PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring mellem: Nominel pris: pris opgjort i penge, fx 5 kr. for en øl, 100.000 kr. for en bil osv. Relativ pris: pris opgjort i anden vare, fx én bil koster 20.000 øl. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makroøko- F05/makro.htm Hvilken type af priser fik vibestemtimikro? INFLATION: Stigning i det generelle, dvs. gennemsnitlige, niveau af de nominelle priser. Der kan ikke være inflation i de relative priser! Penge og inflation hører uløseligt sammen!
HVAD ER PENGE? Hvad bestemmer det generelle prisniveau? Hvad bestemmer inflationen, altså vækstraten i det generelle prisniveau? Er inflation samfundsøkonomisk set dårligt? Hvis det er, kan man så styreinflationen, og i givet fald hvordan? Den basale klassiske model fra kap. 3 gav ikke bud på disse spørgsmål. Den var helt real. For at besvare disse spørgsmål, må vi først forstå begrebet PENGE. Penge er ikke bare et andet ord for formue! Der er forskellige værdiopbevaringsmidler eller formueplaceringsmuligheder eller AKTIVER: (1) Jord, hus, kunst, diamanter, aktier... (2) Obligationer, bankkonto på opsigelse... (3) Bankbog på anfordring (m. check eller dankort), postgirokonto, sedler og mønter. Kun (3) er penge, fordi anbringelsen i disse aktiver er fuldt likvid, dvs. umiddelbart omsættelig med varer. PENGE er fuldt likvide aktiver. En persons BEHOLDNING AF PENGE er den del af vedkommendes formue, der står i fuldt likvide aktiver (penge).
PENGENES FUNKTIONER Værdiopbevaringsmiddel (penge er en form for aktiv). Transaktionsmiddel (indgår på den ene side i næsten alle transaktioner). Måleenhed/regneenhed (pga. ovenstående måles værdier altid i enheder af penge). TYPER AF PENGE Fiat money (betalingsmiddel), fx sedler og mønter: Har ingen værdi i sig selv, har kun værdi hvis generelt accepterede. Varepenge (byttemiddel), fx guld eller cigaretter: Har en værdi i sig selv. HVORDAN OPSTÅR FIAT MONEY? 1. Ingen egentlig udveksling, fælles eje. 2. Direkte bytte = barter. Kræver double coincidence of wants. 3. Varepenge, et alment brugt byttemiddel, efterhånden som regel altid guld/sølv. Double coincidence of wantskrævesikkelængere. 4. Udmøntning af guld ved stat eller anden myndighed. Med mønter behøver man ikke længere at veje guldet af. (Lille sidehistorie: Når myndigheden snyder med guldindholdet i mønterne...). (Anden sidehistorie: Veksler på mængder af guld, private eller statslige).
PENGEMÆNGDEN 6. Stat udsteder egentlige pengesedler (systematiserede veksler) med fuld indløselighed i guld. Kaldes guldfod. Man behøver ikke længere slæbe rundt på guldet og staten er (som regel) en stærk garant for sedlernes værdi. 7. Guldindløseligheden droppes, hvorved fiat money opstår. Guld bliver irrelevant, da ingen indløser sedlerne mere, og alle bare accepterer deres værdi. Der behøver ikke længere at være ædelmetaldækning for det fulde seddelomløb. 8. Anfordringsindskud osv. Man behøver ikke engang at slæbe rundt på sedlerne længere. M = samlet beholdning af likvide aktiver hos borgerne = omløbet af sedler og mønter, C, plusbeholdningen af likvide indskud i pengeinstitutter, D. M = C + D Forskellige pengemængdemål afhængigt af definitionen af likvide indskud : M1 M2 M3 L. HVORDAN KONTROLLERES PENGEMÆNGDEN? Love sikrer at staten har monopol på udstedelsen af penge. Myndighed delegeres til centralbank! Centralbanken styrer direkte C, og har dermed indirekte kontrol over M. Pengepolitik: Centralbankens styring af M.
KVANTITETSTEORIEN Hvordan påvirker størrelsen af pengemængden, M, økonomien? Emnet for MONETÆR ØKONOMI, som altså anlyserer virkningerne af PENGEPOLITIK. Kvantitetsteorien er et første bud på en teori for det lange sigt. KVANTITETS-LIGNINGEN: M V = P T, hvor M = pengemængden, V = omløbshastigheden (velociteten), gennemsnitligt antal gange én enhed af M bliver brugt i en transaktion i betragtet periode, P = gennemsnitlig pengepris i alle transaktioner, T = antal transaktioner i betragtet periode. En identitet, eller en definition af V : Helt sikker rigtig, og ikke en teori. Vi vil hellere arbejde med indkomst, Y,end med transaktioner, T : Antag: T Y. Så følger kvantitetsligningen på indkomstform: M V = P Y, hvor V = indkomst-omløbshastigheden, Y = BNP, P =BNP-deflatoren. Stadig en identitet/definition og ikke en teori. KVANTITETS-TEORIEN antager, at V er en given parameter V (uafhængig af M, P og Y ): M V = P Y. En problematisk antagelse..., men: NU haves en teori: Der er proportionalitet mellem M og PY,altså en teori for den nominelle indkomst, som bestemt af pengepolitikken!
HvorforerantagelsenomfastV problematisk? God måde måde at se på ligningen M V = PY på: Pengeefterspørgslen er proportional med transaktionsomfanget: M d = kpy. Ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter penge: M = M d M = kpy M 1 k = PY, som er identisk med M V = PY,når 1/k V. Bag anvendelsen af kvantitetsligningen med V = V ligger: Pengeefterspørgslen afhænger kun af transaktionsomfanget som målt ved den nominelle indkomst PY. Hvad med renten? Hvorfor bruges kvantitetsligningen alligevel ofte? Giver som regel samme resultater for det lange sigt som rigtig teori med rentefølsomhed for pengeefterspørgslen. En short cut-model. Kvantitets-ligningen med antagelsen V = V er stadig ikke (hele) kvantitets-teorien. Kvantitetsteorien, en langsigts-forudsigelse om nominelt prisniveau og inflation, kombinerer følgende elementer: 1) Klassisk makromodel implicerer, at BNP er bestemt fra udbudssiden: Y = F ³ K, L Ȳ, 2) Kvantitetsligningen: M V = P Y og 3) Antagelsen om fast velocitet: V = V Kvantitetsteorien siger: M V = P Ȳ. Nominelt prisniveau er proportionalt med pengemængden og således bestemt af pengepolitikken. Hvad siger empirien?
Men også en teori for inflationen. Indskriv afhængigheden af perioden t: ( M t V t = P t Ȳ t ln M t +ln V t =lnp t +lnȳ t ln M t 1 +ln V t 1 =lnp t 1 +lnȳ t 1 [ln M t ln M t 1 ]+ h ln V t ln V t 1 i =[lnp t ln P t 1 ]+ h ln Ȳ t ln Ȳ t 1 i Samlet klassisk makromodel med monetær del: Y = F ( K, L) Y = C + I + Ḡ C = C(Y T ) I = I(r) M V = PY Kausal struktur: vækstraten i pegemængden + vækstraten i velo. = inflationsraten + vækstraten i BNP. Vækstraten i velociteten eksogen (evt. = 0), og vækstraten i BNP udbudsbestemt På langt sigt er inflationsraten bestemt én-til-én af vækstraten i pengemængden og centralbanken har kontrol over inflationen via pengepolitikken. Hvad siger empirien? Klassisk dikotomi og pengeneutralitet gældende for det lange sigt.
SEIGNIORAGE OG INFLATIONSSKAT Stat og/eller centralbank kan skabe inflation på langt sigt ved at lade pengemængden vokse, men hvorfor skulle de det? Penge kommer i omløb via statslige underskud, der ikke dækkes ved lån. Hvis centalbanken ikke vil acceptere pengeudstedelse i dette omfang, kan den inddrage likviditet ved forskellige operationer. Staten ønsker at afholde aktiviteter. kan finansieres ved: (1) Skatter. (2) Statsobligationer (gældsoptagelse). (3) Pengeudstedelse. Udgifter Under økonomisk vækst kan man opnå møntningsgevinst uden at skabe (yderligere) inflation: M t V = P t Ȳ t. Når Ȳ t vokser over tid, bliver der plads til at lade M t vokse, uden at det betyder højere P t. Vedpengeudstedelseslippermanforskatterog gæld: Møntningsgevinst (seigniorage). Derfor fristelse til pengeudstedelse og inflation. Men der er alligevel en skat forbundet med seigniorage: Inflationsskatten betalt af de, som holder formue i penge. Statslige udgifter modsvares altid af en eller anden form for beskatning forekommende på et eller andet tidspunkt. Man er faktisk nødt til al lade pengemængden vokse (finansiere en del af statens udgifter ved pengetrykning) for at undgå deflation. Hvad den danske stat/centralbank er i forhold til Danmark er USAs stat/centralbank i forhold til verdensøkonomien. Den internationale møntningsgevinst.