Studieordning for Psykomotorikuddannelsen på UCC Studieordningen trådte i kraft 01.08.2016 og er senest ændret den 30. juni 2017
Historik vedrørende ændringer af studieordningen for Psykomotorikuddannelsen Studieordningen trådte i kraft den 01.08.2016 Studieordningen blev ændret den 25.01.2017 Ændringen omhandler implementering af afmeldingsregel jf. eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 4 hvorefter det ikke er muligt at afmelde eksamen. Se punkt 9. i studieordningen. Ændringen finder anvendelse fra 25.01.2017. Studieordningen blev ændret den 30.06.2017 Ændringen omhandler korrekturrettelser. Ændringen finder anvendelse fra den 01.08.2017. 2
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens formål, dimittendprofil og opbygning... 5 Dimittendprofil... 5 Uddannelsens titel... 7 Uddannelsens opbygning og indhold... 7 Prøver på uddannelsen... 7 3. Uddannelsens semestre... 10 1. semester: Psykomotorik krop og psyke... 11 2. semester: Krop, kommunikation og refleksion... 12 3. semester: Den professionelle relation... 13 4. semester: Psykomotorisk intervention... 14 5. semester: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering... 16 6. semester: Facilitering og ledelse... 17 7. semester: Dokumentation, forskning og udvikling... 18 4. Praktik i uddannelsen... 21 Deltagelsespligt og den studerendes gennemførelse af praktik... 21 Forudsætning for godkendelse af praktiksteder... 21 Krav til samarbejdet imellem godkendte praktiksteder og uddannelsesinstitution... 21 5. Undervisnings- og arbejdsformer på Psykomotorikuddannelsen... 22 Studieaktivitet... 23 Studieaktivitetsmodellen... 23 Læsning af tekster på fremmedsprog... 23 6. Tværprofessionelle uddannelseselementer... 23 ECTS pr. semester... 24 Læringsudbytte... 24 Tidsmæssig placering i uddannelsen... 24 Prøver... 25 7. Valgfrie uddannelseselementer... 25 ECTS pr. semester... 25 Prøver... 26 8. Internationale og interkulturelle elementer... 26 Godkendelse... 26 9. Prøver på Psykomotorikuddannelsen... 27 Kriterier for vurdering af en forudsætningsgivende studieaktivitet og deltagelsespligt... 27 Prøveformer, herunder formkrav til besvarelse... 27 Tilmelding til prøver... 27 3
Syge- og omprøver... 27 Anvendelse af hjælpemidler... 27 Det anvendte sprog ved prøven... 28 Særlige prøvevilkår... 28 Eksamenssnyd, plagiering m.v.... 28 Videnskabelig redelighed... 28 Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 28 Klager over prøver og anke af afgørelser... 28 Dispensation... 28 Stopprøve... 29 Krav til skriftlige opgaver og projekter... 29 10. Merit, overflytning og studieaktivitet... 29 11. Overgangsordninger og ikrafttræden... 29 12. Hjemmel... 30 Bilag... 31 Bilag 1: Fælles del - Uddannelsens første to år... 31 Bilag 2: Samlede mål for læringsudbytte... 34 4
1. Indledning Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik beskriver uddannelsens overordnede profil, struktur og fordeling af ECTS-point. Derudover beskriver studieordningen temaer og mål for læringsudbytte for uddannelsens syv semestre. Studieordningen tager udgangspunkt i en beskrivelse af de mål for læringsudbytte, som den studerende skal opnå ved at gennemføre uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet med det formål: - at uddanne kvalificerede og kompetente psykomotoriske terapeuter, som selvstændigt kan varetage sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede opgaver - at skabe et fælles udgangspunkt for uddannelsesstedernes udmøntning og udvikling af bekendtgørelsens fastsættelse for uddannelsen - at sikre kvaliteten af uddannelsen og honorere de samfundsmæssige krav til sundhedsprofessionelles kompetencer og behov for løsning af opgaver inden for sundhedsvæsenet - at danne grundlag for samarbejde og sammenlignelighed tværinstitutionelt, nationalt og internationalt Jævnfør bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik (BEK nr. 506 af 30/05/2016) tilrettelægges uddannelsen med en fællesdel med et omfang af 120 ECTS og en institutionsdel på 90 ECTS. Aftaler i uddannelsens fælles del, bilag 1, er aftalt mellem udbydere af uddannelsen i Danmark. Institutionsdelens indhold bestemmes af Psykomotorikuddannelsen, Professionshøjskolen UCC. Fællesdelen dækker uddannelsens første 2 år og institutionsdelen dækker de sidste 1½ år. Studieordningen træder i kraft og har virkning fra den 1. august 2016 og omfatter studerende, der optages fra denne dato. 2. Uddannelsens formål, dimittendprofil og opbygning Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik (BEK nr. 506 af 30/05/2016) er formålet med uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt og tværprofessionelt at kunne planlægge, organisere, gennemføre og evaluere opgaver inden for det psykomotoriske og sundhedsfaglige felt. Den psykomotoriske terapeut specialiseres til at varetage sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske opgaver med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Dimittendprofil Formålet med den psykomotoriske profession er at understøtte udviklingen af borgerens handlekompetencer og livsmestring med udgangspunkt i samspillet mellem krop, kognition og emotion. Med afsæt i det enkelte individs, en gruppes eller en organisations problemstillinger samt udviklingsmuligheder og ressourcer, 5
arbejder den psykomotoriske terapeut ud fra et kritisk, refleksivt og helhedsorienteret perspektiv. Den psykomotoriske terapeut arbejder tværprofessionelt og innovativt med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Den psykomotoriske terapeuts kernekompetencer: - Undervisning, formidling, behandling, supervision og vejledning med udgangspunkt i pædagogiske og psykologiske metoder - Håndtering af psykomotoriske problemstillinger gennem blandt andet kropslig træning, kropsbevidsthedstræning, mindfulness/awareness og afspænding - Selvstændig planlægning, gennemførsel, vurdering og evaluering af psykomotoriske interventioner - Facilitering og ledelse af individuelle og gruppedynamiske forandrings- og rehabiliteringsprocesser - Bevidsthed om egne kropslige og relationelle kompetencer samt at kunne anvende disse i professionsudøvelsen - Understøttelse af sammenhængende borgerforløb på tværs af professioner, sektorer og regioner Konteksten for en psykomotorisk terapeuts virke er det sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske område. Interventionen er individuelt tilpasset og rettet mod grupper og enkeltpersoner i alle livsfaser såvel raske som syge. De psykomotoriske terapeuter arbejder i offentlige og private virksomheder. De ansættes inden for børne-, skole- og uddannelsesområdet. Ligeledes ansættes de inden for trivsels- og arbejdsmiljøområdet, ældre-, psykiatri-, handicap- og rehabiliteringsområdet. Psykomotoriske terapeuter arbejder også i selvstændig praksis, hvor de varetager funktioner som konsulent, underviser, personlig træner og behandler. Effekten for modtageren: - Styrket kropslig, social og psykologisk sundhed - Øget modstandsdygtighed, handlekompetence og livsmestring - Sammenhængende forløb - Bedre trivsel og balance i fritids- og arbejdsliv Professionens udviklingsperspektiver: - Samskabelse af sundhedsfaglige ydelser - Borgerinitierede interventioner - Øget lighed i sundhed - Reduceret ensomhed og styrkede relationelle kompetencer - Forbedret arbejdsmiljø - Et autoriseret psykomotorisk behandlingstilbud i sundhedsvæsenet 6
Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i psykomotorik og den engelske betegnelse, som er Bachelor of Psychomotor Therapy jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik (BEK nr. 506 af 30/05/2016). Uddannelsens opbygning og indhold Uddannelsen er normeret til 3½ år og fordelt over 7 sammenhængende semestre. Et semester har et omfang på 30 ECTS-point (herefter ECTS) og afsluttes med prøve. Uddannelsens samlede omfang er 210 ECTS-point. De er fordelt på en teoridel med et omfang af 180 ETCS og en praktikdel med et omfang af 30 ECTS. ECTS (European Credit Transfer System) er en måleenhed og et udtryk for den samlede arbejdsbelastning på en uddannelse. Et studenterårsværk er på 60 ECTS. Som fuldtidsstuderende indebærer dette en normtid med studieaktiviteter på cirka 40 timer per uge 1. Studieaktiviteter omfatter forberedelse, selvstudier, undervisning, efterbearbejdning, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse med videre. Oversigt over uddannelsens opbygning og indhold 1. semester 30 ECTS 2. semester 30 ECTS 3. semester ECTS 4. semester 30 ECTS 5. semester 30 ECTS 6. semester 30 ECTS 7. semester 30 ECTS Uddannelsens temaer Teoretisk undervisning Praktik Tværprofessionelle uddannelseselementer* Psykomotorik krop og psyke 30 ECTS 0 ECTS 2½ ECTS 0 ECTS Krop, kommunikation 27 ECTS 3 ECTS 2½ ECTS 0 ECTS og refleksion Den professionelle 30 ECTS 0 ECTS 0 ECTS 10 ECTS relation Psykomotorisk 18 ECTS 12 ECTS 5 ECTS 0 ECTS intervention Sundhedsfremme, 30 ECTS 0 ECTS 7,5 ECTS 0 ECTS forebyggelse og rehabilitering Facilitering og ledelse 15 ECTS 15 ECTS 2,5 ECTS 0 ECTS Dokumentation, forskning og udvikling Herunder Professionsbachelorprojekt 10 ECTS 0 ECTS 0 ECTS 10 ECTS 20 ECTS 0 ECTS 0 ECTS 0 ECTS * Tværprofessionelle og valgfrie uddannelseselementer udgør dele af semestres samlede ECTS-point Valgfrie uddannelseselementer* Prøver på uddannelsen Alle semestre afsluttes med prøve. Bedømmelsen af alle prøver sker efter 7-trinsskalaen. 1 Hvad er ECTS? Folder udarbejdet af De Danske Professionshøjskoler. http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/cv/hvad_er_ects-point.pdf. 7
Til alle prøver indgår der forudsætningskrav, som skal være indfriet og godkendt inden prøvens afholdelse. Det er uddannelsens undervisere, der vurderer, om de opstillede forudsætningskrav er indfriet, herunder om indholdet er fundet redeligt. Forudsætningskravet kan være indfrielse af deltagelsespligt. For øvrige forhold vedrørende møde- og deltagelsespligt se studieordningens afsnit Prøver på Psykomotorikuddannelsen. 8
Tidsmæssig placering af prøver Prøveform Vurdering Censur ECTS Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 7-trinsskala Intern/ ekstern 1. semester Psykomotorik krop og psyke Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Intern 30 2. semester Krop, kommunikation og Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Intern 30 refleksion 3. semester Den professionelle relation Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Intern 30 4. semester Psykomotorisk intervention Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Ekstern 30 5. semester Sundhedsfremme, forebyggelse Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Intern 30 og rehabilitering 6. semester Facilitering og ledelse Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Ekstern 30 7. semester Dokumentation, forskning og udvikling Skriftlig/mundtlig Individuel Ja Ekstern 30 Øvrige forhold vedrørende prøver, se studieordningens afsnit om Prøver på Psykomotorikuddannelsen. 9
Fordeling af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen Fagområder Antal ECTS Sundhedsvidenskabelige fag i alt 138 Psykomotoriske interventioner (praktik) 30 Psykomotorisk behandling 20 Psykomotorisk undervisning 20 Psykomotorisk fysisk træning 5 Bevægelsesudvikling 8 Somatisk sygdomslære 6 Psykiatrisk sygdomslære 5 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 15 Organisation og ledelse 5 Sundhedsvidenskabeliges fags del af professionsbachelorprojekt (inkl. videnskabsteori og metode) 15 Øvrige psykomotoriske fag* 9 Naturvidenskabelige fag i alt 20 Anatomi 8 Fysiologi 10 Videnskabsteori og metode 2 Humanistiske fag i alt 40 Psykologi 31 Pædagogik 9 Samfundsvidenskabelige fag i alt 12 Samfundsfag 5 Videnskabsteori og metode 7 I alt 210 * ECTS afsat til at imødekomme udviklingsbehov og fagområder på mindre end 5 ECTS 3. Uddannelsens semestre Psykomotorikuddannelsen er opbygget af syv semestre på 30 ECTS-point, der udgør de obligatoriske uddannelseselementer, som en studerende skal gennemføre for at bestå Psykomotorikuddannelsen. 10
I studieordningen fremgår hvert semesters overordnede tema, læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer, ECTS omfang fordelt på teori, praktik, tværprofessionelle- og valgfri uddannelseselementer, forudsætninger for at gå til semestrets prøve i form af deltagelsespligt og forudsætningsgivende studieaktiviteter samt semestrets afsluttende prøve. Bekendtgørelsens og studieordningens læringsudbytter er formuleret efter Den Danske Kvalifikationsramme. Studieordningen udgør den formelle ramme om uddannelsen. Hvert semester har en semesterbeskrivelse, som udfolder studieordningen. I semesterbeskrivelsen udfoldes de professionsfaglige temaer, de forudsætningsgivende studieaktiviteters og prøvers formkrav, kriterier og dokumentationsform. I semesterbeskrivelsen beskrives desuden teoretiske og praktiske undervisningsforløb samt anbefalet litteratur og semestrets undervisnings- og arbejdsformer. 1. semester: Psykomotorik krop og psyke Semestret retter sig mod introduktion til professionens fag- og arbejdsområder inden for forskellige sektorer, herunder professionens teoretiske, metodiske og empiriske grundlag. Der er desuden introduktion til professionens videnskabsteoretiske grundlag, professionel etik samt forståelse af psykomotorik i en sundhedsfaglig og samfundsmæssig kontekst. Semestret har fokus på udvikling og anvendelse af praktiske færdigheder indenfor psykomotorisk professionsudøvelse samt teorier og metoder i relation til krop, psyke og sundhed, herunder samspillet mellem krop, kognition, emotion og handling. Læringsudbytter Viden 1. Have viden om professionens kundskabsområder og kunne forstå centrale begreber inden for psykomotorik 2. Have viden om og kunne reflektere over professionel etik 3. Have viden om udvalgte anatomiske muskel-, knogle- og vævsstrukturer 4. Have viden om basale fysiologiske grundprincipper 5. Have viden om menneskets kognitive, socioemotionelle og sansemotoriske udvikling 6. Have viden om og forståelse af forskellige perspektiver på sundhed og sygdom 7. Have viden om udvalgte videnskabsteoretiske positioner samt kunne forstå generelle principper ved videnskabelig aktivitet Færdigheder 8. Beskrive og vurdere centrale sansemotoriske kvaliteter, bevægelser, bevægefunktioner og -mønstre 9. Anvende og reflektere over psykomotoriske praksismetoder i en sundhedsfaglig og samfundsmæssig kontekst Kompetencer 10. Udvikle viden og færdigheder i forhold til kropsbevidsthed 11
11. Identificere egne læringsbehov i forhold til dannelse af professionsidentitet ECTS-omfang Teori udgør 30 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles tværprofessionelt uddannelseselement 2½ ECTS. Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Afsluttende prøve Der afvikles en intern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig på baggrund af et skriftligt produkt og vurderes efter 7-trinsskalaen. 2. semester: Krop, kommunikation og refleksion Semestret retter sig mod krop, kommunikation og refleksion i relation til sundhedspædagogiske og sundhedspsykologiske interventioner i en tværprofessionel kontekst. Temaet retter sig desuden mod individers og gruppers relationer og kommunikation samt metoder til udvikling af handlekompetencer. Semestret har fokus på dels faglige og videnskabelige metoder til iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af bevægelser og bevægefunktioner, dels den motoriske, kognitive og psykosociale udvikling og funktion i relation til sundheds- og sygdomsadfærd. Læringsudbytter Viden 1. Have viden om bevægeapparatets anatomi ud fra en funktionel forståelse og kunne reflektere over anvendelsen heraf i psykomotorisk praksis 2. Have viden om udvalgte fysiologiske grundprincipper relateret til psykomotorisk praksis 3. Have viden om og kunne reflektere over anvendelsen af faglige metoder til at identificere bevægelseskvaliteter samt træne bevægelser og bevægefunktioner 4. Have viden om og kunne forstå sundhedspsykologiske problemstillinger og virkeområder 5. Have viden om og kunne forstå forskellige aldres typiske psykologiske udvikling og hovedtemaer 6. Have viden om social- og gruppepsykologiske teorier og begreber samt kunne reflektere over gruppers kommunikation, relationer, processer og dynamik 7. Have viden om sundhedsvæsenets opbygning og lovgrundlag samt professionens opgaver og ansvarsområder i et samfundsmæssigt og tværfagligt perspektiv 8. Have viden om og kunne reflektere over forskningsmetode samt relatere denne viden til professionspraksis 12
Færdigheder 9. Anvende og dokumentere metoder til iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af kropsholdning og -stillinger, bevægelser og bevægefunktioner 10. Anvende og begrunde udvalgte metoder til psykomotoriske interventioner med fokus på sammenhængen mellem krop, kognition, emotion og handling 11. Anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation i forbindelse med sundhedspædagogiske og sundhedspsykologiske interventioner 12. Anvende metoder til at søge forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til psykomotorisk praksis Kompetencer 13. Udvikle viden og færdigheder i forhold til kropsbevidsthed 14. Identificere egne faglige og fagpersonlige læringsmål med henblik på udvikling af professionsrettede kompetencer i en sundhedsfaglig og tværprofessionel kontekst ECTS Teori udgør 27 ECTS af semestrets 30 ECTS. Praktik udgør 3 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles tværprofessionelt uddannelseselement 2½ ECTS. Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Afsluttende prøve Der afvikles en intern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig og praktisk på baggrund af et skriftligt produkt og vurderes efter 7-trinsskalaen. 3. semester: Den professionelle relation Semestret retter sig mod den professionelle relation og samspil med borgeren og målgruppen, som led i psykomotorisk intervention og som vejleder og supervisor i mono- og tværfaglige kontekster. Semestret har fokus på forståelse af forskellige psykologiske principper for mellemmenneskelig kontakt. Derudover er der fokus på færdigheder til undervisning, formidling og dialog samt udvikling og anvendelse af egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen. Læringsudbytter Viden 13
1. Have viden om fysiologi relateret til psykomotorisk praksis 2. Have viden om krops- og psykoterapeutiske retninger og kunne reflektere over deres anvendelse og relevans i psykomotorisk praksis 3. Have viden om og kunne forstå faktorer vedrørende den professionelle relation og kunne reflektere over ledelse og facilitering af individuelle og gruppedynamiske processer 4. Have viden om og kunne reflektere over anvendelsen af udvalgte vejlednings- og supervisionsmetoder 5. Have viden om og kunne reflektere over metoder til dokumentation Færdigheder 6. Anvende og begrunde kommunikations- og samtalemetoder i psykomotorisk praksis 7. Formidle og begrunde interventionsforslag med fokus på sammenhængen mellem krop, kognition, emotion og handling 8. Anvende udvalgte metoder til planlægning, gennemførelse og evaluering af psykomotorisk intervention med udgangspunkt i borgeren/målgruppens problemstillinger, udviklingsmuligheder og ressourcer Kompetencer 9. Reflektere over professionsrettede kompetencer i forbindelse med etablering og forvaltning af en professionel relation herunder at være nærværende, empatisk og aktivt lyttende 10. Udvikle egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen herunder identificere egne faglige og fagpersonlige lærings- og supervisionsbehov ECTS-omfang Teori udgør 30 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles valgfrit uddannelseselement 10 ECTS. Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Afsluttende prøve Der afvikles en intern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig på baggrund af et skriftligt produkt og vurderes efter 7-trinsskalaen. 4. semester: Psykomotorisk intervention Semestret retter sig mod psykomotoriske interventioner med udgangspunkt i borgerens/målgruppens problemstillinger, udviklingsmuligheder og ressourcer, herunder perspektivering af psykomotorisk faglighed og 14
intervention i et bredere felt af sundhedsfaglige tilgange og arbejdsmetoder. Der er desuden fokus på metoder til dokumentation og kvalitetssikring. Semestret har fokus på pædagogiske og psykologiske teorier og metoder med relevans for psykomotorisk praksis. Der er desuden fokus på udvikling af egne professionsrettede kompetencer i forhold til at varetage sundhedsfremmende forandringsprocesser i et mono- og tværfagligt perspektiv. Læringsudbytter Viden 1. Have viden om fysiologi og kunne reflektere over anvendelsen heraf i psykomotorisk praksis 2. Have viden om og kunne reflektere over egen professionsudøvelse og professionsfaglige indsats i en tværprofessionel kontekst 3. Have viden om og kunne reflektere over professionsrelevante metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Færdigheder 4. Anvende udvalgte vejlednings- og supervisionsmetoder 5. Anvende og begrunde didaktiske og metodiske overvejelser og valg i relation til psykomotorisk praksis 6. Mestre professionelt samspil, dialog og relation til borgeren/målgruppen 7. Mestre facilitering og ledelse af individuelle og gruppedynamiske processer 8. Mestre metoder til at søge, vurdere og fortolke empiri, teori og forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til psykomotorisk praksis 9. Mestre planlægning, gennemførelse, evaluering og dokumentation af psykomotoriske interventioner på baggrund af viden om borgerens/målgruppens proces og mål 10. Vurdere psykomotoriske problemstillinger og begrunde interventioner med afsæt i psykologiske perspektiver på udvikling, motivation og læring Kompetencer 11. Selvstændigt indgå i tværprofessionelt samarbejde og udøve psykomotorisk praksis inden for rammerne af professionens lovgrundlag og med en professionel etik 12. Identificere og udvikle egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen samt redegøre for og reflektere over egne lærings- og supervisionsbehov ECTS-omfang Teori udgør 18 ECTS af semestrets 30 ECTS. Praktik udgør 12 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles tværprofessionelt uddannelseselement 5 ECTS. 15
Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Afsluttende prøve Der afvikles en ekstern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig og praktisk på baggrund af et skriftligt produkt og vurderes efter 7-trinsskalaen. 5. semester: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Semestret retter sig mod professionens bidrag til at løse sundhedsfaglige problemstillinger, herunder sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering. Temaet retter sig desuden mod relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet og sammenhæng i borgerforløb. Semestret har fokus på psykomotoriske interventioner og implikationerne heraf med udgangspunkt i en professionel helhedsforståelse af borgere og målgrupper. Der er desuden fokus på forskellige livsopfattelser og livsvilkår, herunder de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for den enkelte borgers livsstil, sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Læringsudbytter Viden 1. Have viden om og kunne reflektere over professionens teoretiske og metodiske grundlag, der vedrører samspil og integration af krop, kognition, emotion og handling 2. Have viden om og kendskab til det overordnede teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 3. Have viden om og kunne reflektere over psykomotorisk teori og metode som led i facilitering af forandrings- og rehabiliteringsprocesser 4. Have viden om og kunne reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 5. Have viden om og kunne reflektere over professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi 6. Have viden om samfundsmæssige, institutionelle og kulturelle forhold og forståelse af disses betydning for borgerens livssituation, forudsætninger og handlemuligheder Færdigheder 7. Begrunde og reflektere over anvendelsen af sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske tilgange og metoder i relation til psykomotoriske interventioner 8. Anvende, vurdere og begrunde metoder og standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 9. Anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning, rådgivning og supervision i borgerforløb 10. Anvende og kritisk vurdere resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 16
Kompetencer 11. Selvstændigt kunne indgå i løsning af sundhedsfaglige problemstillinger, herunder identificere risikofaktorer og udviklingsmuligheder samt vurdere implikationerne af psykomotorisk intervention 12. Håndtere facilitering af individuelle og gruppedynamiske forandrings- og rehabiliteringsprocesser ECTS-omfang Teori udgør 30 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles tværprofessionelt uddannelseselement 7,5 ECTS. Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Afsluttende prøve Der afvikles en intern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig på baggrund af et skriftlig projektopgave og vurderes efter 7-trinsskalaen. 6. semester: Facilitering og ledelse Semestret retter sig mod udvikling af professionelle, faglige og personlige færdigheder og kompetencer til at indgå i, understøtte, lede og facilitere psykomotoriske interventions- og forandringsprocesser. Semestret har fokus på selvstændig, kritisk og innovativ professionsudøvelse på tværs af professioner, kulturer og organisatoriske sammenhænge. Derudover er der fokus på dokumentation og refleksion over teori, empiri og metode i relation til psykomotorisk praksis. Læringsudbytter Viden 1. Have viden om og kunne forstå innovation som metode til facilitering og forandring af praksis 2. Have viden om ledelse, organisationsteori og organisationspsykologi i relation til psykomotorisk professionsudøvelse 3. Have viden om og kunne reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder 4. Mestre iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af borgeren, gruppen eller organisationen ud fra en helhedsbetragtning 5. Mestre planlægning, begrundelse, diskussion, gennemførelse og evaluering af psykomotoriske interventions- og forandringsprocesser 6. Anvende professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi, som medtænker borgerens egne ressourcer 17
7. Mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borgerforløb og sammenhænge 8. Anvende og kritisk vurdere resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i relation til psykomotorisk metode og praksis Kompetencer 9. Håndtere, selvstændigt vurdere og begrunde valg af psykomotoriske interventioner med afsæt i sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske tilgange og metoder 10. Selvstændigt understøtte, lede og facilitere udviklingen af handlekompetence med udgangspunkt i borgerens, gruppens eller organisationens problemstillinger 11. Selvstændigt og innovativt indgå i problemløsning og beslutningstagning i tværprofessionelt samarbejde med fokus på at understøtte borgerens aktive deltagelse og livsmestring 12. Håndtere den professionelle, pædagogiske og terapeutiske relation til borgeren og gruppen, herunder at være nærværende, empatisk og aktivt lyttende 13. Påtage sig ansvaret for professionsrelevant vejledning og supervision 14. Håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter 15. Håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi 16. Identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelsen kontinuerligt tilegne sig ny viden og udvikle egne færdigheder ECTS-omfang Teori udgør 15 ECTS af semestrets 30 ECTS. Praktik udgør 15 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles tværprofessionelt uddannelseselement 2,5 ECTS. Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Afsluttende prøve Der afvikles en ekstern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig og praktisk på baggrund af et skriftligt produkt med afsæt i praktik og vurderes efter 7-trinsskalaen. 7. semester: Dokumentation, forskning og udvikling Semestret retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af sundhedsfaglig og tværprofessionel viden og praksis i relation til psykomotorisk professionspraksis på nationalt eller internationalt plan. 18
Semestret har fokus på selvstændig undersøgelse og formidling af faglige problemstillinger med anvendelse af videnskabelig metode og dokumentation samt udvikling af psykomotorisk teori og praksis gennem kritisk vurdering og inddragelse af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde. Læringsudbytter Viden 1. Kunne forstå og reflektere over sundhedsfaglig og tværprofessionel viden og praksis 2. Have viden om og kunne reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt at kunne relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder 3. Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer 4. Selvstændigt kunne påtage sig ansvar for psykomotorisk undersøgelse, formidling eller intervention i samarbejde med samarbejdsparter og/eller aftagere 5. Håndtere udvikling af psykomotorisk metode og teori på baggrund af kritisk vurdering og med anvendelse af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde 6. Håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 7. Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov ECTS-omfang Teori udgør 30 ECTS af semestrets 30 ECTS. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles valgfrit uddannelseselement 10 ECTS og professionsbachelorprojekt 20 ECTS. Forudsætninger for at gå til prøve Der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt. Krav til form, kriterier og dokumentation af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt deltagelsespligt indgår i semesterbeskrivelsen. Professionsbachelorprojektet 7. semester og uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et professionsbachelorprojekt. Professionsbachelorprøven er en ekstern afsluttende prøve i semestrets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Prøven er mundtlig på baggrund af skriftligt professionsbachelorprojekt og vurderes efter 7-trinsskalaen. Professionsbachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maksimum fire studerende. Projektet kan udarbejdes mono- eller tværfagligt. Der bedømmes 19
individuelt, og der gives én samlet karakter. Det metodiske og det faglige indhold vægtes ligeligt. Det skriftlige produkt danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination og bedømmes ikke separat. Prøven kan først finde sted efter, at uddannelsens øvrige prøver er bestået. Krav til bachelorprojektet Professionsbachelorprojektets problemstilling tager afsæt i professionspraksis og formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Professionsbachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til selvstændigt at undersøge og formidle en professionsfaglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. Den studerende skal dokumentere sin forståelse af og selvstændige evne til at reflektere over og udvikle professionens teori og praksis. I professionsbachelorprojektet skal den studerende desuden demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder, kritisk vurdere og inddrage resultater fra praksis, udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Omfang og formkrav Professionsbachelorprojektet skal have et omfang af: Antal studerende Antal tegn Svarende til normalsider 1 60.000-72.000 25-30 2 84.000-96.000 35-40 3 108.000-120.000 45-50 4 132.000-144.000 55-60 Det skriftlige bachelorprojekt skal indholdsmæssigt redegøre for: Abstract på dansk og engelsk Baggrund og formål Materiale og metoder Teori Analyse og resultater Diskussion Konklusion Perspektivering Referencer Bilag 20
4. Praktik i uddannelsen Praktik er den del af uddannelsen, hvor den studerende er i læringsforløb på godkendte praktiksteder. Formålet med praktikken er, at den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag til at træffe kliniske beslutninger og varetage psykomotoriske interventioner samt indgå i sundhedsfaglig opgaveløsning. Formålet med praktikken er endvidere, at den studerende i direkte kontakt og dialog med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter gennemfører planlagte og målrettede psykomotoriske læringsaktiviteter, der understøtter tilegnelse af kliniske og praktiske færdigheder og kompetencer, som er relevante i forhold til det enkelte semesters læringsudbytte. Praktikken tilrettelægges i et forpligtende og tæt samarbejde mellem institutionen og praktikstedet, der samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng i teori og praksis. Deltagelsespligt og den studerendes gennemførelse af praktik Deltagelse i praktikken (den kliniske uddannelse) er obligatorisk og stiller dels krav om gennemførelse/godkendelse af forudsætningsgivende læringsaktiviteter og dels krav om minimum 90 procent mødepligt for hvert praktikforløb. Praktikken på 2. og 4. semester skal godkendes i form af en forudsætningsgivende studieaktivitet for, at den studerende kan gå til semesterprøve. Praktikken på 6. semester bedømmes ved ekstern prøve. Ved manglende deltagelse i praktikken (dvs. forudsætningsgivende aktiviteter og mødepligt jf. ovenfor) kan den studerende ikke indstilles til semesterprøven. Det studerende har derved brugt et prøveforsøg. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligt i praktikken skal den studerende ansøge uddannelsen om at indhente manglende læringsudbytter, for at den studerende kan indstilles til semesterprøve. Forudsætning for godkendelse af praktiksteder Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for børne-, skole- og uddannelsesområdet, trivsels- og arbejdsmiljøområdet, ældre-, psykiatri-, handicap- og rehabiliteringsområdet. Praktikken finder sted på offentlige og private institutioner og virksomheder. Det er en forudsætning for godkendelse som praktiksted, at den studerende har mulighed for at beskæftige sig med psykomotoriske og sundhedsfaglige problemstillinger i direkte kontakt med borgere, patienter og pårørende. Det er endvidere en forudsætning, at der på praktikstedet er afsat ressourcer til kontakt med og vejledning af den studerende. Krav til samarbejdet imellem godkendte praktiksteder og uddannelsesinstitution Uddannelsen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed og godkender praktikstedet. Uddannelsen og praktikstedet er forpligtet til at indgå i samarbejde om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teori og praktik i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen er endvidere ansvarlig for at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Praktikstedet er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af Psykomotorikuddannelsen. 21
5. Undervisnings- og arbejdsformer på Psykomotorikuddannelsen Uddannelsen tilrettelægges med henblik på at understøtte udviklingen af den studerendes professionelle kompetencer til at agere selvstændigt og tværprofessionelt som psykomotorisk terapeut, udvikle professionens metoder og praksis samt fortsætte i kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsens undervisnings- og arbejdsformer understøtter kritisk refleksion og den studerendes tilegnelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Variation og differentierede undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for faglig fordybelse og medvirker til at perspektivere og skabe helhed og sammenhæng imellem uddannelsens fagområder samt mellem den teoretiske undervisning og praksis, og at denne sammenhæng perspektiveres i forhold til det afspændingspædagogiske og psykomotoriske virksomhedsfelt. Bredde i undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for at imødekomme forskelle i de studerendes læringsprofiler. Med henblik på tilegnelsen af såvel viden som professionsrettede og praktiske handlekompetencer samt udvikling af fagpersonlige kompetencer tilrettelægges uddannelsen med en tæt kobling imellem teoretiske, kropslige og praktiske læringsaktiviteter, der lægger op til aktiv deltagelse. Transfer mellem de teoretiske læringsrum og praktik fremmes blandt andet gennem tilrettelæggelse af praktikforløb sideløbende med teoretiske læringsaktiviteter. De praksisorienterede læringsaktiviteter tilrettelægges desuden i forskellige læringsrum og har til hensigt at understøtte teoribaseret refleksion samt erfaringsbaseret og oplevelsesorienteret praksis rettet mod anvendelse af egne kropslige og relationelle færdigheder i professionsudøvelsen. Med henblik på at fremme transfer indgår der desuden elementer af praksistræning i de teoretiske læringsrum. Undervisningen indeholder blandt andet: Træning af manuelle og praktiske færdigheder Træning af undersøgelses-, observations- og interventionsmetoder Træning af dialogiske, relationelle og kropslige færdigheder Træning af de studerendes evne til opmærksomhed, kontakt og nærvær Samtaletræning Refleksionsøvelser Træning af didaktiske færdigheder og pædagogisk formidling Sansning, identifikation af følelse, refleksion, verbalisering og integration af kropslige oplevelser og eventuelle nye handlinger Undervisningen tilrettelægges blandt andet med udgangspunkt i følgende undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Forelæsninger Gruppe- og projektarbejde med fremlæggelse/opponance 22
Studie- og træningsgrupper Supervisionsgrupper Case-arbejde, monofagligt og tværprofessionelt Deltagelse i workshops, foredrag og temadage Vejledning og feedback; individuelt og i grupper Studieaktivitet En studerende på Psykomotorikuddannelsen anses for studieaktiv, så længe de forudsætningsgivende studieaktiviteter, deltagelsespligt og prøver på uddannelsen er opfyldt jævnfør beskrivelsen af semestrene i studieordningen. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen er udarbejdet af de danske professionshøjskoler som en fælles model for præsentation af professionsuddannelsernes samlede studieaktiviteter. Formålet med studieaktivitetsmodellen er at give den studerende et indblik i uddannelsens studie- og læringsaktiviteter, og hvilke krav disse stiller til den studerendes arbejdsindsats. Studieaktivitetsmodellen for Psykomotorikuddannelsen indgår i semesterbeskrivelserne. Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen på Psykomotorikuddannelsen foregår på dansk og engelsk. Det må forventes, at den studerende skal anvende litteratur på fremmedsprog, primært litteratur på norsk, svensk og engelsk. 6. Tværprofessionelle uddannelseselementer De tværprofessionelle uddannelseselementer omfatter 20 ECTS, der i uddannelsesforløbet har en progression, såvel fagligt som didaktisk. På 1. semester fokuseres på relationen mellem borger og sundhedsprofessionel, samt den kontekst mødet er situeret i. På 2. semester flyttes fokus mod en række forskellige tiltag i forhold til borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, for på 4. semester at have udfordringer og innovative tiltag i relation til disse som centrale tematikker. Dette indebærer, at der indledningsvist etableres en forståelse af velfærdsprofessionernes virkeområde med et positivt og bredt sundhedsbegreb som grundlag, hvor det sundhedsfremmende perspektiv står centralt. Med det udgangspunkt sættes fokus på identificering af mere komplekse sundhedsproblematikker og sundhedsprofessionelle tiltag i et tværprofessionelt perspektiv. På 5. som på 6. og 7. semester arbejdes med tværprofessionelle elementer. Udgangspunktet er 4. semesters fokus på mere komplekse sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og sundhedsprofessionelle tiltag i et tværprofessionelt perspektiv. Med afsæt i dette arbejdes der med analyse og kritisk refleksion over såvel problematikker som mulige tiltag. Der lægges vægt på at arbejde innovativt med sundhedsprofessionernes udvikling af handlinger, der kan styrke de tværprofessionelle indsatser med borgeren og dennes sundhed i centrum. Indhold: 23
Velfærdsprofessionernes virkefelt og etiske grundlag Sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning Sundheds- og sygdomsforståelser Kommunikation og relationer; anerkendende kommunikation og samarbejdsrelationer Sundhedsfremme- og forebyggelse Sundhedspædagogik og sundhedspsykologi Folkesygdomme og social ulighed i sundhed Innovation og informations- og velfærdsteknologi Tværprofessionalitet i teori og praksis Tværprofessionalitet i relation til socioøkonomiske og kulturelle perspektiver. Deltagelses- og inddragelsesorienterede perspektiver i forhold til sundhedsprofessionel praksis Etiske perspektiver i forhold til professionsudøvelsen Samarbejdskompetencer, herunder konflikthåndtering Magt i et professionsperspektiv Videnskabelige metoder relateret til det problemorienterede projektarbejde ECTS pr. semester ECTS 1. semester 2½ 2. semester 2½ 4. semester 5 5. semester 7,5 6. semester 2,5 I alt 20 Læringsudbytte Læringsudbytte for det tværprofessionelle element udprøves som en del af semestrets samlede læringsudbytte. Særligt læringsudbytte relateret til tværprofessionelle elementer, angives i opgavebeskrivelsen for læringselementet. Tidsmæssig placering i uddannelsen På 1. semester placeres det tværprofessionelle element i et sammenhængende forløb á seks-otte dages varighed umiddelbart efter studiestart. På 2. semester placeres det tværprofessionelle element inden for semestrets første to måneder med en varighed á seks-otte dage. På 4. semester placeres det tværprofessionelle element i et sammenhængende forløb på en uge. 24
På 5. semester placeres det tværprofessionelle element de første fem uger. På 6. semester indgår det tværprofessionelle element i praktikken. Prøver Der afvikles forudsætningsgivende studieaktiviteter i såvel 1., 2., 4 og 5. semester. Tværprofessionelt element udprøves som del af semestrets samlede læringsudbytte. De forudsætningsgivende studieaktiviteter beskrives med hensyn til indhold og formkrav i semesterbeskrivelserne. Den studerende skal ved afslutningen af et tværprofessionelt element gennemføre en forudsætningsgivende studieaktivitet, der skal godkendes af uddannelsen jævnfør beskrevne indholds- og formkrav, for at den studerende kan deltage i semestrets prøve. 7. Valgfrie uddannelseselementer De valgfrie uddannelseselementer omfatter 20 ECTS, som retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af sundhedsfaglig viden og praksis inden for borger/patientrettet arbejde med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, nationalt eller internationalt. De valgfrie uddannelseselementer giver mulighed for faglig fordybelse inden for emner, som kan supplere eller uddybe temaer i uddannelsen og som indeholder teoretiske, praktisk/kliniske elementer i monoog/eller tværprofessionelle forløb. Det valgfrie element i 7. semester kan gennemføres på anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Søger den studerende udenlands, skal forløbet godkendes af egen uddannelse, jævnfør retningslinjer for forhåndsmerit. Den studerende har på 7. semester endvidere mulighed for at gennemføre det valgfrie element som Selvvalgt emne, hvor den studerende kan planlægge en studieaktivitet i ind- eller udland. Vælger den studerende dette, skal den studerendes emne og forløb godkendes af egen uddannelsesinstitution. Forløbet kan ske gennem en uddannelsesinstitution, eller et af uddannelsen godkendt klinisk/praktik undervisningssted. Internationale studerende kan deltage i udbudte engelsksprogede valgfrie elementer på samme vilkår som UCC studerende. Den internationale studerende optjener ECTS point ved gennemførelse og tilskrives merit af egen hjeminstitution. ECTS pr. semester ECTS 3. semester 10 7. semester 10 I alt 20 25
Prøver Valgfrie uddannelseselementer udprøves som del af semestrets samlede læringsudbytte. Den studerende skal ved afslutningen af et valgfrit element gennemføre en forudsætningsgivende aktivitet, der skal godkendes af uddannelsen jævnfør beskrevne indholds- og formkrav i semesterbeskrivelsen, for at kunne deltage i semestrets prøve. Gennemfører en studerende sit valgfrie element på 7. semester på anden national uddannelsesinstitution, skal den studerende afslutte elementet jævnfør hjeminstitutionens retningslinjer. 8. Internationale og interkulturelle elementer I uddannelsen inddrages internationale og interkulturelle elementer, dels gennem undervisning og dels gennem forudsætningsgivende læringsaktiviteter. Alle studerende skal gennem deres studie inddrage følgende: 1) International litteratur og internationale perspektiveringer i opgaveløsning. Den studerendes perspektiveringer skal ske i opgaver og projekter jævnfør læringsudbytter angivet for de enkelte semestre. 2) Deltage i internationale dage minimum en gang i løbet af uddannelsen. Deltagelse i internationale dage dokumenteres gennem deltagelsespligt. Internationale aktiviteter kan også bestå i at: 3) Planlægge og gennemføre et studieforløb, klinisk/praktisk forløb eller valgfrit element i udlandet (kortere eller længerevarende udlandsophold). 4) Bidrage til det internationale studiemiljø på campus/i UCC. Deltage i et internationalt valgfrit element i UCC, være tutor for internationale studerende, etablere aktiviteter på campus for internationale studerende m.m. Uddannelsen etablerer mulighed for at deltage i kortere studieforløb á to til seks uger i udlandet. Den studerende kan efter gennemførelse af 1. studieår vælge at gennemføre studieforløb og klinisk undervisning/praktikforløb i udlandet. Forløb kan forhåndsmeriteres og tilskrives merit, når undervisning er gennemført og godkendt jævnfør aftale i underskrevet Mobility Agreement. Forløb etableres gennem uddannelsens internationale samarbejdsaftaler. Internationale studerende kan indskrives på uddannelsen jævnfør de udvekslingsaftaler, som uddannelsen har. Godkendelse De forudsætningsgivende læringsaktiviteter, som den studerende skal deltage i under kriterie 1-2, godkendes gennem opfyldelse af krav beskrevet i læringsaktiviteten. 26
9. Prøver på Psykomotorikuddannelsen Regler i de til enhver tid gældende bekendtgørelser om uddannelsen om karakterskala og bedømmelse samt om prøver og eksamener i erhvervsrettede videregående uddannelser gælder for afvikling af Psykomotorikuddannelsens prøver. Kriterier for vurdering af en forudsætningsgivende studieaktivitet og deltagelsespligt Under hvert semester i studieordningen fremgår, at der er forudsætningsgivende studieaktiviteter og/eller deltagelsespligt. Forudsætningsgivende studieaktiviteter er obligatoriske. Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktiviteter samt indfrielse af deltagelsespligt er forudsætninger for deltagelse i semesterprøver. Opfyldes forudsætningen ikke, kan den studerende ikke deltage i prøven og bruger et prøveforsøg. I semesterbeskrivelserne er studieaktiviteter og deltagelsespligt beskrevet, herunder krav til form, kriterier og dokumentation. Vedrørende bedømmelseskriterier for prøverne henvises til semestrets læringsudbytte. Prøveformer, herunder formkrav til besvarelse Semesterprøver tilrettelægges som individuelle prøver. Formkrav, kriterier og dokumentation indgår i semesterbeskrivelserne under beskrivelse af prøven. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøver. Dette vil fremgå af beskrivelsen af prøven i semesterbeskrivelserne. Dog gælder, at der ved bedømmelse af professionsbachelorprojektet skal, udover det faglige indhold, også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Der kan dispenseres herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Tilmelding til prøver Den studerende er automatisk tilmeldt prøverne, som ikke kan afmeldes. Det gælder ikke ved dokumenteret sygdom og barsel eller hvis den studerende har fået dispensation begrundet i usædvanlige forhold. Syge- og omprøver Studerende, der grundet dokumenteret sygdom eller anden dokumenteret grund er forhindret i at gennemføre prøve, skal aflægge prøve snarest muligt. Syge- eller omprøven ligger i samme eksamenstermin i umiddelbar forlængelse af den ordinære prøve eller senest sammen med den næste ordinære semesterprøve. Den studerende er automatisk tilmeldt syge- eller omprøven. Er det en prøve, der er placeret i sidste eksamenstermin, eksempelvis professionsbachelorprøven, ligger syge- eller omprøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Anvendelse af hjælpemidler Det angives i semesterbeskrivelserne for den enkelte prøve, hvilke hjælpemidler det er tilladt at bruge/medbringe til prøven. 27