Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 1
Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling..s. 3 + 4 Begrebsafklaring.....s. 4 +5 Sociale og samfundsmæssige forhold (Bourdieu).s. 5 + 6 + 7 + 8 Rammer for den pædagogiske indsats...s. 8 + 9 + 10 Konklusion. s. 10 Perspektivering..s. 11 Litteraturliste. s. 12 +13 2
Indledning Denne opgave tager udgangspunkt i, hvordan samfundet i dag forholder sig til voksne mennesker med nedsat psykisk eller fysik funktionsevne. I opgaven vil jeg indimellem bruge betegnelsen brugere om denne gruppe mennesker, fordi jeg i denne opgave ser dem som medborgere, der har ret til brug af landets sociale system. Et hurtigt tilbageblik i den danske historie viser, at de mennesker, vi i dag kalder mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, igennem alle tider har været samfundsudstødte. F.eks. er mange op gennem tiden blevet brændt på bålet, mens andre har måttet hutle sig igennem tilværelsen ved betleri. De der ikke var værdigt trængende, og derfor ikke udstyret med tiggertegn, blev straffet med pisk og jaget ud af byen, hvor de, hvis de tiggede, kunne blive indfanget af enhver for at blive sat i trældom og arbejde. Samfundsudviklingen har heldigvis bevirket, at der gennem tiden kom forskellige love til at give disse mennesker andre muligheder i livet. 1 De seneste årtiers udviklingstendenser har bevirket, at den sociale iscenesættelse af den enkelte borger er blevet mere og mere intens, hvilket betyder lovgivningen har ændret kravene til pædagogen, som nu i høj grad skal arbejde mod en integration af det enkelte menneske, så det bedre kan begå sig i samfundet. Dette understreger socialministeriets strukturanalyse, 3 april 2003, hvor der står; Der har gennem mange år været en udvikling på handicapområdet, hvor det bærende synspunkt har været nærhedsindsats (afinstitutionalisering), individualisering og integration af handicappede i det øvrige samfund. 2 Denne individorienterede indsats skulle gerne støtte individet i at kunne foretage livsstilsvalg. Men i hvor høj grad påvirker/dominerer pædagogens holdninger disse valg? Set i lyset af at samfundet, og dermed også pædagogen, er bærer af en kulturarv i forhold til, hvad der er grimt/pænt og normalt/unormalt, vil pædagogen muligvis ubevidst tage udgangspunkt i dette, når der arbejdes med voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Derved kan fokus ubevidst komme til at ligge på handicappet. Denne måde at møde det enkelte menneske på betyder, at den handicappede møder fordomme, hvilket følgende citat bekræfter. Der er stigende erkendelse af, at mestringen af et handicap i 1 Bølmer, T. S., 39-76 2 http://www.social.dk/netpublikationer/2003/p7struktur0306/html3/publikationen.htm 3
betydelig grad svækkes af det kontinuerlige pres, som følger af, at omgivelserne sætter fokus på, hvad den handicappede ikke kan, og at dette pres af og til kan være vanskeligere at mestre end selve handicappet. 3 Hvis der er for høj fokus på handicappet vs. sociale normer, og ikke på hvad der netop giver denne person mening i livet, kan det medvirke til, at handicappet til tider kan blive en personens identitet, - en identitet der fører til mindreværd, som bogstavelig talt ikke er noget værd. For som familieterapeuten Jesper Juul siger, så er selvværd er ikke alt i livet, men intet er noget værd uden. I forhold til overstående vil det være interessant at se på, hvad grunden er til, at samfundet/pædagogen agerer således og hvilken konsekvens det kan have for mennesket med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette vil jeg i opgaven belyse ud fra det, som Pierre Bourdieu, professor i sociologi, omtaler som habitus, kapital, felt og doxa. Med udgangspunkt i lovgivningen og Bourdieus begreber vil jeg undersøge: Hvorledes pædagogen kan hjælpe, voksne der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med at blive integreret i samfundet, uden det er på bekostning vedkommendes selvværd? Begrebsafklaring Integration: I det danske samfund findes der mange forskellige måder, at forholde sig til minoriteter på, hvilket bevirker, at der også er forskellige måder at forstå integration på. Denne opgave arbejder jeg ud fra integrationsbegrebet i punkt 2, hvor begge grupper tilpasser sig hinanden. Inden for integration er der tre hovedbegreber, som ofte bliver brugt: 1) Assimilation: Hvor minoritetsgruppen bliver ligesom majoritetsgruppen. Dette kan både ske frivilligt eller tvunget. 2) Integration: Hvor minoritetsgruppen og majoritetsgruppen tilpasser sig hinanden og bliver ligestillede. 3 Krogstrup H. K. s. 12 4
3)Segregering: Hvor minoritetsgruppen og majoritetsgruppen bliver adskilt. Dette kan enten ske frivilligt eller tvunget. 4 Voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: Socialsektoren definerer denne gruppe mennesker som Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne omfatter personer, som har en psykisk eller fysisk lidelse, der besværliggør den daglige tilværelse og muligheden for at forsørge sig selv 5. Selvværd er den måde individet på i sin egen tænkning - den kognitive præsentation af selvet. Det er klart, at et menneske, som har fået meget ros, kærlighed, opbakning og positiv bekræftelse i højere grad har udviklet selvværd end et menneske, som har fået kritik og har oplevet fjendtlighed eller ligegyldighed. Sociale og samfundsmæssige forhold I denne opgave vil jeg fremhæve Pierre Bourdieu ((1930-2002), professor i sociologi)), fordi han har præsenteret en sociologisk analyse og forståelse af, hvorfor opdragelse, oplæring, og pasning udfolder sig, som det gør. Desuden prøvede han også, at forklare sammenhængen mellem den sociale virkelighed og det pædagogiske arbejde i en given kultur. 6 I dette afsnit vil jeg ud fra en artikel af Søren Gytz Olesen 7 sætte fokus på de begreber, som jeg finder relevante i forhold til problemformuleringen. Disse begreber hænger uløseligt sammen, men jeg vil her så vidt muligt prøve at skille dem ad. Bourdieus begreb om habitus Bourdieu mener, at alt hvad vi udsættes for af sociale erfaringer, tilegnelsesprocesser, både bevidste/ubeviste, sprogligt/kropsligt, holdninger, moral osv. former en habitus. Denne habitus bliver så at sige et sæt af praktikker, der kommer til udtryk i alt, hvad man foretager sig. Skabelsen af et menneskes habitus sker delvis ubevidst, og bliver derfor en slags sans, der danner 4 Niklasson G. s. 258-260 5 http://www.social.dk/netpublikationer/socialsektor_2000/kap05_1.htm 6 Pedersen P. M. og Olesen S. G. s. 160 7 Pedersen P. M. og Olesen S. G s. 136-163 5
baggrunden for de valg, som individet foretager. Alle agenters habitus er forskellige, hvilket betyder, at vi f.eks. skelner forskelligt mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det er, ifølge Bourdieu, ikke umiddelbart nemt at ændre sin habitus, fordi denne netop er delvist lageret i det ubevidste. Set i forhold til den aktion, der foregår mellem pædagog og et menneske med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, betyder det, at de hver især har et syn på, hvad der er rigtigt og forkert. Det den ene finder som værende naturligt, kan for den anden være modbydeligt eller vulgært. Hvordan samarbejdet i forhold til integration vil komme til at foregå, vil blive præget af begge agenters habitus, for er disse meget modstridende vil der opstå konflikter, som løbende skal løses. Skal dette gøres uden dette bliver på bekostning af brugerens habitus, er det vigtigt at pædagogen ikke ser brugere, som vedkommende er og ikke som hun ønsker han skal være. Dvs. hun ikke skal diagnosticere, bedømme, normalisere. Bourdieus begreb om felt Bourdieu definerer begrebet felt som en del af et social rum, der består af mange felter, hvor mennesker strides om positioner. Alle mennesker har hver deres kapital med ind i feltet, og mængden og kvaliteten af kapitalen har indvirkning på dominansforholdet i det pågældende felt. Føromtalte konflikt skal løses i dette felt, der er præget af love/normer. Agenternes position i feltet afhænger af deres mængde af kapital, der giver magt og indflydelse og leder de valg som tages. I mange forhold vil pædagogen stå stærkt i forhold til brugeren, fordi hun ofte vil have en større og bedre kapital. Dette faktum skal hun være bevidst om og forstå at agere i forhold til. Bourdieus begreb om kapital Det Bourdieu kalder kapital, er de forskellige ressourcer eller kompetencer, som agenternes sociale omgivelser anser som vigtige. Gennem sin kapital har aktøren, som før omtalt, mulighed for at opnå indflydelse på feltet og derved magt. Kapitalen kan deles op i tre kategorier - økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital, samt en fjerde hvor alle tre optræder symbolsk kapital. Symbolsk kapital optræder, hvis kapitalen tillægges mere værdi end den reelt har. Dvs. at den form for kapital optræder, når agentens sociale omgivelser anser dem som betydningsbærende og 6
værdifulde. Både pædagogen og det menneske der har fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne vil være præget af denne kapital. Pædagogen vil ubevidst eller bevidst reflektere over, hvad omgivelserne mener om den måde hun arbejder på. Modsat vil personen, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ud fra sin habitus, også reflektere over, hvad vedkommendes omgivelser mener om det han gør. Her er brugeren i et andet forhold end pædagogen, fordi pædagogen ofte er en del af dennes netværk, hvilket betyder, at pædagogen kan have indflydelse på, hvad der tillægges symbolsk kapital. Dette skal pædagogen i alt arbejde reflektere over, således hun ikke ubevidst/bevidst kommer til, at gøre brug af det i interaktionen til brugeren. Social kapital er de ressourcer, agenten har til rådighed i kraft af vedkommendes netværk. I forhold til arbejdet med brugeren kan det have indflydelse for pædagogens ageren, at hun har nogle kollegaer at spare med. Har hun et godt netværk i forhold til sit arbejde, kan det medvirke til øget indflydelse i forholdet til brugeren. En del af netværket omkring voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er deres familie og ligestillede, som også pædagogen ofte kan have en tæt kontakt med. Hvis kontakten til disse mennesker for pædagogens vedkommende er positiv, kan det betyde en øget magt i forhold til evt. konflikter. Er pædagogen bevidst om denne problemstilling kan hun agere i forhold til det. F.eks. kan hun i konfliktsituationer prøve at undgå verbalt at bruge sin egen sociale kapital. Desuden skal hun hjælpe brugeren til at styrke sin sociale kapital. Økonomisk kapital opnås i form af penge og materielle ressourcer. Hvilket jeg kun finder indirekte relevant i forhold til denne opgave, da økonomien har indflydelse på, hvor meget tid pædagogen kan bruge på noget der giver mening og dermed påvirker livskvaliteten for det menneske hun arbejder med. Men da det ikke har en direkte sammenhæng i forhold til problemformuleringen, vil jeg ikke arbejde yderligere med det. Kulturel kapital har at gøre med individets opdragelsesmæssige og uddannelsesmæssige baggrund. Begrebet viser at uligheden er mere kompleks, end hvad en klassisk socialgruppeopdeling viser. Det er nemlig, de kapitaler og mængden af dem, som agenten besidder, der udtrykker dominans i en given kulturel sammenhæng og dermed indvirker på hvilken social placering agenten har i samfundet. 7
I forholdet mellem pædagog og bruger vil det ofte være sådan, at pædagogen har den største kulturelle kapital, da pædagoger har en uddannelse. De færreste pædagoger har desuden et handicap, der har bevirket at det har gjort det svært, at beherskelse den legitime kulturs /organisationskulturs kode. Også her vil medarbejderen ofte være brugeren overlegen. At agere i forhold til dette kræver en bevidsthed om, hvordan denne kapital bruges. Her skal pædagogen anerkende, at brugeren ikke har haft de samme sociale muligheder for at udvikle sig, hvilket nødvendigvis ikke er en katastrofe, hvis vedkommende bliver mødt på en anerkendende måde. Bourdieus begreb om doxa Doxa er et begreb, der beskriver de kollektive opfattelser og styrkeforhold, der tages for givne, f.eks. opfattelsen af at pædagogen lærer brugere noget. I forhold til denne opgave er dette med til at legitimminere, at der er et dominansforhold mellem pædagogen og det menneske, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved hele tiden at have denne kendsgerningen om dominansforholdet i baghovedet kan det blive muligt for pædagogen, at arbejde med den, således den bliver minimeret. Doxa betyder også, at pædagogen ubevidst arbejder ud fra samfundets holdninger, fordi hun tænker de tanker, som samfundet i forvejen har tænkt. Med dette menes, at arbejder den studerende ikke ud fra de kriterier, der kræves for at bestå en uddannelse, får vedkommende ikke muligheden for at arbejde som pædagog. Dette vil have stor indvirkning på pædagogens habitus og dermed også i forhold til, hvordan hun agerer over for brugeren. I næste afsnit vil jeg se nærmere på, hvad der er med til at skabe det doxa,der i samfundet eksisterer i forhold til pædagogen. Rammer for den pædagogiske og sociale indsats Som tidligere omtalt er der fra samfundets side opsat nogle love, som pædagogen skal tage udgangspunkt i forhold til sit arbejde med brugeren. I dette afsnit vil jeg se nærmere på, hvilke rammer serviceloven har sat op for det pædagogiske arbejde og diskutere dem i forhold til opgaven. 8
Serviceloven (efter Kommunalreformens ikrafttræden (1. januar 2007)) 8 Formålet med loven om social service står i dennes 1 og den fortæller, at loven skal tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer og tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, samt tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Afsnit V, kap. 15, 81 viser formålet med den særlige indsats, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Meningen er, at forebygge således at problemerne for den enkelte ikke forværres og at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Desuden skal den forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, samt yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig. 82. viser bl.a., at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet i 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Afsnit VII 24. 124 omhandler magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i forhold til voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Refleksion over rammerne Da serviceloven er en rammelov, giver den uklare love for, hvordan pædagogen skal arbejde, f.eks. står der i at man ikke må bruge fysisk tvang, men intet om, hvad fysisk tvang er. Er fysisk tvang f.eks., at pædagogen skubber brugeren fra sig, når han vil give hende et kram? 8 http://147.29.40.90/_getdocm_/accn/a20060092929 9
Dette store råderum bevirker, at det er meget vigtigt kommunerne og institutionerne laver nogle tydelige retningslinier for, hvordan pædagogen skal agere i forskellige situationer, da det ellers vil blive pædagogens habitus, der er afgørende for, hvorledes hun tolker loven og arbejder ud fra den. En anden ting jeg undrer mig over er der står, at der ikke må anvendes fysisk tvang, men ikke noget om der må bruges psykisk tvang, som jeg jo netop mener har stor indvirkning på beboerens habitus og indhold kapital, der videre har indvirkning på hvilket doxa, der eksisterer i forhold til brugeren. Som sammen med habitus og kapital bestemmer, hvordan det voksne menneske med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan agere i forhold til pædagogen i feltet. Konklusion Pædagogen har via serviceloven et meget stort råderum over, hvorledes hun kan agere i forhold til brugeren. Dette ligger op til en vejledning fra kommuner og institutionerne, som støtter op omkring, hvordan en integration af mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal foregå. I opgaven har jeg set på integrationen ud fra nogle begreber skab af Pierre Bourdieu. I forhold til alle Bourdieus begreber vil pædagogen ofte stå stærkere end den voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For at dette ikke skal have indvirkning på brugerens selvværd, er det vigtigt, at pædagogen reflekter over dette, således hun ikke ubevidst/bevidst kommer til, at gøre brug af dette, når hun i feltet møder brugeren. Men pædagogen kan, Ifølge Bourdieu, ikke med succes lave regler for sig selv. Grunden hertil er, at det ikke er muligt via teori at styre regelfølgende adfærd. Bourdieu mener ikke mennesker følger regler, men lader sig styre af deres habitus. Men det betyder ikke, at man som menneske ikke kan ændre sig: Fordi netop habitus ændrer sig i forhold til f.eks. kapitalens indhold. Hvilket jo betyder at f.eks. større viden kan medvirke til, hvordan man som pædagog møder brugeren i feltet, som videre har indflydelse på dennes habitus osv. Derfor kan pædagogen, ved at ruste sin kapital blive bevidst om og evt. ændre sin ageren i forhold til brugeren, for på den måde at hjælpe vedkommende til at blive integreret i samfundet, uden det er på bekostning af vedkommendes selvværd. 10
Perspektivering Havde jeg haft noget mere tid til at skrive opgaven i, kunne det være spændende, at se nærmere på, hvordan social devaluering foregår i samfundet, og hvilke konsekvenser det har for den marginaliserede. På den måde kunne det være muligt at komme endnu tættere på problemstillingen, hvilket jo også kunne være en interessant indgang til opgaven. Det har været spændende, at bruge Bourdieu teoretisk, fordi han er praksisorienteret. Dette giver et andet lys på teorien, som skal blive en del af pædagogens identitet for at fungere. 11
Litteraturliste Del af en monografi (bog) Bølmer, Tina U., 2000, Det udstødende samfund i et historisk perspektiv, fra sociale perspektiver, Red. Af Birte Bech-Jørgensen, Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer, Aalborg universitet, ALFUFF, S. 39-76 Hansen Bente og Sørensen Ditte, 2000, Omsorg og magt i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Kapitlet om den sociale iscenesættelse af individet. Dafolo Forlag Krogstrup H. K. Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab, s. 10 62 Niklasson G., 2002, Socialfag for pædagoger, s. 258 260, Frydenlund og forfatterne. Olesen Søren Gyts, 2000, Pierre Bourdieu, Pedersen P. M. og Olesen S. G. pædagogik i sociologisk perspektiv s. 80 105 Psykologisk pædagogisk ordbog, 2003, s. 264 Elektroniske dokumenter http://www.social.dk/netpublikationer/2003/p7struktur0306/html3/publikationen.htm http://147.29.40.90/_getdocm_/accn/a20060092929 12