Århus Galten Hørning Skanderborg Odder

PETERSMINDE UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN ODDER KOMMUNE Galten Århus Hørning Skanderborg Odder FORSLAG TIL TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT SEPTEMBER 2003

Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Udgivelsesår: 2003 Titel: Redaktion: Foto: Layout: Udvidelse af svineproduktionen på Petersminde Odder Kommune Forslag til Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2001 Natur og Miljø Bodil Deen Petersen 89 44 66 61 Århus Amt Bodil Deen Petersen/Kirsten Lavtsen ISBN: 87-7906-282-2 Grundmateriale: T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen

1 J.nr. 8-50-12-1-131-01! " Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Tillæg til Regionplan 2001 4 Retningslinie 4 Redegørelse 4 Resumé af VVM-redegørelsen 6 VVM-redegørelse 8 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 8 1.1 Placering og udformning 8 1.2 Antal og art af husdyr 8 1.3 Arealer 9 1.4 Husdyrgødning 10 1.5 Forbrug 10 1.6 Overskud af kvælstof og fosfor 10 1.7 Øvrige afkast og reststoffer 12 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 13 2.1 Alternative løsninger 13 2.2 0-alternativ 13 3. Bedriftens påvirkning af natur og miljø 13 3.1 Nabobebyggelse 13 3.2 Landskab og nybyggeri 14 3.3 Grundvand 14 3.4 Overfladevand 15 3.5 Naturområder 18 3.5 Socioøkonomiske forhold og dyrevelfærd 19 3.7 Øvrige forhold 19 4. Afværgeforanstaltninger 19 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 20 6. Sammenfattende vurdering 20 6.1 Amtsrådets forslag 6.2 Fravalgte alternativer Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase og amtets bemærkninger hertil 5. Forslag til miljøgodkendelse 6. Beregning af kvælstofoverskud

2 Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Petersminde, Rørthvej 185, 8300 Odder. Petersminde ligger i Odder Kommune. Produktionen på Petersminde ønskes udvidet fra de nuværende 299 DE (dyreenheder) til 445 eller alternativt 349 DE i søer, smågrise og slagtesvin. Udvidelsen til 445 DE kan kun under forudsætning af, at overskydende husdyrgødning afsættes til et gyllesepareringsanlæg. Hvis produktionen udvides til 445 DE opføres nye staldbygninger på i alt 2.000 m 2. Udvidelsen til 349 DE kan ske i eksisterende staldbygninger og med det nuværende udbringningsareal. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt traf den 24. juli 2001 afgørelse om, at den ansøgte udvidelse var VVM-pligtig og krævede udarbejdelse af et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Bedriften har en miljøgodkendelse af 15. februar 1995 til produktion af 299 DE, og har siden da udvidet til en produktion på 330 DE. Ifølge amtets afgørelse kan den godkendte produktion på 299 DE ikke anfægtes, men enhver udvidelse, der kræver en ny miljøgodkendelse, vil gøre produktionen obligatorisk VVM-pligtig. Odder Kommune har vurderet, at den ansøgte udvidelse kræver miljøgodkendelse. Århus Amt offentliggjorde i perioden 21. november til 19. december 2001 "Debatoplæg: Petersminde - udvidelse af svineproduktionen, Rørthvej 185, 8300 Odder. Odder Kommune". Amtet modtog i alt 4 skriftlige debatindlæg. Indlæggene drejede sig hovedsageligt om hensyn til svinene og til naturen i området samt om gener ved gyllelugt. Resumé af debatindlæggene er gengivet i bilag 4. I debatoplægget er produktionen angivet som værende på 316 DE med en ansøgt udvidelse til 498 eller alternativt 383 DE. Omregningen mellem dyr og DE er i mellemtiden ændret med ikrafttræden af en ny husdyrgødningsbekendtgørelse (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.). VVM-redegørelsen Da udvidelsen af husdyrproduktionen på Petersminde er vurderet som værende VVM-pligtig, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Når et husdyrbrug med svin udvides til mere end 210, 250 eller 270 DE alt efter produktionsformen, overgår det fra at være en landbrugsejendom til at være en virksomhed med intensiv husdyrproduktion i henhold til både planlovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen

3 Miljøgodkendelse Svineproduktioner med slagtesvin og søer med mere end 210 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Odder Kommune kan miljøgodkende udvidelsen af svineproduktionen på Petersminde under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen vil amtets Udvalg for Miljø og Trafik tage stilling til den endelige beslutning om vedtagelse af regionplantillægget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen. Derefter vil der være en periode på 4 uger, hvor der kan klages over retlige spørgsmål. En eventuel klage vil blive behandlet af Naturklagenævnet.

Tillæg til Regionplan 2001 for udvidelse af svineproduktionen på Petersminde, Odder Kommune. 4 Retninglinie I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien "7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM)" med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Petersminde, Rørthvej 185, 8300 Odder, matr. nr. 19 m.fl. Odder By, Odder, kan svineproduktionen udvides op til 445 eller alternativt 349 dyreenheder. 445 DE svarer til en produktion på 550 søer, 15.000 smågrise og 8.300 slagtesvin, og 349 DE svarer til 340 søer, 9.200 smågrise og 7.850 slagtesvin. Der kan opføres nye staldbygninger på op til 2.000 m 2 øst for og i sammenhæng med ejendommens eksisterende driftsbygninger. Udvidelsen til 445 dyreenheder kan kun ske under forudsætning af, at den overskydende husdyrgødning afsættes til et gyllesepareringsanlæg. Følgende retningslinier opstilles som forudsætning for at udvide produktionen: Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance på bedriftens udbringningsarealer. Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at det samlede kvælstofoverskud på bedriftens arealer ikke overstiger det samlede kvælstofoverskud ved den nuværende drift. Der må ikke udbringes husdyrgødning eller handelsgødning på engarealerne langs Rævså. Der må ikke udbringes husdyrgødning på bedriftens jorder i weekender og på helligdage. Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Det er i den forbindelse særdeles vigtigt, at ovennævnte retningslinie for produktionen overholdes. Retningslinierne er fastlagt dels af hensyn til overholdelse af regionplanens målsætninger om miljøtilstanden i Norsminde Fjord og dels af hensyn til nabobeboerne ved udbringningsarealerne. Overholdelse af retningslinierne om fosforbalance og om kvælstofoverskud skal dokumenteres gennem en årlig opgørelse over de mængder fosfor og kvælstof, der tilføres og fraføres jorderne som anført i bilag 6 i dette regionplantillæg. Retningslinierne skal overholdes som et gennemsnit over en løbende 3 års periode. Dokumentationen beregnes og fremsendes til tilsynsmyndigheden én gang årligt senest den 31. marts. Retningslinierne fastlægges i den miljøgodkendelse, som tilsynsmyndigheden Odder Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan foretages mindre, ikke væsentlige udvidelser eller ændringer af dyreholdet og /eller af bygningerne uden tilvejebringelse af et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Dette gælder uanset, om der skal meddeles tilladelse efter anden lovgivning. Udvidelser eller ændringer i produktionen skal normalt screenes for VVM-pligt. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. 5 Hvis der inddrages nye arealer til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen, eller der sker væsentlig ændringer i produktionen, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

6 Resumé af VVM-redegørelsen Ejeren af Petersminde ansøger om at udvide svineproduktionen fra 299 til 445 eller alternativt 345 DE. 445 DE svarer til 550 søer med produktion af 15.000 smågrise og 8.300 slagtesvin, og 349 DE svarer til 340 søer med produktion af 9.200 smågrise og 7.850 slagtesvin. Natur- og Miljøkontoret traf den 24. juli 2001 afgørelse om, at den ansøgte udvidelse var VVM-pligtig, da den var udvidet til mere end 250 DE efter ikrafttræden af de første VVM-regler i 1994. Bedriften består af to ejendomme, der i alt har 168,3 ha til udbringning af husdyrgødning. Det svarer til, at der kan udbringes husdyrgødning fra 236 DE med 1,4 DE/ha på arealet. Den overskydende husdyrgødning afsættes til en maskinstation både ved den nuværende og ved den ansøgte drift. Udvidelsen til 445 DE er fra ansøgers side betinget af, af gyllen afsættes til et biogasanlæg. Den ansøgte udvidelse til 349 DE vil foregå i de eksisterende driftsbygninger, mens der ved en udvidelse til 445 DE vil blive opført to staldbygninger på i alt 2.000 m 2. Lovgivningens krav til udbringingsareal og ejer jord er opfyldt. Petersminde ligger godt 600 m øst for byzonen i Odder og ca. 400 m fra nærmeste nabobeboelse, og har dermed stor afstand til naboer. Udbringningsarealerne støder op til byzonen, og der er derfor opstillet en retningslinie om, at der ikke må udbringes husdyrgødning fra bedriften på lørdage, søndage og helligdage. Udbringningsarealerne ligger i et område, der i amtets Regionplan 2001 er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD), og den nærmeste indvindingsboring for et alment vandværk ligger i en afstand af 4 km. Det er derfor vurderet, at udvidelsen ikke vil påvirke drikkevandsressourcen. Alle udbringningsarealer afvander til Rævså, der 4-6 km nedstrøms løber ud i Norsminde Fjord, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Fjorden er derfor udlagt med skærpet målsætning i Regionplan 2001. Miljøtilstanden i Norsminde Fjord har tidligere været kraftigt påvirket af forhøjede tilførsler af næringsstoffer. En målrettet indsats mod reduktioner i spildevandsbaserede næringsstoftilførsler har betydet, at miljøtilstanden er forbedret. Således er den rodhæftede vegetation i fjorden i fremgang og dække nu størstedelen af fjordbunden. Målsætningen for miljøtilstanden i fjorden vurderes dog fortsat ikke at være opfyldt, da der stadig forekommer betydelige mængder af eutrofieringsbetingede alger. Den nuværende tilførsel af næringsstoffer er omkring 265 t kvælstof og 5 t fosfor. Heraf stammer omkring 80 % af kvælstoftilførslerne og omkring 30 % af fosfortilførslerne fra landbruget. I Regionplan 2001 henstilles det, at der skal ske en reduktion i kvælstoftilførslerne ved ændret arealanvendelse i fjordens opland. Den gunstige udvikling i miljøtilstanden i Norsminde Fjord er sket som følge af en målrettet og bekostelig indsats rettet mod spildevandsbaserede næringsstoftilførsler til fjorden. Fjordens værdi som internationalt naturbeskyttelsesområde er afhængig af en god miljøtilstand, der sikrer fødegrundlaget for de rastende fugle, som er en del af udpegningsgrundlaget. Der er derfor i regionplantillægget opstillet retningslinier om, at der skal være fosforbalance på bedriftens arealer, at produktionen skal gennemføres på en sådan måde, at det samlede kvælstofoverskud på bedriftens jorder ikke stiger i forhold til den nuværende produktion, samt

at der ikke må udbringes husdyrgødning eller handelsgødning på engarealerne langs Rævså. 7 Retningslinierne skal dels beskytte Norsminde Fjord mod yderligere tilledning af næringsstoffer og dels beskytte Rævså mod tilledning af direkte organisk stof, således at regionplanens målsætninger for Norsminde Fjord og Rævså kan overholdes.

VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 8 1.1 Placering og udformning Ejendommen Petersminde (matr. nr. 19 m.fl. Odder By, Odder) ligger 600 m øst for byzonen i Odder (bilag 1). Området er i Regionplan 2001 for Århus Amt udlagt som jordbrugsområde. Ådalen langs Rævså er udlagt som muligt naturområde. Petersminde drives sammen med ejendommen Nølev Hovgård, Rude Havvej 30, 8300 Odder (matr. nr. 7a Nølev By, Nølev). Der er ikke husdyr på denne ejendom, og ejendommens jord indgår i bedriftens samlede udbringningsareal for husdyrgødning. Den eksisterende bygningsmasse på Petersminde består i dage af i alt 7.559 m 2. Heraf er et stuehus på 500 m 2, to medhjælperboliger, værksteder, maskinhus og diverse stalde. Alle svinestaldene er indrette med spaltegulv. Hvis udvidelsen sker til 445 DE opføres en ny toklimastald til smågrise på 460 m 2 og en drægtighedsstald til løsgående søer på 1.520 m 2. De nye staldbygninger opføres i forlængelse af de eksisterende stalde mod nord og i samme farver og materialer som disse (bilag 2). Udvidelsen til 349 DE kan ske i eksisterende driftsbygninger. Afstand fra staldanlæg til: Eksisterende stalde Nye stalde Husdyrbekendtgørelsens krav* Krav i f.t. lugt** 349 DE/445 DE Beboelse på samme ejendom 15 m 100 m 15 m Nabobeboelse mod nordvest 430 m 400 m 50 m 200 m/215 m Nabobeboelse mod syd 480 m 600 m 50 m 200 m/215 m Byzone og samlet bebyggelse 620 m 620 m 300 m 395 m/430 m Vandløb, sø eller dræn 35 m 70 m 15 m Naboskel og privat fællesvej 200 m 200 m 15 m * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) ** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr. 4 1997) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af lugtgener fra husdyrhold. Alle afstandskrav og krav i forhold til lugtafstand er dermed overholdt. 1.2 Antal og art af husdyr På Petersminde udvides den eksisterende produktion fra 299 til enten 445 eller 349 DE i søer, smågrise og slagtesvin. Udvidelsen til 445 dyreenheder kan kun ske under forudsætning af, at den overskydende husdyrgødning afsættes til et gyllesepareringsanlæg, enten på egen ejendom eller andens ejendom.

9 Nuværende produktion Ansøgt produktion Alternativt ansøgt produktion Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Søer 280 65 550 128 340 79 Smågrise 7.000 40 15.000 87 9.200 52 Slagtesvin 7.000 194 8.300 230 7.850 218 Ialt 299 DE 445 DE 349 DE Omregningen mellem dyr og DE er foretaget efter bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Smågrisene tages fra søerne ved en alder af ca. 4 uger. 1.3 Arealer Petersmindes udbringningsarealer består for hovedparten af ejede arealer. Hertil kommer et lille forpagtet areal. Arealerne ligger samlet omkring ejendommens bygningsanlæg. Arealerne vil være de samme ved den nuværende drift og ved den ansøgte drift, idet den overskydende gylle vil blive afsat til maskinstation. Udbringning af husdyrgødning svarer til 1,4 DE/ha på bedriftens jord både med nudrift og ansøgt drift. Hvis udvidelsen sker til 445 DE, vil det fraseparerede gylletørstof enten blive afsat til et større biogasanlæg eller udnyttet i eget fastbrændelsfur med termisk afgasning af biogas. Arealerne fordeler sig således efter den ansøgte udvidelse: Samlet areal Heraf til udbringning af husdyrgødning Petersminde 130,1 ha 166,3 ha Nølev Hovgård 50 ha Forpagtede arealer 2,0 ha 2,0 ha Totalt 168,3 ha Bedriften råder over samlet 168,3 ha til udbringning af husdyrgødning, hvilket svarer til gødning fra 236 DE med udbringning fra 1,4 DE/ha, der er harmonikravet til et svinebrug. Den gylle, der produceres yderligere både ved nudrift og ved ansøgt drift, afsættes til en lokal maskinstation. Kravet til ejet jord (arealkravet) skal opfyldes for den enkelte ejendom, og det vil med en produktion på 349 DE være 148,5 ha (reduceret arealkrav 99,5 ha), og med en produktion på 445 DE vil det være 216,4 (reduceret arealkrav 145 ha). Reduceret arealkrav betyder, at op til 33 % af arealkravet kan opfyldes fra anden ejet ejendom eller ved tinglyste, 5-årige aftaler om forpagtning eller aftalearealer. Ifølge bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. er det muligt at reducere arealkravet med 25 % eller 50 %, hvis husdyrgødningen behandles i et

10 gyllesepareringsanlæg. Arealkravet kan reduceres med 25 %, hvis gyllen behandles i et lavteknologisk anlæg og med 50 %, hvis gyllen behandles i et højteknologisk anlæg. Forudsætningen for udvidelse af husdyrproduktionen til 445 DE vil derfor være, at der etableres et gyllesepareringsanlæg på ejendommen, eller at gyllen kan afsættes til et sådant anlæg. Anlægget skal etableres med en fast afsætningsaftale for den faste fraktion. Det er i dag ikke lovligt at afbrænde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, hvis kvælstofindholdet dermed tabes til atmosfæren. 1.4 Husdyrgødning Den årlige produktion af gylle inkl. vaskevand er beregnet til 6.918 t pr. år (søer 1.930 t, smågrise 1.522 t og slagtesvin 3.402 t) efter udvidelse til 445 DE og til 5.436 t pr. år (søer 1.195 t, smågrise 967 t og slagtesvin 3.274 t) med 349 DE. Hertil kommer 101/47 t dybstrøelse. Ejendommen har en opbevaringskapacitet på 4.770 m 3 fordelt på to gylletanke á 2.056 m 3 samt gyllekanaler og fortank. Kravet til opbevaringskapacitet opfyldt, idet en del af opbevaringskapaciteten ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 8 kan opfyldes ved skriftlige aftaler om levering til anden ejendom eller gylleseseparingsanlæg. Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3. Gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes, og dybstrøelsen udbringes med spreder. 1.5 Forbrug Vand: Ejendommens vandforsyning sker fra Odder Vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, og husholdning. Vand til marksprøjtning hentes fra egen boring. Det årlige forbrug er i dag 8.000 m 3 og vil efter udvidelsen være ca. 9.000 m 3 (445 DE) eller 8.200 m 3 (349 DE). El: Den største del af elforbruget går til ventilation af stalde, opvarmning i smågrisestald, fremstilling af foder samt udfodring. Resten fordeler sig på gyllepumpning, belysning, opvarmning, kørende materiel og husholdning. Det årlige forbrug er i dag 257.000 kwh, og det forventes efter udvidelsen at være 300.000 kwh (445 DE) eller 260.000 kwh (349 DE). Brændstof: Det nuværende forbrug af dieselolie er 25 t, og det fremtidige årlige forbrug vil være stort set uændret. Forbruget af fyringsolie er i dag 34 t, og det stige til 45 t, alternativt 36 t. Beboelserne og korntørringsanlægget opvarmes med halmfyr. Foder og gødning: Ejendommen er selvforsynende med foderhvede og 75 % foderbyg, resten indkøbes sammen med 80 t havre. Efter udvidelsen vil det årlige forbrug af foderkorn være 1.541 t, alternativt 1.225 t og af proteinfoder 461 t, alternativt 380 t. Efter udvidelsen vil det årlige forbrug af handelsgødning være i alt ca. 53 t med et indhold på 13 t kvælstof. Det er uændret fra i dag. Kemikalier og medicin: Ejendommens nuværende forbrug af kemikalier består hovedsageligt af midler til brug i planteavlen (pesticider). I 2000 var bedriftens kemikalieforbrug på 77 % af måltallene efter pesticidhandlingsplan II. Desuden benyttes medicin til behandling af sygdomme hos svinene. Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler.

11 1.6 Overskud af kvælstof og fosfor Der vil kunne forekomme udvaskning/overfladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne, og der vil ske en vis fordampning af ammoniak fra gyllebeholder, staldenes ventilationsanlæg samt fra udbragt gylle. Bedriftens jorder består af en mosaik af lerjord, sandblandet lerjord og lerblandet sandjord (JB 4-7). Der er i dette regionplantillæg opstillet retningslinier for den ansøgte drift om, at der ikke må være fosforoverskud, og at kvælstofoverskuddet ikke må stige på bedriftens jorder. I bilag 6 er der foretaget en konkret beregning af bedriftens næringsstofbalance. Kvælstofbalancen : N i husdyrgødning udbragt + N i handelsgødning udbragt - N i de høstede afgrøder - N fraført til maskinstation = N-overskud Lovgivningens minimumskrav til kvælstofudnyttelse i svinegylle er for gødningsplanår 2002/03 75%. Ved denne udnyttelsesgrad vil der efter udvidelsen være en kvælstofrest, der kan gå til jordpulje, udvaskning eller fordampning. I det omfang, lovgivningens krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning øges, vil dette modsvares af mindre indkøbt handelsgødning. Kvælstofindholdet i husdyrgødningen fra produktionen har i flere år været mindre end normtallet på 4,9 kg N pr. t. Fosforbalancen udregnes på følgende måde: P i husdyrgødning udbragt + P i handelsgødning udbragt (ingen p.t.) - P i de høstede afgrøder - P fraført til maskinstation = P-overskud Markernes fosfortal ligger på 1,7 til 5,1 med et gennemsnit på 2,8 for 38 prøver. 6 af de 38 prøver har fosfortal større end 4. Engarealerne langs Rævså har fosfortal mellem 6,7 og 9,4 med et gennemsnit på 7,9 for 8 prøver. Fosfortal mellem 2 og 4 anses for middelhøje, og ved fosfortal fra 4 og opefter vil der normalt være fosforoverskud i jorden, som kan frigives og udvaskes til nærliggende vådområder. Som hovedregel sker transport af fosfor til de omgivende vand- og naturområder bundet til jordpartikler, men det kan også ske ved udvaskning fra fosforpuljen i jorden ved fosforoverskud. Indholdet af fosfor i husdyrgødningen fra produktionen er målt til 0,48 kg P pr. t eller ca. en trediedel af normtallet på 1,5 kg pr. t. Det lave indhold af både kvælstof og fosfor i gyllen skyldes, at der anvendes hjemmeblandet foder, der fermenteres (gæres), og at der anvendes fasefodring, hvilket tilsammen giver et lavt foderforbrug og et deraf følgende lavt indhold af næringsstoffer i gyllen. Der anvendes ikke fytase i foderet. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) samt bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Ammoniakfordampning: Ammoniakfordampning vil primært ske via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Pumpning af gylle sker i lukkede rørsystemer, og der er etableret og vedligeholdes et tæt flydelag på alle gyllebeholdere.

12 Ammoniakfordampning fra stald og lager Konsekvensradius for 4 kg ammoniakdeposition Konsekvensradius for 1 kg ammoniakdepostition Nudrift 299 DE 4.124 kg 0,6 km 1,3 km Ansøgt drift 445 DE 6.719 kg 0,8 km 1,6 km Ansøgt drift 349 DE 5.186 kg 0,7 km 1,4 km Konsekvensradius indebærer, at der inden for denne afstand kan afsættes yderligere op til henholdsvis 4 kg eller 1 kg ammoniak pr. ha årligt. Der ligger ikke særligt kvælstoffølsomme naturområder inden for konsekvensradius. Den gennemsnitlige, nuværende ammoniakdeposition i området er beregnet til 19,4 kg N pr. ha årligt. I staldene skal der ved valg af foder med lavest muligt proteinindhold, drift af ventilationssystem, rengøring og valg af staldsystem arbejdes med at reducere ammoniakfordampningen. 1.7 Øvrige afkast og reststoffer Transport: På offentlig vej vil der foregå transport med foder, smågrise, slagtesvin og gylle.... Bedriftens jord ligger samlet omkring staldanlægget, hvilket indebærer en meget begrænset færdsel på offentlig vej. Antal transporter pr. år på offentlig vej Nuværende forhold Ansøgt drift 445 DE Ansøgt drift 349 DE Grise til og fra ejendommen 76 132 90 Afhentning af døde dyr 52 52 52 Gylle ( 23 t gyllevogn) 56 114 68 Foder til gården 44 54 48 Kemikalier: Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, d.v.s. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Rengøring og påfyldning af sprøjteudstyr skal foregå på vaskeplads med afløb til separat beholder. Rent vand fra separat beholder på sprøjteudstyret gennemskyller og renser denne, før marken forlades. I forbindelse med udbringning vil der kunne ske påvirkning af omgivelserne i form af udvaskning eller vindtransport. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at være uændret. Medicinrester og kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler) opbevares i lukket beholder, og afleveres til den lokale dyrlæge. Kemikalieaffald afleveres til foderstof/gødningshandel. Olieaffald opbevares i tromler og anvendes til smøring. Affald: Ejendommen er tilsluttet kommunal affaldsordning ved Reno Syd I/S. Døde dyr opbevares i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Dyrene afhentes til destruktionsanstalt én gang ugentligt.

Spildevand: Vaskevand, rengøringsvand og vandspild udgør ca. 200 m 3 pr. år og afledes til gyllebeholder. Husspildevand afledes til trixtank og til sivedræn. Sanitært spildevand og tagvand ledes i afløbssystem til Rævså. 13 Støj: Den primære støjkilde er ventilation af staldende. Staldene ventileres med undertryksanlæg med i alt 23 aftræksskorstene, der kan udskifte 62.100 m 3 luft i timen. En dybstrøelsesstald til søer er naturligt ventileret. Der vil desuden forekomme støj fra påfyldning af kornsiloer og i høstperioden fra korntørring. Med ejendommens beliggenhed vurderes det, at støj fra foderproduktionen ikke vil være til gene for de omkringboende. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt: De primære kilder til lugt fra svineproduktion vil være ventilationsluft fra afkastskorstenene på staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning skal minimeres ved overholdelse af husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Med den nuværende drift har der ikke været klager over lugt- eller støjgener fra ejendommen. Fluer: Bekæmpelse af fluer i staldene sker i dag med.rovfluer, hvilket fortsætter efter udvidelsen. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger Der er ikke undersøgt alternative løsninger, da udvidelsen af svineproduktionen sker i tilknytning til det eksisterende staldanlæg. 2.2 0-alternativ 0-alternativet er, at produktionen på Peterminde fremover er 299 DE, som er den produktion, der er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 3. Bedriftens påvirkning af natur og miljø Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter og bygningsanlæg gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne.projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse Lugt fra staldanlægget vil primært komme fra staldenes ventilationssystem, fra gyllebeholderne og ved påfyldning af gyllevogne. Petersminde ligger i det åbne land forhodlsvis langt fra naboer. Den nærmeste nabobeboelse ligger ca. 400 m fra det planlagte staldbyggeri og overholder dermed afstandkrav og den vejledende lugtgrænse (se afsnit 1.1) Udbringningsarealerne ligger tæt på byzonen i Odder, på

14 landsbyafgrænsningen rundt om Nølev samt på de samlede bebyggelser langs Rørthvej (bilag 3). Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må der ikke udbringes husdyrgødning i weekender og på helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone. Udbringning af husdyrgødning fra bedriften sker allerede i dag ikke i weekender og på helligdage, og for at sikre, at dette fortsætter, stilles det som en retningslinie for den fremtidige drift. Retningslinie: Der må ikke udbringes husdyrgødning på bedriftens jorder i weekender og på helligdage. Vurdering: Naboerne omkring ejendommen ligger i en sådan afstand og retning, at det vurderes, at de ikke vil få væsentlige lugt- eller støjgener efter udvidelsen. Med den opstillede retningslinie for udbringning af husdyrgødning vurderes det, at beboerne i området ikke vil få væsentlige lugt- og støjgener ved den ansøgte produktion. 3.2 Landskab og nybyggeri Ejendommens bygningsanlæg ligger ikke i særligt landskabeligt interesseområde eller i kystnærhedszonen. Ejendommens oprindelige bygningsanlæg med hovedbygning og stalde er opført i år 1899. Det ligger som et harmonisk og samlet anlæg i 4 længer omkring gårdspladsen. Der er ikke udarbejdet en bygningsregistrant for Odder Kommune, hvorfor bygningsanlæggets bevaringsværdi ikke er fastsat. De nyere svinestalde ligger nord for det oprindelige bygningsanlæg adskilt fra dette og skjult af bevoksning. Vurdering: Det vurderes, at opførelsen af en ny staldbygning ikke vil være landskabeligt skæmmende, da den opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger. 3.3 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2001 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at i disse områder skal der udvises særlig opmærksomhed over for risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug.

15 Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af 21.9.2001) er vandkvalitetskravet for nitrat i vand 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, vil grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der fastsat et krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år fra svinebrug. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på at en fastsat, maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Bedriftens udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget med drikkevandsinteresser (OD). Området er et svagt kuperet morænelandskab, hvor overfladejorden består af lerjord, sandblandet lerjord og lerblandet sandjord (JB 4-7 ). Boringer i området viser en meget varieret geologi, idet der både er er meget velbeskyttet og meget sårbart grundvand. Det primære grundvandsmagasin består af smeltevandssand uden en klart defineret strømningsretning. Den nærmeste indvindingsboring til almen vandforsyning er Over Randlev Vandværk, der ligger ca. 4 km syd for området. Vurdering: Det vurderes, at husdyrproduktionen ikke vil påvirke grundvandsressourcen uacceptabelt, da den ligger i OD og langt fra almene vandforsyninger. Udvidelsen vil dermed være i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier for grundvandsressourcen. 3.4 Overfladevand I Regionplan 2001 for Århus Amt har amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skærpet målsætning. For kystvande gælder, at den skærpede målsætning er den samme som den generelle målsætning (B), men suppleret med muligheden for yderligere restriktioner med hensyn til fysiske aktiviteter. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må

16 medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. I A- målsatte vandløb må forureningsgraden højst være I-II, i B-målsatte højst II og i C-målsatte højst II-III. Udbringsarealerne afvander til Rævså og til et rørlagt vandløb nord for Rørth. Sidstnævnte er C-målsat, mens Rævså er B2-målsat som laksefiskevand. Langs Rævså er der krav om 2 m bræmmer, hvor der ikke må foretages jordbehandling. Forureningsgraden i Rævså er bedømt til II-III og III og er derfor ikke tilfredsstillende i forhold til målsætningen. Oplandet til Rævså er udpeget som et område, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Udbringningarealerne er generelt ret flade og har ingen steder en hældning på mere end 6 o ned mod vandløbene. Stort set alle bedriftens arealer er drænede og har udløb i Rævså. Retningslinie: Der må ikke udbringes husdyrgødning eller handelsgødning på engarealerne langs Rævså. Denne retningslinie skal dels beskytte Rævså mod uønsket tilførsel af organisk materiale og dels sikre overholdelse af regionplanens målsætning for Norsminde Fjord, hvor Rævså udmunder. Vurdering: Det vurderes, at udvidelsen af husdyrproduktionen med den opstillede retningslinie ikke vil påvirke vandløbene i området, hvorfor den vil være i overensstemmelse med regionplanens målsætninger. Det forudsættes desuden, at retningslinierne i husdyrbekendtgørelsens 27, stk. 2, overholdes: "Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en sådan måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl". Søer Der er ikke målsatte søer ved udbringningsarealerne, og de afvander ikke til målsatte søer. Kystvande Rævså løber 4-6 km nedstrøms udbringningsarealerne ud i Norsminde Fjord, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fjorden er således udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 30 på grund af områdets betydning som overvintringsområde for vandfugle, bl.a. Stor Skallesluger. Norsminde Fjord er desuden vildtreservat. Som følge af udpegningen er fjorden udlagt med skærpet målsætning (A) i Regionplan 2001.

17 Ifølge bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbekyttelsesområder skal der i planforslag indgå en vurdering af forslagets virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Hvis vurderingen viser, at planen vil skade områdets integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levesteder eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de de arter, som området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres. Miljøtilstanden i Norsminde Fjord har tidligere været kraftigt påvirket af forhøjede tilførsler af næringsstoffer. En målrettet indsats mod reduktioner i spildevandsbaserede næringsstoftilførsler har betydet, at miljøtilstanden er forbedret. Således er den rodhæftede vegetation i fjorden i fremgang og dække nu størstedelen af fjordbunden. Målsætningen for miljøtilstanden i fjorden vurderes dog fortsat ikke at være opfyldt, da der stadig forekommer betydelige mængder af eutrofieringsbetingede alger. Den nuværende tilførsel af næringsstoffer er omkring 265 t kvælstof og 5 t fosfor. Heraf stammer omkring 80 % af kvælstoftilførslerne og omkring 30 % af fosfortilførslerne fra landbruget. I Regionplan 2001 henstilles det, at der skal ske en reduktion i kvælstoftilførslerne ved ændret arealanvendelse i fjordens opland. Den gunstige udvikling i miljøtilstanden i Norsminde Fjord er sket som følge af en målrettet og bekostelig indsats rettet mod spildevandsbaserede næringsstoftilførsler til fjorden. Fjordens værdi som internationalt naturbeskyttelsesområde er afhængig af en god miljøtilstand, der sikrer fødegrundlaget for de rastende fugle, som er en del af udpegningsgrundlaget. Retningslinie: Nedenstående retningslinier er stillet for at forhindre, at driften på Petersminde påvirker miljøtilstanden og dermed målsætningen for Norsminde Fjord. Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen fra bedriften ligger på et lavt niveau i forhold til normtallene, hvorfor det vurderes, at retningslinierne kan sikre, at der ikke tilføres yderlige næringsstoffer til fjorden. Følgende vilkår stilles som forudsætning for at udvide produktionen: Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance på bedriftens udbringningsarealer. Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at det samlede kvælstofoverskud på bedriftens arealer ikke overstiger det samlede kvælstofoverskud ved den nuværende drift. Der må ikke udbringes husdyrgødning eller handelsgødning på engarealerne langs Rævså som angivet på vedlagte kortbilag. Vurdering: Det vurderes, at med de opstillede retningslinier vil den ansøgte husdyrproduktion være i overensstemmelse med regionplanens målsætninger for miljøkvaliteten i Norsminde Fjord. Samlet vurdering i forhold til overfladevand: Samlet vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen med de opstillede retnignslinier vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier.

18 3.5 Naturområder Ifølge Regionplan 2001 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt: kvælstofbelastning af beskyttede naturarealer med ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke), eller kvælstofbelastning af beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra nærliggende udbringningsarealer for husdyrgødning. Naturarealer ved udbringningsarealerne Arealerne langs Rævså er fugtige enge, der har været anvendt til afgæsning for bedriftens ammekøer med en MVJ-aftale. Det er vurderet, at arealerne ikke var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om enge ved lovens ikrafttæden i 1992. Arealerne er derfor heller ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i dag, da de ikke kan kan vokse ind i en sådan beskyttelse som følge af en indgået MVJ-aftale. Engene er domineret af en eutrofieringspræget vegetation med stor nælde, kruset skræppe, almindelig syre, fløjlsgræs og mosebunke. Siden 1990 har 4,5 ha af arealerne været omfattet af en MVJ-aftale om miljøvenlig drift af græsarealer, hvor der højst må gødskes med 80 kg kvælstof årligt pr. ha. Engene er naturligt næringsrige og derfor ikke særligt følsomme over for tilførsel af næringsstoffer. Af øvrige naturområder ved udbringningsarealer er der to mindre vandhuller, der er omfattet af 3. Det ene benyttes til opdræt af ænder. Vandhullerne er naturligt næringsrige, men tillige præget af næringsstoftilførsel fra de omkringliggende dyrkede marker. Ådalen langs Rævså er i Regionplan 2001 udlagt som spredningskorridor for vilde dyr. Habitatdirektivets bilag IV arter Udover udpegning af habitatområder pålægger EF-habitatdirektivet en streng beskyttelse af en række dyre- og og plantearter, uanset om de forekommer inden for eller uden for et udpeget habitatområde, de såkaldte bilag IV-arter. Det er vurderet, at den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen med de opstillede vilkår ikke yderligere vil påvirke miljøtilstanden i natur- eller vandområder. Det vurderes derfor, at mulige bilag IV-arter heller ikke vil bliver yderligere påvirket.

19 Vurdering: Det vurderes, at udvidelsen af husdyrproduktionen ikke vil være i modstrid med regionplanens retningslinier og målsætninger for naturområderne, da disse er naturligt næringsrige. Fredninger Der er ikke nogen fredninger på bedriftens arealer. Fortidsminder og kulturhistoriske spor Der er ikke registreret fortidsminder på eller ved ejendommen eller udbringningsarealerne. ligesom der ikke er udpeget områder som bevaringsværdigt kulturmiljø ifølge Regionplan 2001. Der er registreret flere diger, som omfattet af naturbeskyttelseslovens 4 på udbringningsarealerne. Ifølge loven må disse diger ikke fjernes eller beskadiges uden forudgående dispensation fra amtet. Beliggenheden af digerne fremgår af bilag 3. Vandmiljøplan II områder og SFL-områder Ådalen langs Rævså - i alt ca. 37 ha - er udpeget som eventuelt kommende vådområde efter Vandmiljøplan II. Området er udpeget for bl.a. at reducere næringsstoftilførslen til Norsminde Fjord. En foreløbig vurdering har vist, at omkostningerne til at gennemføre projektet ville overstige den daværende statslige beløbsramme på 25.000 kr pr. ha væsentligt, hvorfor projektet er stillet i bero. Arealet langs åen er udlagt som SFL-område med henblik på fjernelse af kvælstof, og der er indgået MVJ-aftale på en del af arealet som omtalt under Naturområder. 3.6 Socioøkonomiske forhold og dyrevelfærd Den planlagte udvidelse vil betyde, at smågrisene vil blive en uge længere hos søerne, end det er tilfældet nu. Desuden vil søerne blive løsgående i drægtighedsperioden. Samtidig vil den nye ungsvinestald blive indrettet med toklima-system. Disse tiltag vil alle medvirke til en bedre dyrevelfærd. Den udvidede produktion kan bære 4 ansatte (ejerne af ejendommen har ikke landbrug som hovederhverv), hvilket betyder, at de ansatte kun behøver at arbejde hver tredie weekend, og at der altid kan være to medarbejdere på arbejde, også i ferier og under sygdom. 3.7 Øvrige forhold Århus Amt vurderer, at udvidelsen af svineproduktionen på Petersminde ikke vil få væsentlig indvirkning på omgivelserne iøvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv eller offentlighedens adgang til landskabet. 4. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance på bedriftens udbringningsarealer. Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at det samlede kvælstofover-

20 skud på bedriftens arealer ikke overstiger det samlede kvælstofoverskud ved den nuværende drift. Der må ikke udbringes husdyrgødning eller handelsgødning på engarealerne langs Rævså Der må ikke udbringes husdyrgødning på bedriftens jorder i weekender og på helligdage. Retningslinierne er fastlagt dels af hensyn til overholdelse af regionplanens retningslinier om miljøtilstanden i Norsminde Fjord og dels af hensyn til beboerne omkring udbringningsarealerne. 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne, og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Vurdering: Den ansøgte udvidelse af svineproduktionen på Petersminde vil kunne ske i overensstemmelse med regionsplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsætning af, at de opstillede retningslinier efterkommes. 6.2 Fravalgte alternativer Der er ikke undersøgt alternative forslag jvf. punkt 2.1. Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase og amtets bemærkninger hertil 5. Forslag til miljøgodkendelse 6. Beregning af kvælstofoverskud

BILAG 1 Rørthvej 185 Mål 1:50.000

BILAG 2

21 Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase Bilag 4 I den første offentlighedsfase fra den 21. november til 19. december 2001 modtog Århus Amt i alt 4 skriftlige indlæg, hvortil ansøger og amtet har følgende bemærkninger: 1) Fra Karin Cardel, Gl. Krovej 3, 8340 Malling: Protesterer mod udvidelsen på vegne af svinene. Ansøgers bemærkning: Udvidelsen vil betyde væsenlig mere velfærd for svinene. Amtets bemærkning: Ingen. 2) Fra Karin Jagd Nielsen, Rådhusgade 70, 8300 Odder: Gør indsigelse imod, at svineproduktionen udvides, før den foreligger en miljøvurdering, da kommunerne ikke har mulighed for at gennemskue miljøbelastningen fra svineproducenterne. Mener ikke, at Gylling kan klare flere svin, da der allerede stinker i sommertiden. Ansøgers bemærkning: Indsiger har ikke forstået baggrunden for debatoplægget. Amtets bemærkning: VVM-vurderingen skal gennemføres og vedtages af amtet, før kommunen må give miljøgodkendelse. Produktionen må ikke udvides, før dette er sket. 3) Fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomitéen i Odder: Påpeger konsekvensen af udvidelsen i forhold til lugt-, støj- og trafikgener for beboerne i Odder, Nølev og Rørth. Gennem jorderne løber Rævså, der gennem Assedrup Enge løber til Norsminde Fjord, der er internationalt naturbeskyttelsesområde og udlagt med skærpet mplsætning. En øget tilførsel af næringsstoffer til Rævså, Norsminde Fjord og de nærliggende naturområder vil påvirke disse i uønsket retning. I Norsminde Fjord er antallet af rastende fugle faldet fra 80'erne til midten af 90'erne, og området fortjener derfor opmærksom. Enhver tvivl om påvirkning fra den ansøgte udvidelse bør komme disse områder tilgode. Odder Kommune hører i forvejen til de 25 kommuner i Danmark, hvor svineproduktionen er størst, og en udvidelse kan ikke ske uden følger for naturen i Odder. Ansøgers bemærkning: Lugt, støj og trafik vil ikke forøges væsentligt i forhold til i dag. Fremhæver bedriftens gode fodringsstrategi med væsentlig mindre næringsstoffer i gyllen end normtallene. Der findes andre betydende forureningskilder til Rævså og Norsminde i form af tilledning af vej- og drænvand fra befæstede områder i Odder og Nølev. Desuden vil en udvidelse af bedriften give bedre arbejdsforhold for de ansatte. Amtets bemærkning: Med de opstillede retningslinier vurderes det, at der er taget hensyn til de nævnte forhold. 4) Fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Henleder opmærksomheden på, at der i debatoplægget ikke er taget stilling til de nye harmonikrav, der gælde efter 1. august 2002. Ansøgers bemærkning: Ingen.