Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster får en gennemsnitlig gevinst på 2.5 kr. fra forslaget., får 9 pct. af befolkningen ingen nævneværdig gevinst fra forslaget. af analysechef Jonas Schytz Juul 27. september 217 stud.polit Solveig Prag Blicher og stud.polit Frederik Steiner Analysens hovedkonklusioner I regeringens erhvervs- og iværksætterudspil foreslås der bl.a. lavere skat på aktieindkomst. Dette forslag vil næsten udelukkende give en gevinst til de rigeste, og ud af det samlede provenu går knap ¾ af provenuet fra forslaget udelukkende til de ti pct. rigeste. Den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster får en gennemsnitlig gevinst på 2.5 kr. fra forslaget. De næstrigeste (dvs. de resterende 9 pct. som er blandt de 1 pct. rigeste) får i gennemsnit knap 5 kr. fra forslaget. Alle andre (dvs. 9 pct. af befolkningen) får stort set ikke noget ud af forslaget. Regeringen har også foreslået en aktiesparekonto på op til 5. kr. Med denne høje grænse er forslaget målrettet de rigeste. I dag er det blot 1½ pct. af den voksne befolkning, som har en fri aktieformue på over 5. kr., og omkring 7 pct. ejer ingen aktier i fri formue. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
I regeringens erhvervs- og iværksætterudspil optræder der en række meget forskellige initiativer. Et af disse er lavere skat på aktieindkomst. Konkret foreslår regeringen at forhøje progressionsgrænsen fra 52.9 kr. til 1. kr. for enlige og det dobbelte for ægtepar. Det forslag vil altså udelukkende give en skattelettelse for personer, der har aktieindkomst over 52.9 kr. årligt. Den maksimale gevinst fra forslaget er årligt på omkring 7. kr. pr. person for dem, der har aktieindkomst over 1. kr. De personer, der har så høje aktieindkomster, at de får glæde af denne skattelettelse er næsten udelukkende i de højeste indkomstintervaller. I figur 1 er den voksne befolkning delt op i ti lige store grupper efter størrelsen af deres disponible indkomst (indkomst efter skat). 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 1. decil er de ti pct. rigeste. Af figuren ses det, at mens den fattigste halvdel af befolkningen ingen gevinst får fra forslaget, så er der i gennemsnit knap 7 kr. i skattelettelse til de ti pct. rigeste årligt. Figur 1. Gennemsnitlig årlig gevinst ved lavere aktieindkomstskat, indkomstdeciler,7,7,6,6,4,4,3,3,2,2,1,1 1 pct. Fattigste 2 3 4 5 6 7 8 9 1 pct. Rigeste Gevinst Anm: Kun voksne personer indgår. Aktieindkomsten er fordelt ligeligt på voksne i familien. Indkomstdeciler er lavet på ækvivaleret disponibel indkomst, mens gevinster er vist på personniveau. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Zoomer man ind på toppen af indkomstfordelingen, kan man se, at det særligt er blandt de allerrigeste, der kommer en skattelettelse fra forslaget. Den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster får således en gennemsnitlig årlig gevinst på 2.5 kr. fra forslaget. De næstrigeste (dvs. de resterende 9 pct. som er blandt de 1 pct. rigeste) får i gennemsnit knap 5 kr. fra forslaget. Alle andre (dvs. 9 pct. af befolkningen) får i gennemsnit ikke noget ud af forslaget. Det er vist i figur 2. 2
Figur 2. Gennemsnitlig gevinst ved lavere aktieindkomstskat, indkomstdeciler og den rigeste pct. 3, 2, 1, Rigeste pct Næstrigeste Alle andre 3, 2, 1, Gevinst Anm: Kun voksne personer indgår. Aktieindkomsten er fordelt ligeligt på voksne i familien. Den rigeste pct. er den ene procent, som har den højeste ækvivalerede disponible indkomst. De næstrigeste er de resterende 9 pct. blandt de 1 pct. rigeste. Alle andre er de resterede 9 pct. af befolkningen. Gevinster er vist på personniveau. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Ifølge regeringen vil forslaget koste 27 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I AE s beregning er forslaget med nogen usikkerhed skønnet til at give et umiddelbart provenutab (dvs. før tilbageløb og adfærd) på godt 4 mio. kr. Ser man på fordelingen af dette provenu, så vil de knap 3 mio. kr. gå til de rigeste ti pct. Dvs. de ti pct. af befolkningen med de højeste indkomster står til at få knap ¾ af de samlede provenu. Det er vist i figur 3. Figur 3. Fordeling af umiddelbart provenu ved lavere aktieindkomstskat, indkomstdeciler 3 25 2 15 1 5 3 25 2 15 1 5 1 pct. Fattigste 2 3 4 5 6 7 8 9 1 pct. Rigeste Provenu Anm: Kun voksne personer indgår. Aktieindkomsten er fordelt ligeligt på voksne i familien. Indkomstdeciler er lavet på ækvivaleret disponibel indkomst, mens gevinster er vist på personniveau. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. 3
Aktiesparekonto: Kun 1½ pct. af befolkningen har over 5. kr. i aktier Et andet element i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil er den såkaldte aktiesparekonto. Om denne aktiesparekonto står der i udspillet: Aktiesparekontoen vil have en lavere effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning. Det vil gøre det attraktivt for danskere at placere en del af deres opsparing gennem aktiesparekontoen og vil generelt betyde, at flere danskere vil få en større gevinst ved at købe noterede aktier end i dag 1 Regeringen forventer, at aktiesparekontoen vil give et provenutab på 4 mio. kr. Der bliver indført et loft på, hvor store indestående man kan have på aktiesparekontoen på 5. kr. En beregning af de fordelingsmæssige konsekvenser af dette forslag vil være behæftet med en del usikkerhed. Men da man har valgt at sætte loftet helt op til 5. kr., vil det særligt være personer med en betydelig finansiel formue, som kan udnytte dette helt op til grænsen. Det kan illustreres ved at se på fordelingen af noterede aktier i fri formue i dag. I figur 4 er der vist den gennemsnitlige aktieformue for hver indkomstdecil. Af figuren ses det, at mens de ti pct. rigeste i gennemsnit har en aktieformue på 45. kr., så har de laveste indkomstdeciler kun en meget lille aktieformue i gennemsnit. Det er altså kun helt i toppen af indkomstfordelingen, at man kommer i nærheden af loftet på aktiesparekontoen på 5. kr., når man ser på den nuværende formue i aktier. Figur 4. Gennemsnitlig aktieformue, indkomstdeciler 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7 decil 8. decil 9 decil 1. decil 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Gns aktieformue Anm: Kun voksne personer indgår. Formuen er fordelt ligeligt på voksne i familien. Deciler er dannet ud fra ækvivaleret disponibel indkomst Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Zoomer man helt ind på de allerrigeste, er det tydeligt, at det i høj grad er helt i toppen af indkomstfordelingen, at der er en stor beholdning af aktier. Den rigeste procent opgjort på indkomst har således i gennemsnit aktier til en værdi af 3 mio. kr. Det er væsentligt mere end de næstrigeste (de øvrige 9 pct. 1 Regeringen: Sammen om fremtiden virksomheder erhvervs- og iværksætterudspil, faktaark side 2 4
af de 1 pct. rigeste), som i gennemsnit har en aktieformue på 17. kr. Ser man på alle andre (9 pct. af befolkningen), er den gennemsnitlige aktieformue på 2. kr. Figur 5. Gennemsnitlig aktieformue, den rigeste procent og indkomstdeciler 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Rigeste pct Næstrigeste Alle andre 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Gns aktieformue Anm: Kun voksne personer indgår. Formuen er fordelt ligeligt på voksne i familien. Den rigeste pct. er den ene procent, som har den højeste ækvivalerede disponible indkomst. De næstrigeste er de resterende 9 pct. blandt de 1 pct. rigeste. Alle andre er de resterede 9 pct. af befolkningen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. En anden måde at illustrere den skæve fordeling af aktieformuen er ved at opdele befolkningen ud fra størrelsen af aktieformuen. Det er vist i figur 6, hvor befolkningen er inddelt i 1 lige store grupper efter størrelsen af aktieformuen. Her kaldet aktiepercentiler. Af figuren ses der en række pointer: 7 pct. af befolkningen ingen aktieformue Kun ca. 1½ pct. af den voksne befolkning har en aktieformue over 5. kr. Den ene procent med den største aktieformue har i gennemsnit aktier for 4,6 mio. kr. I alt har denne ene procent 74 procent af den samlede aktieformuemasse Den næstmest formuende procent (opgjort på aktier) har en gennemsnitlig aktieformue på 54. kr. Grænsen for at være med blandt den ene procent med flest aktier er på knap 8. kr. Selv blandt den ene procent med flest aktier er der altså en skæv fordeling, hvor den absolutte top har en meget stor aktieformue. 5
Figur 6. Gennemsnitlig aktieformue, aktieformuepercentiler 5, 4,5 4, 3,5 3, 2, 1, 1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69 73 77 81 85 89 93 97 Aktiepercentil Aktieformue 5, 4,5 4, 3,5 3, 2, 1, Anm: Kun voksne personer indgår. Formuen er fordelt ligeligt på voksne i familien. Percentiler er dannet ud fra størrelsen af aktieformuen Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 6