Boligplan 2017 Udvalgsmødet d. 27. februar 2017
Baggrund for Boligplan 2017 Boligplan udarbejdes med 2-3 års mellemrum. Den tidsmæssige periode for boligplan 2017 er 2017-2027 Formål: Tilpasning af antal pleje- og ældreboliger til det faktiske behov Forudse behovet og bygge/omlægge i tide, så boliggarantien overholdes og overkapacitet undgås Boligplan 2017 skal i sin endelige form forholde sig til kvalitet af boliger, huslejeniveau og størrelsen på de enkelte plejeboliger Gennemført proces: Analyse af behovet for ældre- og plejeboliger Inddragelse af lokale forhold for Aarhus Kommune Temadag med plejedriften Kommende proces: Inddragelse af ældrerådet Konkretisering af behov for nedlæggelse, ombygning og nybygning Traditionelt fremskrivningsmetode
Historik Boligplan 2016, blev byrådsgodkendt d. 22. juni 2016. Boligplan 2016 beskriver en række konkrete tiltag, som vedrører igangsætning af ombygninger og nybyggerier i perioden 2016-2017. Derudover peger boligplanen på forventede justeringer i bygningsmassen i perioden 2018-2024. Det blev på daværende tidspunkt i samråd med Borgmesterens afdeling besluttet, at få KLK til at foretage en analyse af plejeboligbehovet med en ny metode samt at lade Exometric foretage en analyse af ældreboligbehovet. Forventet justering af plejeboligmassen inden 2024 jf. Boligplan 2016: - Nye boliger i Syd, Vest, Nord: 216 boliger - Samtidig nedlæggelse af utidssvarende boliger 69 boliger Tilgang i alt 147 boliger Traditionelt fremskrivningsmetode
Fakta om ældre- og plejeboliger I Aarhus Kommune er der følgende plejeboliger: Permanente boliger 2.254 Midlertidige boliger 84 Planlagt udvidelse (2020) 100 I Aarhus Kommune er der følgende ældreboliger: Antal ældreboliger 1.623 Antal visiterede 1.235 Planlagt udvidelse (2020) 100 Ikke visiterede 240 MSB 67
KLK s fremskrivningsmodeller KLK s model baserer sig på den demografiske udvikling sammenhold med forskellige undersøgelser om sund aldring. Hovedtesen er at når folk lever længere, så indtræffer plejebehovet ikke på samme tidspunkt som tidligere, men at antallet af år med plejebehov er stort set uændret. I modellen inddrages lokale forhold udover de demografiske og sundhedsmæssige forhold også sociale forhold. Modellen er baseret på forskellige sundhedsvidenskabelige undersøgelser hvorfor resultater ligger indenfor et spænd afhængig af hvilken undersøgelse der beregnes efter. US-studie giver de laveste tal og Lancetundersøgelsen de højeste tal. Vi vurderer, at det mest realistisk scenarie er Lancet undersøgelsen, som også ligger til grund for vores reviderede budgetmodel.
KLK s konklusion Med uændret visitationspraksis vil der: Om 5 år mangle mellem 30 og 130 plejeboliger ud over den allerede igangsatte udvidelse Om 10 år mangle mellem 170 og 380 plejeboliger Der ses en sammenhæng mellem hvor borgerne boede inden plejebolig og valg af geografisk område for plejebolig Serviceniveauet vurderes at være højt i Aarhus Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og på visse områder i forhold til de øvrige 6- byer KLK vurderer, at plejeboligbehovet kan reduceres ved: at der arbejdes mod en højere belægningsprocent etablering af flere midlertidige boliger
Sammenligning med 6-byerne Den gennemsnitlige dækningsgrad i Aarhus Kommune er knap 22 pct. de øvrige 6-byer er 23 pct. Landsgennemsnittet er på 19 pct. Lavt antal midlertidige boliger i Aarhus Kommune 3 pct. mod øvrige 6- byer på omkring 6 pct. Flere midlertidige boliger kan understøtte en senere indflytning i plejebolig. Lavere ventetid på plejeboliger i Aarhus Kommune 5-6 dage (i 2015-2016) mod 22,2 dage i gennemsnit i de øvrige 6-byer, men pt. opleves anden tendens. Belægningsprocent (97,3 pct.), hvilket viser at der er relativt let adgang til plejeboliger i Aarhus i.f.t. landsgennemsnittet, mens det ikke kan konkluderes i.f.t. 6-byerne. Antal visiterede timer inden plejebolig ligger lige under gennemsnittet i forhold til øvrige 6-by kommuner
Aktuelt i forhold til ventelister Garantiventeliste: Der er en stigning i antallet af opnoterede. D. 22. februar er opnoteret 42 personer Akutventeliste: Vi har udfordringer med at hjemtage borgere fra sygehuset. Korttidspladser bliver flaskehals, når garantiventelisten stiger. D. 22 februar er der 15 personer på akutventelisten. Ønskeventeliste: Opnoterede på ønskeventelisten kan indikere hvor efterspørgslen er størst: De to områder hvor der er absolut flest opnoteret er område Nord og Midtbyen. Der er stort set ingen efterspørgsel efter plejeboliger i Gellerupområdet.
Ventelister Ønskeventeliste: Opnoterede på ønskeventelisten: 8 4 8 Kløvervangen: 9 11 14 OK Fonden: 19 11 1 1 4 11 5 1 7 15 1 39 Fortegården: 20 29 33 5 8 11 3 20 6 8 6 17 23 4 8 5 Sct. Olaf: 9 19 6
Behov for ældreboliger Exometric præsenterede en model, som forudså et behov for 500 flere ældreboliger Exometric analysen var ikke i stand til at tage højde for hverken sund aldring eller at der bygges andre ældreegnede boliger. Tendens til faldende efterspørgsel efter ældreboliger, derfor ikke troværdig analyse af behovet for ældreboliger Anvendt KLK s fremskrivningsmetode -> ikke behov for yderligere ældreboliger Der skal tages højde for, at der er utidssvarende ældreboliger
Ændrede krav til ældreboliger Beliggenheden er central i valg af ældreboliger Nær lokalcenter, offentlig transport og indkøbsmuligheder Udvikling i boligmarkedet og generel bedre økonomi hos ældre betydning i forhold til valg af kommunale ældreboliger
Temadrøftelse Midlertidige pladser og længere i eget hjem Fremtidens plejehjem, lokale tilknytning, indretning og omgivelser Profilplejehjem Indretning i forhold til demens
Midlertidige pladser og længere i eget hjem 1. I hvor høj grad bør der arbejdes mod at minimere behovet for plejeboliger ved at øge antallet af midlertidige pladser til f.eks. aflastning? 2. Hvad vil det betyde for livet på plejehjemmene, hvis man udskyder indflytningen længst muligt? 3. Hvordan harmonerer det med strategien om det gode liv for borgerne?
Lokale tilknytning, indretning og omgivelser 1. Hvordan skal fremtidens plejehjem udformes og placeres for bedst muligt at understøtte strategien og det gode liv for beboerne? 2. Hvor højt vægter det at tilgodese ønsket om at forblive i lokalmiljøet i forhold til at lade fremtidige plejehjem opføre på billigere grunde og dermed at have flere penge at bygge for? 3. Hvilke tiltag vil kunne optimere samspillet med det lokalområde, som boligerne er en del af? Bør nye plejeboliger f.eks. Ligge i tilknytning til et lokalcenter? 4. Kan der ind tænkes andre aktører (pensionskasser, andre institutioner, nye bydele, boligforeninger, OPI er, generations-brobygning m.v.)?
Profilplejehjem Københavns Kommune har en række forskellige temaplejehjem med fokus på livsstil, bl.a. musik, udeliv og madlavning m.v. 1. Skal plejehjemmene i Aarhus være ensartede eller kan og bør de understøtte forskellige livsstile? 2. I givet fald, skal livsstile så opstå lokalt eller skal der være en overordnet retning for hvilke tilbud vi har i Aarhus?
Indretning i forhold til demens Nogle af de eksisterende plejehjem er vanskeligere at gøre demensegnede end andre. 1. Skal der arbejdes for at alle plejehjem i Aarhus er lige egnede til demente eller kan der være en graduering? 2. I hvor høj grad bør der arbejdes med demensafsnit og egentlige demensenheder?