Optimer dit grovfoder

Relaterede dokumenter
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Vælg din vårsæd med omhu...

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

MAJS Kim Bonde, Nordic Seed

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Majssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD Bestil din vårsæd nu

Stort udbytte og høj FK NDF til malkekøer

Sidste nyt. » Læs mere på side 4. » Læs mere på side 9. » Læs mere på side 17. » Læs mere på side 21

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar

Græs og grønne afgrøder

ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

DLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf

Aktuelt om dyrkning af majs

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark

LG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob Kenneth Søbye mob.

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Optimalt valg af kløvergræsblanding

vårsæd og efterafgrøder

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

LandboThy Kongres 2018

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Græsmarkskonference 2015

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

BREEDING YOUR PROFIT LG ANIMAL NUTRITION SEPTEMBER 2009

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Græs og grønne afgrøder

Atrium og Aastar bedst til helsæd

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2018

Strategi for foderforsyning

Kløvergræsmarken i centrum

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Græsmarker til heste og ponyer

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Danske forskere tester sædskifter

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

Er der penge i at vande kløvergræs?

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Afgrødernes næringsstofforsyning

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GrovfoderNyt nr april 2014

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Aktuelt inden for dyrkning af majs

vårsæd og efterafgrøder

Vårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf

Sidste nyt om ensilering

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Transkript:

C M Y CM MY CY CMY K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 AgrowMaize / AgrowGrass konceptet 2-3 Meget tidlige majssorter 4 Tidlige majssorter 5 Middeltidlige majssorter 6 Sildige majssorter 7 Kernemajs / Græs i majs 8 Majs til biogas / Gødning 9 Oversigt anvendelse og bejdsning 10 Lucerne 11 Frøblandinger 12-14 AberDart rajgræs 15 GROVFODER 2010 Optimer dit grovfoder

Vælg den rigtige kombination af majs og græs Majsandel 2/3 1/2 Græsandel 1/3 1/2 2 Valg af majssort Høj fordøjelighed af NDF Meget tidlige Kaspian (KXA 6005) LG 3181 ES Regain Adept Ormeau KXA 8006 Treasure Chalice Tidlige Podium Pavarotti Beethoven Utopia Patrick Sunny Katy Middeltidlige Azelo ES Ration Sustella (SUM 1849) Ravenna Saludo NK Bull Sildige Ambrosini Cerutti Ludixx Formula Sue (SUM 1862) ES Marco Valg af frøblanding God strukturværdi Mark-Ko Afgræsning 22 + evt. Top-Ko 20 1-2 slæt Sukker-Ko Flex-Ko 35 2-3 slæt + afgræsning Turbo-Ko 31 eller 3-slæt-Ko 3-4 slæt Græs-Ko 33 4 slæt + afgræsning eller 4-5 slæt 5-6 slæt Se frøblandingernes indhold på side 14. Kløver-Ko 42 Hybrid-Ko 43 Sydvest-Ko Multi-Ko Slæt-Ko 45 Sving-Ko 46 Nord-Ko Bedst egnet Egnet Bedst egnet

med grovfoderkonceptet 1/3 2/3 Lavt kg ts/fe Find den rigtige majssort i kombination med den rigtige frøblanding Med udgangspunkt i grovfoderproduktionen på din bedrift kan du med vores grovfoderkoncept finde de majssorter og frøblandinger, der tilsammen giver dig det mest optimale grovfoder. Den rigtige kombination mellem majssort og frøblanding giver dig det optimale forhold mellem energi og fordøjelige cellevægge, som skal sikre dig det bedste grovfoder på din bedrift. Høj fordøjelighed Egnet 3

AgrowMaize Meget tidlige sorter Kaspian Danmarks tidligste sort 2007- Kaspian har deltaget i 2007-08. Kaspian er helt unik. Den er Danmarks tidligste sort med et højt udbytte, kombineret med en god kvalitet. Trods sin tidlighed har Kaspian et meget højt stivelsesudbytte, FE pr. ha og en god kvalitet af NDF. Kaspian er særligt egnet i det nord- og vestlige Jylland og egnet til såning efter 1. slæt græs eller hvor der ønskes en meget tidlig sort. 2006- LG3181 Tidlighed med højt udbytte og super kvalitet LG3181 er forædlet af Limagrain, som er førende, når det gælder tidlige majssorter. LG3181 er en meget tidlig sort, som har et højt udbytte, højt stivelsesudbytte kombineret med et lavt kg tørstof pr. FE og højt FK NDF. En god sort til dem, der ønsker en meget tidlig sort. LG3181 er med i kernemajsforsøgene 2009. 2005- ES Regain Højeste udbytte blandt de tidligste sorter ES Regain har deltaget i siden 2005. Alle år med et højt udbytte blandt de tidligste sorter. ES Regain har desuden et højt stivelsesudbytte, kombineret med et lavt kg tørstof pr. FE og en middel FK NDF. Alt i alt en god sort. 2006- Adept Udbytte og kvalitet på et højt niveau Adept har deltaget i gennem de sidste 3 år. Alle år med et højt udbytte og en rigtig god kvalitet. Meget høj fordøjelighed samt særdeles høj FK-NDF og højt stivelsesudbytte. Adept var således den sort med det absolut laveste kg tørstof pr. FE i. En god sort til højtydende malkekøer. Ormeau (CSM 6119) Ny sort med stort potentiale Ormeau har deltaget i første gang i. Den har vist et særligt højt udbytte kombineret med en høj kvalitet med en lav kg. tørstof pr. FE og en høj FK NDF. Ormeau er en tidlig sort og bør bestemt afprøves denne sæson. Den har et fint lukket svøb og ingen problemer med fusarium. KXA 8006 Ny spændende tidlig sort fra KWS Værdiafprøvning KXA 8006 er en ny spændende sort fra KWS. Den deltog i lovbestemt værdiafprøvning og var en af de absolut bedste sorter. Meget tidlig med højt udbytte og en god kvalitet Lavt kg tørstof pr. FE og højt indhold af FK NDF. 2006- Chalice Tidlig sort med god forårsudvikling Chalice har deltaget i siden 2006. Alle år med et højt udbytte og en rimelig kvalitet. Chalice har en unik forårsudvikling og er utrolig stabil og ensartet. En sort som gør det godt på alle jordtyper. 2003- Treasure Velkendt for stabilitet og godt udbytte Treasure har været med i siden 2003. Det er en velkendt sort med et fornuftigt udbytte og kvalitet. En foretrukken sort blandt økologer. Meget tidlige sorter FHT for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2007 2006 2007 2006 2007 2007 2006 2007 2006 Kaspian 99 100 108 123 41,8 42,1 1,10 1,15 62,4 60,3 220 LG3181 102 96 99 111 107 106 39,9 36,3 1,12 61,1 230 ES Regain 104 104 99 109 112 101 38,4 35,7 1,12 1,22 1,15 60,6 57,5 57,6 225 Adept 103 106 102 109 115 107 37,3 34,5 1,09 1,19 1,11 63,7 61,2 61,4 216 Ormeau 105 109 37,1 1,12 61,3 228 KXA 8006 105* 106* 36,1* 1,13* 62,1* 239* Treasure 98 102 97 102 115 99 36,0 36,0 1,14 1,21 1,16 61,1 59,5 60,2 231 Chalice 102 99 102 104 106 108 35,5 34,8 1,17 1,25 1,12 61,6 57,7 61,1 233 Artist 102 102 108 110 39,2 37,0 1,10 1,20 63,9 60,2 217 Hawk 100 95 99 103 103 106 37,0 35,1 1,13 1,26 1,13 60,2 57,5 58,8 233 Destiny 97 93 98 102 103 105 37,0 36,5 1,15 1,25 1,14 59,1 55,9 58,8 228 * Lovbestemt værdiafprøvning Kilde: 4

AgrowMaize Tidlige sorter Podium Ny sort med god forårsudvikling Podium deltog i første gang i med et flot resultat. Den giver et af de højeste a.e. pr ha og har en god kvalitet i form af en lav kg tørstof pr. FE. Har du mere end 1/3 i din græsandel, er Podium et rigtig godt valg. 2006- Pavarotti God forårsudvikling og høj fordøjelighed af NDF Pavarotti har en god og kraftig forårsudvikling samt en god standfasthed. Pavarotti er en dyrkningssikker sort, også i de kølige egne af Danmark. Tidlig stivelsesindlejring sikrer en god og tidlig høst. 2006- Beethoven Høj standard for udbytte og kvalitet Beethoven har gennem afprøvningsårene vist et meget højt udbytte i tørstof og FE/ha i den tidlige gruppe. Med Beethoven fås en sort med god forårsudvikling og et fint lukket svøb. Beethoven er meget dyrkningssikker og har en høj tørketolerence og er resistent over for stængelfusarium. Patrick Silo-, kerne- og kolbemajs Patrick er en kendt sort til alle formål. Den er kendt for stabilitet og den kan bruges til ensilering, CCM og kolbemajs samt kernemajs. Patrick har en god forårsudvikling med stor vitalitet. Den er udbyttestabil og har en høj stresstolerance. Sunny Ny sort 2005- Sunny har deltaget i. Den har vist et højt udbytte og en god kvalitet. 2009 vil afgøre fremtiden for sorten. Den ser meget lovende ud. Katy En nyere sort der fortjener større udbredelse Katy deltog første gang i med et rigtig højt udbytte og en god kvalitet. Katy har en god forårsudvikling og et næsten lukket svøb, og har derfor ikke problemer med fusarium. Et godt og sikkert valg i den tidlige gruppe. Utopia Ny sort fra Syngenta Utopia er en ny spændende sort fra Syngenta. Den deltog første gang i med et højt udbytte og en god kvalitet. Vi venter spændt på at se årets resultat. Tidlige sorter FHT for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2007 2006 2007 2006 2007 2007 2006 2007 2006 Podium 109 111 35,5 1,14 59,5 217 Pavarotti 104 107 101 104 110 101 34,5 32,4 1,13 1,20 1,14 62,8 59,9 61,4 219 Beethoven 108 107 106 108 111 105 34,4 32,3 1,17 1,25 1,15 59,2 57,4 59,1 242 Utopia 106 108 34,4 1,17 59,2 242 Patrick 104 104 108 105 108 110 34,2 31,7 1,16 1,27 1,17 59,2 56,9 58,2 229 Sunny 106 103 34,1 1,13 61,1 214 Katy 110 108* 110 109* 34,0 33,2* 1,16 1,23* 60,7 57,4* 237 Anvil 109 112 107 113 120 111 34,1 32,8 1,14 1,21 1,14 59,7 57,8 58,8 236 Paddy 108 110 103 103 113 105 34,4 31,9 1,15 1,24 1,17 61,2 58,5 59,3 226 Claxxon 105 105 100 105 104 103 34,8 32,3 1,12 1,22 1,12 60,9 57,7 60,1 214 * Lovbestemt værdiafprøvning 2007 Kilde: 5

AgrowMaize Middeltidlige sorter Azelo Spændend nyhed blandt de middeltidlige Azelo har deltaget i 2007-. Begge år med et meget højt udbytte og en god kvalitet. Azelo er blandt de sorter, der har givet det absolut højeste a.e. pr. ha. Det høje udbytte kombineret med et højt indhold af FK NDF gør Azelo til et godt valg. Den er desuden velegnet til Biogas. ES Ration God og sund sort 2007- ES Ration har den rigtige kombination af højt udbytte og god kvalitet. Den har desuden en god forårsudvikling med mørkegrønne og kraftige blade, som er med til at lukke rækkerne hurtigt. ES Ration har en kraftig stængel og regelmæssige kolber, tidlig stivelsesindlejring og med ekstra høj fordøjelighed i restplanten. En sort der fortjener at blive prøvet. Sustella (SUM 1849) Spændende afløser fra forædleren af Ravenna Sustella deltog første gang i med et FHT på 108. Den har alt det, der skal til: Højt udbytte, lav kg. tørstof pr. FE og et højt indhold af FK NDF. Sustella har en god forårsudvikling. Årets landsforsøg vil bestemme fremtiden for denne sort, men det er bestemt en sort, vi venter os meget af og som bør afprøves. Ravenna Garanti for høj kvalitet af ensilagen Ravenna har vist sit værd ved at bevise år efter år, at den giver den bedste ensilagekvalitet af alle sorter. Udbyttet ligger omkring FHT 100. Har du meget majs i rationen bør Ravenna absolut udgøre en del af arealet. Saludo Et sikkert valg Saludo giver dig et af Danmarks højeste a.e. pr. ha i kombination med et højt stivelsesindhold, lavt kg. tørstof pr. FE og høj FK NDF. Alt i alt gør det Saludo til dit sikre valg i den middeltidlige gruppe. Er der meget majs i rationen, bør Saludo indgå med min. 50% af sortsvalget. NK Bull Velkendt sort 2002-2006- 2004- NK Bull er en af de mest udbredte majssorter i Danmark og det er ikke uden grund. Den har i alle afprøvningsårene 2004- været blandt de absolut højestydende med en god ensilagekvalitet. NK Bull er en udpræget Stay-Green sort, der holder sig grøn frem til høst. Middeltidlige sorter FHT for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2007 2006 2007 2006 2007 2007 2006 2007 2006 Azelo 111 106 109 102 33,8 30,8 1,15 1,25 61,8 58,8 233 ES Ration 104 99 33,7 1,12 62,8 207 Sustella 108 107 33,6 1,13 61,5 227 Ravenna 101 96 100 104 102 104 33,5 31,9 1,12 1,21 1,11 62,8 60,0 61,8 223 Saludo 111 110 104 112 110 104 32,9 31,2 1,13 1,23 1,16 60,3 57,5 58,7 244 NK Bull 110 112 104 108 116 103 32,7 30,8 1,11 1,19 1,12 60,7 57,9 59,1 212 Aphodite 110 111 103 112 32,9 31,6 1,17 1,24 59,6 56,4 242 NK Jasmic 111 107 109 104 33,6 30,8 1,15 1,23 59,6 57,8 234 Tassilo 103 102 99 100 102 97 34,0 31,7 1,15 1,22 1,14 59,5 58,5 59,2 223 Kilde: 6

AgrowMaize Sildige sorter Ambrosini Over 18 tons tørstof pr. ha Ambrosini er absolut højtydende blandt de sildige sorter. Ambrosini er ligeledes en meget kendt sort i Tyskland til Biogas grundet dens høje stivelsesindhold og tørstof udbytte. Ambrosini gør sig bedst når der fodres med 1/3 til 1/2 majsandel. Cerruti God fordøjelighed og højt udbytte Cerruti er sorten, der år efter år leverer en ensilage af høj kvalitet. Det var sorten med den bedste fordøjelighed i målt i kg. tørstof pr. FE og FK NDF. Ludixx Lovende nyhed fra RAGT 2007-2004- Ludixx blev afprøvet i. Den har vist et højt udbytte og et lavt kg. tørstof pr. FE. Vi venter os meget af årets landsforsøg. Der er stærkt begrænset mængde af denne sort. SUE Meget højt tørstofudbytte SUE har deltaget i første gang i med et meget højt udbytte. Den har flotte kolber med et lukket svøb og har derfor ikke problemer med fusarium. ES Marco Danmarks højstydende sort ES Marco deltog i. Det er absolut den sort, der giver et af de højste udbytter af tørstof pr. ha. Den gav mere end 184 Hkg/ha. Grønt udbytte også i top. ES Marco er derfor et oplagt valg til dem, som ønsker en sen majssort med et højt udbytte. ES Marco er desuden yderst velegnet til Biogas. Formula Landmandens bedste valg 2006- Formula tog for alvor pusten af Banguy sidste år og det er ikke uden grund. Formula er blandt de højestydende og leverer ensilage af en meget høj kvalitet. Den har et ekstrem lavt kg. tørstof pr. FE og en høj FK NDF og leverer dermed en rigtig god kvalitetsensilage. Middel Stay-Green type, hvilket giver en længere høstperiode. Sildige sorter FHT for udbytte Udbytte stivelse Tørstof % Kg tørstof pr. FE FK NDF Plantehøjde 2007 2006 2007 2006 2007 2007 2006 2007 2006 Ambrosini 108 111 107 114 33,6 31,0 1,18 1,25 57,8 55,8 232 Cerutti 101 103 101 104 110 102 33,0 31,0 1,12 1,18 1,14 64,0 61,2 61,1 218 Ludixx 109 108 32,9 1,13 58,9 231 Formula 108 108 107 105 106 102 32,9 30,8 1,10 1,20 1,12 62,8 59,5 61,6 217 SUE 109 104 32,6 1,15 58,5 213 ES Marco 111 109 32,2 1,18 57,4 243 Banguy 102 104 102 102 103 101 31,0 29,7 1,15 1,20 1,15 60,7 58,6 59,9 218 Kilde: 7

Efterafgrøde Kernemajs Kernemajs i fremtidens svinefoder På de lettere jorder kan der under lune forhold være god økonomi i at producere kernemajs frem for vårbyg. I Sydjylland blev der i 2005-2006 i sortsforsøgene med kernemajs på JB 1 høstet mellem 9.000 og 13.000 FEsv pr. ha. På Lolland og Langeland blev på hhv. JB 4 og JB 6 høstet mellem 12.000 og 15.000 FEsv pr. ha i sortsforsøgene med kernemajs i 2005-2007. Med andre ord blev der i forsøgene opnået stort set dobbelt så mange foderenheder som i vårbyg. (Kilde: Oversigt over 2005-2007). Højere udbytter, højere omkostninger men bedste bundlinie Kernemajs koster ca. 2000 kr. mere pr. ha at dyrke end vårbyg. Det skyldes større omkostninger til både udsæd, gødning og planteværn. Lager- og forarbejdningsomkostningerne er større for kernemajs end for korn. Bedst er opbevaringen i en gastæt silo med bundudtag (specialudstyr), men også crimpning og ensilering med ensileringsmidler i silopose er en mulighed. Det er en klar forudsætning, at kernemajsen anvendes i vådfodringsanlæg. Her har kernemajsen en stor fordel frem for vårbyg på lune lokaliteter. Det rigtige sortsvalg Vi anbefaler majssorter, som har en lille modtagelighed for Fusarium og en god standfasthed. Sorten bør være tidlig eller meget tidlig. Nordic Seed fører topsorterne: Nordic Seed sorter som egner sig til kernemajs: Vand, pct. kerne Lejesæd (hkg/ha) (%) (cm) (kar. 0-10) Kolber med blottet spids Kolber knækket ned Kerneudbytte Plantehøjde Fusarium (%) (%) (% kolber m) Coryphee 84,9 36,1 230 1,2 29 5 36 Aurelia 79,1 38,9 236 1,2 2 4 14 Patrick 75,8 37,8 226 0,5 20 0 14 Kilde:. Nye sorter i 2009, kernemajs: LG3181 Podium Saludo NK Ravello Græs i majs Skærpede krav til forholdet mellem antal dyreenheder og harmoniareal gør, at det på flere bedrifter er aktuelt at så græs som efterafgrøde i majs. Majsen udnytter ikke det frigivne kvælstof fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september, hvilket betyder, at der kan være en mængde kvælstof i jorden, der ved hjælp af græs kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet. Efter flere års forsøg med forskellige græsafgrøder og sprøjtestrategier i, anbefaler man følgende: Ukrudtsbehandling foregår som sædvanlig i majsen Så 6-8 kg sildig, diploid alm. rajgræs efter sidste sprøjtning (når majsen er 30-35 cm høj typisk 1. halvdel af juni) Såning sker bedst med en pneumatisk frøsåkasse monteret på langfingerharve eller radrenser. En alm. radsåmaskine med løftede såskær over majsrækken kan også anvendes. Det er vigtigt for fremspiringen, at frøene tildækkes med jord Såning af græs har i forsøgene ikke haft negativ påvirkning af: - ukrudtsmængden i majsen - majsens tørstofindhold - majsensilagens foderværdi - majsensilagens udbytte En veletableret græsafgrøde kan opsamle ca. 50 kg kvælstof pr. ha. Bemærk! Etablering af græs i majs kan tælle med som lovpligtige efterafgrøder dog må græsset først pløjes/destrueres efter 1. marts 2011. 8

Majs til Biogas Når majsen bliver til den rene gas I Tyskland findes ca. 4.000 biogasanlæg, og majsensilage indgår ofte som en vigtig kilde til produktion af biogas. Sorter egnet til biogas er majssorter, som indeholder den højeste mængde grønmasse og stivelse pr. ha. I toppen lå sorterne med grønmasseudbytter på godt 57 tons pr. ha svarende til mere end 18 tons TS pr. ha! Af disse kan nævnes følgende: ES Marco, Ambrosini, Katy, Beethoven, Podium og Saludo. Stort potentiale i velkendte sorter til helsædsmajs i viste det enorme potentiale, der er i de velkendte sorter på markedet sorter med meget høj dyrkningssikkerhed. Sortiment til biogas: Stivelse, udbytte Grønt, udbytte Tørstof, udbytte Tørstof (FHT) (Hkg/ha) (Hkg/ha) (%) ES Marco 109 573 184,1 32,2 Saludo 112 541 177,4 32,9 Katy 110 525 179,7 34,0 Podium 111 495 175,6 35,5 Ambrosini 107 534 180,0 33,6 Beethoven 108 516 177,6 34,4 Kilde:. Gødninger til majs og græs Når der høstes høje udbytter af majs og græs er det vigtigt, at der er balance mellem næringsstofferne. Majs har generelt behov for startgødning, selv om der tilføres fosfor i husdyrgødningen. Vore majsgødninger fremstilles, så de dækker de lokale behov for kvælstof, fosfor, svovl og bor. I græsmarken er en afbalanceret tilførsel af de nødvendige næringsstoffer vigtig for afgrødens udbytte og smag, indhold af essentielle foderbestanddele samt lagringsevne. Det sikrer også, at gødningen udnyttes bedst muligt, så risikoen for næringstab reduceres og økonomien i produktionen optimeres. Behovet for kali til græsmarken kan bestemmes ved en græsanalyse. NP+S til majs N P K S Mg Fast Handelsgødning NP 20-9-0 m/s, B; Eks. mek. bl. Ved fosfortal 19,7 9,0 5,0 2-4: 110-150 kg/ha NP 20-5-0 m/s, Mg,B; Eks. Mek. bl. Ved fosfortal 19,6 4,6 8,6 2,0 4-6: 150-180 kg/ha Flydende gødning fra DanGødning NP 19-7-0 m/s,b Ved fosfortal 2-4: 150-200 kg/ha 19,7 6,7 5,0 NS- og NK+S til græsmarker N P K S Mg Fast handelsgødning NS 24-7 (m/mg) 24,0 6,5 0,5 NS 26-14 26,0 14,0 0,3 Svovlsur ammoniak Supplement til store mængder 21,0 24,0 gylle NK 25-0-9 m/s,mg,b Gyllebuffer på sandjord 25,0 9,0 4,0 0,5 NK 23-0-8 m/s.; Eks. Mek. Bl. 23,0 8,0 3,0 NK 19-0-8 m/s,mg; Eks. Mek. Bl. 19,0 7,6 10,0 1,1 Flydende gødning fra DanGødning NS 20-10 20,0 10,0 NS 24-7 24,0 7,0 9

Anvendelse og bejdsning Helsæd, kernemajs og majs til biogas Meget tidlige sorter Majs til ensilage Kolbemajs / (CCM) Kerne- / Modenhed Biogas Ubejdset Standard bejdset Mesurol Bejdset Poncho* Kaspian LG3181 ES Regain Adept Ormeau KXA 8006 Treasure Chalice Tidlige sorter Majs til ensilage Kolbemajs / (CCM) Kerne- / Modenhed Biogas Ubejdset Standard bejdset Mesurol Bejdset Poncho* Coryphee Podium Pavarotti Beethoven Utopia Patrick Sunny Katy Middeltidlige sorter Majs til ensilage Kolbemajs / (CCM) Kerne- / Modenhed Biogas Ubejdset Standard bejdset Mesurol Bejdset Poncho* Aurelia Azelo ES Ration Sustella Ravenna Saludo NK Bull NK Ravello Sildige sorter Majs til ensilage Kolbemajs / (CCM) Kerne- / Modenhed Biogas Ubejdset Standard bejdset Mesurol Bejdset Poncho* Ambrosini Cerruti Ludixx Formula SUE ES Marco * Poncho bejdsning har effekt mod smelderlarver. 10

Lucerne Flere kvægbrug inddrager lucerne i foderplanen, da lucerne bl.a. bidrager med struktur og påvirker koens fordøjelse og sundhed positivt. Ved dyrkning af lucerne er der en række forhold at være opmærksom på: Lucerne er en flerårig bælgplante til slæt Har dybtgående pælerod, dvs. god tørke-resistens og en struktur-forbedrende effekt Lykkes bedst i veldrænet, dybtmuldet jord Reaktionstal mindst 6,5 Kalkning før lucerne er en fordel, det hjælper rodknoldenes udvikling Ynder lys og varme, hvorfor gerne dyrkning på åbne arealer Tåler ikke oversvømmelse Frøene er podet med en bakteriekultur, som er følsom overfor sollys og tørke Typisk 3 slæt pr. år (ofte medio juni, medio august og medio oktober) Ingen slæt i september, da planten her samler rodreserver til overvintring Stubhøjde ved slæt: ca. 5-7 cm (vurder nye skuds placering) Nye skud skal være mindst ½ cm og max 5-6 cm ved slæt Genvækst sker fra sideskud på rodhalsen, breder sig ikke via buskning eller udløbere Lucerne skal gerne blomstre eller være tæt på at blomstre én gang hvert år for at sikre overvintringen 5 lucernefri år for at dæmpe angreb af sædskiftesygdomme og stængelnematoder. Følsom overfor tung trafik især i udlægsåret Sådybde: ca. 2,0-2,5 cm Knoldbakterier er altafgørende for væksten af lucerne. På planterne til venstre er der veludviklede knoldbakterier på rødderne, mens planterne til højre mangler knoldbakterier. Alle planter er fra samme mark. 11

Frøblandinger AgrowGrass-konceptet 2010 Afgræsning + evt. 1-2 slæt 2-3 slæt + afgræsning ELLER 3-4 slæt Mark-Ko 22 : Særdeles velegnet til afgræsning evt. i kombination med et slæt. Frøbl. nr. 22 indeholder hvidkløver og alm. rajgræs med hovedvægten på tetraploide sorter. Er egnet til en foderration med en majsandel på ca. 55% og derunder. Top-Ko 20 : Egnet til 1-2 slæt i kombination med afgræsning. Frøbl. nr. 20 indeholder hvidkløver, alm. rajgræs og hybrid rajgræs. Hybrid rajgræs gør blandingen mere egnet til slæt og udbyttet i 1. slæt er højere end i Mark-Ko22. Egnet til en foderration med en majsandel på 30% til 70%. Sukker-Ko: Velegnet til såvel slæt som afgræsning med AberDart sukkergræs. Specialblanding med hvidkløver og alm. rajgræs. AberDart er en kvalitetsrajgræs med en unik sukkerprofil. Afgræsningsforsøg har vist, at køerne foretrækker AberDart sukkergræs. Er egnet til en foderration med en majsandel på ca. 60% og derunder. Flex-Ko 35 : Kan anvendes til såvel slæt som afgræsning. Frøbl. nr. 35 indeholder hvidkløver og alm. rajgræs med hovedvægten på diploide typer. Sammensætningen gør, at blandingen er forholdsvis fleksibel med hensyn til slættidspunkt. Er egnet til en foderration med en majsandel på 30% til 70%. Turbo-Ko 31 : En tidlig frøblanding, der er mest egnet til slæt, men kan dog afgræsses i mindre grad. Frøbl. nr. 31 indeholder rødkløver, hvidkløver og alm. rajgræs med hovedvægten på tidlige typer. Er egnet til en foderration med en majsandel på 35% til 65%. 3-slæt-Ko: Til bedrifter med mål om kun tre slæt pr. år med AberDart sukkergræs. Specialblanding med hvidkløver, alm. rajgræs og timothe. Hovedparten af rajgræsset er sildig, hvilket betyder, at kvaliteten bliver rimelig ved kun tre slæt pr. år. AberDart er en kvalitetsrajgræs med en unik sukkerprofil. Er egnet til en foderration med en majsandel på ca. 35% og opefter. Græs-Ko 33 : Er velegnet til slæt, men kan også afgræsses. Frøbl. nr. 33 med tre forskellige typer af alm. rajgræs. Da blandingen ikke indeholder kløver, er det en oplagt mulighed, hvis der er problemer med kløvertræthed. Er egnet til en foderration med en majsandel på 40% til 70%. 12

4 slæt + afgræsning ELLER 4-5 slæt 5-6 slæt Kløver-Ko 42 : Er velegnet til et 4-5 slæt system kan dog også afgræsses sidst på sæsonen. Frøbl. nr. 42 indeholder rødkløver, hvidkløver, alm. rajgræs og hybrid rajgræs. Er egnet til en foderration med en majsandel på ca. 40% og op efter. Hybrid-Ko 43 : Er velegnet til et 4-5 slæt system blandingen kan også afgræsses sidst på sæsonen. Frøbl. nr. 43 indeholder hvidkløver, alm. rajgræs og hybrid rajgræs. Andelen af hybrid rajgræs er høj, hvilket betyder, at blandingen ikke er så persistent. Er egnet til en foderration med en majsandel fra 30% og op efter. Sydvest-Ko: Er primært til slæt, kan dog også afgræsses med AberDart sukkergræs. Specialblanding med hvidkløver og flere typer af alm. rajgræs. AberDart er en kvalitetsrajgræs med en unik sukkerprofil. Er egnet til en foderration med en majsandel fra 25% til 70%. Multi-Ko: Er en ny slætblanding med AberDart sukkergræs. Specialblanding der består af mange arter 5 græsarter samt både rød- og hvidkløver. Felopa rajsvingel bidrager med en god persistens og hybrid rajgræs bidrager især til udbyttet i første slæt. AberDart er en kvalitetsrajgræs med en unik sukkerprofil. Timothe og engsvingel bidrager med struktur og persistens. Er egnet til en foderration med en majsandel fra 45% og op efter. Slæt-Ko 45 : Er en slætblanding. Frøbl. nr. 45 indeholder rødkløver, hvidkløver, alm. rajgræs og rajsvingel. Felopa rajsvingel, der er af rajgræstypen, har især om foråret en hurtigere vækst end alm. rajgræs, hvorfor det er vigtigt at tage slættene på rette tid. Felopa rajsvingel bidrager med en god persistens. Er egnet til en foderration med en majsandel fra 45% og op efter. Sving-Ko 46 : Er en slætblanding. Frøbl. nr. 46 indeholder hvidkløver, alm. rajgræs og rajsvingel. Felopa rajsvingel, der er af rajgræstypen, har især om foråret en hurtigere vækst end alm. rajgræs, hvorfor det er vigtigt at tage slættene på rette tid. Felopa rajsvingel bidrager med en god persistens. Er egnet til en foderration med en majsandel fra 40% og op efter. Nord-Ko: Er en slætblanding med AberDart sukkergræs. Specialblanding med hvidkløver, alm. rajgræs, rajsvingel og hybrid rajgræs. AberDart er en kvalitetsrajgræs med en unik sukkerprofil. Felopa rajsvingel bidrager med en god persistens og hybrid rajgræs bidrager især til udbyttet i første slæt. Er egnet til en foderration med en majsandel fra 40% og op efter. 13

Frøblandinger AgrowGrass-konceptet 2010 Rødkløver Hvidkløver Alm. rajgræs, tidlig Alm. rajgræs middeltidlig Alm. rajgræs, sildig Hybrid rajgræs Rajsvingel Timothe Engsvingel Driftsform Frøblandingsnavn/nr. Blandingsnr. Fås i økologisk udgave Udsædsmængde (kg/ha) Rajah/Taifun Lipollo Normal bladet AberCrest Betty Foresto Mindre bladet 2N 2N AberDart Pomposo Licarta Ligenius sukker 2N 4N 2N 4N Storm/AberEcho Felopa Rajg. type Ragnar Liherold Afgræsning + evt. 1 slæt Afgræsning + 2-3 slæt eller 3-4 slæt 4-5 slæt eller 4 slæt + afg. Mark-Ko 22 22 Ja 22-26 11 4 30 27 28 Top-Ko 20 20 Ja 22-26 15 22 28 15 20 Sukker-Ko 22-26 15 35 15 15 20 Flex-Ko35 35 Ja 22-26 13 27 35 25 Turbo-Ko 31 31 Ja 22-26 9 9 45 37 3-slæt-Ko 22-26 13 22 30 25 10 Græs-Ko 33 33 22-26 30 40 30 Kløver-Ko 42 42 Ja 22-26 8 9 40 20 23 Hybrid-Ko 43 43 22-26 13 22 25 40 Sydvest-Ko 22-26 13 27 20 20 20 Multi-Ko 24-28 9 7 10 15 6 15 20 9 9 Slæt-Ko 45 45 Ja 26-30 9 9 32 50 5-6 slæt Sving-Ko 46 46 Ja 26-30 13 37 50 Nord-Ko 24-28 13 32 15 40 14

AberDart rajgræs Vejen til mere mælk Sukkerindholdet i græs er en vigtig parameter uanset om græsset afgræsses eller fodres ud som ensilage Køer er ikke særlige effektive til at omsætte græs-protein til mælk. Det er naturligvis ikke optimalt hverken økonomisk eller miljømæssigt. En hovedårsag til dette tab er en ubalance mellem tilgængelig energi og protein. Sorter med højt indhold af sukker, kan forbedre udnyttelsen af proteinet i græsset. Mere mælk AberDart er i engelske fodringsforsøg sammenlignet med en almindelig rajgræssort og AberDart gav følgende: øget foderoptagelse højere fordøjelighed højere mælkeydelse større tilvækst mindre kvælstoftab til omgivelserne Kilde: Leaflet High Sugar Grass, IGER University. Sukker hele sæsonen Om foråret er der ofte en periode med lave nattemperaturer og høje dagtemperaturer. Det resulterer i et højt sukkerindhold i alle græssorter ved 1. slæt. Det kan være problematisk m.h.t. ensilering og fodring, men det høje sukkerindhold om foråret er klimabetinget. Græssorter med et fornuftigt sukkerindhold resten af sæsonen er ønskeligt. I figur 1 ses AberDarts sukkerprofil i vækstsæsonen sammenlignet med gennemsnittet af 4 andre diploide sorter. Sukkerindholdet i AberDart er ikke højere i 1. slæt i forhold til de andre sorter, men derimod højere fra og med 2. slæt, hvilket er en rigtig god sukkerprofil. % sukker AberDart sukkerprofil - gns. 3 brugsår 22 20 18 16 AberDart 14 12 10 Gns. 4 diploide sorter 8 1 2 3 4 5 slæt nr. Figur 1. Sukkerprofil for diploid alm. rajgræs AberDart gennem sæsonen sammenlignet med gns. af fire andre diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Bemærk AberDart har ikke højere sukkerindhold end øvrige sorter ved 1. slæt. Kilde: Officiel Sortsafprøvning, DJF &, 2005-2007. AberDart sukkergræs indgår i følgende frøblandinger i 2010: Sukker-Ko 3-slæt-Ko Sydvest-Ko Nord-Ko Multi-Ko Afgræsning Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter Slæt 15

C C M M Y Y CM CM MY MY CY CY CMY CMY K K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 Forhandles af: Nielsen & Smith A/S For yderligere information, kontakt venligst en af nedenstående: Danish Agro, tlf. 7215 8000 Danish Agro A/S Fyn, S.A.B., tlf. 6385 2200 Vestjyllands Andel, tlf. 9732 1011 Nordjysk Andel, tlf. 9667 0200 Hindrichsens Eftf., tlf. 7478 2303 LH Foder, tlf. 8694 9277 Næsbjerg Foderstofforening, tlf. 7526 7166 Salling Grovvarer, tlf. 9757 6088 Vejrup Andels Grovvareforening, tlf. 7519 0054 Nordvest Foder, tlf. 9794 1844 Hedegaard agro, tlf. 9936 1717 HC Handelscenter, tlf. 4759 4700 Aller Møller, tlf. 7326 1200 NAG, tlf. 4879 5000 Nielsen & Smith, tlf. 4329 8888 Mollerup Mølle, tlf. 9774 4311 Læs mere på www.nordicseed.com Nordic Seed Tlf. 7921 2300 11.2009