Social ulighed og alkohol

Relaterede dokumenter
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Den nationale database

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Hvordan har du det? 2017

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Bilag 1 Identifikation af områder med de største sundhedsmæssige udfordringer

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sodavand, kager og fastfood

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsstatistik : en guide

Den Nationale Sundhedsprofil

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Sygdomsbyrden i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Notat vedr. KRAM-profilen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

nud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

6 Sociale relationer

Hvad påvirker din sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Sundhedsprofilens resultater

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Forskning og myndighedsbetjening

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Sundhed i Slagelse Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Forebyggelse i Danmark

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Transkript:

Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010

Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed og genstandsgrænser

Danmark og andre lande Hor stort er alkoholproblemet i Danmark sammenlignet med andre lande målt ved dødeligheden af levercirrose?

Dødeligheden af levercirrose, mænd, 35-74 år. Aldersstandardiserede rater pr. 100 000?

Dødeligheden af levercirrose, kvinder, 35-74 år. Aldersstandardiserede rater pr. 100 000?

Levercirrose. Danmarks placering blandt 20 OECD lande. Mænd - kvinder Top Bund 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 1951-1960 1961-1970 1971-1980 1981-1990 1991-1995 1996-2000 Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004

Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Hvilken betydning har alkohol målt på en lang række helbredsmål sammenlignet med andre risikofaktorer Danmark fra nu af

Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Årligt antal hospitalsindlæggelser relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Stofmisbrug Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 20000 40000 60000 80000 100000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Årligt antal skadestuebesøg relateret til forskellige risikofaktorer Hjemme- og fritidsulykker Arbejdsulykker Mænd Kvinder Trafikulykker Alkohol Stofmisbrug 0 50000 100000 150000 200000 250000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Årligt antal ambulante besøg relateret til forskellige risikofaktorer Alkohol Mænd Kvinder Usikker sex Stofmisbrug 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Årligt antal førtidspensioner relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Psykisk arbejdsbelastning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Mænd Kvinder Overvægt Alkohol Ingen hjælp fra andre Træffer sjældent familie Stofmisbrug Usikker sex 0 500 1000 1500 2000 2500 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Årligt antal kontakter (i 1000) til alment praktiserende læge relateret til forskellige risikofaktorer Kort uddannelse Rygning Fysisk inaktivitet Mænd Kvinder Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Træffer sjældent familie Alkohol 0 500 1000 1500 2000 2500 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Årligt antal sygefraværsdage (i 1000) relateret til forskellige risikofaktorer Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Rygning Mænd Kvinder Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Konsekvenser af alkohol - alder Hvordan er aldersfordelingen for de helbredsmæssige konsekvenser af alkohol?

Alkoholrelaterede dødsfald pr. år Antal (M 2.161, K 851) 600 M 500 400 300 200 100 0 K % af alle dødsfald (M 7,6%, K 2,9%) 35 30 25 20 15 10 5 0 M K 0-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Alkoholrelaterede indlæggelser pr. år Antal (M 19.390, K 8.973) 6000 M 5000 4000 3000 2000 1000 K % af alle indlæggelser (M 3,7%, K 1,6%) 10 8 6 4 2 M K 0 0 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Alkoholrelaterede skadestuebesøg pr. år Antal (M 6.669, K 2.936) 1800 M 1500 K % af alle skadestueb. (M 1,2%, K 0,7%) 3,0 2,5 M K 1200 2,0 900 600 1,5 1,0 300 0,5 0 0,0 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Alkoholrelaterede ambulante besøg pr. år Antal (M 50.274, K 22.087) 18000 M 15000 12000 9000 6000 3000 0 K % af alle ambulante (M 1,2%, K 0,7%) 14 12 10 8 6 4 2 0 M K 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Alkoholrelaterede førtidspensioner pr. år Antal (M 426, K 146) 200 M K 150 100 50 % af alle førtidspens. (M 6,1%, K 1,8%) 10 M K 8 6 4 2 0 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-66 16-24 25-34 35-44 45-54 55-66 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Alkohol og økonomi Hvilken betydning har alkohol målt på en lang række mål for økonomiske omkostninger sammenlignet med andre risikofaktorer?

Sundhedsvæsenets omkostninger (i mio. 2005 kroner) relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Alkohol Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Arbejdsulykker Stofmisbrug Mænd Kvinder 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Produktionstabsomkostninger (i mio. 2005 kroner) relateret til forskellige risikofaktorer beregnet ved human kapital metoden Rygning Kort uddannelse Psykisk arbejdsbelastning Fysisk inaktivitet Alkohol Overvægt Stofmisbrug Forhøjet blodtryk Trafikulykker Træffer sjældent familie Hjemme- og fritidsulykker Arbejdsbetingede lidelser Ingen hjælp fra andre Passiv rygning Usikker sex For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Produktionstabsomkostninger (i mio. 2005 kroner) relateret til forskellige risikofaktorer beregnet ved friktionsmetoden Kort uddannelse Rygning Fysisk inaktivitet Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Forhøjet blodtryk Stofmisbrug Arbejdsbetingede lidelser Træffer sjældent familie Hjemme- og fritidsulykker Passiv rygning Trafikulykker For meget mættet fedt For lidt frugt og grønt Usikker sex Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 1000 2000 3000 4000 5000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Social ulighed og genstandsgrænser Hvem overskrider genstandsgrænserne? Årstal køn uddannelse Hvordan er den sociale ulighed og har den ændret sig over tid?

Datamateriale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005 Interviewundersøgelser af nationalt repræsentativt udsnit af voksne danskere Oplysninger om bl.a. sundhedsadfærd, sygelighed, sygdomskonsekvenser

Andel, der har overskredet genstandsgrænsen 1994-2005. Efter køn og alder 25 20 1994 2000 2005 Mænd 25 20 1994 2000 2005 Kvinder Procent 15 10 Procent 15 10 5 5 0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år 0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år Kilde: Ekholm et al, 2006. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed

Andel, der har overskredet genstandsgrænsen 1994-2005. Efter køn og uddannelse 20 Mænd 1994 2000 2005 20 1994 2000 2005 Kvinder Procent 15 10 Procent 15 10 5 5 0 Kort Mellem Lang 0 Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Kilde: Ekholm et al, 2006. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed

Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (1) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd i 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd i 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (2) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, kvinder, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (3) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, kvinder, 45+ Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (4) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede (45+) mindre social ulighed (45+)???

Mål for social ulighed hvor langt fra gennemsnittet - tager hensyn til gruppestørrelse Vi bruger koncentrationsindekset Relativt RCI Absolut ACI værdier mellem 0 og 1 små værdier lille ulighed store værdier stor ulighed

Koncentrationsindeks. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010

Koncentrationsindeks. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010

Koncentrationskurven. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010

Koncentrationskurven. Overskridelse af genstandsgrænsen Statens Institut for Folkesundhed, 2010

Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen (5) Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede (45+) mindre social ulighed (45+)???

Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede, men kun de ældre uheldig udvikling for de lavt uddannede (45+) mindre social ulighed (45+)

Til slut (1) Alkohol i Danmark Mange dødsfald Mange helbredsrelaterede belastninger Store økonomiske udgifter

Til slut (2) Overskridelse af genstandsgrænsen Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede blandt ældre Mindre social ulighed blandt ældre i 2005 end i 1994 (fordi flere lavt uddannede overskrider genstandsgrænsen)

Tak fordi jeg måtte komme

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, mænd, 25-44 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Andel (%), der overskrider genstandsgrænsen, efter alder og uddannelseslængde, kvinder, 25-44 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 1994-2000-2005. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for for Folkesundhed, Syddansk Universitet