Indholdsfortegnelse. Stempling af børn Udarbejdet af: Jeanet Nielsen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Emneafgrænsning Hvad er stempling Stemplingsepisoder Hvordan kan stemplingen minimeres Konklusion Perspektivering Litteraturliste...6

2 1. Indledning I min tid som studerende er der opstået en vis undren omkring sociale afvigere i samfundet. Der er flere forskellige typer af individer som får stemplet sociale afvigere, der er de borgere med anden etniske baggrund, narkomaner, kriminelle, hjemløse m.fl. Disse marginaliserede gruppe, udelukkes ofte fra det sociale fællesskab, og finder som regel sammen i grupper af ligestillede. En af de grupper jeg er blevet præsenteret for er som ordsproget: æblet falder ikke langt fra stammen, dette leder tankerne hen på den negative sociale arv. Hvor nogle forsker mener at kunne se en sammenhæng mellem forældre og deres børns afvigelser. Jeg er stødt på pædagoger som udpeger børn som bærer af den negative sociale arv, men er det grunden til at disse børn bliver afvigere eller er der andre forhold som spiller ind? Pædagoger har i dag en stor indflydelse i børns opvækst, da næsten alle børn er indskrevet i en eller anden form for institutionstype, hvor børn tilbringer meget af deres tid. Er det så stadig den sociale arv der gør at visse børn der vokser op i belastede familieforhold bliver afvigere, eller har måden samfundet stempler dem på, en indflydelse? Andre børn som udskilles fra normalen, er de børn som er voldsom i deres adfærd, de betegnes som oftest vilde børn, hvad gør det ved disse børn at de få stemplet: ballademager, urosmager, bølle osv.? Til fælles for disse børn/unge er at de stemples som sociale afvigere, altså nogen som er uden for normalen. Sociale afvigelser er som oftest ensbetydende med sociale problemer 1. Morten Ejrnæs skriver i sit undervisningsmateriale fra 1983 om vigtigheden i at socialarbejdere har kendskab til stemplingsteorier, da stempling kan være med til at fastholde eller forværre afvigelsen, frem for at standse afvigelsen 2. Der står i serviceloven kap.4 8 stk. 2 om dagtilbud til børn; dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryk opvækst. Kan vi bidrage til at styrke det enkelte barns udvikling, hvis vi som pædagoger fokuser på det negative. Jeg har ofte undret mig over de situationer hvor jeg er blevet præsenteret for forældres og børns baggrund/situation, hvad ligger der til grund for at pædagoger fortæller den historie til nyankomne i institutionen? 1 Ejrnæs (1983) side 4 2 Ejrnæs (1983) side 4 Side 1 af 7

3 2. Problemstilling Min problemstilling som jeg ønsker at søge svar på, er som følger: Hvad bevirker at visse børn stemples som afvigere? 3. Emneafgrænsning I arbejdet med emnet, vil jeg tage udgangspunkt i hvordan sociale afvigere udpeges i samfundet og hvilke konsekvenser dette kan have for børn/unge og deres videre udvikling som samfundsborgere. Jeg vil ikke tage stilling til om der er nogle forskelle i måden man stemples. Jeg vil ikke sætte mig fast på en bestemt aldersgruppe da jeg ikke ser det som nogen relevans for min problemstilling. Jeg mener at indholdet er almengyldigt for al menneskelig udvikling, begrebet børn/unge er blot en indikation for: jo tidligere man er bevist om stemplings konsekvens jo bedre, hvorfor refereres der til børn/unge. Jeg har valgt at tage fokus på episoder, jeg har oplevet i min tid som studerende. 4. Hvad er stempling Ifølge psykologisk-pædagogisk ordbog er stempling: Den opfattelse at personer bliver afvigende fordi de allerede ved den første afvigelse bliver stemplede som afvigere. Ifølge Goffman og Becker skabes afvigelse i et samspil mellem afvigeren og omverdenen. Det er omverdenens stempling af den mulige afviger eller stigmatiseringen som Goffman ville sige der paradoksalt nok resulterer i afvigelsen. Becker har den påstand at afvigende motiver og værdier er en konsekvens, og ikke en forklaring på, at en person er blevet stemplet som afviger, derfor er det relationerne imellem den stemplede og de som stempler der børn forskes i når man taler om stempling 3 5. Stemplingsepisoder Jeg vil i det følgende berette om 4 episoder, hvor jeg har oplevet at børn/unge er blevet stemplet. Jeg vil koble Becker, Goffman og Bourdieus teorier på de forskellige episoder. 1. Pige der er indskrevet på døgninstitution, skal hente medicin på apoteket hun får en rekvisition med af pædagogen så hun kan få udleveret den receptpligtige medicin. Da hun skal have medicinen udleveret taler apotekeren meget højt med en anden kollega, om hun har styr på om børn der bor på 3 Becker (2005) Side 2 af 7

4 den pågældende døgninstitution, selv kan hente deres medicin. Mens de to apotekere taler om dette kigger de andre kunder på pigen, hvilket hun bemærker og løber grædende derfra, uden medicinen. I dette tilfælde sker der en stempling, uden at det er apotekerens hensigt, pigen føler sig udleveret og bliver ked. Pigens primære statustræk 4 bliver at hun er institutionsbarn, og derved har omgivelserne nogle forventninger til pigens sekundære statustræk. Hun bliver uforskyldt anklaget 5, hun ved godt at hun ikke er som andre, men hun overholder reglerne. Goffman bruger betegnelsen den tilsyneladende sociale identitet 6, som i dette tilfælde er med til at stemple pigen. Pigen må erkende at hendes virkelighed er at hun bor på døgninstitution og accepter dette. Men i og med at hun udover dette leve et normalt liv som 16-årig, passer sin gymnasieuddannelse osv. Dette kan være svært for hende, da hun gerne vil være som normalen. I yderste konsekvens kan hun skabe en afvigende karriere 7, da hun for at få accept søger ligestillede hvor det er accepteret at være anbragt udenfor hjemmet, men i nogle tilfælde kan disse grupper have andre afvigelser, som kan smitte af på pigen. 2. Et supermarked i kommunen, har forbudt de unge mennesker som er indskrevet på døgninstitutionen, at handle det pågældende sted. De har haft en del tyveri hvor nogle unge mennesker fra en bestemt afdeling havde medvirket gentagne gange til tyveri. Supermarked vælger derfor at nægte alle de unge mennesker adgang, som har bopæl på en af de adresser hvor institutionens afdelinger har beliggenhed. Supermarkedet handler for at skåne sig selv, men ved at skære alle anbragte unge over en kam stempler de nogle unge som tyve uden berettigelse. Som i det første tilfælde oplever de unge at deres status som anbragt gør dem til tyve. Dette kan resultere i at de har følelsen af at, når først man har erhvervet afvigere stemplet, så er den umådelig svær at slippe af med igen, dette kan medfører at de til sidst for at få accept af andre starter en afvigende karriere Som nyankommen til en børnehave, blev jeg informeret om de børn der var tilknyttet stedet. Jeg fik mange detaljer om nogle børn, mens andre blot beskrives som velfungerende. Årsagen til dette kan skyldes 2 ting: For det første at personalet vil forsvare deres praksis 9, så der ikke stilles 4 Becker (2205) side 51 5 Becker (2005) side 39 6 Jacobsen og Kristiansen (2002) side134 7 Becker (2005) side 44 8 Becker (2005) 9 Olesen og Pedersen (2005) side 150 Side 3 af 7

5 spørgsmålstegn ved deres gøren og laden. For det andet for at klæde mig på til praksis, så jeg har den indsigt de betragter værende relevant. Personalet videregive deres ellers uudtalte Doxa 10, ved at indfører de nyankomne i den eksisterende doxa, de nyankomne som Bourdieu betegner som kætterne, må anerkende den praksis, hvis de vil opnå accept af personalet. Derved sikrer feltet at fastholde den grundlæggende doxa. Doxa kan have indflydelse på den måde man møder børnene, så lille Hans der altid ses som barn af alkoholiker, kan få svært ved at bryde ud af den rolle. I dette tilfælde kan doxa være som en rød klud, hvor jeg føler jeg bør være ekstra opmærksom. Doxa kan også blive til en blindplet, hvor man ikke bemærker visse børn, fordi de betegnes som velfungerende. Goffman skriver som noget af det først i bogen: Stigma: ethvert samfund opstiller midler til at inddele mennesker i kategorier, samt hvilke egenskaber der skal opfattes som sædvanlige og naturlige for medlemmerne af enhver af disse kategorier I en daginstitution, er der indskrevet en dreng (Muhammed) som er muslim, han er født og opvokset i Danmark, hans forældre er integreret i det danske samfund og begge er tilknyttet erhvervslivet. En dag, kontakter forældrene til én af de børn som normalt leger med Muhammed, pædagogen på stedet. De ønsker ikke at Jacob leger så meget med Muhammed, så det vil de gerne have at pædagogen sætter en stopper for. Muhammed er ikke en afviger men pga. hans hudfarve/religion bliver han stemplet, dette kalder Goffman for stammemæssige stigma 12, Muhammed kan have en følelse af at han er dansker og bør accepteres således, men kan erfare at han ikke blive accepteret på lige fod med andre. I yderst konsekvens kan Muhammed ende med at blive afviger, da han til sidst får den selvopfattelse, ikke at høre til. Både Becker og Goffman har den forståelse at afvigelse skabes blandt andet i kraft af omgivelsernes forventninger om afvigelser. 6. Hvordan kan stemplingen minimeres Det vurderes at være svært at stoppe stempling, da det sker både bevidst som ubevidst, hvilket skildres i de beskrevne episoder. Det er derfor vigtigt at pædagoger, har kendskab til begreber og teorier som benyttes når der skelnes i mellem normalt og unormalt. Det er vigtigt da det har en indvirkning på hvordan vi møder de børn der kan betragtes som afvigende, således at pædagoger 10 Olesen og Pedersen (2005) side Goffman (1963) side Jacobsen og Kristiansen (2002) side 135 Side 4 af 7

6 ikke er med til at fastholde og forværre afvigelsen, ved at igangsætte onde cirkler 13. Men derimod medvirker til at børn får en god og tryk opvækst, hvor de får mulighed for at vise deres positive træk. Hvis pædagoger har det negative for øje kan det blive svært at overholde servicelovens formål, med daginstitution. Stempling vil altid være at finde i samfundet, og der er tilfælde hvor en udpegning er nødvendigt for at barnet kan finde sammen med ligestillede, så barnet derved lærer at acceptere sin egen afvigelse. Der er ligeledes nogle afvigende børn som skaber så store problemer for de normale at der må iværksættes foranstaltninger, her er en udpegning nødvendigt. Det er vigtigt, at man ikke skærer alle over en kam, som i eksemplet med supermarkedet, men at man vurder hvert tilfælde enkeltvis. Således at man ikke udpeger nogle som afvigere uden at der er grundlag for det. Pædagoger skal være bevidste om at de forventninger der stilles til børn, har en indflydelse, dette være sig både de positive som negative, der kan medfører en selvopfyldende profeti 14. I tilfælde af negative forventninger, kan det være med til at bekræfte barnet i at det er anderledes. 7. Konklusion Efter at have studeret materialet omkring stempling, må jeg konkludere at stempling er noget der bliver skabt, ved at der defineres nogle regler som skal overholdes og de som falder udenfor reglerne betegnes som afvigere. Ikke alle som overtræder reglerne bliver stemplet som afvigere, men det er oftest dem som i forvejen er kendt som afvigere der kommer i fokus. denne fokus kan medfører at barnets få en selvopfattelse af at være afvigende og derved kan der være grobund for en afvigende karriere, som Becker betegner det. Jeg må ligeledes konkludere at måden man møder barnet på kan være med til at bekræfte barnet i at det er anderledes, det er derfor vigtigt at hvis man som nyankommen bliver indviet i institutionens doxa, reflektere over de beretninger man bliver introdukteret for. På den måde kan man undgå at være med til at stemple barnet ud fra de forventninger andre opstiller. Jeg har tidligere haft den opfattelse af doxa, at grunden til at jeg fik alt at vide, var fordi pædagogerne havde en negativ bagtanke, jeg ved nu at dette højst sandsynlig ikke har været tilfælde. Men jeg havde ikke reflekteret over beretninger, så doxa var i nogle situationer en rød klud/blind plet i min praksis. Jeg kan også konkludere at stempling aldrig vil forsvinde, og at det ofte er en ubevidst handling. 13 Ejrnæs (1983) side 4 14 Også kaldet for Rosenthaleffekten: forventninger positive som negative har indvirkning på individet. Side 5 af 7

7 Pædagoger er en stor del af børns opvækst og derfor er det vigtigt at pædagoger er sig bevidste om stempling, og har fokus på den indflydelse det kan have for børn at være anderledes. Ved at kende til stemplings begreber, kan pædagoger være med til at fokuser på det positive i barnet frem for det negative. Derved kan vi hjælpe til, at børn der er i farezonen for stempling, ikke udvikler en identitet hvor de betragter sig som afvigere og derved starter en afvigende karriere. Man kan ikke ændre et helt samfund, men ved at starte med sig selv så er kimen lagt. Dermed ikke sagt at man kan opnå et samfund uden stempling, man kan jo næppe altid kende den som står på den anden side af gaden. 8. Perspektivering Under arbejdet med emnet har jeg ofte stillet mig spørgsmålet: Hvad er det for en identitet afvigerne skaber og hvordan kan man hjælpe dem ud af rollen som afvigere. Jeg undre mig f.eks. over småkriminelle der sættes i fængsel, hvor de vil møde forbrydere som kan give dem den accept de har savnet af den normale borgere. Så hvorfor sættes disse småforbryder i fængsler, hvor de kan lærer andre afvigelser? Andre spørgsmål som er ubesvaret: Hvem opstillere reglerne? Hvem har magten til at definere hvad der er normalt og unormalt? Er det nok at pædagoger kender teorier omkring stempling eller er der andre kompetencer som også bør være til stede? Hvordan klæder man børn/unge på til at møde samfundet uden pædagoger, når nu der sker stempling overalt i samfundet? 9. Litteraturliste Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.)(1996), Klassisk og moderne samfundsteori, kap. 20 Pierre Bourdieu af Margaretha Järvinen. Hans Reitzels forlag, 2. reviderede udgave, 4. oplag. Becker, Howard S (2005), Outsidere studier i afvigelsessociologi. Hans Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag. Breinholt, Christian og Christiansen, Jørgen (2002), Socialpædagogisk regelsamling. Kroghs forlag, 21. udgave Ejrnæs, Morten (1983), Normalitet og sociale afvigelser. Side 6 af 7

8 Goffman, Erving (1975), Stigma, Nordisk forlag A/S Hansen, Mogens, Thomsen, Poul og Varming, Ole, (2001), Psykologisk-pædagogisk ordbog, Nordisk forlag A/S, 13. udgave. Held, Finn og Olsen, Flemming (red.)(2001), Introduktion til pædagogik, Den sociologiske dimension af Lars Ulriksen side , Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag Jacobsen, Michael Hviid og Kristiansen, Søren (2002), Erving Goffman. Sociologien om det elementære livs sociale former, Kap. 3, 5 og 8 samt side Hans Reitzels forlag. Jerlang, Espen og Jerlang, Jesper (1996), Socialisering og habitus individ, familie og samfund, side Socialpædagogisk bibliotek, 1. udgave, 2. oplag. Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller (2005), Pædagogik i sociologisk perspektiv, Afsnittet om Pierre Bourdieu side Forlaget PUC, 1. udgave, 3. oplag. Niklasson, Grit, (red.) (2002), Socialfag for pædagoger, kap. 8 Sociale problemer og sociale afvigelser-sociologisk set Lars Skov Henriksen. Frydenlund, 1. udgave, 2. oplag Side 7 af 7