har flere specifikke adgangskrav end de humanistiske uddannelser. Figur 14: Stx-studenter (2008-2011), som er startet på en akademisk bacheloruddannelse inden for to år efter fuldførelse fordelt efter valg af akademisk bachelor og om studenten har suppleret med GSK inden start eller inden for to år efter dimission 10 3 10 9 9 6% 1 9% 9 24% 8 8 9% 19% 2 2 8 7 7 6 7 6 5 1 5 3 1 6 64% 28% 51% 4 4 5 4 14% 16% 2006 Alle 2007 GSK Et år inden 2008 To 2009 år 2010 Ingen Alle GSK 2011inden Et år2012 To 2013 år for to år for to år 33% Sundhed/naturvid. Human./samfund 16% Professionsbachelorer Erhvervsakademiuddannelser GSK inden for to år (EA) Ingen GSK inden for to år Akademisk bachelor Teknik, bachelor Sundhed, bachelor Samfund, bachelor Natur, bachelor Humaniora, bachelor Anm.: Figuren inkluderer stx-studenter fra 2008-2011, som er startet på en akademisk bacheloruddannelse inden for to år efter fuldført stx samt hvorvidt studenten har suppleret med GSK inden start på uddannelsen. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 11
Pointe 8: Top 10 valg af uddannelse blandt GSK-studerende GSK-studerende fra stx vælger i højere grad end andre stx-studenter at læse medicin. Tolv procent af de stx-studenter, som supplerer med GSK, og starter på en akademisk bacheloruddannelse inden for to år, starter på medicinstudiet, jf. tabel 1. Blandt stx-studenter, som ikke supplerer med GSK, er andelen på seks procent. Tabel 1: Top 10 for valg af videregående uddannelse blandt stx-studenter (2008-2011) med og uden GSK, som er startet på en akademisk bachelor inden for to år efter afslutning af stx Medicin Idræt/Idræt og sundhed Biologi Samfundsvidenskab (RUC) HA Erhvervsøkonomi Psykologi Økonomi Statskundskab Jura Farmaceut Andel af GSK-studenter 12% 4% 3% 3% 3% 3% 2% 2% Andel af studenter uden GSK 6% 1% 1% 3% 3% 3% 4% 7% 1% Anm.: Tabellen inkluderer stx-studenter fra 2008-2011. Disse studenter følges to år frem og det registreres, om de er startet en videregående uddannelse. Ligeledes registreres det, om de har suppleret med GSK inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. GSK-aktivitet, som ligger efter de to år fra dimission eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 12
Bilag Regressionsmodeller med fokus på stx- og hf-studenters brug af GSK. Som nævnt i analysen er det ved flere udvalgte analyseresultater for stx og hf lavet bagvedliggende regression for at sikre, at resultaterne er signifikante, når der korrigeres for baggrundsforhold. På denne måde forsøges effekten af de enkelte variable isoleret fra effekten af andre, således at det eksempelvis sikres, at betydning af fagvalg ikke skyldes stor forskel i eksamensresultatet mellem studenter med forskellige fagvalg. Dette bilag beskriver kort den regressionsanalyse, der er gennemført i forbindelse med analysen af studen- ternes brug af GSK, herunder den statistiske metode bagved analysen. Analysen er designet således, at den følger alle studenter i op til to år efter fuldført gymnasial uddannelse eller frem til start på første videregående uddannelse, hvis denne ligger inden for to år efter dimission fra gymnasial uddannelse. Analysen belyser sandsynligheden for gøre brug af GSK i denne periode. GSK-aktivitet, som ligger efter de første to år efter dimission, eller som ligger efter start på første videregående uddannelse, er ikke medregnet. Boks 1. Statistisk metode og anvendte variable Den anvendte statistiske model i regressionsanalyserne er en såkaldt multilevel ( random effect ) model. I en sådan model tages der højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilken institution studenten/eleven har gået på. Skolevalget antages at afhænge af, hvor man bor, hvilke skoler, der er populære, elevens baggrund og interesser mv. Derudover må det antages, at undervisningsmiljøet i form af lærergruppen, bygninger og klassestørrelser mv. varierer på de forskellige institutioner, og at studentens/elevens resultater derfor kan hænge sammen med, hvilken institution eleven gik på. Alle regressionsanalyserne er multiple modeller, som på samme tid inddrager og således kontrollerer for effekten af en længere række centrale variable knyttet til uddannelsesresultater, -overgange og frafald: Forældreuddannelse Herkomst Køn Alder Grundskolekarakter Eksamensresultat (karakter) Studieretning Opnåelse af bonus A Studenternes fagvalg på de gymnasiale uddannelser Andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitutionen Sabbatlængde Valg af videregående uddannelse Variablene vedrørende studenternes valg af fag I analysen er inkluderet variable omkring studentens valg af fag. De udvalgte fag/fagkombination er dog ikke gensidigt udelukkende, dvs. en student kan have både musik og samfundsfag på A-niveau. For at undgå problematik omkring multikollinartiet er det derfor valgt at inkludere variable om, hvorvidt studenten har det specifikke fag/den specifikke fagkombination enkeltvist. Dvs. det er på baggrund af modellerne ikke muligt at sammenholde betydningen af studenternes forskellige fagvalg. Det er alene muligt at se betydningen af at have en bestemt fagkombination sammenholdt med ikke at have fagkombinationen. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 13
Analysens formål er at undersøge studenternes sandsynlighed for at tage GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse. I denne analyser ses alene for studenterårgangene fra 2008 til 2011. Dette skal ses i lyset af et ønske om at medtage en variabel omkring studentens opnåede eksamensresultat fra den gymnasiale uddannelse. På grund af skalaskiftet fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen er det ikke muligt at sammenligne studenternes karakterer før og efter skiftet. Dertil kommer et ønske om også at medtaget oplysninger om studentens studieretning, hvilket Undervisningsministeriet først har oplysninger om fra 2009 og frem. Analyse foretages både for stx- og hf-studenter, hvorfor der er opstillet tre modeller, en for hver gymnasial uddannelse (hf og stx) og en model, hvor den gymnasiale uddannelse er medtaget som forklarende variabel. Dette er gjort for at undersøge, hvorvidt der er forskel på stx- og hf-studenters brug af GSK. Analysens resultater benyttes til at understøtte resultaterne i hovedanalysen omkring studenternes brug af gymnasial supplering. I analysen undersøges effekten af studenternes fagvalg på den gymnasiale uddannelse, deres socioøkonomiske baggrund, eksamensresultat og grundskolekarakterer, længden af sabbat samt deres valg af videregående uddannelse. Selv om opstart på videregående uddannelse ligger tidsmæssigt efter GSK-aktiviteten er en variabel herom inkluderet, da valget af uddannelse formodes at ligge før GSK-aktiviteten og influere sandsynligheden for denne. Regressionsanalysens resultater er opsummeret i tabel 1, som angiver fortegn for effekten samt signifikans for de medtagne variable. Følgende resultater kan aflæses af tabel 1 og 2: : Blandt stx-studenter ses, at sandsynligheden for at tage GSK har været signifikant større fra årgang til årgang fra 2008 til 2010, mens årgang 2011 ser ud til at supplere i signifikant mindre grad end tidligere årgange. Hf-studenterne fra 2008 supplerede signifikant mindre end de senere årgange, men der ikke er signifikant forskel på sandsynligheden for supplering mellem årgangene 2009-2011. Type af gymnasial uddannelse: Der er større signifikant større sandsynlighed for, at en hf-student supplerer end en stx-student. Eksamensresultat: Der er signifikant større sandsynlighed for, at en stx-student med et eksamensresultat på 9 og over supplerer med GSK inden for to år end en student med et lavere eksamensresultat. Dette med undtagelse af stx-studenter med under 5, som har signifikant større sandsynlighed for at supplere end alle øvrige studenter. Blandt hf-studenter gælder, at jo højere eksamensresultat, jo større er sandsynligheden for, at studenten supplerer. Fagvalg: For både stx- og hf-studenter gælder, at dem, der har den stærkeste matematisk/naturfaglige profil har signifikant mindre sandsynlighed for at supplere inden for to år end studenter, der ikke har disse fagprofiler. Endvidere gælder, at de sproglige studenter uanset gymnasial uddannelse har signifikant større sandsynlighed for at supplere. Studieretning: Stx-studenternes studieretning påvirker på forskellig vis sandsynligheden for at supplere inden for to år. Social baggrund: Der er signifikant større sandsynlighed for, at en student fra et ikke-gymnasiefremmed hjem supplerer med GSK inden for to år uanset gymnasial uddannelse. Ligeledes supplerer studenter af udenlandsk herkomst oftere end studenter af dansk herkomst. Køn: Blandt stx-studenter supplerer kvinder oftere end mænd; blandt hf-studenter er det omvendt. Valg af videregående uddannelse: Studenter som søger mod de akademiske bacheloruddannelser supplerer oftere end studenter, som søger mod professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne. Alder: Hf-studenter, der var under 20 år ved fuldførelse, har signifikant mindre sandsynlighed for at supplere end ældre hf-studenter. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 14
Tabel 1 : Fortegn og signifikans for de enkelte variable i modellen: Sandsynlighed for at tage GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse, stx og hf Samlet Stx Hf Fortegn Fortegn Fortegn 2008 Reference ** Reference ** Reference ** 2009 + ** + ** + ** 2010 + ** + ** + ** 2011 - - ** + ** Gymnasial uddannelse Stx Reference ** Hf + ** Forældreuddannelse Gymnasiefremmede Reference ** Reference ** Reference ** Ikke-gymnasiefremmede + ** + ** + ** Kvartil for opnået grundskolegennemsnit i de bundne prøvefag i 9. klasseårgang 75-100 pct. Reference ** Reference ** Reference * 0-25 pct. + + ** - * 25-50 pct. + ** + ** - 50-75 pct. + ** + ** - Uoplyst + + - Studentens køn Mand Reference Reference ** Reference ** Kvinde + + ** - ** Studentens herkomst Dansk herkomst Reference ** Reference ** Reference ** Udenlandsk herkomst + ** + ** + ** Eksamensresultat Under 5 Reference * Reference ** Reference ** 5,00-6,99 - * - ** + ** 7,00-8,99 - * - ** + ** 9,00 og over + * - ** + ** Har opnået bonus A Nej Reference Reference Reference Ja + + + Andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitution Over 55 pct. Reference Under 40 + ** 40-45 pct. + * 45-50 pct. + ** 50-55 pct. + Over 45 pct. Reference ** Under 25 pct. + * 25-35 pct. + 35-45 pct. - Over 65 pct. Reference Under 50 pct. + * 50-55 pct. + * 55-60 pct. + 60-65 pct. + Fortsættes næste side Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 15
Samlet Stx Hf Fortegn Fortegn Fortegn Alder ved afgang fra gymnasial uddannelse Under 20 år Reference ** Reference ** 20 år + ** + ** Over 20 år + ** + ** Under 20 år Reference ** 20 år og derover + ** Valg af videregående uddannelse Akademisk bachelor Reference ** Reference ** Reference ** Erhvervsakademiuddannelser mv. 1 - ** - ** - ** Professionsbachelor - ** - ** - ** Ikke begyndt - ** - ** - ** Stx-studentens studieretning ABC Reference ** AA - AAB - ** AAC + ABB - ** Øvrige - * Studentens fagvalg Studenter med anden fagkombination Reference ** MatA + FysikB + KemiB/BiotekA - ** Studenter med anden fagkombination Reference ** MatA + FysikB/KemiB + ** Studenter med anden fagkombination Reference Samfundsfag A + Studenter med anden fagkombination Reference Biologi A + ** Studenter med anden fagkombination Reference Musik A + ** Studenter med anden fagkombination Reference Mindst to sprog A + ** Studenter med anden fagkombination Reference ** Mindst et sprog A og matematik C + ** Studenter med anden fagkombination Reference ** Samfundsfag mindst B og matematik C + ** Studenter med anden fagkombination Reference ** MatB/FysikA/KemiA/BiologiA - ** Studenter med anden fagkombination Reference Idræt B og matematik C + Note 1 : Erhvervsakademiuddannelser mv. inkluderer følgende: Erhvervsakademiuddannelser, øvrige korte og mellemlange videregående uddannelser og udelte/delte kandidatuddannelser. Anm.: ** angiver, at parameteren er signifikant på ét procents niveau, mens * angiver, at parameteren er signifikant på fem procents niveau.. */**-markering ud for referencen angiver, hvorvidt parameteren samlet set er signifikant. Dummyvariable, der vedrører en students fagvalg, er inkluderet enkeltvist i modellerne for henholdsvis stx og hf, således at referencen for hver enkelt variabel er alle de studenter, som ikke har den angivne fagkombination. Derudover er opstillet en model med studentens studieretning på stx. Fortegn og signifikans vedrørende modellerne for stx og hf er angivet på baggrund af modellerne, hvor variable om studentens fagvalg og studieretning ikke er inkluderet. For modellen vedrørende hf ændres fortegn og signifikans generelt ikke ved inklusion af variable om studentens fagvalg. For modellen vedrørende stx og fagvalg er det kun modellen, der inkluderer fagvalget Matematik A, fysik mindst B og kemi mindst B eller bioteknologi A, hvor variablene omkring grundskolekvartil, køn og andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitutionen er generelt insignifikante. For modellen vedrørende stx og studieretning er køn og andel gymnasiefremmede elever på afgangsinstitutionen generelt insignifikant til forskel fra modellen uden studieretning. Bemærk dog at denne model ikke inkluderer studenter fra årgang 2008, da der ikke foreligger oplysninger om studieretning før 2009. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 16
Tabel 2: Fortegn og signifikans for studentens eksamensresultat i modellen: Sandsynlighed for at tage GSK inden start på første videregående uddannelse eller inden for to år efter fuldført gymnasiale uddannelse Under 5 5,00-6,99 7,00-8,99 9,00 og over Fortegn Fortegn Fortegn Fortegn Stx Under 5 + ** + ** + ** 5,00-6,99 - ** + - * 7,00-8,99 - ** - - ** 9,00 og over - ** + * + ** Hf Under 5 - ** - ** - ** 5,00-6,99 + ** - - ** 7,00-8,99 + ** + - ** 9,00 og over + ** + ** + ** Anm.: ** angiver, at parameteren er signifikant på ét procents niveau, mens * angiver, at parameteren er signifikant på fem procents niveau. Alle fire modeller er foretaget på baggrund af modellen ekskl. en parameter vedrørende studentens fag-valg/studieretning. Der er således opstillet to gange fire modeller (en for hvert eksamensresultat), hvor eneste forskel er valgt reference for studentens eksamensresultat. Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser 17
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet