Kreativ tænkning - Af Mads Lund, Cand.mag., Innovationskonsulent, Center for Kvalitet, Region Syddanmark. Det er vigtigt, at ledelserne på de enkelte afdelinger lukker op for kreativ tænkning og dermed skaber en kultur, hvor det er helt naturligt, at medarbejderne kommer med løsningsforslag til, hvordan tingene kan gøres anderledes og mere hensigtsmæssigt. - Kari J. Kværner, innovationsdirektør, Oslo Clinic of Innovation (Bragt i Børsen d. 25. november 2010) I det kliniske arbejde foretager det faglige personale hele tiden kritiske valg i komplekse situationer. De udreder, plejer og behandler patienter, de lægger strategiske planer for fremtiden. Sammen med klinikerne, er vi med til at udvikle kvaliteten af sundhedsydelserne. Alt dette gør vi på baggrund af vores viden, kompetencer og rationelle tænkning. I langt de fleste tilfælde benytter vi os af vores fornuft og kritiske tilgang, der afvejer fordele og ulemper ved forskellige situationer. Denne måde at tænke på er konstruktiv, men spørgsmålet er, om den kritiske tænkning kan stå alene, når det handler om at få gode ideer til innovative processer? Det er denne artikels formål at redegøre for forskellene på den kritiske og den associative tænkning. Artiklen søger at vise hvordan de to måder at tænke på, adskilles i en kreativ proces for at supplere hinanden bedst muligt. På den måde bliver de gode ideer til konstruktive initiativer til kvalitetsudvikling. Kreativitet handler ikke om, at vi skal arbejde på den ene måde, frem for den anden, men hvordan vi skaber plads til kreativitet i vores organisationer, hvor det er muligt at benytte begge måder at tænke på. Hvad er kreativitet? Helt grundlæggende er kreativitet en åben, nysgerrig og undersøgende indstilling til omverdenen. Kreativitet handler dybest set om at stille spørgsmål, at undre sig. Ordets betydning (Kreativitet: lat.: Creare = at skabe) har stor indflydelse på, hvad vi tænker om kreativitet. For de fleste, er kreativitet noget man er (f.eks. kunstnere) ikke noget man gør. Men kreativitet er en praksis det er noget der sker mellem mennesker. Det er en disciplin på lige fod med andre faglige discipliner med sine egne regler og metoder. Derfor kan vi definere kreativitet som en evne til at tænke uden for de rammer, vi normalt holder os indenfor. Ifølge hjerneforskeren Kjeld Fredens 1, opstår kreativitet, når fagligt kompetente mennesker i fællesskab realiserer nye muligheder for at tilrette deres arbejde, som f.eks. at finde andre og smartere måder at arbejde på. Hvad er innovation? Fredens definerer innovation som den overordnede proces (f.eks. et patientforløb), der forbedres og kreativitet som de enkelte delelementer i processen (f.eks. medarbejderteams), der tilsammen arbejder på at skabe forbedringer i processen. Det betyder at vi må tænke kreativt og finde på kreative problemløsninger, hvis vores afdelinger skal skabe innovative bud på sundhedsydelserne. 1 Kjeld Fredens: Innovation og ledelse (2009), Academica, Århus. 1
Spørgsmålet er: Hvordan støtter vi dygtige og fagligt kompetente medarbejdere i de kreative processer? Mentale modeller Mennesker tænker i mentale modeller 2 det er hjernens måde at komprimere information og disse mentale modeller bestemmer langt hen ad vejen vores tankegang 3. Mentale modeller kan ses som hjernes legoklodser (klumper af informationer), som vores tanker og forestillinger bygges med. Hjernen optimerer sine ressourcer ved at skabe mentale modeller, automatisk tænkning eller vaner. F.eks. eksisterer det at tage bussen, som en model, et såkaldt script, der indeholder alle de nødvendige informationer, der hænger sammen med bustur. Disse informationer ligger nederst i vores bevidsthed, så kan vi bruge vores opmærksomhed på andre uforudsete ting, der sker på busturen. Problemet med de mentale modeller eller skemaer er, at de skaber vanetænkning. Når nogen siger bustur, så tænker vi det som vi plejer, om en tur med bussen. Kreativ tænkning går derfor ud på at spænde ben for sin egen vanetænkning, så vi giver os selv en mulighed for at tænke udenom de mentale modeller og det sprog - vi ellers bruger til at tænke med. Ifølge biologen Humberto Maturana, skaber vi igennem sproget en verden: Det at være menneske er at eksistere i sprog. I sproget koordinerer vi vores handlinger, og sammen frembringer vi en verden i sproget. 4 Vi bruger altså sproget til både at koordinere vores handlinger og til en erkendelsesmæssig proces for at forstå noget. Vi har ord for de fleste af vores mentale modeller og vi bruger ord til at tænke med. Det betyder, at vores sprog er med til at danne de rammer og mentale modeller, vi bruger til at tænke med og dermed også den verden vi forestiller os. Derfor har vi brug for mentale (og sproglige) benspænd for at komme ud af vores vanetænkning. Det kan man gøre ved f.eks. at benytte sig af ord-øvelser, hvor man skaber omformuleringer. Kreativitet på arbejdspladsen Vi er ofte ikke særlig villige til at eksperimentere og lege alt for meget med vores arbejde. Når vi arbejder, er vi seriøse. Der findes en åbenlys modsætning mellem vores forestillinger (mentale modeller) om kreative processer og det daglige arbejde. Det er som oftest to modsatrettede bevægelser. Vi forestiller os at leg ikke er seriøst og at arbejdet ikke kan være en leg. Når vi arbejder benytter vi os primært af den kritiske tænkning og vi tror at den associative tænkning kun er tilstede i legen. Herunder er opstillet en grov simplificering af de processer, vi forestiller os er knyttet til henholdsvis associativ og kritisk tænkning. 2 Helle M. Davidsen: Litteratur og encyklopædi (2007), Odense Universitetsforlag 3 F.eks. har vi en mental model for Bibliotek denne mentale model indeholder både information om hvordan stedet ser ud og er indrettet, samt hvilke regler der er forbundet med at opholde sig på stedet. 4 H. R. Maturana og F. J. Varela: The Tree of Knowledge the biological roots of human understanding (1992), Boston & London. 2
Arbejde Kritisk tænkning Leg Associativ tænkning Ordne Skabe Lukke Åbne Forudsige Spørge Selektion Variationer Hierarki Anarki Den neurovidenskabelige forskning peger på at de processer, der er tilstede i hjernen, i forbindelse med kreativitet ikke er så skarpt adskilte. Kreativitet er ikke kun associativ tænkning. Kreativitet foregår ikke kun i den højre hjernehalvdel. Derimod synes kreativitet at være en distribueret funktion, dvs. at den involverer processer i hele hjernen og at funktionen både består af variationsog selektionsprocesser 5, 6. Problemet er blot, at vi helst benytter os af den kritiske tænkning, når vi er på arbejde og dermed udelukker nogle muligheder for at finde på andre løsningsmuligheder. Det gode spørgsmål er: Hvordan skaber vi vekselvirkning mellem den kritiske tænkning og den associative? Hvordan integrerer vi muligheder for en kreativ tilgang til løsninger og hvor giver det mening? Det er jo ikke alt, der skal løses med en kreativ proces! Nogle problemer skal faktisk løses ved en rationel og kritisk analyse. Kreativitet er en mulighed for at stille spørgsmålet: Hvis vi ikke skal gøre som vi plejer, hvad kan vi så gøre? Faserne i den kreative proces Der findes mange modeller for kreative processer, men fælles for dem alle er, at der skelnes skarpt mellem de enkelte faser. Det er her fagdisciplinen kommer ind i billedet. Kreative processer er en faglig disciplin, fordi den har sine egne metoder, spilleregler og samtidig skal processen være struktureret for at være konstruktiv. Vi behandler ofte vores ideer meget dårligt. Vi har en tendens til at vurdere ideer, næsten allerede inden vi har fået dem. På den måde blander vi faserne i den kreative proces sammen. For at have gavn af en kreativ proces, må deltagerne vide præcist, hvad de skal foretage sig (og ikke mindst hvordan de skal tænke) på hvilket tidspunkt. Det bliver ikke konstruktivt, hvis nogen sidder og prøver at få gode ideer, imens andre er i fuld gang med at vurdere dem! 5 A. Dietrich: Who s afraid of a cognitive neuroscience of creativity? (2007, artikel tilgængelig på Pubmed), American University of Beirut, Lebanon. 6 Dette stemmer overens med kognitionsforskningen, der viser hvordan en ny idé er et blended space (sammenblandet mental model), der fremkommer ved at betydninger fra to eller flere forskellige mentale modeller udvælges (selekteres) og blandes sammen (variationer). Se blandt andet Gilles Fauconnier & Mark Turner: The Way We Think: Conceptual Blending and the Mind's Hidden Complexities (2003), Basic Books. 3
Figur 3: The Double diamond. Tegningen viser faserne i den kreative proces. Det vigtigste er, at adskille de enkelte faser fra hinanden og gøre deltagerne klart, i hvilken fase de befinder sig, og hvad der kendetegner måden, der arbejdes på i den pågældende fase. Det at finde på ideer adskilles fra det at vurdere dem. Når vi finder på (associativ tænkning), bruger vi primært nogle andre tankeprocesser, end når vi vurderer (analogisk tænkning) ideerne kritisk. Tegningen er inspireret af IDEO s innovationsmodel. Konklusion: Hvad gør vi så nu? Her er blot vist én mulighed for hvordan kreative processer kan være et konstruktiv bidrag, når vi skal finde på nye løsninger til kvalitetsudvikling. Hvis vi skal forholde os til det indledende citat af Kari J. Kværner, så ligger der en opgave i at facilitere kreative processer. Her spiller ledelsen en helt central rolle. Kreativitet skal ikke lande i afdelingen som endnu et buzz-ord. Det skal indgå som en del af den kvalitetskultur, der allerede blomstrer på enhederne. Vi kan skabe gode vilkår for ideerne ved at medtænke enkle praktiske øvelser, idet kreativitet folder sig ud i praksis, ikke abstrakt teori. Efter at have prøvet kreative øvelser et par gange, er klinikere fuldt rustede til selv at benytte dem i forbindelse med dialogmøder, teammøder, workshops eller andre fora, hvor kvalitetsudvikling foregår. På den måde kan vi være med til at facilitere de ideer og det kreative potentiale, som klinikerne har der findes en uhyre mængde potentiale hos vores medarbejdere, som organisationen ikke altid er gearet til at få frem i lyset 7. Vi kan begynde med at skabe flere muligheder for at tænke kreativt om de udfordringer, vi står overfor nu, ved at bruge nogle enkle øvelser. Her har f.eks. Edward de Bono bidraget med en række 7 Teresa M. Amabile: How to kill Creativity (1999), In Harvard Business Review on Breakthrough Thinking. Harvard Business School Press. Boston. 4
praktiske metoder. Medarbejdernes kreative potentiale er en enorm ressource, som vi må bringe i spil, når vi skal finde ud af hvordan vi gør tingene lidt smartere og nemmere. Hvorfor? Fordi: Vi kan ikke løse problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem. - Albert Einstein Kontakt: mads.lund@regionsyddanmark.dk 5